I en kronik i Berlingske skriver Peter Gammeltoft, der er ph.d., forsker og underviser på DTU, at generativ AI nu fungerer som en løbende dialogpartner i de studerendes projektarbejde. Det svækker efter hans vurdering deres evne til at lære selvstændigt og gør mange traditionelle eksamensformer uegnede.

Han foreslår obligatoriske fag om generativ AI på bachelorniveau, fagspecifik AI-undervisning på kandidatniveau, nye undervisningsformer samt læringsaktiviteter uden AI.

Underviser har set et »markant skifte« i de studerendes brug af ai – nu kommer han med et opråb

Hvis vi ønsker, at de studerende skal kunne tænke selvstændigt, kreativt, reflekterende og kritisk, skal vi gøre noget anderledes for at dæmme op for brugen af kunstig intelligens

BerlingskePeter Gammeltoft

The Conversation skriver, at Turnitin registrerede AI-brug i 53,6 % af australske universitetsafleveringer fra oktober 2025 til april 2026. I 10 % af afleveringerne vurderede Turnitin, at mere end 80 % af indholdet var AI-genereret. Ifølge artiklen er det afgørende, hvordan de studerende bruger AI. Universiteterne bør derfor lægge mere vægt på dokumentation af læringsprocessen og de studerendes vurdering af AI-svar. Undervisningsspecifikke AI-værktøjer kan give feedback, sætte grænser for brugen og vise, hvordan de studerende har anvendt AI.

More than 50% of Australian university assignments used AI. How should unis respond?

A big challenge for universities is distinguishing whether students are using AI to help or as a substitute for learning.

The ConversationAmara Atif

I Berlingske skriver civilingeniør og skoleleder Nicolas Guilbert, at skoler bør bruge AI som læringskatalysator frem for at begrænse teknologien. På Den dansk-franske Skole har elever siden 2023 arbejdet struktureret med AI. De skriver bøger, løser komplekse opgaver og laver film, hvilket ifølge Guilbert styrker deres kreativitet og kritiske tænkning.

Han advarer mod en ministeriel strakspakke, som lægger vægt på kontrol og snyd. I stedet efterlyser han målrettet efteruddannelse af lærere samt nye eksamensformer. Han fremhæver udrulningen af iPads i 2010'erne som et advarselssignal og skriver, at børn ikke bør afskæres fra de muligheder, AI åbner for.

Brug kunstig intelligens som læringskatalysator – ikke som en fordummende sovepude

Vi skal hjælpe skoleelever med at bruge de ai-værktøjer, der allerede nu er relevante for dem. Hvis det betyder, at vi skal have efteruddannet lærerkorpset, må lærerkorpset se at komme i gang med det.

BerlingskeNicolas Guilbert

I et debatindlæg i Uddannelsesmonitor skriver Linda Greve og Martin Sønderlev Christensen, at AI ikke blot er en teknologi, der skal implementeres og reguleres, men også en uddannelses- og samfundsteknologi, som afslører svagheder i eksisterende uddannelsesformer.

De foreslår tre tilgange hvor teknologiforståelse forankres i fagene, at der udvikles nye prøveformer der måler dømmekraft og samarbejde, samt et stærkere sprog for læring i handling. De understreger, at ændringer kræver, at undervisere, ledere og administrationer får mulighed for at udvikle nye lærings- og vurderingsformer.

Dekan og institutchef: Ai afslører noget vigtigt om vores eksisterende uddannelsesformer

Hvis ai alene forstås som en teknologi, der skal implementeres og reguleres, rammer vi ved siden af. Ai er også en uddannelses- og samfundsteknologi, skriver uddannelsesdekan og institutchef.

Ritzau skriver, at Erhvervsakademierne i år har 28 procent færre ansøgere til IT-uddannelser, og at datamatikeruddannelsen falder med 31 procent.

