Folkeskolen beskriver, hvordan undervisningsminister Magnus Heunicke på Sorømødet lancerede en strakspakke mod AI-snyd i gymnasiet. Han vil også fremskynde arbejdet med fremtidens prøver i folkeskolen. Stefan Hermann, som er tidligere rektor og direktør i Life Fonden, mener, at digital dannelse skal være en del af den almene dannelse. Han efterlyser selvkritik, færre emner og mere fordybelse.

Ny minister vil handle hurtigt over for AI, men erfaren skolemand advarer: ”Husk dannelsen”

Ja, vi skal gå lidt ’amish’ og holde gymnastiksalsprøver, og ja, vi skal lære eleverne teknologiforståelse, men vi skal også tale om, hvordan man fordyber sig og lærer i dansk skole, lød opråbet fra Stefan Hermann på Sorømøde om kunstig intelligens.

FolkeskolenKaren Ravn

I Berlingske kritiserer Allan Kortnum, der er forperson for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, at gymnasielærere hverken kan få eller købe adgang til statens AI-kørekort. Kurset bruges allerede af undervisere på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser.

Center for IT i undervisningen forklarer, at midlerne til platformen er øremærket erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser.

Siden lanceringen i 2025 har 3.000 undervisere påbegyndt kurset, og centeret har registreret 7.390 tilgange. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyser, at pengene ikke kan bruges til gymnasiale uddannelser under de nuværende rammer.

Ny ai-strakspakke møder kritik: Gymnasier må ikke få statens ai-kørekort

Regeringen vil med en ny ai-strakspakke styrke gymnasiernes håndtering af kunstig intelligens. Men samtidig kan underviserne på gymnasierne hverken få eller købe statens eget ai-kørekort.

BerlingskeAgnes-Marie Larsen

Undervisningsministeriet skriver i en pressemeddelelse, at Magnus Heunicke lancerer tre tiltag mod AI-snyd på gymnasierne. Pakken omfatter skærmovervågning under eksamen, mundtligt forsvar af den større skriftlige opgave samt flere skriftlige opgaver under kontrollerede forhold på skolen.

Maja Bødtcher-Hansen, der er forperson for Danske Gymnasier, støtter tiltagene, men kalder dem utilstrækkelige. Regeringen vil senere fremlægge en national strategi for AI i skole- og uddannelsessektoren.

Gymnasieelevers skærme skal overvåges i kamp mod AI-snyd

Undervisningsministeren igangsætter tre initiativer på gymnasiale uddannelser for at komme AI-snyd til livs.

TV 2 DANMARKRitzau

I Uddannelsesmonitor opfordrer adjunkt og AI-forsker Sine Zambach til tre indsatsområder i regeringens kommende nationale AI-strategi. Lærerne skal have bedre AI-kompetencer, eksamensformerne skal justeres, og elevernes brug af AI skal have tydelige rammer.

Sine Zambach foreslår blandt andet flere mundtlige forsvar, så hjemmeopgaver ikke står alene. Hun fremhæver også pædagogiske og tekniske værktøjer, som stiller eleverne spørgsmål og udfordrer dem i stedet for at levere færdige svar.

Sorø-mødet foregår den 6.-7. august 2026.

Ai-forsker opfordrer til større ai-literacy: »Det er ligesom at undervise elever i at spille på et instrument, man ikke selv kan spille på«

Årets Sorø-møde igangsætter debatten om regeringens kommende ai-strategi. Det er vigtigt, at den strategi tager udgangspunkt i tre centrale områder, mener forsker og oplægsholder ved mødet.

Cille Lewinsky

DR skriver, at EU’s nye AI-regler træder i kraft i dag. Chatbots skal tydeligt deklareres, mens AI-genereret og AI-manipuleret indhold, blandt andet deepfakes, skal mærkes, så borgere lettere kan genkende det.

Nogle AI-systemer skal også have maskinlæsbare mærker, så andre systemer automatisk kan identificere indholdet. Europa-Kommissionen opfordrer medlemslandene til at udpege tilsynsmyndigheder, men i Danmark er det endnu uklart, hvem der får ansvaret.

Nye AI-regler træder i kraft i dag

Det skal være nemmere for borgerne at gennemskue, hvornår indhold på internettet er AI-generet. Det skal nye EU-regler, der træder i kraft i dag blandt andet hjælpe med.

