Den nyeste rapport fra Future of Life Institute, AI Safety Index Winter 2025, vurderer sikkerhedsarbejdet hos otte af verdens førende AI-virksomheder og konkluderer, at sikkerhedsforanstaltningerne langt fra matcher de hastigt voksende teknologiske evner.

På en skala, der svarer til det amerikanske karaktersystem, opnår kun tre virksomheder karakteren C eller C+. Det svarer til middel, mens de øvrige får D eller lavere.

Anthropic ligger samlet øverst med karakteren C+ og udmærker sig især i kategorierne informationsdeling (A-) og risikovurdering (B), mens xAI, Meta og Alibaba Cloud er blandt de dårligste til at beskytte mod aktuelle skader og til at implementere grundlæggende sikkerhedsrammer.

AI Safety Index Winter 2025 - Future of Life Institute

The Winter 2025 edition of our AI Safety Index, in which AI experts rate eight leading AI companies on key safety and security domains.

Future of Life Institute

CAISA, Det Nationale Center for AI i Samfundet, har netop udgivet et forskningsbrief der kortlægger danskernes brug af og holdninger til generativ AI i 2025. Briefet er baseret på en international spørgeskemaundersøgelse med over 2.000 danskere og giver et detaljeret indblik i, hvor hurtigt AI-værktøjer som ChatGPT, Gemini og Copilot er blevet en del af hverdagen for mange.

Brugen er steget markant siden 2024. I 2025 har 34 % af voksne danskere brugt mindst ét AI-værktøj i løbet af den seneste uge, hvilket er en fordobling på blot ét år. ChatGPT er klart mest udbredt, især blandt unge og højtuddannede. Mange bruger AI til at få information eller skabe indhold, mens kun få bruger det til at få nyheder. Samtidig oplever over halvdelen AI-genereret indhold i søgemaskiner uden aktivt at have opsøgt det.

Tilliden til AI er blandet. De mest brugte værktøjer som ChatGPT og Copilot har generelt flere tilhængere end skeptikere, mens AI fra sociale medier som Meta AI og Snapchat møder stor mistillid. Generelt er det dog kun et mindretal, der har en stærk holdning, og næsten halvdelen føler sig ikke godt informeret om AI.

Når det handler om forventninger til AI’s konsekvenser, er danskerne mere optimistiske end borgere i for eksempel Frankrig og Storbritannien. Især unge ser positivt på, hvad AI kan betyde for deres eget liv og samfundet. Men tilliden er lav, når det handler om politikeres og myndigheders brug af AI.

Find hele forskningsbriefet her:

CAISA | Brugen af generativ KI i Danmark 2025

Research brief | Læs denne og andre forskningsudgivelser fra Det Nationale Center for AI i Samfundet (CAISA).

Brugen af generativ KI i Danmark 2025

En ny undersøgelse fra Humaniora og Teologi på Københavns Universitet viser, at 46 % af de studerende aldrig har oplevet undervisning med fokus på generativ AI. Dette sker på trods af, at 74 % af dem, der bruger teknologien, aktivt inddrager den i deres studie.

Rapporten, der bygger på svar fra 353 studerende, afslører en klar efterspørgsel efter mere åbenhed. 61 % ønsker at tale om potentialer og risici i undervisningen, og næsten halvdelen er bekymrede for at komme til at overtræde reglerne ved et uheld. De studerende bruger primært chatbots til at få forklaret begreber, brainstorme idéer og udarbejde resuméer, men de savner vejledning i, hvad der er tilladt.

Undersøgelsen peger også på et læringsdilemma, hvor 63 % ser AI som et nyttigt redskab, men mange er bekymrede for balancen mellem hjælp og erstatning for egen indsats. Studerende med ordblindhed fremhæver dog teknologien som særligt frisættende.

Rapporten anbefaler, at universiteterne aftabuiserer emnet og skaber rum for dialog.

Studerendes erfaringer med, brug af og perspektiver på Generativ AI: ved Det Humanistiske og Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, foråret 2024.

Københavns Universitets ForskningsportalPedersen, Annette

Radar skriver, at AI-chatbots som Google Gemini og Microsoft Copilot er blevet udrullet på danske skoler, når techgiganterne har besluttet det, uden at skoler eller ministeriet er blevet informeret.