De er bare beviset på, at AI har medført en eksistentiel krise for vores måde at uddanne på! Michael Holm, PROSA

Michael Holm, forbundssekretær og ansvarlig for uddannelsesområdet i PROSA, tilskriver faldet unges usikkerhed om AI og efterlyser hurtig tilpasning af uddannelserne. Han peger på modulopbygning, mere efteruddannelse, klarere kommunikation til unge samt træning i AI-værktøjer og AI-agenter og advarer om risiko for vedvarende usikkerhed og mangel på programmører med dyb kodeforståelse, hvis der ikke handles.

Fald er et wake-up-call: Vi er nødt til at lave uddannelser i takt med tiden

Erhvervsakademierne oplever et fald i søgning på 28 procent for IT-uddannelserne og på datamatiker-uddannelsen fald på hele 31 procent.”Det er brandærgerligt, men også forståeligt. Det er helt klart en konsekvens af usikkerhed omkring fremtiden arbejdsmarked og kunstig intelligens. De unge er i øjeblikket fanget i et vakuum, hvor uddannelser og udvikling af AI-værktøjer ikke flugter med hinanden. Vi skal simpelthen straks i gang med at tilrette med nye og virkelighedsnære strategier og måder at uddanne på”, fastslår Michael Holm, ansvarlig for uddannelsesområdet i PROSA.

Fagbevægelsens HovedorganisationRitzau

Berlingske skriver, at en stikprøve fra 11 gymnasier viser et markant fald i eksamenskarakterer i skriftlig dansk i 2026, og at flere rektorer kobler udviklingen til elevernes adgang til AI.

Skolerne beskriver vidt forskellige resultater, hvor nogle har stabile eller stigende gennemsnit, andre et tydeligt fald. Ledelserne efterlyser flere skriftlige prøver på skolen og justeringer i vurderingspraksis for at sikre, at elever øver sig i at skrive uden hjælpemidler.

Dyk i skriftlige karakterer på gymnasier: »Jeg er sikker på, at brugen af ai spiller en rolle,« siger nordsjællandsk rektor

Årets eksamener tegner et bekymrende billede af »generation ai«, viser en stikprøve på en række af landets gymnasier. Det mærker de også på Ordrup Gymnasium, hvor karaktererne i skriftlig dansk er faldet. To andre gymnasier i Nordsjælland står tilbage med en anden oplevelse.

BerlingskeAnne Meisner Synnestvedt

Turi Kirstine Schäffer, der er lektor i fysik og kemi på Virum Gymnasium, skriver i en kronik i Berlingske, at hun gennem ti år har set sine elever blive dårligere til at koncentrere sig, læse og fordybe sig. Hun kobler udviklingen til et skærmforbrug, som hos nogle af hendes elever ligger på mellem 30 og 60 timer om ugen, altså hvad der svarer til et fuldtidsjob oven i skolen.

AI fylder meget i mediedebatten, men hun beskriver teknologien som en forstærkning af en tendens, der allerede har været tydelig i et årti, ikke som årsagen. Hun placerer ansvaret hos politikerne og opfordrer til et forbud mod smartphones og sociale medier for alle under 18 år. Flere af hendes elever ønsker ifølge hende, at de voksne traf den beslutning for dem.

Gymnasielærer: Eleverne er blevet dårligere til at læse og skrive og kan ikke koncentrere sig om en spillefilm – ai har kun gjort det værre

De tendenser, jeg ser hos mine gymnasieelever, kan alle forklares med deres høje skærmforbrug. Oftere og oftere har jeg elever i mine klasser, der vandrer rundt, hvis de har skullet sidde stille i kort tid, og de beder om pauser flere gange i løbet af en time.

