I et blogindlæg skriver Jeppe Klitgaard Stricker, at debatten om AI i uddannelse kredser for meget om snyd og eksamen, mens det større spørgsmål om uddannelsens formål forsvinder. For en studerende kan AI klare litteratursøgning, udkast og oversættelse på sekunder. Men den frustration, der opstår, når man kæmper med at forstå noget nyt, kan ikke uddelegeres uden at forsvinde. Teknologien er den samme. Det er formålet, der gør forskellen.

Generativ AI tjener det formål, vi giver den

AI-samtalerne i uddannelsessektoren handler overvejende om det konkrete og det nære. Hvordan integrerer vi teknologien, hvordan opdager vi snyd, og hvordan går vi til eksamen. Det er vigtige spørgsmål, men de bedste og klogeste svar undslipper os, medmindre vi kan svare ret klart på, hvad uddannelse egentlig er for en størrelse. Det lyder måske indlysende, men det er det ikke nødvendigvis. For uddannelse skal jo kunne flere ting på samme tid.Eksempelvis skal uddannelse kunne overføre viden, opby

stricker.aiJeppe Klitgaard Stricker

I Berlingske fortæller en anonym gymnasieelev, kaldet “Noah”, at han bevidst laver kommafejl i sine afleveringer. Hans lærer blev mistænksom, fordi kommateringen var for god, og gik ud fra, at en sprogmodel stod bag.

Eleven beskriver et gymnasium, hvor AI er til stede i alle timer, og hvor han bruger teknologien til stort set alle opgaver og prøver, selv om reglerne betegner det som snyd.

Skolernes modtræk har ikke gjort indtryk på ham. Når klassen har skrivedage med overvågningsprogrammet ExamCookie eller skal skrive i lukkede tekstfelter, peger han på, at AI alligevel kan styre hele computeren og lave opgaven.

Anonym gymnasieelev fortæller alt om omfattende snyd: »Man kan få ai til at styre hele sin computer nu«

»Noah« bliver snart student. Han er elev på et gymnasium i hovedstadsområdet og fortæller, hvordan alle bruger ai til opgaver og selv til nogle eksaminer, selvom det betegnes som snyd.

BerlingskeKristoffer Kræn Sørensen

En hjemsendt journalist på Berlingske får Kathrine Tschemerinsky til at efterlyse en større samtale om AI. Den begynder i skolen, mener hun, hvor eleverne skal mødes med klare regler og nultolerance over for brud på dem. Kun sådan lærer de at tænke selv.

Tænk selv

Kommentar. Vi skal have en offentlig samtale om kunstig intelligens, før det er for sent.

WeekendavisenKathrine Tschemerinsky

I en kronik i Kristeligt Dagblad argumenterer professor Cathrine Hasse og lektor Charlotte Engberg for, at humaniora bliver stadig vigtigere, efterhånden som AI breder sig. AI giver os på få sekunder adgang til alverdens viden, men ikke til den menneskelige erfaring, der ligger uden for det, videnskaben kan kortlægge.

Ifølge forfatterne er humaniora ikke modstand mod teknologi, men en måde at tænke på, der gør os i stand til at forstå, hvad teknologien gør ved os. Derfor er humaniora central for et samfunds evne til at tænke klart og forholde sig kritisk til teknologien.

Åndelig oprustning begynder med genopbygningen af humaniora, som er mere end halveret siden 1990

kronik | Humaniora bærer et samfunds historiske hukommelse, dømmekraft og offentlige samtale. Derfor er besparelserne samfundsskadelige i en tid med vanedannende sociale medier og AI, skriver Cathrine Hasse og Charlotte Engberg

Kristeligt Dagbladhoegk.dk

Seniorforsker Igor Chirikov fra UC Berkeley står bag det hidtil største studie af universitetsstuderendes brug af AI, som er offentliggjort i Science. Mere end 95.000 studerende på 20 forskningstunge amerikanske universiteter deltog i undersøgelsen, og omkring to tredjedele brugte generativ AI. Mindst 9 procent af brugerne fortalte, at de havde brugt teknologien til at snyde, og andelen steg, jo oftere de brugte den. Blandt de daglige brugere sagde 26 procent, at de havde snydt, mod 7 procent af dem, der kun brugte AI månedligt.