Det har fået Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, til at efterlyse en klar vision og en tydelig politik på området. Hun opfordrer derfor undervisningsministeren til at inddrage Alliancen for Teknologiforståelse i arbejdet med at formulere de fremtidige rammer.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye erkender problemet og vil nu tage kontakt til digitaliseringsministeren og KL for at undgå en gentagelse af tidligere tiders naive digitaliseringsbegejstring.

AI udrulles i skoler, når Big Tech trykker på knappen: »Vi kører mod afgrunden« | Radar

Skoleledere og eksperter efterspørger en egentlig AI-politik for folkeskolen. Lige nu bestemmer de amerikanske tech-giganter, lyder kritikken.

RadarPeter Christian Bech-Nielsen

Politiken skriver, at elever på mange folkeskoler siden oktober har haft direkte adgang til Googles AI via deres skolecomputere, uden at lærere, skoler eller kommuner har taget stilling til, om det overhovedet er pædagogisk forsvarligt.

Det var Jesper Graugaard, der tilfældigt opdagede, at hans søn i 9. klasse brugte Googles chatbot. Den er hurtigt blevet populær blandt eleverne, fordi den leverer analyser og bograpporter på få sekunder i et sprog, der ligner elevopgaver.

Eksperterne i artiklen er enige om, at eleverne skal have et fagligt fundament, før AI giver mening. Birgitte Vedersø advarer om, at for tidlig brug kan svække læring og kognitiv udvikling, fordi AI gør det nemt at springe vigtige læringsprocesser over. Hun peger også på behovet for teknologiforståelse som et obligatorisk fag.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye kalder udviklingen en gentagelse af tidligere tiders naive digitaliseringsbegejstring. Han varsler nu en national drøftelse og dialog med KL og digitaliseringsministeren for at sikre, at skoler ikke igen bliver digitale forsøgskaniner.

Jesper Graugaard opdagede tilfældigt, at ai-chatbots har sneget sig ind i klasselokalet med et sekunds-løsninger

Eksperter er alarmeret over, at elever mange steder i landet lokkes til at bruge ai-værktøjer på skolecomputere, uden at lærere, skoler eller kommuner har taget stilling til fornuften.

Politiken - Den levende avis

KL har udgivet en opdateret version af deres guide om generativ AI, der giver kommunerne et samlet overblik over, hvordan offentligt tilgængelige AI-tjenester som ChatGPT og Copilot samt kommunernes egne løsninger kan anvendes på en ansvarlig måde. Guiden fungerer som et inspirationsværktøj, der beskriver både teknologiens potentialer og de nødvendige opmærksomhedspunkter i kommunal praksis.

Læs guiden her:

Opdateret guide om generativ AI giver opmærksomhedspunkter og anvendelsesmuligheder

Kan vi bruge AI? Må vi bruge AI? Bør vi bruge AI? Hvordan kan kommuner bruge generative AI-tjenester som ChatGPT og Copilot – og hvordan sikres en ansvarlig praksis? KL’s opdaterede ‘Guide om generativ AI’ til kommunerne giver overblik over muligheder, opmærksomhedspunkter og de nye krav til AI-færdigheder.

Folkeskolelærer Per Dyrlund Arnoldi rejser i Berlingske Tidende en grundlæggende bekymring over brugen af AI i lærerens kommunikation med forældre. Han sætter spørgsmålstegn ved, hvem der reelt taler, når AI genererer forældrebeskeder, og om det svækker den tillid og autenticitet som skole-hjem-samarbejdet bygger på. Ifølge Per Dyrlund Arnoldi risikerer lærere at miste faglig dømmekraft og professionalisering, når AI overtager opgaver, der ellers kræver refleksion og menneskelig vurdering.

Især platforme som Teacherspace, der tilbyder færdige AI-genererede svar til forældre og lektionsplaner, bekymrer ham. Han påpeger desuden, at AI-modeller kan være farvede af kulturelle og politiske værdier, der ikke nødvendigvis stemmer overens med danske skoletraditioner. Arnoldi mener, at det kan påvirke både læring og etik, uden at brugerne nødvendigvis opdager det.

Omvendt mener Jesper Hellem Bergmann fra Teacherspace, at AI kan være med til at frigive tid og ressourcer til det vigtigste, nemlig nærvær og differentieret undervisning. Han fremhæver, at deres system er tilpasset danske forhold og understreger, at det er læreren, der stadig bærer ansvaret.

