I et debatindlæg i Uddannelsesmonitor argumenterer professorerne Lene Tanggaard og Ole Sejer Iversen sammen med Allan Kortnum, forperson for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, for, at den varslede nationale AI-strategi haster.

Forfatterne advarer mod, at strategien drukner i spørgsmål om snyd, kontrol og eksamener.

Hvis uddannelsessystemet ikke tager føringen, vil algoritmer og teknologivirksomheder ikke bare forme unges forståelse af AI, men også selve den måde, de lærer på.

Forperson og professorer: Hvis vi venter for længe, overlader vi undervisningen i ai til sociale medier

Brugen af ai handler først og fremmest om læring og om, hvilke kompetencer vi ønsker, at unge mennesker skal udvikle i en verden, hvor svar ikke længere er en knap ressource.

I Weekendavisen skriver Lasse Vrist om de lærerstuderende, der bruger AI til at springe over, hvor gærdet er lavest, gennem studiet. En af dem er Alma (opdigtet navn), der er 24 år og kommende dansklærer. Hun har ikke afleveret en eneste opgave uden kunstig intelligens.

Hun oplever ikke selv, at hun snyder, men da Weekendavisen ringer til Københavns Professionshøjskole, viser det sig til hendes egen overraskelse, at hun rent faktisk gør.

Samtidig kunne censorledelsen for læreruddannelserne efter sidste års eksamener konstatere, at de studerende var blevet mistænkeligt gode.

Snyd på skoleskemaet

Karakterbrist. Der er opstået et dilemma på læreruddannelserne. Fremtidens lærere skal forhindre snyd med kunstig intelligens, men bruger den selv til at snyde.

WeekendavisenLasse Vrist

I Journalisten skriver Minna Skau, at de tre danske journalistuddannelser på DMJX, RUC og SDU oplever stor nysgerrighed og ansvarlighed blandt de studerende i mødet med AI. Institutleder Henrik P. Berggren fra DMJX fortæller, at problemerne med snyd er mindre, end man kunne frygte, mens studieleder Louise Kjærgaard fra SDU oplever, at flere studerende skriver direkte i deres opgaver, at de ikke har brugt AI, fordi de vil lave arbejdet selv.

”Det kan godt være, jeg er naiv”: Sådan opfatter journalistuddannelserne AI til eksamener

I disse dage sveder journaliststuderende over eksamen i Aarhus, Roskilde og Odense.Det foregår i nogen grad med hjælp fra kunstig intelligens, som kan være kilde til snyd og fejl. Men de tre journalistuddannelser oplever egentlig en stor grad af nysgerrighed og ansvarlighed fra de studerendes side.”Det kan godt være, jeg er naiv. Men jeg oplever […]

JournalistenSebastian Goos

I en kronik i Altinget skriver Jan Alexis Nielsen, institutleder og professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, at den særlige viden, det kræver at undervise i et fag, prioriteres for lavt i Danmark. Hans pointe er, at lærernes fagdidaktiske dømmekraft bliver afgørende nu, hvor AI ændrer, hvad det vil sige at skrive, regne og arbejde undersøgende, og hvor EPX’en samtidig skal udvikles. Han opfordrer regeringen til at bruge den kommende naturvidenskabsstrategi til at tage lærernes faglighed lige så alvorligt som elevernes resultater.

Professor: Lærernes evne til at undervisere har aldrig været vigtigere. Men den prioriteres lavt - Altinget Uddannelse

Den særlige viden, det kræver at undervise i et fag, tillægges ikke stor nok betydning. Det kan regeringen ændre på. Den kommende naturvidenskabsstrategi giver mulighed for at vise, hvad en reel satsning på faglighed kan rumme, skriver Jan Alexis Nielsen.

Altinget UddannelseJan Alexis Nielsen

Jyllands-Posten fortæller om den 18-årige Hugo (opdigtet navn), som i nogle fag lader AI løse omkring 90 procent af sine afleveringer. I engelsk og dansk overlader han næsten alt til ChatGPT og NotebookLM, og når en opgave bliver for perfekt, sletter han kommaer eller beder modellen om at efterligne hans egen ujævne skrivestil, så det ligner hans eget arbejde.

Hans dansklærer mistænker ham hver gang, men kan ikke bevise noget. Til en mundtlig eksamen i samfundsfag, hvor han skrev synopsen med AI, fik han 12.

Hans dansklærer har lugtet lunten, men har ingen beviser. Og Hugo er langtfra den eneste med noget på samvittigheden

I nogle fag får den 18-årige Hugo AI til at løse 90 pct. af sine opgaver.