BerlingskeTuri Kirstine Schäffer

Uddannelsesmonitor har interviewet tidligere Gefion-rektor Birgitte Vedersø og professor Ane Qvortrup fra Syddansk Universitet, som grundlæggende bakker op om regeringens strakspakke mod AI-snyd i gymnasiet. Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) meldte i et interview med Berlingske ud, at han vil gentænke eksamens- og prøveformer allerede fra næste skoleår. Blandt forslagene er, at lektier kan laves på skolen, og at skriftlige hjemmeopgaver kan følges op af et mundtligt forsvar. Birgitte Vedersø kalder det tiltrængt og minder om, at hendes egen ekspertgruppe efterlyste den slags tiltag for over to år siden.

Ane Qvortrup, som leder et AI-forsøg med 10.000 gymnasieelever, deler opbakningen, men er skeptisk over for det mundtlige forsvar som langsigtet løsning. En elev kan sagtens forberede sig på at forsvare en opgave, vedkommende har skrevet med AI, og så afslører prøveformen ikke nødvendigvis snyd. Hun støtter i stedet et forslag fra Danske Gymnasier om mundtlige eksaminer både med og uden AI, hvor eleverne selv forklarer, hvad teknologien gør ved deres opgave.

For Ane Qvortrup er den dybere fare, at de hurtige tiltag udfordrer relationen mellem lærer og elev, som hun kalder afgørende for læring. Begge peger på et større problem bag teknologien: en uddannelsessektor, hvor eleverne ser skolen som et redskab til at få karakterer i stedet for som et sted at lære.

Vedersø og Qvortrup fælder dom over ministers ai-udspil: Det handler ikke kun om snyd – derfor er løsningen svær

Regeringens planlagte ai-indgreb er tiltrængt, mener tidligere Gefion-rektor Birgitte Vedersø og professor Ane Qvortrup. Men problemet er dybere: For eleverne er uddannelse i dag blot et instrument.

Cille Lewinsky

Christian Egander Skov, ph.d. og redaktør på Årsskriftet Critique, skriver i en kronik i Berlingske, at han har opgivet at være censor på et norsk universitet.

Han beskriver, hvordan opgaverne på kort tid skiftede karakter. De blev artigt ræsonnerende og sprogligt korrekte, men uden sjæl, og når snyd ikke kan påvises, kan han ikke stille noget op. Derfor gider han ikke bruge sin tid på tekster, som eksaminanden ikke selv har ofret tid på.

Pludselig skrev de studerende helt korrekt – men uden sjæl. Så gad Christian Egander Skov ikke spilde sin tid på at være censor

Gymnasieeleverne kan ikke skrive. Men måske er det ikke et problem. Der er alligevel ingen, der gider at læse. Snart kan vi ikke tænke, men det behøver vi heller ikke.

BerlingskeChristian Egander Skov

I en kronik i Altinget skriver Anette Prehn, direktør for Centre for Brain-Based Leadership and Learning, at årets studenter er den første årgang, der har haft adgang til AI gennem hele gymnasietiden.

Hendes bekymring er, hvad der sker med hjernen, når AI bliver vores første association: hjælpelinjen, der aldrig er optaget. Hun bygger argumentet på begrebet “selvdirigeret neuroplasticitet”, altså at hjernen formes af det, vi træner, og gror til på de områder, vi forsømmer. Bruger man konsekvent AI, før man selv har anstrengt sig, risikerer man det, hun kalder “afviklet intelligens”.

Anette Prehn skelner skarpt mellem hjælp før og efter egen indsats. Hjælp, der kommer efter anstrengelsen, kan styrke læringen. Hjælp, der konsekvent kommer før, kan tromle de mulige læringsstier ned og gøre eleven mere uselvstændig.

Sociolog og forfatter: Når AI bliver en automatreaktion, snyder vi os selv for afgørende hjerneaktivitet - Altinget Uddannelse

I disse uger springer årets studenter ud. De udgør den første årgang, som har haft adgang til kunstig intelligens igennem hele deres gymnasietid. Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis vi som samfund vender os til at bruge det forkert, skriver Anette Prehn.