Debatten rammer et centralt punkt i den aktuelle udvikling. Pressede lærere ser AI som en hjælp, men der mangler en grundig diskussion om, hvordan teknologien påvirker lærerrollen og de relationer som skolen bygger på.

Han har undervist i folkeskolen gennem 30 år og er dybt bekymret over læreres brug af ai: »Det er yderst respektløst«

På landets folkeskoler bruges kunstig intelligens som et arbejdsredskab for lærere til at løse alt fra forberedelse af undervisning til kommunikation med forældre. Folkeskolelærer Per Dyrlund Arnoldi kalder udviklingen »dybt farlig« og advarer om konsekvenser som tab af faglighed og en svækket tillid til skolesystemet.

BerlingskeMarie-Louise Tønder

Francesco Agnellini, lektor i Digital and Data Studies ved Binghamton University, skriver på The Conversation, at mere end halvdelen af alle nye artikler på nettet nu genereres af AI. Det viser en ny undersøgelse fra firmaet Graphite, som har analyseret over 65.000 artikler. Indholdet er typisk lavkomplekst, for eksempel nyhedsopdateringer, produktbeskrivelser og how-to-guides. Formålet er oftest at informere eller overbevise snarere end at udtrykke originalitet.

Francesco Agnellini opfordrer til at se ud over både dommedagsreaktioner og jubelreaktioner og i stedet fokusere på, hvordan mennesker bruger teknologien, samt hvilke kulturelle og magtmæssige konsekvenser det har. Han peger på, at AI i stigende grad fungerer i samspil med menneskelige skribenter, hvilket udvisker grænsen mellem menneskeligt og maskinelt forfatterskab.

Samtidig advarer han mod sproglig ensretning og tab af individuelle stemmer, især blandt skribenter, der ikke skriver på engelsk.

Han skriver, at menneskelig originalitet og tydelig stil vil få større betydning, både kulturelt og teknologisk, i takt med at AI bliver en uundgåelig del af skriveprocesser.

More than half of new articles on the internet are being written by AI – is human writing headed for extinction?

As AI floods the internet with text, it could mean human voices will matter more – not less.

The ConversationFrancesco Agnellini

Jeppe Klitgaard Stricker skriver på sin blog The Future of Higher Education, at techgiganternes visioner for AI i undervisningen ikke er neutrale fremskrivninger. Det er forslag, som allerede er ved at blive implementeret uden pædagogisk debat.

Han advarer derfor mod, at teknologien er ved at forme fremtidens uddannelse, uden at underviserne bliver hørt.

For eksempel peger han på, at virksomhedernes AI-initiativer ofte præsenteres som uundgåelige løsninger på reelle udfordringer i uddannelsessystemet, som mangel på differentieret undervisning, lærerressourcer og elevengagement. Men samtidig ignoreres de pædagogiske og menneskelige konsekvenser.

Der er ingen, der stiller spørgsmålet, om en “friktionsfri” og hyperpersonaliseret læring i virkeligheden svækker fællesskab, faglig dannelse og evnen til at lære gennem fejl.

When Educational Futures Are Being Built Without Us

When tech companies present their visions of AI-enhanced education, they’re not making predictions.

The Future of Higher EducationJeppe Klitgaard Stricker

Midtfyns Gymnasium har valgt en åben og proaktiv tilgang til AI i undervisningen. I stedet for at betragte teknologien som et problem eller som en kilde til snyd har skolen ansat en AI-koordinator ved navn Mads Tobias Bundsgaard. Han har 150 timer til rådighed for at vejlede både lærere og elever i brugen af AI-værktøjer som Microsoft Copilot.

Alle gymnasiets elever undervises i hvordan AI kan bruges som sparringspartner og redskab til idéudvikling. I december får 3.g-eleverne særligt fokus på at styrke deres teknologiske færdigheder. Eleverne bliver ofte overraskede over lærernes viden om og aktive brug af AI. Det understreger en rolleomvending i den teknologiske dialog mellem generationerne.

Rektor Katrine Nørskov Werngreen understreger, at gymnasiet ønsker at ruste eleverne til at tænke kritisk og bruge AI ansvarligt som en del af deres faglige udvikling.

Skole vil ikke kæmpe mod kunstig intelligens og er gået en anden vej: - Det er et chok for dem

Den kunstige intelligens er kommet for at blive - og den kan bruges til snyd på et helt nyt niveau. Men i stedet for at være bange for det nye værktøj, har Midtfyns Gymnasium udpeget en af underviserne til AI-koordinator og givet ham 150 timer til at hjælpe eleverne med at bruge det på nye måder.