Igor Chirikov fremhæver dog en anden forskel som vigtigere end snyd. Studerende fra lavindkomstfamilier, etniske mindretal og kvinder brugte AI mindre, og den ulighed kan vokse, efterhånden som de stærkeste modeller bliver dyrere. Når mange arbejdsgivere efterspørger erfaring med AI, risikerer studerende uden råd til de bedste værktøjer at sakke bagud, ikke på grund af deres evner, men på grund af deres adgang.

Han advarer samtidig mod generelle forbud, der ifølge ham hverken stopper snyd eller ruster de studerende, og anbefaler i stedet, at de enkelte fag udvikler egne regler og prøveformer, der ikke kan klares med AI.

The largest study of AI use by undergrads is in, revealing disparities in access — and in cheating

Researchers found that how student use, and misuse, AI varies by subject and by socioeconomics.

University of CaliforniaMaya L. Kapoor

VIVE offentliggjorde 11. maj et notat med den konklusion, at kun 23 procent af landets gymnasier har en AI-politik. Tallet bygger dog alene på de politikker, som gymnasierne har lagt offentligt frem på deres hjemmesider. Det får Danske Gymnasiers forperson, Maja Bødtcher-Hansen, til at kalde billedet misvisende. Hun vurderer, at stort set alle gymnasier har en AI-politik.

Maja Bødtcher-Hansen mener dog, at debatten om tydelige regler er berettiget, og hun henviser til en EVA-undersøgelse, hvor eleverne efterspurgte klarere retningslinjer. Men et stykke papir hjælper kun lidt i sig selv, hvis det ikke følges af en samtale og konkrete eksempler fra fagene.

Rektorer efter nye tal: AI-problemet er større end retningslinjer

SkriftligEksamen09.web_-aspect-ratio-348-234Tekst_ Serge Savin Foto_ Privat

Notatet kan læses her:

De fleste gymnasier har ingen politikker for AI - vive.dk

Langt de fleste danske gymnasier har ensartede regler for mobiltelefoner, computere og digital mobning. Men når det gælder AI, mangler der i høj grad retningslinjer. Kun hvert fjerde gymnasium har en politik for AI – og der er stor forskel på, om gymnasierne fokuserer på muligheder eller risici ved elevernes brug af kunstig intelligens.

vive.dk

I Weekendavisen beskrives det, hvordan den årgang, som dimitterer fra gymnasiet til sommer, er den første, der har haft adgang til generativ AI gennem hele uddannelsen.

Artiklen lader anonyme elever fortælle åbent om deres praksis. En elev forklarer, at AI har udlignet mulighederne i forhold til klassekammerater med ressourcestærke forældre eller dyre tutorer, mens en anden beskriver, hvordan eleverne bevidst gør AI-genererede opgaver dårligere ved at fjerne kommaer og skifte svære ord ud.

Gymnasielærer Søren Arne Thygesen fortæller, at elevernes besvarelser er blevet markant bedre siden efteråret 2022, og at han nu glæder sig over kommafejl, fordi de tyder på, at eleven selv har skrevet opgaven. Han kalder selve kontrakten for undervisningen brudt.

Snyderens tidsalder

Karakterræs. »Ja, jeg snyder, men det gør alle de andre også.« I gymnasiet får brugen af ChatGPT tilliden mellem lærer og elev til at smuldre.

WeekendavisenLasse Vrist

I Zetland fortæller chefredaktør Lea Korsgaard om et begreb, hun hørte for første gang i en samtale med Anders Frikke, dansk- og historielærer på Middelfart Gymnasium og HF og formand for landets gymnasielærere. Begrebet er fagsorg, og det dækker over den følelse af tab, der opstår, når eleverne ikke længere er i dialog med faget, men med teknologien. Som Frikke siger: “Så smuldrer ens fag og dermed også noget af ens identitet, noget af ens sjæl.”

Anders Frikke beskriver, hvordan tillidsforholdet mellem lærer og elev er vendt 180 grader, og hvordan lærerne har fået en politibetjentrolle, de ikke ønsker. Anders Frikke trækker en større linje op, fordi skriftligheden ifølge ham ikke kun er en faglig færdighed, men en tænkningens teknologi, hvor evnen til at folde en argumentationsrække ud nu er truet. De første lærere har allerede sagt op med henvisning til AI.

