Docent, ph.d. og forskningsleder på læreruddannelsen ved UCN, Preben Olund Kirkegaard, argumenterer for, at AI ikke i sig selv er problemet.

Teknologien kan fungere som en slags konstant feedbackpartner, der kan hjælpe elever med at forklare begreber, strukturere opgaver og udvikle idéer. Men læring opstår først, når eleverne selv bearbejder og forstår de forslag, som AI giver. Derfor er det afgørende, at undervisningen fokuserer på elevernes refleksion og faglige forståelse frem for blot det færdige produkt.

Preben Olund Kirkegaard mener, at undervisningen derfor bør udvikle en egentlig pædagogik for brugen af AI. Lærere skal designe opgaver, hvor refleksion og faglig stillingtagen er centrale, og hvor AI bliver et eksplicit emne i undervisningen.

Eleverne bør lære, hvordan AI fungerer, hvilke begrænsninger teknologien har, og hvordan man kan skelne mellem et sprogligt overbevisende svar og et fagligt korrekt svar.

Forskningsleder: Med ai i gymnasiet har vi fået en ny medspiller – men vi mangler en pædagogik

Ai er ikke gymnasiets største trussel. Den største trussel er, at vi reagerer med regulering i stedet for refleksion, skriver Preben Olund Kirkegaard i dette debatindlæg.

Forlagsredaktør Maria Appel Bangshøj fra Dafolo peger i Skoleliv på, at AI i stigende grad fylder i skolen, men at arbejdet med teknologien organiseres meget forskelligt fra skole til skole. Nogle skoler har tydelige rammer og en fælles retning, mens andre overlader ansvaret til den enkelte lærer.

Hun sammenligner situationen med indførelsen af læringsplatforme i 2016, hvor mange skoler brugte såkaldte superbrugere til at hjælpe deres kolleger. Erfaringen viste dog, at det var svært at skabe reelt ejerskab hos alle medarbejdere, fordi forandringen var kompleks og krævede meget tid.

Derfor fremhæver hun et dobbelt didaktisk ansvar i arbejdet med AI. Ledelsen skal skabe klare rammer og en tydelig retning for arbejdet, så lærerne ikke står alene med opgaven. Samtidig skal lærerne både bruge AI fagligt i undervisningen og hjælpe eleverne med at forstå, hvornår og hvordan det giver mening at bruge teknologien.

Pointen er, at læring ikke opstår af teknologien i sig selv, men af den måde, undervisningen planlægges og gennemføres på. Derfor bør AI i skolen først og fremmest ses som et ledelsesansvar og en fælles didaktisk opgave.

Redaktør: Ai i skolen kræver stærk ledelse frem for superbrugere

Ledelsen skal have ikke alle svar omkring kunstig intelligens i skolen, men den skal tage ansvar for at skabe fælles rammer, tydelig retning og tryghed i arbejdet, skriver debattør.

Netværket Tech og Trivsel blev dannet i 2022 for at sætte fokus på skærmbrug, techgiganters indflydelse og behovet for regulering. Ifølge skribenterne har den techkritiske dagsorden rykket sig markant siden da. Der er indført mobilfrihed og skærmanbefalinger i skolen, begrænsninger i dagtilbud, investeringer i flere fysiske skolebøger samt politiske initiativer mod deepfakes og sociale medier rettet mod børn.

Nu peger netværket på fem nye udfordringer knyttet til AI, nemlig digital suverænitet, sikkerhed og beredskab, psykologisk trivsel, bæredygtighed og risikoen for kognitiv outsourcing.

De advarer mod afhængighed af udenlandske platforme, energiforbrug fra datacentre og en udvikling, hvor mennesker overlader tænkning og relationsarbejde til AI. Derfor efterlyser netværket en bred debat om regulering og ansvarlig anvendelse af AI.

Læs hele kronikken her:

Techkritisk netværk nedlægger sig: Vi har taget syvmileskridt i kampen mod digitaliseringens skyggesider - Altinget

På få år har den techkritiske dagsorden rykket sig markant i Danmark, og vi har vist, at digitaliseringen ikke er en naturkraft. Nu må vi tage fat på AI’s konsekvenser for demokrati, trivsel og viden, skriver netværket Tech & Trivsel, der nedlægger sig selv efter tre år.

