Sociolog Anette Prehn advarer i Altinget om, at konsekvent brug af AI før egen anstrengelse svækker hjernens læringsevne og skaber det, hun kalder Afviklet Intelligens.
I en kronik i Altinget skriver Anette Prehn, direktør for Centre for Brain-Based Leadership and Learning, at årets studenter er den første årgang, der har haft adgang til AI gennem hele gymnasietiden.
Hendes bekymring er, hvad der sker med hjernen, når AI bliver vores første association: hjælpelinjen, der aldrig er optaget. Hun bygger argumentet på begrebet “selvdirigeret neuroplasticitet”, altså at hjernen formes af det, vi træner, og gror til på de områder, vi forsømmer. Bruger man konsekvent AI, før man selv har anstrengt sig, risikerer man det, hun kalder “afviklet intelligens”.
Anette Prehn skelner skarpt mellem hjælp før og efter egen indsats. Hjælp, der kommer efter anstrengelsen, kan styrke læringen. Hjælp, der konsekvent kommer før, kan tromle de mulige læringsstier ned og gøre eleven mere uselvstændig.
Anette Prehn
Gymnasielærer Turi Kirstine Schäffer kobler ti års faldende læse- og koncentrationsevne hos eleverne til deres skærmforbrug og ser AI som en forstærkning af problemet.
Birgitte Vedersø og Ane Qvortrup bakker op om ministerens AI-strakspakke, men advarer om, at mundtligt forsvar hverken nødvendigvis afslører snyd eller løser sektorens dybere problem.
Christian Egander Skov har opgivet at være censor, fordi AI gør de studerendes opgaver korrekte, men fagligt umulige at skelne fra hinanden.
GL-forperson Anders Frikke kræver skærmfri mundtlig eksamen og en halv times håndskrevet opgave ved alle skriftlige eksamener for at sikre elevernes faglighed.
Undervisningsminister Magnus Heunicke vil med en strakspakke flytte gymnasieelevers lektier ind på skolen i AI-frie omgivelser allerede fra næste skoleår.