“Chat, læs dette essay, og skriv noget klogt.” Lærer får ‘fagsorg’, når eleverne chatter sig gennem gymnasiet

Fra meningsfuld samtale til mistroisk politibetjent – AI har vendt forholdet mellem lærer og elev på hovedet. Men det virkelige problem stikker dybere end snyd til eksamen: Vi er ved at opdrage en generation, der forstår mindre, fordi skriften som tænkningens teknologi er på vej ud.

ZetlandLea Korsgaard

I et nyt udspil foreslår Dansk Industri, at AI bliver en integreret del af gymnasiet. Alle elever skal have et selvstændigt, obligatorisk fag i digital teknologiforståelse på mindst C-niveau, og AI skal som udgangspunkt være et tilladt redskab for både elever og lærere, også til eksamen. Udspillet kommer i forlængelse af den kommende epx-uddannelse og rummer i alt fire forslag til at styrke stx, hhx og htx.

For at AI kan bruges åbent, vil Dansk Industri gøre det lettere at ændre prøveformerne, så eleverne blot skal kende prøveformen senest et år før eksamen. Samtidig skal tilliden mellem lærere og elever genoprettes. Ud over AI peger organisationen på skærpede faglige krav, større fokus på elevernes videre uddannelsesvalg og en markant styrkelse af matematik og naturvidenskab.

Flere A-fag og langt mere ai: DI vil styrke de gymnasiale uddannelser med fire forslag

I lyset af epx-reformen er der også behov for at løfte niveauet på de treårige gymnasiale uddannelser, mener Dansk Industri.

Cille Lewinsky

Jeppe Klitgaard Stricker skriver på LinkedIn om den første gymnasieårgang, der har haft adgang til generativ AI gennem hele gymnasietiden og nu skal til eksamen uden AI. Han ser eksamenerne som en vigtig prøve på elevernes selvstændige faglige kunnen og efterlyser tydeligere politiske og pædagogiske rammer.

Han opfordrer til at fastholde uddannelse som dannelse. Eleverne skal ikke kun kunne aflevere svar, men også kunne tænke kritisk, vurdere kilder, analysere argumenter og forstå, hvorfor de ved det, de ved. Det handler ikke kun om eksamensresultater, men også om demokratiske kompetencer og samfundets evne til at modstå forenklede svar på komplekse spørgsmål.

Når årgang AI går til eksamen

Please note: This post is intended for a Danish audience. International readers may want to turn to my Substack The Future of Higher Education.

LinkedInJeppe Klitgaard Stricker

På Virum, Ordrup og Aurehøj Gymnasium oplever ledelserne, at det er blevet sværere at vurdere, hvad eleverne selv kan, når opgaver afleveres velskrevne og gennemarbejdede, muligvis med hjælp fra AI.

Rektorerne fortæller, at det har skabt større mistillid mellem lærere og elever, fordi snyd er blevet sværere at opdage. Derfor gennemfører flere gymnasier nu skriveøvelser og prøver på skolen, hvor eleverne arbejder under kontrollerede rammer eller skriver i hånden.

Derfor efterlyser rektorerne også nye regler, fordi de nuværende rammer ikke passer til den virkelighed, elever og lærere står i. Dansk Industri ønsker, at AI i langt højere grad bliver en fast del af gymnasiet, blandt andet gennem teknologisk dannelse, et obligatorisk fag om teknologiforståelse og en mere åben adgang til AI i undervisning og ved eksamen.

Nu går generation ai til eksamen. Nordsjællandske rektorer fortæller om snyd, »faglig sorg« og et gymnasium, der er forandret for altid

Mens eksaminerne begynder, fortæller tre gymnasierektorer om kunstig intelligens’ indflydelse på elever og undervisning i gymnasiet. Der er behov for nye regler, mener de. Dansk Industri vil have ai helt integreret i gymnasiet, men ikke alle tror, at det er den rette vej at gå.

BerlingskeKristoffer Kræn Sørensen

Den norske lektor Marie Lund Alveberg peger i et debatindlæg på, at AI giver skolen store muligheder, men også skaber en grundlæggende udfordring. Hvis elever bruger teknologien til at producere færdige svar uden selv at arbejde med stoffet, risikerer skolen at forveksle flotte produkter med reel læring.