Altinget

I podcasten Lærerværelset sættes der fokus på, hvordan undervisere kan bruge AI uden for klasselokalet. Gæst i episoden er Anja Lea Olsen, cand.scient. i biofysik og lektor i fysik på H.C. Ørsted Gymnasium i Lyngby. Hun har udviklet en række specialiserede chatbots, der hjælper hende med at rette elevopgaver, skrive mails, planlægge undervisningsforløb og analysere data.

For Anja Lea Olsen fungerer chatbotterne som en form for digital assistent, der kan frigive tid i en travl hverdag. De bruges blandt andet til at skabe variation i undervisningen og til at effektivisere administrative opgaver. Dermed bliver AI et redskab, der understøtter lærerens forberedelse og overblik frem for selve undervisningssituationen.

Lyt med her:

Gymnasieforskning: Lærerværelset: #35 Har du også en chatbot, der retter dine elevers opgaver?

Det har Anja. I denne episode undersøger Lærerværelset, hvordan undervisere kan bruge kunstig intelligens uden for klasselokalet.

GymnasieforskningGymnasieforskning

Lars Frisdahl, uddannelseskonsulent hos Fonden for Entreprenørskab, og Mathias Lund, AI-projektleder og læringskonsulent hos CBS, argumenterer for, at AI allerede er en fast del af hverdagen i skoler og på uddannelsesinstitutioner. Derfor er dialog om ansvarlig brug ikke nok. Der er brug for en tydelig pædagogisk og strategisk retning.

De peger på, at AI let skubber undervisningen mod mere output, for eksempel hurtigere afleveringer og flottere produkter. Men mere produktion er ikke det samme som mere læring. Hvis skolen ensidigt fokuserer på det, der kan måles og leveres, risikerer man at svække arbejdet med dømmekraft, forståelse og demokratisk deltagelse. Spørgsmålet bør derfor være, hvem eleverne lærer for, og hvordan deres viden kan skabe værdi for andre.

Debatindlægget fremhæver, at dannelse uden handlekompetence kan blive abstrakt, mens handleorientering uden dannelse kan blive tom produktion. Entreprenørskabs- og innovationsdidaktik nævnes som tilgange, der kan forbinde viden med ansvarlig handling i virkelige sammenhænge. Når elever arbejder med konkrete modtagere uden for skolen, ændres opgavens karakter, fordi formål, etik og målgruppe bliver centrale elementer. På den måde kobles teknologisk forståelse og kritisk dømmekraft til konkret handling.

Uddannelseskonsulenter: Uden dannelse risikerer AI at reducere læring til produktion

Der er brug for at rammesætte den nye teknologi i skolen og på uddannelserne – og det kræver tydelig pædagogisk og strategisk, lyder det fra dagens debattører.

I podcasten Bæredygtig Business taler vært Steffen Max Høgh med medieanalytiker Christiane Vejlø om frygt, håb og ansvar i udviklingen af AI. Samtalen kredser om flere niveauer af bekymring, herunder risikoen for jobtab, trusler mod menneskeheden og mere eksistentielle spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske i en tid, hvor teknologien kan forlænge livet og ændre vores relationer. I forhold til skolen understreges vigtigheden af undervisning i konsekvensanalyse, kildekritik og etik, så flere end de teknologisk interesserede elever får indsigt i AI.

I et interview til Udddannelsesmonitor forkarer Flemming B. Olsen, som i mere end 15 år har forsket i lektier og har skrevet ph.d. om emnet ved Syddansk Universitet, mener, at det ikke længere giver mening at lade elever på ungdomsuddannelser lave hjemmearbejde. Ifølge ham har udviklingen inden for AI gjort problemstillingen akut, fordi mange elever bruger AI til at løse deres opgaver derhjemme.

Samtidig afviser han, at hjemmearbejde i sin nuværende form nødvendigvis lærer elever at arbejde selvstændigt. Mange oplever lektier som en tvang i fag, de ikke interesserer sig for, og vælger derfor AI som genvej. Hvis arbejdet foregår i skolen, kan læreren følge processen, tale med eleverne om deres brug af AI og i højere grad bedømme arbejdsprocessen frem for det færdige produkt.

Forslaget vil ændre lærerrollen. Lærere skal i højere grad vurdere proces, refleksion og brug af værktøjer frem for kun det endelige resultat. Ifølge Flemming B. Olsen kræver det nye løsninger, som kan variere fra fag til fag, men han peger på projekter, hvor modellen allerede er afprøvet med positive erfaringer.

