I Uddannelsesmonitor svarer Anders Frikke, formand for Gymnasielærerne, på lektor Casper Thode Mortensens kritik af, at GL skulle have forholdt sig passivt til AI i gymnasiet. Han afviser kritikken og fremhæver, at GL har markeret sig i den offentlige debat, bidraget til at sikre en national AI-strategi i regeringsgrundlaget og hentet erfaringer fra blandt andet Estland, hvor man kombinerer en digital strategi med en stærk satsning på lærerkompetencer.

Han frygter dog for elevernes evne til at tænke struktureret, når de udliciterer deres tænkning til en maskine. Samtidig mener han, at det nuværende eksamenssystem er værgeløst over for AI.

GL-formand i replik: Kald mig bare dystopisk. Men jeg frygter for udlicitering af selvstændig tænkning

Vi har i GL fokuseret på at standse ai-ulykken nu og her, fordi de eksisterende prøveformer og sikkerhedsforanstaltninger ikke er tilstrækkelige, skriver formand Anders Frikke i denne replik.

Anders Frikke,

Uddannelsesmonitor beskriver, hvordan den genudpegede uddannelses-, forsknings- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) mellem to debatter på Folkemødet anerkender, at AI lige nu er uddannelsessektorens største udfordring.

Regeringen vil indføre en ny national AI-strategi, som ifølge regeringsgrundlaget både skal være et “værn” mod uhensigtsmæssig brug og gribe teknologiens muligheder. Hvilket ministerium der skal være tovholder, er endnu uafklaret, men Egelund slår fast, at hendes eget ressort bliver drivende og kommer til at samarbejde med flere ministerier.

Travl Egelund mellem Folkemødet-debatter: Ai er sektorens største udfordring

Kunstig intelligens er uddannelsessektorens største udfordring, anerkender genudpeget uddannelses- og forskningsminister, hvis ministerium skal være med til at drive den nye nationale ai-strategi.

Cille Lewinsky

Gymnasieskolen har talt med tre centrale aktører om det nye regeringsgrundlag, som næsten ikke siger noget direkte om gymnasierne. Danske Gymnasiers forperson, Maja Bødtcher-Hansen, læser tavsheden som ro og opbakning til de vedtagne reformer. GL’s forperson, Anders Frikke, er omvendt skuffet over, at gymnasierne knap nok er nævnt, og han frygter, at folkeskolen kommer til at fylde det hele hos den nye undervisningsminister, Magnus Heunicke. Hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier advarer forperson Allan Kortnum om, at tidspresset frem mod 2030 kan gøre epx til “en kopi i stedet for en original”.

Gymnasieverdenen advarer ny minister: “Der må snart komme svar”

IMG_0114-scaled-aspect-ratio-348-234Tekst_ Serge Savin Foto_ Jacob Nielsen, pressefotos

Gymnasieskolen er taget til Estland, hvor det nationale program AI Leap er ved at afslutte sit første år. Programmet skal lære elever og lærere at bruge AI, så teknologien styrker læringen i stedet for at erstatte den. På pilotskolen Rae Gümnaasium uden for Tallinn arbejder eleverne med et særligt udviklet værktøj, som ikke giver direkte svar, men stiller modspørgsmål.

Læs mere på Gymnasieskolen:

Estlands AI-råd til Danmark: Inkluder lærerne fra dag ét

Maja-hoej-oploesning-3-scaled-aspect-ratio-348-234Tekst_ Martin Harvøe Kristensen Foto_ Martin Harvøe Kristensen

På Videnskab.dk skriver Eldrid Borgan fra forskning.no om et nyt studie i The Lancet, som har gennemgået 2,5 millioner biomedicinske artikler og fundet 4.046 opdigtede referencer fordelt på 2.810 artikler. Problemet er vokset markant siden 2023: fra omkring 4 falske referencer pr. 10.000 artikler til 56,9 pr. 10.000 i begyndelsen af 2026. Næsten ingen af artiklerne er siden blevet rettet. Et internationalt forskerhold ledet af Maxim Topaz fra Columbia University står bag studiet, og han understreger, at de kun har ridset i overfladen.

Tove Godskesen, professor ved Universitetet i Nordland, kalder de hallucinerede referencer et teknisk problem, der bliver moralsk, når forskeren ikke læser den kilde, vedkommende alligevel henviser til. Hun advarer om, at henvisninger til forskning, der ikke findes, kan blive til “zombiestudier”, der lever videre og citeres igen og igen.