Hun fremhæver, at læring stadig kræver aktiv bearbejdning, indsats og friktion. AI kan gøre det lettere at springe netop den del af arbejdet over, hvor forståelsen opstår.

Derfor skal skolen ikke kun spørge, hvordan AI kan bruges, men også hvad det vil sige at lære og tænke i en tid, hvor elever altid har adgang til hurtige svar.

Vi kan ikke outsource tenking til KI

Debatt: Vi trenger politikere som investerer i ressurser og rammeverk for en norsk skole med KI-kompetanse.

Utdanningsnytt.noMarie Lund Alveberg

Flere politiske partier er klar til at se nærmere på, hvordan gymnasiets eksamener og undervisning kan tilpasses en hverdag, hvor AI allerede indgår i mange elevers skolearbejde. Debatten kommer, efter at Danske Gymnasier og Gymnasielærerne har udtrykt bekymring for, hvordan årets 3.g’ere vil klare deres afgangseksamener. Det er den første årgang, der har haft adgang til AI gennem hele gymnasietiden, samtidig med at AI ikke må bruges til eksamen.

Flere partier anerkender behovet for ændringer, men lægger vægt på forskellige løsninger.

• Enhedslisten advarer om, at kortere eksamener kan øge presset på elever, der i forvejen har det svært, og peger på, at der også mangler klare retningslinjer for brugen af AI i den daglige undervisning.
• Dansk Folkeparti støtter tanken om én samlet karakter og foreslår flere prøver med blyant og papir i den fysiske undervisning, så lærerne bedre kan vurdere, hvad eleverne selv kan.
• Moderaterne mener derimod, at man ikke bør slække på kravene, men i stedet bør indføre flere afleveringer og prøver uden hjælpemidler.
• SF er også åben for at se på justeringer af eksamener og undervisning.

Der er bred politisk interesse for at finde løsninger, men endnu ikke enighed om, hvorvidt vægten skal ligge på kortere eksamener, flere prøver uden hjælpemidler, tydeligere AI-retningslinjer eller ændrede karakterformer.

Flere partier vil ruste gymnasiet til virkelighed med kunstig intelligens

Rektorer og gymnasielærere er bekymrede for, hvordan eleverne skal klare eksamenerne, efter AI har gjort sit indtog.

DRRegitze Løkke

Danske Gymnasier mener, at gymnasiernes eksamener og karaktergivning hurtigt bør ændres, fordi AI har gjort det sværere at vurdere elevernes faktiske faglige niveau. De nuværende 3.g-elever har haft adgang til værktøjer som ChatGPT gennem hele deres gymnasietid, og derfor beskriver Danske Gymnasiers formand, Maja Bødtcher-Hansen, situationen som akut.

Organisationen foreslår blandt andet, at elever fremover skal have én samlet årskarakter i hvert fag i stedet for separate karakterer for skriftligt og mundtligt arbejde. Begrundelsen er, at lærere i dag har vanskeligt ved at vurdere elevernes skriftlige niveau, fordi hjemmeopgaver ofte kan være udarbejdet med hjælp fra AI.

Forslagene skal præsenteres for den kommende undervisningsminister og de relevante ordførere, når en ny regering er på plads. Målet er at tilpasse eksamensformen til en virkelighed, hvor AI allerede er en fast del af elevernes skolearbejde.

Gymnasierne ønsker væsentlige ændringer af eksamen efter AI’s indtog: ‘Det er akut’

Der er behov for, at eksamen og karaktergivning ændrer form, så det passer til virkeligheden med AI, mener organisationen Danske Gymnasier.

DRGitte Olsgaard

Lektor Anja Lea Olsen skriver på sin blog, at debatten om AI og undervisning ofte går i stå, fordi deltagerne taler forbi hinanden, når de diskuterer AI og læring.

Hun tager afsæt i Merete Riisagers kronik i Weekendavisen, hvor AI beskrives som en alvorlig trussel mod uddannelsesområdet. Anja Lea Olsen anerkender, at AI har skabt en form for lektieapokalypse. Skriftlige hjemmeopgaver har mistet meget af deres værdi som sikker målestok for elevens faglige kunnen. Det skyldes ikke kun, at en chatbot kan have skrevet opgaven, men også at det ofte er uklart, hvordan opgaven er blevet til.