Altinget UddannelseAnette Prehn

Berlingske har talt med Anders Frikke, der er forperson i Gymnasieskolernes Lærerforening, og som kalder de seneste beretninger om AI i gymnasiet for "spot on". Udtalelsen kommer på baggrund af interviews med 25 anonyme lærere, der beskriver årgange, som læser og skriver dårligere, tænker mindre selv og er blevet mere dovne. Anders Frikke taler om en fagsorg blandt lærerne. Deres rolle er skiftet fra at undervise til at kontrollere, om eleverne har snydt.

En stikprøve fra Danske Gymnasier blandt 11 gymnasier viser et voksende gab mellem årskarakteren og eksamenskarakteren i skriftlig dansk. Eksamenskarakteren er faldet til 6,1 fra et tiårigt gennemsnit på mellem 6,5 og 6,8, mens årskarakteren ligger næsten uændret på 7,4. Anders Frikke vil have skærmene helt ud af den mundtlige eksamen og indføre en halv times håndskrevet opgave ved alle skriftlige prøver.

Undervisningsminister Magnus Heunicke har varslet en strakspakke, der fra næste skoleår skal flytte flere skriftlige hjemmeopgaver over i AI-frie omgivelser på skolen.

»Skræmmende« ai-historier er »spot on«, siger lærerformand: Ud med skærme og ind med håndskrift

En række hudløst ærlige beretninger om kunstig intelligens’ bekymrende påvirkning på landets gymnasier overrasker ikke repræsentanten for lærerstanden. Men de understreger, hvor akut problemet er, siger han.

BerlingskeMagnus Kraft

I Berlingske fortæller undervisningsminister Magnus Heunicke (S), at regeringen er på vej med en strakspakke, som allerede fra det kommende skoleår skal gøre det sværere for gymnasieelever at snyde sig til højere karakterer med AI i hjemmeopgaverne. Han deler lærernes bekymring og vil blandt andet flytte lektielæsningen ind på skolen i AI-frie omgivelser samt undgå store skriftlige eksamener, som eleverne ikke skal forsvare mundtligt. Heunicke trækker selv en linje tilbage til sin egen gymnasietid i 90’erne, hvor han kunne sidde seks timer og svede over en dansk stil, og konstaterer, at den læring ikke længere kan tages for givet.

Udmeldingen står i kontrast til regeringsgrundlaget fra fire uger tidligere, hvor gymnasierne som selvstændig institution ikke blev nævnt. Heunicke erkender, at udviklingen på elevernes telefoner og computere er gået for hurtigt til, at den vante, langsomme og inddragende proces har kunnet følge med. Et AI-forsøg med 10.000 elever afrapporteres i løbet af efteråret, men ministeren mener, at indsatsen skal speedes op. De økonomiske rammer, blandt andet til flere censorer, konkretiseres på Sorø-mødet i august.

Magnus Heunicke vil have gymnasieeleverne til at lave lektier på skolen: »Vi har et problem«

Regeringen er på få uger blevet overhalet indenom af gymnasiernes ai-problem. Den nye undervisningsminister, Magnus Heunicke (S), vil nu føre langt strammere kontrol med eleverne allerede fra det kommende skoleår.

BerlingskeMagnus Kraft

I Berlingske fortæller Emil Bo Rask, at 25 gymnasielærere for nylig beskrev, hvordan tre år med AI har svækket elevernes kritiske tænkning og stavning samt gjort dem mere dovne. I Dansk Industri er konklusionen den stik modsatte. Lærernes erfaringer er ikke et argument for at bremse op, men derimod benzin på bålet i debatten om at åbne klasselokalet for teknologien. Det siger Anne Fløe, chef for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser i DI. DI’s mål er at ruste de unge til et arbejdsmarked, hvor AI bliver allestedsnærværende. Men den antagelse holder ikke nødvendigvis. Økonomerne Jesper Rangvid og Michael Svarer har påpeget, at produktivitetsgevinsterne langtfra viser sig i det tempo, mange har forudsagt.