Nyt studie afslører flere tusinde falske kilder i medicinske studier

»Spørgsmålet er, om vi overhovedet kan stole på artiklerne, selvom de indeholder visse ting, som er korrekte,« siger forsker.

Videnskab.dkEldrid Borgan

I Magasinet Skolen samles reaktionerne på regeringens plan om en national strategi for AI i hele skole- og uddannelsessektoren, hvor en central del er at gøre teknologiforståelse til et selvstændigt og timesat fag i folkeskolen. Ole Sejer Iversen, professor og leder af Det Nationale Videnscenter for Digital Teknologiforståelse på Aarhus Universitet, kalder udmeldingen en glædesbesked og fremhæver behovet for at styrke teknologiforståelse i folkeskolen.

• Magnus Hermann fra Danske Skoleelever understreger, at de fine ord skal omsættes til konkret undervisning, og kræver, at lærerne bliver efteruddannet.
• Maja Bødtcher-Hansen fra Danske Gymnasier kalder situationen akut og ønsker på sigt et nyt obligatorisk fag i digital teknologiforståelse på gymnasiet.
• Dekan Jakob Harder fra Københavns Professionshøjskole roser regeringen for at anlægge et helhedsperspektiv på tværs af grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
• Mads Eriksen Storm fra Dansk Erhverv ser strategien som afgørende for dansk konkurrenceevne.

Regeringen vil have AI ind i klasselokalet – og det er der bred opbakning til

Den nye regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre har sat kunstig intelligens øverst på uddannelsesdagsordenen.

MagasinetSkolen.dk

I et debatindlæg i Altinget skriver Niels Jakob Pasgaard, lektor ved VIA University College, at universiteterne risikerer at glemme deres eget formål, når de skynder sig at integrere AI i undervisningen. Han skriver, at et demokratisk samfund har brug for mennesker, der kan tænke og tale selv og ikke blot recitere konforme svar fra en AI.

Hans konkrete bud er enkelt: Print teksterne ud, og pak computerne væk. Det gælder ikke kun til prøverne, men også i undervisningen og forberedelsen, så fordybelsen og tænkningen kan udfolde sig analogt, i det mindste en gang imellem.

Lektor: Universiteterne skal forsvare dannelsens bøvlede, analoge processer - Altinget Forskning

Universitetet skal ikke blot levere arbejdsmarkedsklare kandidater, men mennesker, der kan tænke, tale og handle selvstændigt i en med AI, skriver Niels Jacob Pasgaard.

Altinget ForskningNiels Jakob Pasgaard

I et blogindlæg skriver Jeppe Klitgaard Stricker, at debatten om AI i uddannelse kredser for meget om snyd og eksamen, mens det større spørgsmål om uddannelsens formål forsvinder. For en studerende kan AI klare litteratursøgning, udkast og oversættelse på sekunder. Men den frustration, der opstår, når man kæmper med at forstå noget nyt, kan ikke uddelegeres uden at forsvinde. Teknologien er den samme. Det er formålet, der gør forskellen.

Generativ AI tjener det formål, vi giver den

AI-samtalerne i uddannelsessektoren handler overvejende om det konkrete og det nære. Hvordan integrerer vi teknologien, hvordan opdager vi snyd, og hvordan går vi til eksamen. Det er vigtige spørgsmål, men de bedste og klogeste svar undslipper os, medmindre vi kan svare ret klart på, hvad uddannelse egentlig er for en størrelse. Det lyder måske indlysende, men det er det ikke nødvendigvis. For uddannelse skal jo kunne flere ting på samme tid.Eksempelvis skal uddannelse kunne overføre viden, opby

stricker.aiJeppe Klitgaard Stricker

I Berlingske fortæller en anonym gymnasieelev, kaldet “Noah”, at han bevidst laver kommafejl i sine afleveringer. Hans lærer blev mistænksom, fordi kommateringen var for god, og gik ud fra, at en sprogmodel stod bag.

Eleven beskriver et gymnasium, hvor AI er til stede i alle timer, og hvor han bruger teknologien til stort set alle opgaver og prøver, selv om reglerne betegner det som snyd.

Skolernes modtræk har ikke gjort indtryk på ham. Når klassen har skrivedage med overvågningsprogrammet ExamCookie eller skal skrive i lukkede tekstfelter, peger han på, at AI alligevel kan styre hele computeren og lave opgaven.