Samtidig understreger hun, at problemet med hjemmeopgaver ikke er nyt. Skolen har aldrig kunnet være helt sikker på, at en hjemmeproduceret opgave udelukkende afspejlede elevens egen faglige formåen. Elever har også tidligere kunnet få hjælp fra forældre og venner eller bruge hjælpemidler, som ikke var en del af opgaven.

AI har derfor ikke skabt problemet fra bunden, men har gjort det større, tydeligere og sværere at ignorere. Det betyder, at diskussionen ikke kun bør handle om snyd, men også om, hvordan undervisningen og vurderingsformerne skal tilpasses en ny virkelighed.

Eleverne er alene hjemme med AI – skal vi ringe efter en voksen? - Anja Lea Olsen

Debatten om AI og undervisning raser i aviser, på tv og på sociale medier. Senest i en kronik af Merete Riisager i Weekendavisen. Men måske skyldes en del af uenigheden, at vi taler forbi hinanden, når vi taler om AI og læring.Riisager beskriver AI som en form for masseødelæggelse på uddannelsesområdet. Og ja, der er

Anja Lea Olsen - Didaktik til tidenAnja Lea Olsen

I en leder i Berlingske skriver gastronomiredaktør og kommentator Søren Jacobsen Damm, at AI ikke blot har gjort det lettere at snyde i gymnasiet. Det største problem er ifølge ham et andet: De ærlige elever, som afstår fra ureguleret AI-hjælp, risikerer at blive overhalet af klassekammerater, som får topkarakterer for AI-assisterede opgaver og dermed adgang til de mest eftertragtede uddannelser. Han sammenligner situationen med et våbenkapløb, hvor det bliver svært for den enkelte elev ikke at lade sig friste.

Hans løsning er ikke at fjerne AI fra undervisningen, men at adskille teknologien fra eksamen. Årskarakteren bør fylde mindre, mens eksamener uden digitale hjælpemidler bør veje tungere. Han efterlyser nationale, politiske beslutninger nu, ikke om fem år, så misbrug af AI ikke udhuler værdien af landets uddannelser.

Berlingske mener: Gymnasieelever er fanget i uretfærdigt ai-våbenkapløb

Kunstig intelligens har gjort det langt lettere at snyde i gymnasiet, men det største problem er måske, at de ærlige elever nu risikerer at være dem, der taber karakterræset.

BerlingskeSøren Jacobsen Damm

Uddannelsesmonitor skriver, at flere universitetscensorer mener, at AI gør det nødvendigt at gentænke både eksamensformer og læringsmål. René la Cour Sell, forperson for De Erhvervsøkonomiske Censorkorps, erklærer den skriftlige opgave alene for død som eksamensform. Han sammenligner AI med en ny "skygge-onkel", der hjælper de studerende mere effektivt end tidligere former for uformel hjælp.

Problemet handler ikke kun om eksamensformen, men også om læringsmålene. La Cour Sell efterlyser mål, der tester refleksion, perspektiv og evnen til at vælge teori og metode til og fra, for først dér kan censorerne bedømme andet end selve det skrevne.

Hans Henrik Appel fra censorkorpset i historie fortæller, at en god redegørelse ikke længere er nok, fordi AI selv kan levere den. På fire af de fem universiteter med en historieuddannelse er mundtligt forsvar af specialet allerede indført.

Censorerne fremhæver dog samtidig, at AI også rummer en mulighed for at løfte niveauet, hvis uddannelserne tilpasser udprøvningen til den nye virkelighed.

»Vi er i stenalderen af ai-fasen«: Censorer vil have læringsmål og eksaminer tilpasset ai

Med kun flere elever, der bruger kunstig intelligens, kalder det på nye typer udprøvninger og læringsmål, der matcher den nye virkelighed, lyder det fra flere universitetscensorer.

I Berlingske interviewer Mikkel Fyhn Christensen den canadiske professor Yoshua Bengio, som ofte kaldes AI’s gudfar, fordi han var med til at udvikle teknologiens grundlag.