Jyllands-PostenWilliam Øster Enstrøm

Reuters skriver, at den norske regering fra det kommende skoleår indfører et næsten fuldstændigt forbud mod, at elever i de yngste klasser bruger generativ AI.

Forbuddet gælder elever i alderen 6 til 13 år (1. til 7. klasse), mens elever i alderen 14 til 16 år kun må bruge værktøjerne forsigtigt og under lærernes opsyn. Først på de ældste klassetrin skal eleverne lære at bruge AI hensigtsmæssigt, så de er forberedt på videre uddannelse og arbejdsliv.

Statsminister Jonas Gahr Støre begrunder beslutningen med, at AI øger risikoen for, at de yngste børn springer vigtige trin i deres læring over. Ifølge ham er det vigtigste i skolen, at børnene lærer at læse, skrive og regne.

Norge afsætter samtidig penge til flere bøger og vender dermed udviklingen væk fra tablets.

https://www.reuters.com/technology/norway-imposes-near-ban-ai-elementary-school-2026-06-19/

I Uddannelsesmonitor skriver Søren Pjengaard, chefkonsulent ved VIA University College, at uddannelsessystemet ofte organiseres, som om mennesker lærer på samme måde, i samme tempo og gennem de samme undervisningsformer.

Vi taler varmt om mangfoldighed og inklusion, men tilpasser i praksis mennesket til systemets logikker. Hans pointe er, at undervisning ikke kun er metode, men et møde mellem mennesker, fag og verden, som kræver nærvær og dømmekraft over for den enkelte elev.

Chefkonsulent: Undervisning i en ai-tid kræver endnu mere didaktisk fantasi

Alle taler om mangfoldighed, variation og inklusion, men vi organiserer oftest uddannelser, hvor mennesker skal tilpasses systemets logikker, strukturer og progressioner, skriver chefkonsulent.

Søren Pjengaard,chefkonsulent, VIA University College18. juni 2026kl. 05.55

I et debatindlæg i Skolemonitor argumenterer Jette Andersen Nedergaard, læringschef i Kata Fonden, for, at den egentlige udfordring med AI i folkeskolen ikke er teknologien, men de metoder, der undervises efter. AI udfordrer især undervisning, hvor elever skal reproducere viden eller finde ét korrekt svar, for den type opgaver kan en chatbot løse hurtigt.

Når eleverne i stedet arbejder undersøgende med åbne problemstillinger, bliver AI et redskab, som kræver forståelse og dømmekraft at bruge kvalificeret.

Lærerens rolle bliver dermed vigtigere. Ikke som leverandør af færdige svar, men som vejleder, der stiller spørgsmål og udfordrer elevernes antagelser.

Læringschef: Ai i skolen kræver ikke forbud – men bedre undervisning

Hvis ai skal styrke elevernes læringsudbytte, kræver det betydelige investeringer i lærernes kompetenceudvikling, skriver læringschef i Kata Fonden.

Uddannelsesmonitor skriver om en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet, hvor 84 procent af de studerende svarer, at de bruger generativ AI dagligt eller ugentligt i deres studiearbejde. Otte ud af ti vurderer, at teknologien kan fremme deres læring, og tre fjerdedele mener, at de er gode til at bruge den kritisk og ansvarligt.

Bag tallene gemmer sig dog en udbredt usikkerhed: 54 procent af de studerende er bekymrede for at blive anklaget for snyd, og det fylder i deres studiepraksis.

Mere end 4200 studerende og 766 undervisere har svaret på undersøgelsen.

Ny undersøgelse: Universitetsstuderende bruger hyppigt ai

Langt de fleste studerende på Aalborg Universitet bruger kunstig intelligens, viser ny undersøgelse. Men frygten for snyd lurer blandt de studerende.

Cille Lewinsky

I Gymnasieskolen advarer Mikkel Flyverbom, professor på Copenhagen Business School og ekspert i digitale forandringer, mod, at elever i stigende grad bruger chatbots som outsourcingværktøjer, der laver deres arbejde for dem. En stor del af læringen kommer ifølge ham af at gennemføre tidskrævende og besværlige opgaver, og det er ofte selve processen og friktionen, der skaber læring.

Han efterlyser derfor mere afgrænsede og fagligt forankrede teknologier, dele af undervisningen helt uden AI og flere ressourcer til menneskelig kontakt, så AI bliver ét redskab blandt mange.

