I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Daniella Alexandra Balagul, at historier om snyd oftest fylder mest i den offentlige debat, men at vi bør se ud over enkeltsager. Hun peger på, at mange studerende ikke bruger AI af dovenskab, men som et redskab til at kunne navigere i et uddannelsessystem, der kræver en række studietekniske kompetencer, som de ikke har fået tillært sig.

Hun mener, at vi helt har glemt at undervise i de basale færdigheder som notatteknik og strukturering af læsning. Derfor nævner hun, at AI-forbud kun er symptombehandling på et undervisningssystem, der er i krise, og at undervisere og ledere i stedet bør gå i dialog med eleverne om, hvad der mangler i undervisningen. Lige nu er teknologien blevet en nødvendighed for at kunne følge med.

Når vores pegefinger peger på AI som problemet, peger fire fingre tilbage på uddannelsessystemet

At forbyde AI er intet mere end symptombehandling. Ønsker man reelt at nå til roden af problemet, bør man tage en samtale med eleverne og finde ud af, hvad der mangler i undervisningen.

Jyllands-PostenDaniella Alexandra Balagul

Gymnasieeleven Romeo Sand Strawbridge brugte ChatGPT til omkring 150 afleveringer i løbet af gymnasietiden. Efter en mundtlig advarsel fra en lærer valgte han at lære værktøjet at kende i stedet for at stoppe med at bruge det.

Han afsluttede dog ikke gymnasiet, hvilket skete på baggrund af en fælles beslutning med skolen. I dag arbejder han som sælger i en it-sikkerhedsvirksomhed.

Romeo mener ikke, at det er snyd at bruge ChatGPT. Han ser det i stedet som en nødvendig effektivisering. Han argumenterer for, at bøger er forældede allerede fra den dag, de bliver trykt.

Selvom gymnasiet bygger på idéen om almen dannelse, mener Romeo, at det for mange elever er spild af tid at læse bredt, hvis de allerede kender deres fremtidige karrierevej. Derfor ser han sin brug af AI som en tjeneste, han har gjort sig selv for bedre at kunne klare sig på arbejdsmarkedet.

Romeo brugte ChatGPT til 150 opgaver i gymnasiet: ‘Jeg har gjort mig selv en kæmpe tjeneste’

Romeo Sand Strawbridge mener, at bøger er forældede fra den dag, de bliver trykt, så han priser sig lykkelig over, at han har brugt så meget tid på at lære ChatGPT at kende.

DRJeppe Ørregaard

Se også indslaget på DRTV:

DRTV - TVA: Elever bruger AI til eksamenssnyd

Kunstig intelligens er blevet en naturlig del af gymnasielevers skolegang, men i stedet for at bruge AI som et nyttigt hjælpemiddel, bruger mange elever det også til at snyde til eksaminer. TV Avisen (TVA) giver dig overblik over dagens vigtigste nyheder fra Danmark og verden omkring os. Udløber: 15. jan 2026

DRTV

CIU (Center for It i Undervisningen) har i samarbejde med flere uddannelsessekretariater lanceret AI-kørekortet, som er et gratis onlinekursus målrettet undervisere på erhvervsuddannelser og AMU. Kurset er udviklet med udgangspunkt i undervisernes egne spørgsmål og behov og skal hjælpe dem med at forstå, anvende og undervise i AI på en ansvarlig måde.

AI-kørekortet tilbyder en praksisnær tilgang med vidensvideoer, interaktive elementer og konkrete undervisningseksempler. Det fokuserer både på teknologisk forståelse, brug af AI-værktøjer og didaktisk vejledning i ansvarlig anvendelse af AI. En testperson fremhæver, at kurset effektivt bygger bro mellem teori og praksis, hvilket mange undervisere har efterlyst.

Bag AI-kørekortet står CIU i samarbejde med Jordbrugets Uddannelser, Uddannelsessekretariatet, EVU og HAKL. Viden.AI har bidraget med faglig sparring til indholdet.

Forside | AI-kortet

Et praksisnært læringsunivers for undervisere på erhvervsuddannelser og AMU.

AI-kortet

DPCMO, Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation, har sammen med det amerikanske firma ProRataAI indgået en kollektiv licensaftale for generativ AI. Danske medier får dermed kontrol over, hvordan deres indhold bruges i AI-systemer, samt sikring af korrekt kildeangivelse og økonomisk kompensation.