DRMathilde Clauson-Kaas

I Weekendavisen skriver Christoffer Zieler i sin leder, at det er en skandale, at studerende fortsat vurderes på skriftlige hjemmeopgaver, som AI nemt kan producere. Artiklen peger på, at studieordninger som eksempelvis statskundskab ved Københavns Universitet stadig fastholder skriftlige opgaver som central bedømmelse, selvom maskiner kan efterligne menneskelige fejl og dermed skjule snyd.

Karakter

Leder. Det er en skandale, at studerende fortsat vurderes på opgaver, der let kan produceres af kunstig intelligens.

WeekendavisenChristoffer Zieler

I Sjællandske Nyheder fortæller forælder og tidligere lærer Trine Sofie Kjeldahl, at hun er chokeret over, at Skovlyskolen bruger AI til at rette danskopgaver og til at formulere skolens nyhedsbrev. Hun siger, at AI‑feedback fratager eleverne personlig feedback, feedforward og relationsarbejde og kræver klare grænser samt en kommunal AI‑politik.

Skoleleder Søren Wadt svarer, at skolen samarbejder med virksomheden Teachers Space og bruger AI som pædagogisk hjælpemiddel, ikke som eneste metode, og han erkender, at kommunikationen til forældrene kan blive bedre. Det efterlader uklare grænser for omfang, databehandling og information til forældre.

Chokeret mor: AI retter børnenes opgaver

En forælder til en datter på Skovlyskolen er stærkt kritisk over skolens brug af AI til at rette opgaver. AI gør lærerne bedre, lyder det fra skoleleder. Synes du, det er i orden, at lærerne bruger kunstig intelligens til at rette opgaver?

Sjællandske NyhederJesper Bjørn Larsen

I et debatindlæg i Politiken argumenterer historiestuderende Ulrikke Dahl Juelner for, at AI og automatisering udfordrer forestillingen om tekniske og regelbaserede uddannelser som sikre valg. Goldman Sachs vurderer, at op mod 300 millioner fuldtidsjob globalt kan automatiseres, mens World Economic Forum anslår, at op mod 59 procent af det globale arbejdsmarked har behov for nye kompetencer for at beholde deres nuværende stillinger.

Ulrikke Dahl Juelner fremhæver dømmekraft, kontekstforståelse, etik og kritisk tænkning som kompetencer, der får større værdi. Hun opfordrer universiteterne til at vise tydeligere, hvordan humanistiske kompetencer kan bruges uden for de traditionelle karriereveje.

Studerende: Vi har i årtier talt de humanistiske uddannelser

I årtier har vi hyldet de tekniske og regelbundne uddannelser som de sikre valg. Men i en tid med kunstig intelligens kan netop menneskelige kompetencer som dømmekraft og kritisk tænkning blive de mes

Politiken - Den levende avis

I et debatindlæg i Berlingske skriver Julie Hassing Nielsen, ekstern censor og docent i statskundskab, at AI allerede sidder med ved eksaminationsbordet på danske universiteter. Hun anbefaler, at universiteterne ikke forsøger at forbyde brugen, men i stedet integrerer AI i undervisningen, gør undervisning i algoritmers muligheder og bias obligatorisk for alle studerende og øger vægten af mundtlige prøver, så faglig forståelse kan testes direkte.

Underviser var censor på fire universiteter, hvor ai også sad til bords. Nu kommer hun med et varsel

Formår danske universiteter at uddanne verdensklassekandidater, der kan bruge ai bedre end konkurrenterne i udlandet? Det bør bekymre langt flere end os, der sidder ved censorbordet.

BerlingskeJulie Hassing Nielsen

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Sara Krogh Holm, der er næstforperson i Erhvervsskolernes Elevorganisation, at undervisningsminister Magnus Heunickes ”strakspakke” med flere eksamener med pen og papir er et forældet svar på AI-snyd.

Hun mener, at forslaget vil øge kønsskævheden, ramme elever med ordblindhed, skabe ubevidst skævhed hos censorer og tage tid fra undervisningen. I stedet anbefaler hun lukkede digitale eksamenssystemer, flere skriftlige opgaver i skolen samt mere mundtlighed ved eksamen.

Frygten for AI-snyd bomber vores uddannelser 20 år tilbage

Ministeren kigger tilbage på sin egen skolegang for at finde løsninger på eksamenssnyd. Det skader uddannelsessystemet og er ærgerligt, når vi har ansvarlige, fremadskuende løsninger lige ved hånden.