AI sætter gymnasiets grundformål på prøve

20260527_1114580-scaled-aspect-ratio-348-234Tekst_ Martin Harvøe Kristensen Foto_ Rie Neuchs

I The Conversation advarer W. Ian O’Byrne, lektor i literacy ved College of Charleston, mod en voksende type AI-skoler i USA, hvor adaptiv software overtager store dele af skoledagen. På skoler som Alpha School lærer eleverne kernefag ved hjælp af AI-værktøjer en til to timer om dagen, mens resten af tiden går med workshops ledet af voksne guider, som sjældent er uddannede lærere.

Modellen lover personaliseret læring, hvor hver elev får det rette stof på det rette tidspunkt. Men W. Ian O’Byrne påpejer, at børn lærer gennem besvær, fejl og konflikt, og at AI-skolerne risikerer at fjerne netop den modstand.

AI schools like Alpha promise efficiency, but can’t replicate the messy process that helps kids learn

AI schools try to tailor learning to match students’ abilities. But they can’t help young people learn who they are.

The ConversationW. Ian O’Byrne

Årets Sorø-møde der afholdes den 6. - 7. august kommer i år til at handle om AI i skole- og uddannelsessektoren. Temaet var oprindeligt dagtilbudsområdet, men er blevet ændret, efter at en ny firkløverregering lægger op til en national AI-strategi i sit regeringsgrundlag.

Kunstig intelligens er hovedtema på årets Sorø-møde

Årets hovedtema er ændret fra at omhandle dagtilbudsområdet til i stedet at omhandle kunstig intelligens, som følge af, at der er kommet en ny regering.

Christian Nobel

Magnus Heunicke vil uddanne »den bedste generation i Danmarks historie«

For den nyudpegede undervisningsminister, Magnus Heunicke, er epx »meget, meget afgørende«. Men også ai står øverst på ministerens dosmerseddel.

Cille Lewinsky

Claus Baggersgaard skriver i Forskerforum, at en ny rapport fra Akademikerne konkluderer, at flere almindelige måder at bruge AI i undervisningen kan være i strid med ophavsretten. Det gælder blandt andet materiale, som uploades til træning, og AI-genereret indhold, som gengiver beskyttet materiale.

Rapporten anbefaler ikke at bremse brugen af AI, men at gøre den lovlig gennem kollektive licenser og aftaletillæg. Morten Rosenmeier, der er professor i ophavsret og forperson for Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde, siger, at aftaler er på vej. Tekst & Node og VISDA udvikler allerede sådanne tillæg til uddannelsesinstitutioner.

I Uddannelsesmonitor svarer Anders Frikke, formand for Gymnasielærerne, på lektor Casper Thode Mortensens kritik af, at GL skulle have forholdt sig passivt til AI i gymnasiet. Han afviser kritikken og fremhæver, at GL har markeret sig i den offentlige debat, bidraget til at sikre en national AI-strategi i regeringsgrundlaget og hentet erfaringer fra blandt andet Estland, hvor man kombinerer en digital strategi med en stærk satsning på lærerkompetencer.

Han frygter dog for elevernes evne til at tænke struktureret, når de udliciterer deres tænkning til en maskine. Samtidig mener han, at det nuværende eksamenssystem er værgeløst over for AI.

GL-formand i replik: Kald mig bare dystopisk. Men jeg frygter for udlicitering af selvstændig tænkning

Vi har i GL fokuseret på at standse ai-ulykken nu og her, fordi de eksisterende prøveformer og sikkerhedsforanstaltninger ikke er tilstrækkelige, skriver formand Anders Frikke i denne replik.

Anders Frikke,

Uddannelsesmonitor beskriver, hvordan den genudpegede uddannelses-, forsknings- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) mellem to debatter på Folkemødet anerkender, at AI lige nu er uddannelsessektorens største udfordring.

Regeringen vil indføre en ny national AI-strategi, som ifølge regeringsgrundlaget både skal være et “værn” mod uhensigtsmæssig brug og gribe teknologiens muligheder. Hvilket ministerium der skal være tovholder, er endnu uafklaret, men Egelund slår fast, at hendes eget ressort bliver drivende og kommer til at samarbejde med flere ministerier.

Travl Egelund mellem Folkemødet-debatter: Ai er sektorens største udfordring

Kunstig intelligens er uddannelsessektorens største udfordring, anerkender genudpeget uddannelses- og forskningsminister, hvis ministerium skal være med til at drive den nye nationale ai-strategi.

Cille Lewinsky

Gymnasieskolen har talt med tre centrale aktører om det nye regeringsgrundlag, som næsten ikke siger noget direkte om gymnasierne. Danske Gymnasiers forperson, Maja Bødtcher-Hansen, læser tavsheden som ro og opbakning til de vedtagne reformer. GL’s forperson, Anders Frikke, er omvendt skuffet over, at gymnasierne knap nok er nævnt, og han frygter, at folkeskolen kommer til at fylde det hele hos den nye undervisningsminister, Magnus Heunicke. Hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier advarer forperson Allan Kortnum om, at tidspresset frem mod 2030 kan gøre epx til “en kopi i stedet for en original”.