Som en del af aftalen får medierne adgang til Gist Answers, ProRataAIs svarmotor baseret på RAG-teknologi. Løsningen kan integreres direkte i mediernes egne platforme og stilles gratis og frivilligt til rådighed for alle DPCMO-medlemmer.

ProRata Partners with DPCMO to Launch the First Decentralized Sovereign AI Answer Engine – DPCMO

Af: Karen Rønde

Ordbogen A/S har lanceret chat.dk, der er en danskudviklet AI-assistent bygget på Odin-LLM. Modellen er open source-sprogmodel der er trænet og finjusteret specifikt til dansk. Det giver den et forspring inden for dansk sprog og danske forhold, hvor de store internationale modeller ofte har svagheder.

Løsningen drives fra et dansk datacenter med fokus på sikker datalagring og overholdelse af dansk lovgivning.

Chat.dk er gratis til undervisningsbrug og findes også som app. Virksomheder, kommuner og andre offentlige institutioner kan købe adgang til direkte API-kald, hvis de vil bruge assistenten professionelt.

Kan en dansk chatbot slå giganterne? - Ja, siger selskabet bag

Dataen deles ikke, den bliver gemt i Danmark, og så er fokus på det lokale i en helt nyt chatbot som Ordbogen A/S står bag. Den er netop blevet lanceret, og den fungerer som du kender både ChatGPT og Googles Gemini. Men alligevel kan den noget særligt, siger direktøren bag.

TV 2 Fyn | Fynske nyheder - lokalt hver dagJoachim Næshave

Dansk sprogmodel vil tage kampen op mod techgiganterne

Onsdag er en ny AI-assistent kommet til verden, som er specialist i dansk sprog og danske forhold.

Berlingske

I en klumme i Information skriver professor Anders Søgaard om, hvordan AI ændrer vores måde at agere som mennesker på, ikke kun som informationsformidlere, men også som deltagere i det uforudsigelige og ofte akavede samspil med andre.

Anders Søgaard beskriver mennesker som en slags omstillingsborde, der optager information og sender den videre. Han advarer dog om, at AI kun styrker denne del af os og samtidig svækker vores evne til improvisation, opmærksomhed, nærvær og kreativitet. AI er effektiv til at håndtere information, men ikke i mødet mellem mennesker.

Når elever vælger at spørge en chatbot frem for deres lærer, eller når mennesker søger trøst hos en chatbotkæreste, mister de muligheden for at træne de menneskelige egenskaber, som kun opstår i det uperfekte og uforudsigelige. Det er netop her, ifølge Søgaard, vi udvikler os som elever, kolleger og medmennesker. Hvis vi overlader den menneskelige del af læring og interaktion til AI, mister vi gradvist evnen til at være mennesker blandt andre.

Udgivet Information, Sektion 2, d. 12. december 2025: Vi er ved at miste det akavede møde.

Folkeskolen.dk har udgivet en artikel, hvor læreren Lis Zacho deler sine erfaringer med AI i undervisningen og advarer mod, at teknologien får for stor indflydelse på lærerens rolle.

Som medlem af Lønmodtagernes AI-panel har hun bidraget til at formulere anbefalinger for, hvordan AI bør anvendes på arbejdspladsen.
Hun understreger, at AI skal understøtte læring og ikke erstatte lærerens faglighed og dømmekraft. Lis Zacho peger på, at AI allerede ændrer mange jobfunktioner, herunder lærerens.

Hun advarer mod en fremtid, hvor AI varetager undervisningsforberedelsen, og lærerne blot skal gennemføre færdige forløb. Det kan gå ud over undervisningens aktualitet og autenticitet. Erfaringerne med smartphones i skolen viser, hvad der kan ske, hvis teknologien får for stor magt. Derfor skal vi denne gang være kritiske og bevidste. Hun mener, at eleverne skal lære at bruge AI på en konstruktiv og ærlig måde og ikke som en genvej til snyd.

I stedet for at forbyde brugen skal eleverne lære at angive, hvordan og hvornår de har anvendt AI. Panelets anbefalinger opfordrer til, at AI bliver en hjælper og ikke en erstatning. Samtidig opfordres der til at bruge teknologien til at styrke fællesskab, nærvær og faglig fordybelse.