Anonym gymnasieelev fortæller alt om omfattende snyd: »Man kan få ai til at styre hele sin computer nu«

»Noah« bliver snart student. Han er elev på et gymnasium i hovedstadsområdet og fortæller, hvordan alle bruger ai til opgaver og selv til nogle eksaminer, selvom det betegnes som snyd.

BerlingskeKristoffer Kræn Sørensen

En hjemsendt journalist på Berlingske får Kathrine Tschemerinsky til at efterlyse en større samtale om AI. Den begynder i skolen, mener hun, hvor eleverne skal mødes med klare regler og nultolerance over for brud på dem. Kun sådan lærer de at tænke selv.

Tænk selv

Kommentar. Vi skal have en offentlig samtale om kunstig intelligens, før det er for sent.

WeekendavisenKathrine Tschemerinsky

I en kronik i Kristeligt Dagblad argumenterer professor Cathrine Hasse og lektor Charlotte Engberg for, at humaniora bliver stadig vigtigere, efterhånden som AI breder sig. AI giver os på få sekunder adgang til alverdens viden, men ikke til den menneskelige erfaring, der ligger uden for det, videnskaben kan kortlægge.

Ifølge forfatterne er humaniora ikke modstand mod teknologi, men en måde at tænke på, der gør os i stand til at forstå, hvad teknologien gør ved os. Derfor er humaniora central for et samfunds evne til at tænke klart og forholde sig kritisk til teknologien.

Åndelig oprustning begynder med genopbygningen af humaniora, som er mere end halveret siden 1990

kronik | Humaniora bærer et samfunds historiske hukommelse, dømmekraft og offentlige samtale. Derfor er besparelserne samfundsskadelige i en tid med vanedannende sociale medier og AI, skriver Cathrine Hasse og Charlotte Engberg

Kristeligt Dagbladhoegk.dk

Seniorforsker Igor Chirikov fra UC Berkeley står bag det hidtil største studie af universitetsstuderendes brug af AI, som er offentliggjort i Science. Mere end 95.000 studerende på 20 forskningstunge amerikanske universiteter deltog i undersøgelsen, og omkring to tredjedele brugte generativ AI. Mindst 9 procent af brugerne fortalte, at de havde brugt teknologien til at snyde, og andelen steg, jo oftere de brugte den. Blandt de daglige brugere sagde 26 procent, at de havde snydt, mod 7 procent af dem, der kun brugte AI månedligt.

Igor Chirikov fremhæver dog en anden forskel som vigtigere end snyd. Studerende fra lavindkomstfamilier, etniske mindretal og kvinder brugte AI mindre, og den ulighed kan vokse, efterhånden som de stærkeste modeller bliver dyrere. Når mange arbejdsgivere efterspørger erfaring med AI, risikerer studerende uden råd til de bedste værktøjer at sakke bagud, ikke på grund af deres evner, men på grund af deres adgang.

Han advarer samtidig mod generelle forbud, der ifølge ham hverken stopper snyd eller ruster de studerende, og anbefaler i stedet, at de enkelte fag udvikler egne regler og prøveformer, der ikke kan klares med AI.

The largest study of AI use by undergrads is in, revealing disparities in access — and in cheating

Researchers found that how student use, and misuse, AI varies by subject and by socioeconomics.

University of CaliforniaMaya L. Kapoor

VIVE offentliggjorde 11. maj et notat med den konklusion, at kun 23 procent af landets gymnasier har en AI-politik. Tallet bygger dog alene på de politikker, som gymnasierne har lagt offentligt frem på deres hjemmesider. Det får Danske Gymnasiers forperson, Maja Bødtcher-Hansen, til at kalde billedet misvisende. Hun vurderer, at stort set alle gymnasier har en AI-politik.

Maja Bødtcher-Hansen mener dog, at debatten om tydelige regler er berettiget, og hun henviser til en EVA-undersøgelse, hvor eleverne efterspurgte klarere retningslinjer. Men et stykke papir hjælper kun lidt i sig selv, hvis det ikke følges af en samtale og konkrete eksempler fra fagene.