Yoshua Bengio har på et halvt år besøgt 12 hovedstæder for at advare om, at udviklingen er på vej i den forkerte retning, men at der stadig findes en vej frem. Hans hovedanke er, at AI udvikles til at imitere mennesket, og at de kommercielle sprogmodeller fungerer bedst, når de optræder som socialt selskab. Det skaber tjenester, der fremmer dovenskab og afhængighed frem for læring.

For undervisere er Bengios pointe om menneskets agens særligt relevant. Han beskriver, hvordan børn oplever agens, når de lærer: De møder modstand, lærer af den og får appetit på mere. Den modstand er for Yoshua Bengio helt central for det at være menneske, og han ser en fare i, at AI overtager flere og flere opgaver, uden at mennesket kaster sig over nye.

Samtidig advarer han mod magtkoncentration hos få techselskaber, fordi de enorme summer bag AI samler kontrollen på få hænder. Bengio siger, at han ikke ved, hvor lang tid der er, men anslår, at der er mindst to og forhåbentlig fem år til at ændre kursen.

Verdens førende ai-forsker advarer mod en katastrofekurs, som vi stadig kan ændre: »Jeg ved ikke, hvor lang tid vi har«

Professoren, der kaldes kunstig intelligens’ gudfar, prøver at vække Europa. Tiden er knap, men hvis der bliver handlet nu, bliver fremtiden lys. Hvis ikke er kursen sat mod katastrofe.

BerlingskeMikkel Fyhn Christensen

I et debatindlæg i Weekendavisen skriver tidligere undervisningsminister Merete Riisager, at AI risikerer at gøre eleverne fagligt svagere, og at svaret er en gentænkning af både undervisningen og prøveformerne. Hun sammenligner AI med søgemaskinen, der i sin tid blev opfundet, før skolen havde taget stilling til den, og advarer mod at gentage det fejltrin.

Hendes hovedpointe er, at undervisning og prøveformer hænger uløseligt sammen: Hvis projektopgaven og hjemmeafleveringen kan løses af en chatbot, holder de op med at fungere som dokumentation for, hvad eleven kan.

Vi bliver dummere - og det går ubehageligt hurtigt

Merete Riisager fremhæver, at undervisere bør stille flere stedprøver, mundtlige prøver og opgaver, der løses i hånden under opsyn, så eleven igen tvinges til at tænke selv. Hun anerkender, at AI har sine fordele, men insisterer på, at de store gevinster ved teknologien ikke må erstatte det grundlæggende arbejde med at lære at læse, skrive og tænke. Indlægget retter samtidig kritik mod det politiske niveau for at handle for langsomt og for at bruge mere energi på at fortælle den gode historie om skolen end på at give lærerne klare rammer.

Farvel til tanketomhedens tyranni

Kronik. Mens kunstig intelligens skyller ind over landets uddannelsesinstitutioner, bliver eleverne dummere og dummere. Løsningen er en gentænkning af undervisningen, opgør med projektopgaver og revolution af prøveformerne, skriver forhenværende undervisningsminister.

WeekendavisenMerete Riisager

I et LinkedIn-opslag opstiller professor Ole Sejer Iversen en FAQ med fem spørgsmål og svar om AI, fordi den politiske debat ifølge ham er ved at drukne i floskler og upræcise analogier. Hans bekymring er, at et upræcist videngrundlag fører til dårligere politiske beslutninger.

Han afviser blandt andet sammenligningen mellem sociale medier og rygning, fordi rygning er veldokumenteret dødeligt, mens sociale mediers skadevirkninger handler om trivsel og demokratisk deltagelse. Han afviser også, at AI kan reduceres til “sociale medier på steroider”, da AI ikke er ét produkt, men en teknologi, som allerede bruges i forskning, sundhedsvæsen, undervisning og offentlig administration.

Opslagets kerne er argumentet for, at uddannelse må være en del af AI-politikken. Regulering alene rækker ikke, mener Ole Sejer Iversen, fordi teknologi også handler om kompetencer, værdier og samfundets evne til selv at handle. Hvis vi ikke lærer den næste generation at udvikle AI, som understøtter åndsfrihed, ligeværd og demokrati, overlader vi skaberkraften til regimer, som ikke deler de værdier.

Teknologiforståelse handler i den sammenhæng ikke om mere skærmtid, men om at forstå, analysere og forholde sig kritisk til digitale teknologier – ofte med pen og papir, længe før en computer tændes.