Lærer står bag nye anbefalinger: “Denne gang skal vi være kritiske”

Lærer Lis Zacho har siddet med i et panel af lønmodtagere, som i dag præsenterer sine anbefalinger til, hvordan kunstig intelligens skal implementeres på danske arbejdspladser.

FolkeskolenKaren Ravn

Folkeskolen.dk skriver, hvordan lærerstuderende Niels Sigbjørn Ragnassøn Larsen oplevede tavshed og berøringsangst i forhold til AI på læreruddannelsen.

I sin bacheloropgave i historie konkluderer han, at brugen af generativ AI stadig er tabuiseret blandt lærere, hvilket hæmmer den faglige udvikling. Han opfordrer til åbne drøftelser om teknologiens rolle i undervisningen, så AI kan indgå som en naturlig del uden at kompromittere fagets kerne.

Niels Sigbjørn Ragnassøn Larsen modtog en pris for årets bedste bacheloropgave i historie fra læreruddannelsen. Læs opgaven her: Cogito, ergo sum - Historiefagets kerneopgave og kunstig intelligens.

Niels oplevede berøringsangst over for AI på læreruddannelsen

Niels Sigbjørn Ragnassøn Larsen oplevede en berøringsangst over for AI på læreruddannelsen. Og den eksisterer også blandt historielærerne, konkluderer han i sit prisvindende projekt.

FolkeskolenAndreas Brøns Riise

Anton Danholt Lautrup, postdoc ved Institut for Matematik og Datalogi på SDU, har netop afsluttet sin ph.d.-afhandling om syntetiske data.

Her advarer han om, at store mængder AI-genereret indhold kan føre til en form for digital indavl, hvor AI-modeller trænes på data, som ikke længere stammer fra virkelige mennesker. Det kan resultere i det, han kalder modelkollaps, hvor AI-systemer mister evnen til at generere brugbare, troværdige og mangfoldige resultater.

Han opfordrer til øget opmærksomhed på brugen af AI-genererede data, især når de anvendes i søgninger, automatiske tekstforslag og digitale opslag, som kan ligne fakta uden at være det.

For Anton Danholt Lautrup er spørgsmålet ikke længere, hvad AI kan, men hvad vi vælger at bruge det til og hvilke konsekvenser det har for informationssamfundet.

Læs mere på SDU:

Syntetiske data: En potentiel bombe under internettet

Bullshit AI. Habsburg AI. AI kogalskab. Fænomenet har mange øgenavne, men de dækker alle over en bekymring for, at forvrøvlet og indavlet AI er ved at overtage internettet. Menneskeskabt data kan snart være en luksus, og kildekritik er vigtigere end nogensinde, siger forsker.

sdubirssdu.dk

Generering og Evaluering af Realistisk Syntetisk Tabeldata

Syddansk UniversitetLautrup, Anton Danholt

I et debatindlæg i Nordjyske argumenterer Preben Olund Kirkegaard, docent og forskningsleder ved læreruddannelsen på UCN, for at AI ikke svækker lærerens rolle, men tværtimod gør den endnu vigtigere. AI bruges i stigende grad af både elever og lærere, men teknologien ændrer grundlæggende, hvordan undervisning og læring foregår. Elever får svar fra en teknologi, som ikke forstår, vurderer eller tager ansvar. Det gør det vanskeligere for læreren at følge elevens læringsproces og stiller samtidig større krav til elevens dømmekraft.

Preben Olund Kirkegaard fremhæver, at læreren i stigende grad skal guide eleverne til at skelne mellem rigtige og forkerte svar, forstå hvad kvalitet er og styrke deres kritiske sans. Læreren bliver i mindre grad leverandør af information og i højere grad vejleder i fortolkning og refleksion.

AI i skolen ændrer lærerens rolle, men gør den ikke mindre vigtig

NordjyskePreben Olund Kirkegaard

TV 2 har talt med rektor Brian Juul om det opslag, han delte på LinkedIn, hvor han udtrykker bekymring over elevernes brug af AI i undervisningen. På Slotshaven Gymnasium har 11 elever i 3.g fået skriftlige advarsler for at bruge AI som en genvej i forbindelse med en større skriftlig opgave. Brian Juul vurderer, at opgaverne er skrevet i et sprog og med begreber, som eleverne ikke selv ville bruge. Han ser det som tegn på, at AI bliver anvendt uden at eleverne forstår indholdet.