DI-topchef vil give unge »hestekræfter« med teknologi, der har gjort dem dårligere. Men det bliver værre, »hvis vi ikke byder ai velkommen«, siger direktør

Ifølge danske gymnasielærere har ai skadet elevernes kritiske tænkning, sproglige kundskaber og gjort dem mere dovne. I Dansk Industri er det argument for at »åbne rigtig meget op« for teknologien.

BerlingskeEmil Bo Rask

Hos CNN beskriver John Liu, hvordan AI-briller er ved at blive et redskab til eksamenssnyd, og at presset er størst i Østasien, hvor en enkelt prøve kan afgøre en ung persons fremtid. To gange på en måned blev personer i Sydkorea taget i at bruge smarte briller til en engelsktest. I Taiwan blev en ansøger til en eftertragtet lægeuddannelse afsløret, da eksamensvagter undrede sig over hans blik og opdagede, at brillestellet afgav varme.

Flere lande strammer op. Kina krævede kontrol af alle briller ved landets årlige optagelsesprøve, hvor over ti millioner unge deltager.

AI glasses are aiding cheating in exams. Test-obsessed Asia is ground zero | CNN

For as long as there have been tests in schools, students have found ways to cheat, whether its peeking over a classmate’s shoulder or scribbling notes on a palm or crib sheet.

CNNJohn Liu

I et debatindlæg i Uddannelsesmonitor argumenterer Jesper Hasager Jensen, rektor på Svendborg Gymnasium, for, at elevernes stigende ulovlige brug af AI kræver hurtige ændringer af eksamensformer og skriftligt hjemmearbejde.

Han ser dog ændringerne som et svar på mere end snyd. Prøver uden forberedelsestid og portfolioeksamener med tilladt AI tester både faglige kompetencer og elevernes evne til at forholde sig til deres egen AI-brug.

Kombinationen af ydre og indre motivation vil ifølge ham især gavne drenge, som halter fagligt efter pigerne.

Rektor: Vi har brug for nye eksamensformer nu – for drengenes og skolekulturens skyld

Forhåbentlig vil Magnus Heunicke som ny undervisningsminister gå til arbejdet med ai-udfordringerne som noget af det første og være klar til at foretage gennemtænkte nye ændringer, skriver rektor.

Jesper Hasager Jensen,rektor på Svendborg Gymnasium26. juni 2026kl. 04.00

DR skriver, at stikprøver fra Danske Gymnasier på 11 gymnasier viser et markant fald i gennemsnittet for skriftlig dansk i 2024 til 6,1, efter en tiårsperiode med 6,5–6,8. Aktører knytter faldet til, at elever har haft adgang til AI-værktøjer gennem gymnasietiden, hvilket giver gode afleveringer hjemme, men svagere præstationer ved eksamen uden hjælpemidler.

Undervisningsminister Magnus Heunicke varsler en strakspakke, som kan ændre eksamensformer og indføre flere skriftlige stedprøver med pen og papir. Lærere ønsker flere prøver i kontrollerede rammer for at genoptræne skriftlighed, mens elevrepræsentanter fraråder totalforbud og taler for at integrere AI pædagogisk, så elever lærer kritisk brug.

Generation AI bliver studenter - og det lader til, at de har sværere ved skriftlige eksamener

Elever på 11 gymnasier fik i år markant lavere eksamenskarakter i skriftlig dansk. Regeringen vil lave ‘strakspakke’ på grund af AI.

DRThomas Prakash

I Berlingske står 25 anonyme gymnasielærere fra hele landet frem og fortæller, at årets studenter har taget skade af AI. Det er den første årgang, der gennem hele gymnasietiden frit har kunnet bruge sprogmodeller som ChatGPT og Claude, og lærerne siger samstemmende det samme: Eleverne kan mindre, end deres årskarakterer antyder.