Fyns Amts AvisKaren Mathilde Møller Jørgensen kamjofaa.dk

En ny rapport fra National Foundation for Educational Research (NFER), The Skills Imperative 2035, skriver om, at AI og automatisering frem mod 2035 kan erstatte op mod 10 procent af de britiske job, især inden for lavtuddannede erhverv som håndværk, betjening af maskiner og kontorarbejde. Samtidig forventes en stigende efterspørgsel efter højtuddannede faggrupper. Rapporten understreger, at uddannelsessektoren spiller en afgørende rolle i at forberede fremtidens arbejdsstyrke.

Et centralt budskab i rapporten er, at essential employment skills, såsom kommunikation, problemløsning, samarbejde og digitale kompetencer, bliver afgørende på tværs af alle jobtyper.

AI og teknologi vil ændre mange jobfunktioner i stedet for blot at erstatte dem. Derfor bør undervisning i alle sektorer udvikles, så elever og studerende opnår de fleksible færdigheder, der gør dem i stand til at tilpasse sig et foranderligt arbejdsmarked.

Skills Imperative 2035 Final Report

This is the final report from The Skills Imperative 2035 programme, a five-year programme funded by the Nuffield Foundation which has investigated how job and skill requirements are likely to change in future.

NFERNational Foundation for Educational Research

Læs også:

Nye store studier: Kunstig intelligens kan allerede erstatte hver ottende amerikanske medarbejder

Håndværkere og kontorfolk er mest udsatte, viser ny forskning.

BerlingskeFlora Galtt Frydendal

I et debatindlæg på Skolemonitor skriver Jeppe Bundsgaard, at det foreløbige udkast til fagplanen for teknologiforståelse i folkeskolen mangler væsentlige elementer. Han understreger, at elever i et digitalt samfund skal kunne gennemskue manipulation, forstå teknologiers opbygning og formål og navigere ansvarligt i en digitaliseret virkelighed.

Jeppe Bundsgaard peger blandt andet på nødvendigheden af at undervise i, hvordan digitale svindelnumre og skjulte dagsordener fungerer, og hvilke spørgsmål elever skal kunne stille til afsendere, tekster og digitale grænseflader.

Det handler ikke kun om basal mediekritik, men også om at forstå, hvordan data, psykologisk design og forretningsmodeller hænger sammen, især på sociale medier, hvor AI bruges til at fastholde opmærksomhed.

Professor om fagplan til teknologiforståelse: Dette er afgørende at lære eleverne

Råudkastet til en fagplan for teknologiforståelse er særlig sparsomt, når det kommer til de kritiske teknologiforståelser, livet i et digitaliseret samfund kræver, lyder det fra Jeppe Bundsgaard.

På folkeskolen.dk fortæller en engelsklærer og en CFU-konsulent, hvordan de håndterer mistanke om brug af AI i skriftlige opgaver. En undersøgelse foretaget af Microsoft Danmark viser, at 90 % af danske unge mellem 15 og 18 år bruger AI i skolen, og at 59 % anvender det til lektier.

Det skaber udfordringer i undervisningen, hvor lærerne må finde en balance mellem kontrol, tillid og pædagogisk udvikling.

Flere lærere fortæller, at mange elever bruger AI for at mindske presset og præstere bedre, ikke nødvendigvis for at snyde. Det peger på behovet for en afbalanceret pædagogisk tilgang, som både anerkender teknologiens rolle og styrker elevernes integritet og forståelse for fagligt arbejde.

Hvad gør du, når du mistænker dine elever for at bruge AI?

En engelsklærer og en CFU-konsulent kommer med deres bud sammen med en række lærere i tysk og engelsk, som har svaret på spørgsmålet på Facebook.

FolkeskolenMaja Plesner

AI Arenaen er et gratis værktøj, udviklet i et samarbejde mellem Danish Foundation Models, Digitaliseringsstyrelsen og det franske kulturministerium.

Formålet er at give brugerne mulighed for at teste og sammenligne svar fra forskellige AI-modeller uden at vide, hvilke modeller der svarer. På den måde kan brugerne øve deres kritiske tænkning, opdage forskelle i kvalitet og relevans og lære, hvordan forskellige AI-modeller håndterer de samme spørgsmål.