Brian Juul mener, at problemet ikke kun gælder hans skole. Han oplever, at mange gymnasier står med samme udfordring, og han peger på, at der mangler klare politiske retningslinjer for, hvordan AI skal anvendes i undervisningen. Det skaber usikkerhed og en uens tilgang på tværs af skoler.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye anerkender problemstillingen. Han fortæller, at der allerede er igangsat forskellige initiativer. Det omfatter blandt andet eksamener, hvor eleverne skal bruge papir og blyant. Derudover bliver nye tiltag testet lokalt, før man beslutter, om de skal indføres i hele landet.

Læs hele Brian Juuls opråb på TV 2:

Rektor i opråb om snyd med AI på gymnasier

Brugen af kunstig intelligens skaber forvirring , mener gymnasieelever.

TV 2 DANMARKUlrikke von der Recke Beckmann

En Ritzaunyhed, som deles i flere aviser, fortæller, at 770 studerende siden 2023 er blevet bortvist fra svenske universiteter for at bruge AI til snyd.

I 2025 alene drejer det sig om 467 bortvisninger, ifølge en ny opgørelse fra det svenske medlemsmagasin Universitetsläraren. Hertil kommer 75 advarsler for brug af AI. Stockholms Universitet topper listen med flest sager, hvilket tilskrives både universitetets størrelse og øget opmærksomhed på problemet. Underviserne har her fået kurser, workshops og vejledninger i korrekt brug af AI.

Også andre universiteter, herunder Linköping, melder om flere AI-relaterede disciplinærsager og justering af undervisnings- og eksamensformer. I alt har 27 ud af 35 undersøgte videregående uddannelsesinstitutioner ændret eksamensformerne som følge af AI.

Sverige er dermed et af de lande i Europa, hvor universiteterne reagerer mest systematisk på AI-snyd.

770 personer er blevet bortvist for AI-snyd i Sverige

Alene i år er 467 personer blevet bortvist for at snyde med AI på de videregående uddannelser i Sverige.

Kristeligt DagbladRitzau

Studenternas AI-fusk mer än fördubblat - Universitetsläraren

Sedan 2023 har 770 fall av fusk med hjälp av AI-verktyg lett till avstängning vid landets lärosäten, 467 av dem har skett i år. De flesta universitet och högskolor har nu förändrat sina examinationsformer i någon utsträckning, visar Universitetslärarens granskning.

UniversitetslärarenLinus Hellerstedt

På folkeskolen.dk fortæller to lærere, hvordan de bruger AI som støtte i forberedelsen og i arbejdet med undervisningsdifferentiering.

Sandra Rygaard og Julie Brahe Hansen oplever begge, at AI giver dem mere tid og bedre overblik i forberedelsen, samtidig med at det bliver lettere at tilpasse undervisningen til elevernes forskellige niveauer.

AI bruges som sparringspartner, idéudvikler og redskab til at skabe differentierede undervisningsforløb. Begge lærere understreger, at teknologien skal anvendes med faglig dømmekraft og altid tilpasses den konkrete elevgruppe.

De opfordrer samtidig flere lærere til at afmystificere teknologien og afprøve AI på samme måde, som man arbejder med læremidler. Det handler om at tilpasse materialet og gøre det til sit eget, så det stemmer overens med elevernes behov og undervisningens formål.

Lærere: Kunstig intelligens giver os mere tid til de sjove forberedelses­opgaver

AI kan hjælpe med den tidskrævende undervisningsdifferentiering, når du forbereder din undervisningen. På den måde får du frigjort tid til de mere sjove forberedelsesopgaver, fortæller to lærere.

FolkeskolenLudvig Riber Have

AI og virtuelle undervisere vinder frem i britiske skoler, hvor teknologien bruges til at afhjælpe lærermangel og mindske arbejdspresset. På The Valley Leadership Academy undervises eleverne i matematik af en lærer, der befinder sig 300 km væk, og det har ført til strejker blandt skolens ansatte.