Jyllands-PostenSara Krogh Holm

I en kronik i Kristeligt Dagblad skriver professor Hanne Leth Andersen, at skriftlighed er en kultur- og tænkefærdighed, som udvikler hukommelse, abstraktion og faglig dømmekraft. Hun advarer mod, at elever uddelegerer skrivning til AI, fordi en ufordøjet AI-tekst mangler intention og dybde og fremkalder en ”aflastningsadfærd”, hvor elever tror, de har lært mere, end de rent faktisk har.

Hanne Leth Andersen peger på behovet for en fagvis balance. Elever skal lære at bruge tidens teknologiske redskaber, men børn bør bruge betydeligt mindre AI end voksne, indtil skrivning er tilegnet. Skolerne skal samtidig styrke teknologiforståelse og revurdere prøveformer, så skriftlighedens langsomhed får plads til refleksion og præcision.

Elever skal stå stærke og handlekraftige foran verden. Derfor skal de ikke forlade sig på kunstig intelligens

Det kan være fristende for børn og unge at uddelegere skrivning til kunstig intelligens. Undervisere må lære dem at forstå, hvad de får ud af at skrive selv, mener Hanne Leth Andersen

Kristeligt DagbladHanne Leth Andersen

Cybernews beskriver, hvordan dr. Jason Gibson, der er historieprofessor ved Alcorn State University, skjulte en instruktion med hvid skrift på hvid baggrund i en midtvejsopgave. Ifølge Gibson kopierede 32 af 35 studerende spørgsmålet ind i en chatbot og afleverede AI-genererede svar som: “Madagascar purple bicycle whispers to the ceiling” og “Madagascar floats sideways through the afternoon.”

I et lederindlæg i Göteborgs-Posten argumenterer Klas A. M. Eriksson for, at AI udfordrer universiteternes rolle som masseuddannelsesinstitutioner.

Siden begyndelsen af 1980’erne er andelen, som går fra gymnasiet til en videregående uddannelse, steget fra cirka 20 procent til næsten 50 procent. Eriksson fremhæver samtidig stigende arbejdsløshed blandt unge akademikere og efterspørgsel efter kvalificerede håndværkere. Han foreslår derfor at flytte flere praktiknære uddannelser til gymnasier og erhvervsskoler, mens universiteterne fokuserer på akademisk spidskompetence og dannelse.

I Politiken skriver Cecilie Lund Kristiansen om et studie af 26.000 kinesiske elever, som er fulgt i 30 måneder. Efter udbredt adgang til AI bruger eleverne 30 procent mindre tid på opgaver og får højere løbende karakterer. Til gengæld falder deres to afsluttende eksamenskarakterer med 18 og 24 procent.

Miriam Gensowski fra Rockwool Fonden mener, at resultaterne bør vække opmærksomhed i Danmark. Hun fremhæver dog, at studiet endnu ikke er fagfællebedømt, og at kinesiske eksamener adskiller sig fra danske.

Kunstig intelligens har gjort kinesiske elever markant dårli

Deres karakterer ved de afsluttende eksamener er faldet med henholdsvis 18 og 24 procent efter fremkomsten af kunstig intelligens, viser forskning.

Politiken - Den levende avis

Folkeskolen omtaler et bachelorprojekt fra UCL, hvor Caroline Gommesen og Sofie Vølund Jacobsen har undersøgt skrivning med AI i 6. klasse. Projektet viser, at AI kan støtte elevernes idéudvikling og strukturering af tekster, når læreren sætter klare rammer og understøtter deres refleksion og kritiske tænkning.

De studerende undersøgte et undervisningsforløb med observationer, skærmoptagelser af elevernes arbejde og analyser af deres færdige tekster. De har også udviklet en visuel model og et læremiddel, som skal hjælpe eleverne med at bevare ejerskabet, når deres rolle forskydes fra tekstproducent til redaktør.

Både modellen, læremidlet og bachelorprojektet kan hentes på folkeskolen.dk.

Med en didaktisk rammesætning kan AI fungerer som elevernes skriftlige sparringspartner

Caroline Gommesen og Sofie Vølund Jacobsen er indstillet til en pris for deres bachelorprojekt om, hvordan skriveundervisning i dansk på mellemtrinnet kan tilrettelægges med inddragelse af AI, så eleverne udvikler skriftsproglige kompetencer og samtidig bevarer ejerskab over deres egne tekster.

FolkeskolenEmma Marie Suinat

I Information skriver Anders Søgaard, at skolen i 1990’erne var propfuld af kort, bøger, regnemaskiner og videoafspillere. I dag kan SkoleGPT gøre næsten al viden tilgængelig med en prompt.