Arenaen fungerer samtidig som et læringsmiljø, hvor brugerne får indsigt i miljøpåvirkningen af deres forespørgsler og bliver bevidste om generativ AI i praksis.

Platformen kan bruges som et pædagogisk redskab i undervisningen, hvor lærere kan introducere elever og studerende til, hvordan AI fungerer og hvordan man vurderer og sammenligner forskellige svar.

Prøv AI Arenaen her:

Arenaen - compar:IA, arenaen for AI-chatbots

compar:IA er et værktøj, der gør det muligt at sammenligne forskellige samtale-AI-modeller blindt, øge bevidstheden om problemerne omkring generativ AI (pluralitet, bias, miljøpåvirkning) og hjælpe med at opbygge datasæt for sprogpræferencer for sprog med færre ressourcer.

Den Franske Republik

Jørgen Ulvan Moe, lektor i Vestfold Fylkeskommune, skriver i det norske Utdanningsnytt om et fundamentalt problem ved AI i uddannelse. Hallucinationer er ikke en midlertidig fejl men en permanent del af teknologien. Det virkelige problem er ikke de forkerte svar i sig selv, men det er, at alt for få både elever og lærere forstår, hvor systematisk problemet er.

Store sprogmodeller som ChatGPT er trænet til at producere sandsynlig tekst og ikke sandfærdig information. De genererer svar, der ligner fakta, uden at have nogen reel forståelse af, om indholdet faktisk er korrekt.

Derfor mener Jørgen Ulvan Moe at elever bør aldrig overlades alene med AI som informationskilde. I stedet bør vi behandle AI-output som et muligt udgangspunkt for videre undersøgelse og aldrig som endegyldig viden.

Flere forskere bakker op om behovet for kritisk AI-literacy. Mens metaanalyser viser små til moderate læringseffekter ved chatbot-brug, er forventningerne ofte urealistisk høje. Vi skal fokusere mindre på effektivitet og mere på kritisk og ansvarlig anvendelse.

KI-hallusinasjoner har kommet for å bli – det gjør chatboter utfordrende å bruke i opplæring

Debatt: Chatboter hallusinerer. Problemet er ikke bare at KI-verktøy gir feil svar, men at altfor få forstår hvor ofte det skjer.

Utdanningsnytt.noJørgen Ulvan Moe

Gymnasielærer Lars Due Arnov og folkeskolelærer Esben Bækkelund Jensen har udgivet bogen AI i historie – Praksis og øvelser, som giver historielærere konkrete redskaber til at integrere AI i undervisningen. Bogen er deres svar på lærernes efterspørgsel efter praktisk vejledning og didaktisk støtte.

AI er allerede en del af mange elevers hverdag, men brugen er ofte ubevidst og ukritisk. Derfor bør historieundervisningen både udforske AI som læringsredskab og som genstand for kritisk analyse. Det er en naturlig kobling i et fag, hvor kildekritik spiller en central rolle.

Lars Due Arnov understreger, at eleverne skal forstå, hvordan AI genererer sine svar, og de skal lære at undersøge og udfordre chatbotternes output på en kritisk måde.

Det første kapitel af bogen samt fire øvelser er frit tilgængelige på bogens hjemmeside. Kræver gratis login.

Lærere skriver bog med konkrete AI-opgaver i historie: Og råd til hvor ofte eleverne må bruge computeren

Lærerne vil gerne inddrage kunstig intelligens i undervisningen, men efterspørger konkrete opgaver. Så dem er to lærere på vej med i ny bog.

FolkeskolenAndreas Brøns Riise

På tænketanken DataEthics skriver Mie Oehlenschlager og Pernille Tranberg om hvordan Google Gemini nu er tilgængelig for børn helt ned til seks år via skolernes Chromebooks. Denne udbredelse er ifølge DataEthics sket uden offentlig debat, pædagogisk stillingtagen eller politisk regulering.

Forfatterne rejser særlig bekymring for, hvordan AI overtager centrale dele af elevernes læring, såsom idéudvikling, feedback og tekstproduktion, hvilket kan svække elevernes motivation og evne til at udvikle selvstændige skrive- og tænkeevner.

Mie Oehlenschlager og Pernille Tranberg kritiserer desuden, at mens Danmark arbejder på at indføre aldersverifikation på sociale medier, er AI-chatbots som Gemini ikke omfattet af lignende beskyttelse – trods deres potentielt lige så gennemgribende indflydelse.