Matematiklærer Emily Cooke formulerer bekymringen på denne måde

Will your virtual teacher be there to dance with you at prom, hug your mum during results day, or high-five you in the corridor because they know you won the match last night?

Hun og mange andre mener, at skærmbaseret undervisning ikke kan erstatte den menneskelige kontakt og støtte, som fysisk tilstedeværende lærere giver.

Are remote teachers and AI deepfakes the answer to recruitment issues?

From deepfake teachers to remote maths lessons - how are schools using tech and AI in the classroom?

BBC News

Folkeskolen.dk skriver, at hver femte censor i historie på læreruddannelsen i år har registreret brug af AI i eksamensopgaver. Brugen er steget markant siden sidste år, og i halvdelen af tilfældene har det skabt problemer i bedømmelsen.

Rune Christiansen, formand for censorkorpset i historie, peger på, at der mangler fælles retningslinjer for, hvordan AI må anvendes i opgaverne.
Historiefaget er særligt sårbart over for snyd med AI, fordi kildekritik er en central kompetence. Mange af de problematiske tilfælde skyldes manglende kildeangivelser eller såkaldte kildehallucinationer, hvor AI opfinder artikler, der ikke eksisterer. Censorerne opdager også mistænkelig brug af AI, når sproget ændrer karakter eller når opgaven fremstår usammenhængende.

Hver femte censor i historie på læreruddannelsen rapporterer om AI-brug

Brugen af generativ kunstig intelligens i de lærerstuderendes eksaminer i historie er eksploderet. Censorformand efterlyser retningslinjer.

FolkeskolenAndreas Brøns Riise

Djøfbladet skriver, at flere studier på Aarhus Universitet ændrer eksamensformerne for at imødekomme de udfordringer, AI medfører. Hjemmeopgaver erstattes i stigende grad af fysiske stedprøver og mundtlige eksamener. Det sker både for at forhindre snyd og for at beskytte de studerende mod ubegrundede beskyldninger om AI-brug.

Universitetet har opgivet AI-detekteringsværktøjer, da de ikke er præcise nok og satser i stedet på overvågning og kontrol i fysiske eksamenssituationer.
Undervisere og studerende efterlyser klarere retningslinjer for, hvornår og hvordan AI må anvendes i opgaver og eksamener. AI bliver samtidig en naturlig del af undervisningen fremover, og universitetet arbejder derfor på at integrere brugen af AI i fagbeskrivelser og studieordninger.

Studier ændrer eksamener pga. AI

Kunstig intelligens er nu så fast en del af studerendes hverdag, at mange studier er nødt til at lave om på eksamensformerne. Det skal både forhindre snyd og beskytte de studerende mod falske anklager.

DjøfbladetJulius Krause

Et nyt toårigt projekt skal hjælpe danske medier med at arbejde mere strategisk og innovativt med AI.

Projektet har modtaget 4,2 millioner kroner i støtte fra Google News Initiative og ledes af Center for AI ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) i samarbejde med Instituttet for Fremtidsforskning. Målet er at klæde redaktioner bedre på til at bruge AI på en meningsfuld måde i det daglige arbejde og samtidig lægge grunden for fælles innovation med fokus på fremtiden på tværs af mediebranchen.

Efter planen skal projektet levere en række af outputs, der både understøtter læring, deling og videreudvikling. Herunder:

• AI Readiness Scorecard, som er et enkelt værktøj, der gør det lettere for redaktioner at se, hvor de står, og hvor der er udviklingsmuligheder.
• Ethics Toolkit med redskaber, der gør det nemmere at håndtere de etiske spørgsmål, der følger med AI.
• Playbook med metoder og anbefalinger.
• Ressourcebibliotek, der samler materialer fra hele forløbet.

Pengene fordeles med 2,7 millioner kroner til DMJX, 1 million til Instituttet for Fremtidsforskning og 500.000 kroner til fælles formidling. Selvom finansieringen stammer fra Google, er det understreget, at projektet forbliver uafhængigt og ikke påvirkes udefra.