Det skriftlige hjemmearbejde er reelt dødt, konstaterer en dansklærer. Afleveringerne kan ikke længere bruges til at bedømme noget som helst.

Mange troede, at AI kunne udligne social arv og give elever fra ressourcesvage hjem den samme hjælp, som de bedrestillede altid har haft adgang til derhjemme. Sådan er det ikke gået. De stærke elever bruger teknologien med omtanke. De svageste lader den overtage arbejdet og forlader gymnasiet med næsten ingenting i bagagen.

»Det er helt håbløst«: Her er gymnasielærernes hårde dom over årets studenter

Fremtidens arbejdsstyrke kører rundt i studentervogne og fejrer sig selv i disse dage. Men denne studenterårgang er noget helt særligt. 25 gymnasielærere fra hele landet fortæller råt for usødet, hvad de har oplevet i klasselokalerne de seneste tre år. Beskeden er tydelig: Vi har et problem.

BerlingskeMagnus Kraft

I Omnibus fortæller AU-lektor Carsten Bergenholtz, at chatbotterne dumpede hans eksamensspørgsmål i marts 2022. Få måneder senere vendte billedet. I dag kan de bedste chatbots levere besvarelser på 10- og 12-talsniveau ud fra én enkelt prompt, og dygtige studerende kan skrive et speciale på en dag.

Derfor har Carsten Bergenholtz og hans kolleger på Aarhus BSS stort set droppet de længere hjemmeeksamener. Vejen frem er ikke pen og papir, men korte stedprøver, projektopgaver tæt knyttet til undervisningen og længere mundtlige forsvar, hvor de studerende skal vise, at de forstår det, de har afleveret.

Eksamener og AI: Hjemmeeksamener kan være fortid

For få år siden dumpede chatbots eksamensopgaver, nu kan de levere besvarelser til topkarakter. AU-lektor Carsten Bergenholtz har fulgt udviklingen tæt og er nået dertil, hvor han fraråder klassiske hjemmeeksamener.

AU Admins Template

I The Atlantic skriver Jenny Anderson og Mike Goldstein, at de store amerikanske løfter om AI som personlig tutor for hver eneste elev på kloden aldrig blev indfriet. Udfordringen er, at AI ikke kan løse det, der er kernen i al undervisning. En chatbot kan sagtens stille en opgave, der rammer elevens niveau præcist. Men den kan ikke få eleven til at sætte sig ned og løse den.

I artiklen kaldes det et 5-procents problem, eftersom kun fem procent af eleverne bruger teknologien, som den er tænkt. De er som regel allerede motiverede og kommer fra ressourcestærke hjem. Dermed risikerer AI at øge uligheden frem for at mindske den.

AI Can’t Fix the Student-Motivation Problem

It turns out bots aren’t great teachers.

The AtlanticJenny Anderson and Mike Goldstein

Udskolingslærer Rasmus Schøler delte sine frustrationer over afgangsprøven i dansk læsning i en facebookgruppe, og nu reagerer undervisningsministeren.

Folkeskolen.dk skriver, at Magnus Heunicke anerkender lærernes kritik af afgangsprøven i dansk læsning. Han kalder det bemærkelsesværdigt, at få fejl giver store karakterspring, og hæfter sig ved tidsgrænsen på 30 minutter til 50 spørgsmål.

En ekspertgruppe, som Mattias Tesfaye nedsatte i december 2024, skal foreslå ændringer af folkeskolens prøver. Anbefalingerne er endnu ikke offentliggjort. Magnus Heunicke vil derefter drøfte mulige ændringer med folkeskoleforligskredsen.

Heunicke om læse­prøven: ”Bemærkelsesværdigt”

Den nye undervisningsminister kommenterer nu dansklærernes massive kritik af læseprøven i dansk.

FolkeskolenJesper Knudsen