Rektorer efter nye tal: AI-problemet er større end retningslinjer

SkriftligEksamen09.web_-aspect-ratio-348-234Tekst_ Serge Savin Foto_ Privat

Notatet kan læses her:

De fleste gymnasier har ingen politikker for AI - vive.dk

Langt de fleste danske gymnasier har ensartede regler for mobiltelefoner, computere og digital mobning. Men når det gælder AI, mangler der i høj grad retningslinjer. Kun hvert fjerde gymnasium har en politik for AI – og der er stor forskel på, om gymnasierne fokuserer på muligheder eller risici ved elevernes brug af kunstig intelligens.

vive.dk

I Weekendavisen beskrives det, hvordan den årgang, som dimitterer fra gymnasiet til sommer, er den første, der har haft adgang til generativ AI gennem hele uddannelsen.

Artiklen lader anonyme elever fortælle åbent om deres praksis. En elev forklarer, at AI har udlignet mulighederne i forhold til klassekammerater med ressourcestærke forældre eller dyre tutorer, mens en anden beskriver, hvordan eleverne bevidst gør AI-genererede opgaver dårligere ved at fjerne kommaer og skifte svære ord ud.

Gymnasielærer Søren Arne Thygesen fortæller, at elevernes besvarelser er blevet markant bedre siden efteråret 2022, og at han nu glæder sig over kommafejl, fordi de tyder på, at eleven selv har skrevet opgaven. Han kalder selve kontrakten for undervisningen brudt.

Snyderens tidsalder

Karakterræs. »Ja, jeg snyder, men det gør alle de andre også.« I gymnasiet får brugen af ChatGPT tilliden mellem lærer og elev til at smuldre.

WeekendavisenLasse Vrist

I Zetland fortæller chefredaktør Lea Korsgaard om et begreb, hun hørte for første gang i en samtale med Anders Frikke, dansk- og historielærer på Middelfart Gymnasium og HF og formand for landets gymnasielærere. Begrebet er fagsorg, og det dækker over den følelse af tab, der opstår, når eleverne ikke længere er i dialog med faget, men med teknologien. Som Frikke siger: “Så smuldrer ens fag og dermed også noget af ens identitet, noget af ens sjæl.”

Anders Frikke beskriver, hvordan tillidsforholdet mellem lærer og elev er vendt 180 grader, og hvordan lærerne har fået en politibetjentrolle, de ikke ønsker. Anders Frikke trækker en større linje op, fordi skriftligheden ifølge ham ikke kun er en faglig færdighed, men en tænkningens teknologi, hvor evnen til at folde en argumentationsrække ud nu er truet. De første lærere har allerede sagt op med henvisning til AI.

“Chat, læs dette essay, og skriv noget klogt.” Lærer får ‘fagsorg’, når eleverne chatter sig gennem gymnasiet

Fra meningsfuld samtale til mistroisk politibetjent – AI har vendt forholdet mellem lærer og elev på hovedet. Men det virkelige problem stikker dybere end snyd til eksamen: Vi er ved at opdrage en generation, der forstår mindre, fordi skriften som tænkningens teknologi er på vej ud.

ZetlandLea Korsgaard

I et nyt udspil foreslår Dansk Industri, at AI bliver en integreret del af gymnasiet. Alle elever skal have et selvstændigt, obligatorisk fag i digital teknologiforståelse på mindst C-niveau, og AI skal som udgangspunkt være et tilladt redskab for både elever og lærere, også til eksamen. Udspillet kommer i forlængelse af den kommende epx-uddannelse og rummer i alt fire forslag til at styrke stx, hhx og htx.

For at AI kan bruges åbent, vil Dansk Industri gøre det lettere at ændre prøveformerne, så eleverne blot skal kende prøveformen senest et år før eksamen. Samtidig skal tilliden mellem lærere og elever genoprettes. Ud over AI peger organisationen på skærpede faglige krav, større fokus på elevernes videre uddannelsesvalg og en markant styrkelse af matematik og naturvidenskab.

Flere A-fag og langt mere ai: DI vil styrke de gymnasiale uddannelser med fire forslag

I lyset af epx-reformen er der også behov for at løfte niveauet på de treårige gymnasiale uddannelser, mener Dansk Industri.

Cille Lewinsky

Jeppe Klitgaard Stricker skriver på LinkedIn om den første gymnasieårgang, der har haft adgang til generativ AI gennem hele gymnasietiden og nu skal til eksamen uden AI. Han ser eksamenerne som en vigtig prøve på elevernes selvstændige faglige kunnen og efterlyser tydeligere politiske og pædagogiske rammer.