Forfatterne understreger, at det ikke handler om at være imod teknologi, men om at sikre, at børn ikke bliver forsøgsobjekter i en pædagogisk og teknologisk udvikling, vi endnu ikke forstår konsekvenserne af.

Opråb: Danske folkeskoler skal ikke have chatbots på computeren · Dataetisk Tænkehandletank

Chatbots og sprogmodeller ser ud til at være blevet indført i skolerne som standardindstilling for…

Dataetisk TænkehandletankMie Oehlenschlager og Pernille Tranberg

I et debatindlæg i Politiken kritiserer Kaare Nielsen den nuværende danske uddannelsespolitik for at være styret af kortsigtet ideologi og en manglende forståelse for fremtidens behov. Han understreger, at Danmark som videnssamfund bør investere massivt i uddannelse, forskning og nye teknologier som kunstig intelligens for at sikre både velfærd, velstand og uafhængighed i en globaliseret verden.

Kaare Nielsen fremhæver, at andre lande, især Kina, satser strategisk på innovation og avanceret teknologi, herunder kunstig intelligens, hvilket giver dem et betydeligt forspring. I Danmark ser vi derimod et reduceret optag på universiteterne, færre specialister og forkortede uddannelser, hvilket ifølge ham strider mod behovene i både nutiden og fremtiden.

I stedet opfordrer han til en ny national vision for uddannelse, som forener stærke faglige miljøer med brede og inkluderende uddannelsesmuligheder, og som samtidig tager teknologiske forandringer som kunstig intelligens alvorligt.

Bragt i den trykte udgave af Politiken den 20. november 2025, sektion 2 (Kultur), side 7 (Debat).

Anne Grønlie, lektor ved Drammen videregående skole, kritiserer kraftigt de norske myndigheders manglende handling omkring AI og eksamen. I tre år har lærerne advaret, men der findes stadig ingen løsninger, der kan forhindre elever i at snyde med AI - hverken til skriftlige eller mundtlige prøver.

Problemet er enkelt, for eleverne har deres egne computere med til eksamen, og eksamensvagterne kan ikke opdage, om de bruger AI. Eleverne kan derfor nemt få AI til at forberede svar hjemmefra og tage dem med til prøven.

Situationen presser eleverne til at bruge AI for at følge med karaktermæssigt. Grønlie beskriver, hvordan skolen er blevet fuldstændig overvældet af teknologien. Da regeringen blev konfronteret med kritikken, svarede statssekretær Sindre Lysø vagt og henviste til irrelevante tiltag som mobilforbud i timerne.

Uddannelsesdirektoratet (Udir) møder også hård kritik. Kritikken handler både om tidligere fejlslagne eksamensopgaver, hvor elever eksempelvis blev bedt om at analysere digte skrevet af ansatte i direktoratet, og for generelt at være usynlige og handlingslammede i mødet med AI.

Fullstendig overmannet av KI: – Håpløst

Kunnskapsminister Kari Nessa Nordtun (Ap) er overmannet av kunstig intelligens, og bør snarest vurdere å bruke KI for å legge ned Utdanningsdirektoratet.

Mediehuset NettavisenErik Stephansen

Calina Fuglsang-Damgaard, Kåre Blinkenberg og Bodil-Marie Gade, som alle er undervisere og medlemmer af GL’s Uddannelsesudvalg, skriver i Uddannelsesmonitor, at den nye, samlede eksamensbekendtgørelse bør bruges som en anledning til at forenkle og modernisere eksamenssystemet.

De peger på behovet for færre bureaukratiske regler samt for klare og ensartede rammer for overvågning og brug af digitale hjælpemidler, og de advarer mod at anvende censorer uden pædagogisk baggrund.

Eksempelvis er reglerne for adgang til internettet under eksamen både komplicerede og administrativt tunge. De foreslår en forenkling, hvor eleverne må bruge materialer fra undervisningen, så længe det ikke omfatter adgang til generativ AI eller mulighed for kommunikation.

Afslutningsvis efterlyser de, at eksamensformen i højere grad afspejler den faktiske undervisning og giver større plads til tillid og faglighed.

Undervisere: Afbureaukratisér eksamen i gymnasiet

Det ærgrer os, at man ikke benytter lejligheden til i højere grad at rydde op i overflødigt bureaukrati på eksamensområdet. Med nogle få justeringer ville man kunne lette arbejdet på skolerne.