Lektieforsker opfordrer til at fjerne lektielæsning: Det giver ikke længere mening

Det er – særligt på grund af kunstig intelligens – på tide at fjerne lektielæsningen fra hjemmet og flytte det over i skolen, vurderer lektieekspert.

Psykolog Johnny Werngreen skriver i et debatindlæg i Politiken, at det mest bemærkelsesværdige ved EVA’s nye undersøgelse ikke er, at gymnasieelever bruger AI, men at skolesystemet stadig er indrettet, som om de ikke gør. Gymnasiet er eksamensstyret, og når prøverne stadig bygger på en logik fra før AI, følger undervisningen med. Resultatet er, at elever oplever opgaverne som meningsløse ritualer frem for reel læring.

Han er kritisk over for undervisningsminister Mattias Tesfayes udtalelser om “åndsfyrsterne i rektorkredse”, som han mener implicit placerer ansvaret hos skolerne, mens ministeriet selv beholder styringsredskaberne. Rektorer kan fortolke og justere, men de kan ikke på egen hånd ændre eksamensformer eller nationale mål.

Løsningen kræver, at prøveformer gentænkes, at læringsmålene bliver tydeligere, og at skolerne får et egentligt mandat til at afprøve nye evalueringsformer. Fortsætter man som nu, vil det ende med, at eleverne bebrejdes for at navigere rationelt i et system, der ikke har indrettet sig efter den virkelighed, de lever i.

Selvfølgelig bruger gymnasieelever ai til eksaminer og afleveringer. Indret dog systemet derefter

Hvis værktøjerne findes, må prøverne måle det, mennesker kan med værktøjerne og ikke uden dem.

Politiken - Den levende avis

Anja Lea Olsen skriver i Gymnasieskolen om, hvordan generative AI-værktøjer har udfordret tilliden til de store skriftlige opgaver som dokumentation for elevernes selvstændige kompetencer.

Hvis AI ses som et snydeproblem, peger løsningen mod mere kontrol og overvågning, men det kan skabe mistillid og kunstige arbejdsvilkår.

Hvis AI derimod integreres åbent, øges relevansen i forhold til videregående uddannelser og arbejdsmarkedet, men det ændrer samtidig, hvad karakteren måler og gør bedømmelsen mere kompleks.

Med henvisning til VIVE’s evaluering fremhæves det, at elever bruger AI nuanceret og ofte oplever uklarhed om reglerne. Pointen er, at vi ikke kan maksimere kontrol, retfærdighed, autenticitet og gennemførlighed på én gang. AI og bedømmelse er derfor ikke et problem med en endelig løsning, men et grundvilkår der kræver bevidste prioriteringer.

AI og skriftlige opgaver – hvad nu hvis vi stiller det forkerte spørgsmål?

Anders-Skov-Sigsgaard-blogger-scaled-aspect-ratio-348-234Anja Lea Olsen

I det amerikanske magasin EdSurge fortæller Masheika Allgood, om sit arbejde som engelsklærer i 7. klasse på en skole i Florida. Hun brugte systematisk diagnostisk testning og målrettet feedback til at løfte alle elevers faglige niveau.

Ved at kortlægge elevernes reelle kompetencer fra årets start kunne hun planlægge undervisningen præcist og løbende justere den. Ifølge hende var det denne tætte kobling mellem vurdering og undervisning, der skabte faglig fremgang.

Artiklen sætter hendes praksis i kontrast til den stigende brug af AI til automatisk feedback og bedømmelse. Selvom AI kan effektivisere rettearbejdet, advarer hun mod at reducere vurdering til effektivitet. Feedback handler også om relationer, dømmekraft og ansvar.

Spørgsmålet er derfor, hvad der sker med læringen, hvis vurderingen i stigende grad overlades til AI.

What Students Gain When Teachers — Not AI — Grade Students’ Work - EdSurge News

How a lawyer-turned-teacher-turned-AI ethicist used assessment to personalize instruction before AI-powered edtech existed.

EdSurgeMasheika Allgood

Da Kim Østergaards datter spurgte, om han kunne bygge en platform, der kunne hjælpe hende med at blive bedre i skolen, gik han i gang med at udvikle SkoleElev.ai.