Han opfordrer til at fastholde uddannelse som dannelse. Eleverne skal ikke kun kunne aflevere svar, men også kunne tænke kritisk, vurdere kilder, analysere argumenter og forstå, hvorfor de ved det, de ved. Det handler ikke kun om eksamensresultater, men også om demokratiske kompetencer og samfundets evne til at modstå forenklede svar på komplekse spørgsmål.

Når årgang AI går til eksamen

Please note: This post is intended for a Danish audience. International readers may want to turn to my Substack The Future of Higher Education.

LinkedInJeppe Klitgaard Stricker

På Virum, Ordrup og Aurehøj Gymnasium oplever ledelserne, at det er blevet sværere at vurdere, hvad eleverne selv kan, når opgaver afleveres velskrevne og gennemarbejdede, muligvis med hjælp fra AI.

Rektorerne fortæller, at det har skabt større mistillid mellem lærere og elever, fordi snyd er blevet sværere at opdage. Derfor gennemfører flere gymnasier nu skriveøvelser og prøver på skolen, hvor eleverne arbejder under kontrollerede rammer eller skriver i hånden.

Derfor efterlyser rektorerne også nye regler, fordi de nuværende rammer ikke passer til den virkelighed, elever og lærere står i. Dansk Industri ønsker, at AI i langt højere grad bliver en fast del af gymnasiet, blandt andet gennem teknologisk dannelse, et obligatorisk fag om teknologiforståelse og en mere åben adgang til AI i undervisning og ved eksamen.

Nu går generation ai til eksamen. Nordsjællandske rektorer fortæller om snyd, »faglig sorg« og et gymnasium, der er forandret for altid

Mens eksaminerne begynder, fortæller tre gymnasierektorer om kunstig intelligens’ indflydelse på elever og undervisning i gymnasiet. Der er behov for nye regler, mener de. Dansk Industri vil have ai helt integreret i gymnasiet, men ikke alle tror, at det er den rette vej at gå.

BerlingskeKristoffer Kræn Sørensen

Den norske lektor Marie Lund Alveberg peger i et debatindlæg på, at AI giver skolen store muligheder, men også skaber en grundlæggende udfordring. Hvis elever bruger teknologien til at producere færdige svar uden selv at arbejde med stoffet, risikerer skolen at forveksle flotte produkter med reel læring.

Hun fremhæver, at læring stadig kræver aktiv bearbejdning, indsats og friktion. AI kan gøre det lettere at springe netop den del af arbejdet over, hvor forståelsen opstår.

Derfor skal skolen ikke kun spørge, hvordan AI kan bruges, men også hvad det vil sige at lære og tænke i en tid, hvor elever altid har adgang til hurtige svar.

Vi kan ikke outsource tenking til KI

Debatt: Vi trenger politikere som investerer i ressurser og rammeverk for en norsk skole med KI-kompetanse.

Utdanningsnytt.noMarie Lund Alveberg

Flere politiske partier er klar til at se nærmere på, hvordan gymnasiets eksamener og undervisning kan tilpasses en hverdag, hvor AI allerede indgår i mange elevers skolearbejde. Debatten kommer, efter at Danske Gymnasier og Gymnasielærerne har udtrykt bekymring for, hvordan årets 3.g’ere vil klare deres afgangseksamener. Det er den første årgang, der har haft adgang til AI gennem hele gymnasietiden, samtidig med at AI ikke må bruges til eksamen.

Flere partier anerkender behovet for ændringer, men lægger vægt på forskellige løsninger.

• Enhedslisten advarer om, at kortere eksamener kan øge presset på elever, der i forvejen har det svært, og peger på, at der også mangler klare retningslinjer for brugen af AI i den daglige undervisning.
• Dansk Folkeparti støtter tanken om én samlet karakter og foreslår flere prøver med blyant og papir i den fysiske undervisning, så lærerne bedre kan vurdere, hvad eleverne selv kan.
• Moderaterne mener derimod, at man ikke bør slække på kravene, men i stedet bør indføre flere afleveringer og prøver uden hjælpemidler.
• SF er også åben for at se på justeringer af eksamener og undervisning.

Der er bred politisk interesse for at finde løsninger, men endnu ikke enighed om, hvorvidt vægten skal ligge på kortere eksamener, flere prøver uden hjælpemidler, tydeligere AI-retningslinjer eller ændrede karakterformer.

Flere partier vil ruste gymnasiet til virkelighed med kunstig intelligens

Rektorer og gymnasielærere er bekymrede for, hvordan eleverne skal klare eksamenerne, efter AI har gjort sit indtog.

DRRegitze Løkke