Gymnasieverdenen advarer ny minister: “Der må snart komme svar”

IMG_0114-scaled-aspect-ratio-348-234Tekst_ Serge Savin Foto_ Jacob Nielsen, pressefotos

Gymnasieskolen er taget til Estland, hvor det nationale program AI Leap er ved at afslutte sit første år. Programmet skal lære elever og lærere at bruge AI, så teknologien styrker læringen i stedet for at erstatte den. På pilotskolen Rae Gümnaasium uden for Tallinn arbejder eleverne med et særligt udviklet værktøj, som ikke giver direkte svar, men stiller modspørgsmål.

Læs mere på Gymnasieskolen:

Estlands AI-råd til Danmark: Inkluder lærerne fra dag ét

Maja-hoej-oploesning-3-scaled-aspect-ratio-348-234Tekst_ Martin Harvøe Kristensen Foto_ Martin Harvøe Kristensen

På Videnskab.dk skriver Eldrid Borgan fra forskning.no om et nyt studie i The Lancet, som har gennemgået 2,5 millioner biomedicinske artikler og fundet 4.046 opdigtede referencer fordelt på 2.810 artikler. Problemet er vokset markant siden 2023: fra omkring 4 falske referencer pr. 10.000 artikler til 56,9 pr. 10.000 i begyndelsen af 2026. Næsten ingen af artiklerne er siden blevet rettet. Et internationalt forskerhold ledet af Maxim Topaz fra Columbia University står bag studiet, og han understreger, at de kun har ridset i overfladen.

Tove Godskesen, professor ved Universitetet i Nordland, kalder de hallucinerede referencer et teknisk problem, der bliver moralsk, når forskeren ikke læser den kilde, vedkommende alligevel henviser til. Hun advarer om, at henvisninger til forskning, der ikke findes, kan blive til “zombiestudier”, der lever videre og citeres igen og igen.

Nyt studie afslører flere tusinde falske kilder i medicinske studier

»Spørgsmålet er, om vi overhovedet kan stole på artiklerne, selvom de indeholder visse ting, som er korrekte,« siger forsker.

Videnskab.dkEldrid Borgan

I Magasinet Skolen samles reaktionerne på regeringens plan om en national strategi for AI i hele skole- og uddannelsessektoren, hvor en central del er at gøre teknologiforståelse til et selvstændigt og timesat fag i folkeskolen. Ole Sejer Iversen, professor og leder af Det Nationale Videnscenter for Digital Teknologiforståelse på Aarhus Universitet, kalder udmeldingen en glædesbesked og fremhæver behovet for at styrke teknologiforståelse i folkeskolen.

• Magnus Hermann fra Danske Skoleelever understreger, at de fine ord skal omsættes til konkret undervisning, og kræver, at lærerne bliver efteruddannet.
• Maja Bødtcher-Hansen fra Danske Gymnasier kalder situationen akut og ønsker på sigt et nyt obligatorisk fag i digital teknologiforståelse på gymnasiet.
• Dekan Jakob Harder fra Københavns Professionshøjskole roser regeringen for at anlægge et helhedsperspektiv på tværs af grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
• Mads Eriksen Storm fra Dansk Erhverv ser strategien som afgørende for dansk konkurrenceevne.

Regeringen vil have AI ind i klasselokalet – og det er der bred opbakning til

Den nye regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre har sat kunstig intelligens øverst på uddannelsesdagsordenen.

MagasinetSkolen.dk

I et debatindlæg i Altinget skriver Niels Jakob Pasgaard, lektor ved VIA University College, at universiteterne risikerer at glemme deres eget formål, når de skynder sig at integrere AI i undervisningen. Han skriver, at et demokratisk samfund har brug for mennesker, der kan tænke og tale selv og ikke blot recitere konforme svar fra en AI.

Hans konkrete bud er enkelt: Print teksterne ud, og pak computerne væk. Det gælder ikke kun til prøverne, men også i undervisningen og forberedelsen, så fordybelsen og tænkningen kan udfolde sig analogt, i det mindste en gang imellem.

Lektor: Universiteterne skal forsvare dannelsens bøvlede, analoge processer - Altinget Forskning

Universitetet skal ikke blot levere arbejdsmarkedsklare kandidater, men mennesker, der kan tænke, tale og handle selvstændigt i en med AI, skriver Niels Jacob Pasgaard.

Altinget ForskningNiels Jakob Pasgaard