På blot tre uger var den første version klar til test. Platformen tilpasser undervisningen til den enkelte elev ved hjælp af en læringsstiltest baseret på VARK-modellen samt en vurdering af elevens faglige niveau. Indhold og sværhedsgrad justeres automatisk, så eleverne kan arbejde på forskellige klassetrin i forskellige fag. Eleverne kan blandt andet få læst tekster højt, tage billeder af opgaver fra deres skolebøger og få genereret forklaringer eller nye øveopgaver. Der er indbygget belønningselementer, der skal understøtte elevernes motivation.

Der har været enkelte fejl og kritiske spørgsmål, blandt andet om ophavsret, men responsen fra lærerne beskrives som overvejende positiv. Udvikleren efterlyser samtidig en bredere debat om AI i skolen, hvor fokus rettes mod at styrke elevernes kreative og menneskelige kompetencer frem for primært at handle om snyd.

Datterens spørgsmål satte far i gang: Nu spreder Kims løsning sig på skoler

Da hans datter en dag stillede et enkelt spørgsmål ved køkkenbordet, tog iværksætter Kim Østergaard en beslutning, han normalt aldrig ville tage. Tre uger senere var en helt ny platform klar til test. I dag er den allerede taget i brug på flere skoler.

JydskeVestkystenHenrik Dürr hedjv.dk

Når AI kan skrive opgaver på få minutter, mister den klassiske skriftlige eksamen sin værdi som mål for faglig kunnen. En kronik fra ledelsen på Arts ved Aarhus Universitet peger på, at universiteterne må gentænke både eksamensformer, undervisning og samarbejdet med arbejdsmarkedet.

Kronikken peger på tre udfordringer. Skriftlige opgaver kan ikke længere måle individuel kunnen. Uddannelserne skal forberede de studerende til et arbejdsmarked præget af AI. Fagene må også selv forandre sig. Her fremhæves humaniora som særligt godt rustet, fordi fagene i forvejen træner kritisk analyse og vurdering, kompetencer der bliver centrale, når tekstproduktion er automatiseret.

I kronikken afvises en tilbagevenden til forbud og pen og papir-eksamener. I stedet argumenteres der for at omfavne udviklingen og sætte kritisk evaluering og samspillet mellem mennesker og AI i centrum.

På de humanistiske uddannelser har vi i årtier undervist studerende i præcis den kompetence, der nu bliver afgørende

Hvordan skal uddannelserne tilpasse sig, når kunstig intelligens kan skrive bedre opgaver end de fleste studerende? På universiteterne kæmper vi ikke kun med at finde nye eksamensformer. Vi arbejder på at løse et problem, der rammer hele samfundet: Hvordan vurderer vi folks kompetencer, når vi ikke længere kan stole på deres skriftlige produkter?

Politiken - Den levende avis

TV 2 skriver om 26-årige Lærke Juhl, der har ændret sin måde at studere på kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet.

I stedet for at læse alle teksterne beder hun ChatGPT fra OpenAI om at lave korte resuméer af de kapitler, hun skal gennemgå. På baggrund af dem skriver hun noter og bruger ChatGPT til at få begreber forklaret indholdet i et enklere sprog. Ifølge hende har metoden både sparet tid og forbedret hendes forståelse, og hun har opnået høje karakterer.

Ifølge Rettighedsalliancen kan det være ulovligt at bede ChatGPT om resuméer af konkrete bøger, mens professor Sten Schaumburg-Müller vurderer, at korte og selvstændige resuméer kan være lovlige.

Forskere peger samtidig på pædagogiske risici. Sine Zambach fra CBS fremhæver, at AI kan gøre komplekse tekster mere tilgængelige, men advarer om, at studerende kan miste vigtige kompetencer i selv at analysere tekster og arbejde med primærkilder.

Lærke Juhl understreger, at hun ikke bruger ChatGPT til at skrive opgaver for sig, og at hun møder op til undervisningen for at forholde sig kritisk til materialet.

26-årig er stoppet med at læse bøger på studiet – bruger Chatgpt i stedet

Selvom det kan være en god hjælp at bruge Chatgpt, er der også faresignaler, siger eksperter. Ifølge professor ligger 26-årigs metode i en gråzone.

TV 2 DANMARKLaura Kongsmark Schuldt

Tre elever fra Handelsgymnasiet i Silkeborg har udviklet appen Smartclass, som kan lytte med i undervisningen og transskribere den som en slags digital hjælpelærer. Tanken var at støtte klassekammeraternes indlæring ved at gøre det lettere at genbesøge undervisningens indhold. Appen nåede dog kun at blive testet i en kort periode, før den blev forbudt på Handelsgymnasiet.