𝗙𝗲𝗺 𝘀𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹 𝗼𝗴 𝗳𝗲𝗺 𝘀𝘃𝗮𝗿 𝗼𝗺 𝗞𝘂𝗻𝘀𝘁𝗶𝗴 𝗜𝗻𝘁𝗲𝗹𝗹𝗶𝗴𝗲𝗻𝘀 Hvor er det godt, at AI bliver behandlet politisk af kompetente landspolitikere og sat ind i en international… | Ole Sejer Iversen | 18 comments

𝗙𝗲𝗺 𝘀𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹 𝗼𝗴 𝗳𝗲𝗺 𝘀𝘃𝗮𝗿 𝗼𝗺 𝗞𝘂𝗻𝘀𝘁𝗶𝗴 𝗜𝗻𝘁𝗲𝗹𝗹𝗶𝗴𝗲𝗻𝘀 Hvor er det godt, at AI bliver behandlet politisk af kompetente landspolitikere og sat ind i en international ramme gennem EU 👏 👏 👏 . Men AI-debatten er ved at drukne i floskler og upræcise analogier. Det risikerer at skabe et videngrundlag, som fører til dårligere politiske beslutninger. Her er en lille FAQ til Kristihimmelfartsferien: 𝗦𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹: Er sociale medier værre for børn end rygning? 𝗦𝘃𝗮𝗿: Nej. Sociale medier kan påvirke trivsel, koncentration og demokratisk deltagelse negativt, særligt hos børn og unge. Det skal tages alvorligt. Men rygning er veldokumenteret fysisk sundhedsskadelig med direkte dødelige konsekvenser. Hvis vi vil føre ansvarlig digital politik, må den bygge på evidens, proportioner og nuancer, ikke moralsk panik eller overdrevne sammenligninger. 𝗦𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹: Er AI “sociale medier på steroider”? 𝗦𝘃𝗮𝗿: Nej! AI er ikke én platform eller ét produkt. AI anvendes allerede i forskning, sundhedsvæsen, undervisning, energi, off. administration og sociale medier. Problemerne ved sociale medier handler primært om forretningsmodeller og algoritmisk opmærksomhedsøkonomi, som kan og bør reguleres. 𝗦𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹: Er AI en trussel mod samfundet? 𝗦𝘃𝗮𝗿: Ja og nej! AI kan misbruges, ligesom alle andre stærke teknologier kan. Derfor skal højrisikoanvendelser reguleres nationalt, fra Eu og gerne globalt. Men hvis vi reducerer hele AI-feltet til frygt og trusler, svækker vi vores egen evne til demokratisk at forme udviklingen - for Danmark og for Europa. 𝗦𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹: Hvorfor skal uddannelse være en del af AI-politikken? 𝗦𝘃𝗮𝗿: Fordi teknologi aldrig kun handler om regulering. Det handler også om kompetencer, værdier og samfundets evne til selv at handle. Det handler om både individuel og samfundsmæssig robusthed. Det opnår vi gennem regulering og uddannelse i samspil. Hvis vi ikke lærer den nye generation at udvikle AI-teknologier, der understøtter åndsfrihed, ligeværd og demokrati, overlader vi skaberkraften til regimer, som ikke nødvendigvis deler vores værdier eller vores syn på, hvordan AI bør anvendes. AI-politik uden uddannelse er ikke ansvarlig politik. Det er afvikling af vores evne til at være oplyste borgere i et digitaliseret samfund. 𝗦𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹: Handler teknologiforståelse om flere skærme i skolen? 𝗦𝘃𝗮𝗿: Nej. Teknologiforståelse handler ikke om mere skærmtid eller digitalisering for digitaliseringens skyld. Det handler om at forstå, analysere, skabe og kritisk forholde sig til digitale teknologier og AI. Det foregår ofte med pen, papir, dialog og praktiske eksperimenter længe før en computer bliver tændt. Faget bygger på 11 indholdsområder: • Data og information • Algoritmer • Programmering • Computersystemer • Netværk og kommunikation • Menneske-maskine interaktion • Design og udvikling • Digital kreativitet • Modellering og simulering • Privatliv og sikkerhed • Ansvar og myndiggørelse | 18 comments on LinkedIn

LinkedInOle Sejer Iversen