Læs mere her:

Millionstøtte til AI-udvikling i danske medier | Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - DMJX

Center for AI ved DMJX og Instituttet for Fremtidsforskning har sammen fået en bevilling fra Google News Initiative til et toårigt program, der skal sætte gang i eksperimenter og kompetenceudvikling p

Danmarks Medie & JournalisthøjskoleDan Hansen Presse- og kommunikationsansvarlig

DR skriver, at falske nyheder om Flügger og sanktioneret maling til Rusland spredte sig i november via hackede hjemmesider i blandt andet Kirgisistan, Kenya og Brasilien. Siderne fik tilføjet manipulerede overskrifter, som Googles robotter opfattede som troværdige. AI-modellen Gemini begyndte derefter at gengive historierne som fakta og afvise DR’s afsløringer som ondsindede beskyldninger.

It-sikkerhedseksperter kalder det AI-forurening. Det betegner en målrettet manipulation hvor falske signaler fra tilsyneladende troværdige kilder får AI-modeller til at acceptere usande fortællinger. Mistanken retter sig mod Rusland som ifølge forskere længe har forsøgt at påvirke chatbots og AI-systemer.

Flügger afviser enhver involvering og Google oplyser at de bekæmper vildledning men ikke kunne genskabe det konkrete eksempel.

Pludselig dukkede nyhed op, der kaldte Flügger-beskyldninger for ‘ondsindede’: ‘Googles AI er blevet forgiftet’

Russere forsøger at manipulere og misinformere om dansk sanktionssag, vurderer eksperter.

DREmil Søndergård Ingvorsen

Den danske chatbot Lex, som specialiserer sig i at give adgang til faktabaseret viden, skifter i december 2025 fra ChatGPT til open source-baserede AI-modeller. Bag beslutningen ligger et ønske om øget datasikkerhed, større gennemsigtighed og uafhængighed af amerikanske techgiganter som OpenAI.

De nye modeller som chatbotten fremover baserer sig på er væsentligt mindre end ChatGPT. Det betyder også at svarene i nogle tilfælde kan være af lidt lavere kvalitet. Alligevel fremhæver forskere at skiftet giver en række væsentlige fordele. Modellerne bruger markant færre ressourcer og det resulterer i en væsentligt lavere miljøbelastning.

Samtidig bliver løsningen hostet lokalt. Søgemodellen kører på Aarhus Universitets egne servere og genereringsmodellen hostes i EU.

Lex-chatbotten skifter motor – Mere Lex

Fra OpenAI til Gemma I december 2025 migrerer den danske chatbot væk fra OpenAI over til en open source-model, Gemma, der kan hostes lokalt. Når den danske chatbot skifter den bagvedliggende “motor” ud med en åben sprogmodel, gør det os mindre sårbare, siger Ole Mølgaard, sekretariatschef på Lex.. “Et væsentligt formål med udviklingen af den danske chatbot er at gøre os mindre afhængige af udenlandske techgiganter, hvis værdier og forretningsmodeller, vi ikke […]

Mere Lex

Filosoffen Thomas Telving retter i et debatindlæg i Politiken en skarp kritik af OpenAI's udbredelse af ChatGPT og kalder de seneste tre år en gigantisk pædagogisk trafikulykke.

Han sammenligner lanceringen af ChatGPT med at sende 100 millioner biler ud på vejene uden færdselsregler, kørekort og infrastruktur. Hovedpointen er, at når elever bruger AI til at skrive for sig, mister de den sproglige træning, som ifølge filosoffen John Dewey er afgørende for at udvikle klar tænkning.

Han henviser til det velkendte princip om kognitiv aflastning, hvor brugen af en lommeregner gjorde os dårligere til hovedregning, og hvor AI risikerer at svække vores evne til at tænke.

Som modtræk foreslår han tre indsatsområder.

1. Styrk elevernes motivation og tilpas evalueringerne, så det ikke kan betale sig at lade AI skrive opgaverne.
2. Bevæg jer væk fra generelle chatbots, og udvikl i stedet AI, der er målrettet læring.
3. Genoptræn elevernes koncentration gennem faste læsesessioner.

Filosof:I tre år har vi været vidner til en gigantisk pædagogisk trafikulykke

For tre år siden besluttede et amerikansk teknologifirma, at vores børn ikke længere skulle lære at skrive. Skriftsproget kan stadig reddes, men kun hvis vi synes, det er vigtigt nok.

Politiken - Den levende avis