Forbuddet skyldes, at flere lærere følte sig utrygge ved, at undervisningen kunne blive optaget uden deres viden og samtykke.

Skole forbyder elevudviklet app: Lærerne føler sig utrygge

Tre elever fra Handelsgymnasiet troede, at deres innovative idé skulle hjælpe klassekammeraterne til bedre indlæring. Nu er påfundet blevet forbudt

Midtjyllands AvisRasmus Dall Sørensen Journalist

Professor Jeppe Bundsgaard fra DPU ved Aarhus Universitet opstiller i Politiken en dystopi og en utopi for fremtidens undervisning med AI. Ifølge ham afhænger udviklingen af, om skoler og myndigheder selv tager styringen eller overlader den til internationale techgiganter.

I det dystopiske scenarie er AI integreret i alle skolens systemer, og hver elev har sin egen AI tutor. Undervisningen bliver stærkt individualiseret, men ifølge Jeppe Bundsgaard risikerer det at føre til en afdemokratisering af skolen, hvor techvirksomheder i praksis får indflydelse på, hvad eleverne lærer. Lærerens rolle reduceres til at sikre, at eleverne følger teknologiens anvisninger, og dermed svækkes elevernes kreative og kritiske kompetencer.

I det alternative scenarie har skoler og myndigheder taget ejerskab til teknologien. Her anvendes AI som et åbent og gennemsigtigt redskab, som lærere og elever bevidst kan vælge til og fra. Jeppe Bundsgaard peger på muligheden for open source løsninger udviklet i dansk regi og på vigtigheden af, at elever lærer at forholde sig kritisk til AI’s svar, herunder bias og fejl. Målet er, at eleverne udvikler dømmekraft og kan vurdere, hvornår AI er relevant, og hvornår menneskelig dialog er nødvendig.

Professor opstiller dystopi og utopi for fremtidens undervisning med ai

Vi skal tage magten fra techgiganterne i fremtidens skole, mener professor. Ellers ender det helt galt.

Politiken - Den levende avis

Jeppe Klitgaard Stricker skriver på sin blog, at debatten om generativ AI i uddannelse ofte fokuserer på snyd og eksamener, mens en mere grundlæggende udfordring overses, nemlig den mentale belastning ved konstant at skulle verificere AI-genereret indhold. Generativ AI leverer en blanding af korrekte oplysninger og overbevisende fejl. Det kræver faglig dømmekraft at skelne mellem dem.

Tidligere var kvalitetssikringen i højere grad indlejret i uddannelsessystemet gennem peer review, fagligt kvalificerede undervisere og gennemarbejdede materialer. I dag forudsætter effektiv brug af generativ AI ekspertviden, som studerende endnu er ved at opbygge. Dermed flyttes ansvaret for kvalitetssikring fra institutionen til den enkelte studerende.

Konsekvensen er, at den mentale energi flyttes fra faglig fordybelse til kontrol og verifikation. Resultatet kan blive, at tid bruges på at kontrollere svar frem for at opbygge forståelse, samtidig med at sprogligt polerede AI-tekster skjuler faglige mangler.

Når generativ AI afkræver studerende ekspertviden

February 20, 2026I de seneste år har vi i uddannelsessektoren brugt betydelig energi på at debattere om mennesker kan opdage AI-genereret indhold, hvad vi stiller op med snyd, og hvordan fremtidens eksaminer skal se ud. Disse er vigtige emner, men de slører en anden problematik - nemlig den form for udmattelse, der indfinder sig i arbejdet med generativ AI-output. Dét at skulle finde ud af, om tekst kommer fra en maskine eller et menneske, og om teksten dernæst er troværdig, fjerner fagligt foku

stricker.aiJeppe Klitgaard Stricker

Mikkel Aslak, pædagogisk konsulent ved VIA Center for Undervisningsmidler, rejser spørgsmålet om, hvad det betyder for tilliden mellem skole og hjem, hvis forældre ikke længere kan være sikre på, at beskeder på Aula er skrevet af et menneske. Han oplever, at mange lærere er begejstrede for at bruge chatbots i forældrekommunikationen, men peger på behovet for tydelige rammer og refleksion.