Med Paul Freires begreb “bank-udlægningen” og John Keating fra Døde poeters klub argumenterer Anders Søgaard for, at skolen også skal træne øjenkontakt, relationer og modet til at stå frem.

Døde poeters klub ville næppe have haft gavn af en chatbot

SkoleGPT gør det nemt at fylde tomme hjernebankbøger. Men skolen handler om alt det, kunstig intelligens ikke kan rumme

Dagbladet InformationAnders Søgaard

Fra skoleåret 2027/2028 skal papir og blyant være bandlyst til eksamen på DTU. Sådan lyder ledelsens plan ifølge Berlingske.

Men den plan møder modstand indefra. 35 undervisere fra DTU Fysik og DTU Nanolab advarer nu imod den. De lærer folk fysik i laboratoriet, og dér er papir og blyant ikke bare nostalgi. Det er en del af selve håndværket.

Professor Jakob Schiøtz stiller det skarpt op i artiklen:

Ville du have lyst til at køre over en bro, der er designet af en ingeniør, der egentlig ikke forstår styrken af en bro, men som er i stand til at skrive gode prompts til ChatGPT?

Ledelsen køber ikke præmissen. AI er kommet for at blive, lyder argumentet, og så nytter det ikke at vende tilbage til flere gammeldags eksamener med pen og papir.

Kontroversiel beslutning skaber splittelse på DTU: »Så har de ikke en chance på det arbejdsmarked, der kommer«

Det skal være slut med at bruge papir og blyant til eksamen på DTU, hvis det står til ledelsen på Danmarks Tekniske Universitet. Men den beslutning har fået underviserne op i det røde felt. I værste fald uddanner vi ingeniører, der ikke rigtigt ved, hvad de laver, lyder advarslen.

BerlingskeMagnus Kraft

I Børsen skriver professor Christian Bjørnskov, at en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser alvorlige fald i folkeskolens faglige resultater. Den viser, at hver niende elev i 9. klasse dumpede både dansk og matematik i 2025. Han kobler tallene til egne erfaringer fra 20 års undervisning og til Cepos' dokumentation af, at gymnasieårskarakterer ligger højere end prøvekarakterer, og peger på, at det tvinger virksomheder til øget opkvalificering af unge.

Christian Bjørnskov advarer om, at problemet kan føre til et permanent lavere kompetenceniveau blandt ansatte og universitetsstuderende. Han afviser, at ny teknologi som AI reducerer behovet for dygtige og vidende medarbejdere, og opfordrer til en øjeblikkelig politisk og faglig debat om løsninger.

“De unges faglige kompetencer skrider”

“De unges faglige kompetencer skrider”Journalister og fagfolk er begyndt at skrive og advare imod en potentielt truende udvikling. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der udkom i forå

Dagbladet BørsenChristian Bjørnskov, professor, Aarhus Universitet og IFN, Stockholm

I Berlingske beskriver censorledelsen for lægeuddannelsen et ønske om, at studerende redegør langt mere detaljeret for deres AI-brug ved skriftlige eksamener. Forperson Jens Dilling Lundgren henviser til eksempler på studerende, som er "sluppet meget hurtigt igennem" efter at have brugt en sprogmodel som ChatGPT ukritisk.

Censorledelsen vil derfor kontakte universiteterne for at få ensrettet deklarationerne. Den vil også gøre AI-brug til en del af spørgerammen ved mundtlige eksamener, så censorerne kan teste de studerendes forståelse.

Censorer: Studerende skal beskrive AI-brug langt mere detaljeret

Det skal være langt tydeligere, hvordan studerende anvender kunstig intelligens til eksamener, mener censorer.

Berlingske

Berlingske skriver, at Socialdemokratiets uddannelsesordfører Trine Bramsen tager censorers bekymringer om AI ved eksamener meget alvorligt. Berlingske har fået aktindsigt i 40 eksterne censorberetninger til CBS, og Trine Bramsen vil samle uddannelsesstederne for at drøfte politiske muligheder. Hun mener, at AI skal hæve niveauet for viden, ikke sænke det.

Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne foreslår uanmeldte prøver uden hjælpemidler. Leila Stockmarr fra Enhedslisten vil indføre teknologiforståelse tidligt og have klare retningslinjer fra underviserne.

S vil undersøge AI-bekymringer efter censorers opråb

Socialdemokratiet tager censorers bekymringer om AI ved eksamener alvorligt og ser på behov for ændringer.

Berlingske