Han fremhæver, at AI rummer et reelt potentiale. Chatbots kan bidrage til at gøre beskeder klarere, mere høflige og sprogligt korrekte, især for lærere, der oplever skriftlig kommunikation som tidskrævende eller vanskelig. Samtidig advarer han mod både at forbyde og ukritisk at omfavne teknologien. Et ensidigt forbud kan føre til skjult og uhensigtsmæssig brug, mens ukritisk anvendelse kan skabe distance og udfordre oplevelsen af autenticitet i samarbejdet med forældrene.

Nu kan du svare forældrene lige så surt, du vil – så længe du kører beskeden igennem høfligheds­-generatoren

Hvad betyder det, hvis man ikke længere kan regne med, at det er et menneske, man kommunikerer med på Aula?

FolkeskolenMikkel Aslak Pædagogisk konsulent for IT og medier, VIA Center for Undervisningsmidler

Laurits Rasmussen, stifter og direktør for Miira, har skrevet et debatindlæg i Altinget, hvor han argumenterer for, at AI kan blive en reel løftestang i undervisningen, men kun hvis lærerne får styringen over teknologien.

Han er ærlig om, at udviklingen går hurtigt, og at mange lærere med god grund er skeptiske. Det kræver ressourcer at følge med. Og erfaringerne fra digitaliseringsbølgen i 2010'erne er ikke særlig opmuntrende: Teknologien endte i mange tilfælde med at begrænse lærernes didaktiske råderum og øge skærmforbruget. Den fejl må vi ikke gentage. AI skal kunne bruges til undervisning uden skærm og til at kvalificere arbejdet med skærm, ikke som en erstatning, men som et værktøj med et klart formål. Det kræver løsninger, der er udviklet specifikt til undervisningskonteksten, og adgang til den slags forudsætter et bedre marked.

Han peger derfor på behovet for konkurrence og fælles standarder. Klare krav fra staten og en delt model for datasikkerhed kan skabe et mere gennemsigtigt marked med flere løsninger at vælge imellem.

AI-direktør: AI kan løfte undervisningen, hvis lærerne har kontrollen. Men det kræver klare politiske rammer - Altinget

Potentialet for brug af AI i skolerne er kæmpestort, men hvis potentialet skal opfyldes kræver det både frihed til lærere og klare politiske rammer, skriver Laurits Rasmussen, medstifter af Miira.

Altinget

Helene Friis Ratner argumenterer for, at danske skoleledere bør udvikle retningslinjer for generativ AI med pædagogikken som udgangspunkt og ikke kun med fokus på GDPR og datasikkerhed. Ifølge hende rejser teknologien grundlæggende spørgsmål om, hvilken rolle den skal spille i undervisningen, og om hvordan elever klædes på til at leve og lære i en verden med generativ AI.

Hun advarer mod ukritisk at overtage techvirksomheders fortælling om læringsoptimering gennem personaliserede chatbotløsninger, da der er stærke kommercielle interesser på spil og risiko for øget teknologiafhængighed.

Lad os sætte pædagogikken først, når der udvikles retningslinjer for generativ AI

Helene Friis Ratner skriver i denne kommentar, at skoleledere bør udvikle retningslinjer for generativ AI med pædagogikken i centrum, så teknologien styrker elevernes læring, kildekritik og demokratiske dannelse uden at gøre skolen afhængig af kommercielle løsninger.

I et debatindlæg i A4 Medier argumenterer Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i Tekniq, for, at den nye EPX-uddannelse bør udvikles som en markant anderledes ungdomsuddannelse, hvor AI integreres fra første skoledag. Hun advarer mod at gøre EPX til et “gymnasium light” og mener, at diskussionen om struktur og økonomi risikerer at overskygge den pædagogiske nyskabelse, som er nødvendig.

Ifølge Tekniq er mange unge allerede fortrolige med AI i deres hverdag. Derfor bør teknologien ikke mødes med forbud og kontrol, men i stedet gøres til et naturligt arbejdsredskab i både undervisningen og ved eksamen. EPX skal være en praksisnær uddannelse, hvor elever arbejder med virkelige problemstillinger og cases fra arbejds- og hverdagslivet. AI skal ikke behandles som et teoretisk emne på afstand, men som et konkret værktøj til problemløsning.

Tekniq: Gør EPX til AI-uddannelse

Lad os skabe en praksisnær ungdomsuddannelse, hvor AI er et naturligt værktøj i undervisningen og til eksamen, og hvor de digitale indfødte lærer at løse virkelige problemer.

A4 UddannelseMaria Schougaard Berntsen, underdirektør Tekniq