I Zetland skriver Torben Sangild om, hvordan AI-udviklingen har sat nyt skub i en gammel videnskabelig diskussion om, hvad bevidsthed egentlig er.
Filosoffen Søren Overgaard, lektor ved Københavns Universitet, forklarer, at bevidsthed for de fleste forskere handler om at have en subjektiv oplevelse, men at det såkaldte Hard Problem gør det principielt umuligt at vide, hvordan det er at være en anden.
Diskussionen rækker langt ud over AI og omfatter også dyr, planter og endda bakterier.
I Børsen skriver AI-Kompetencerådet, at 314.000 danskere har tilegnet sig AI-kompetencer det seneste år. Dermed er en tredjedel af målet om at opkvalificere 1 million danskere inden udgangen af 2028 nået.
Ifølge Lilian Mogensen, forperson for AI-Kompetencerådet, er omkring seks ud af ti opkvalificeringer sket blandt digitale generalister, det vil sige medarbejdere, som bruger AI i deres daglige arbejde, snarere end blandt tekniske specialister.
Lilian Mogensen fremhæver, at opkvalificering ikke længere sker via generelle introduktionsseminarer, men i stedet kobles direkte til den enkelte medarbejders arbejdsopgaver. Hun advarer samtidig om, at Danmark risikerer at skabe et digitalt A- og B-hold, hvis ikke flere grupper får adgang til AI-kompetencer.
I The Conversation skriver Kristi Girdharry om sine erfaringer med generativ AI i undervisningen siden 2023. Hun beskriver sig selv som hverken for eller imod AI og peger på, at selv de mest kraftfulde værktøjer kun er så gode som de læringsmiljøer, vi skaber omkring dem.
Hun skriver, at studerende ofte ikke kan mærke, hvornår de tager mentale genveje i deres egen tænkning. Hun henviser til en undersøgelse fra British Journal of Educational Technology, som viser, at studerende, der brugte ChatGPT, forbedrede deres essaykarakterer på kort sigt, men ikke opnåede reel videnstilvækst. Forskerne kaldte fænomenet metakognitiv dovenskab.
Hendes rolle har ændret sig fra at være en neutral medlærende til at være en vejleder med et fagligt standpunkt. Kristi Girdharry beder bevidst studerende om at skrive uden AI, ikke som en renhedsprøve, men fordi de først kan forstå, hvad AI gør ved deres tænkning, når de ved, hvad den kan uden.
I et debatindlæg i Børsen skriver Jan Simonsen, landechef for Salesforce Danmark, at AI er ved at overtage en række af de opgaver, som nyuddannede typisk løser i begyndelsen af deres karriere.
Hans pointe er, at det ikke gør nyuddannede overflødige, men at det stiller nye krav til, hvordan virksomheder tænker roller og rekruttering. Vejen ind på arbejdsmarkedet er under forandring, og erhvervsledere har et ansvar for aktivt at skabe nye stillinger, der kombinerer menneskelig dømmekraft med AI-kapacitet.
Han oplever, at mange jobopslag stadig efterspørger klassiske kompetencer som kommunikation og kritisk tænkning, mens nye færdigheder som AI-fluency ikke nævnes. AI-fluency handler ifølge ham om at bruge AI som tænke- og sparringspartner, der udfordrer antagelser og åbner for strategiske muligheder, man ellers ikke selv ville have set.
Hans centrale budskab er, at dømmekraft bliver den vigtigste kompetence, når AI kan udføre opgaver næsten øjeblikkeligt. Det handler om at vurdere tone og brand i AI-genereret kommunikation, identificere mangler i automatiserede analyser og stille opfølgende spørgsmål, der åbner for nye strategiske muligheder.
De mest værdifulde medarbejdere bliver ifølge Jan Simonsen ikke dem, der arbejder hurtigst, men dem, der ved, hvornår AI skal følges, og hvornår den skal udfordres.
I Kristeligt Dagblad skriver Thomas Conradsen og Morten Mikkelsen, at gymnasieelever og studerende i stigende grad bruger AI til at lave referater af lange tekster i stedet for selv at læse dem.
Artiklen er en del af serien Fremtidens læsere.
Mikkel Aslak Koudal Andersen, konsulent for teknologiforståelse ved VIA University College, er overbevist om, at brugen af AI-genererede referater er meget udbredt på både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Han mener, at uddannelsessystemet famler i blinde, og at en konsekvens kan være flere mundtlige prøver, fordi det er lettere at vurdere, om eleven faktisk har forstået stoffet.
Kristine Bundgaard, lektor i sprogteknologi ved Aalborg Universitet, henviser til en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, som viser, at hver tredje gymnasieelev bruger AI dagligt. 40 procent af AI-brugerne er bekymrede for, at de bliver mere dovne, og 26 procent frygter, at det bliver sværere for dem at fordybe sig i tekster. Hun peger også på, at AI-værktøjerne kan udelade væsentlige dele eller hallucinere og dermed frembringe urigtige oplysninger.
Jesper Bremholm, seniorforsker ved Nationalt Videncenter for Læsning, ser den voksende brug af AI-genererede resuméer som en reel trussel mod evnen til at læse og analysere tekster på gymnasie- og universitetsniveau. Når elever nøjes med en side med hovedpointer i stedet for selv at læse teksten, kan det ifølge ham sætte deres kritiske sans under pres.
I et debatindlæg i Gymnasieskolen argumenterer Flemming B. Olsen for, at skolen bør gøre op med den traditionelle lektiekultur og flytte opgaverne ind i klasselokalet.
Hans udgangspunkt er presset på børn og unges mentale sundhed, men argumentet skærpes af den stigende udbredelse af AI i skolearbejdet. Når eleverne sidder alene derhjemme, bliver AI ifølge ham en fristende genvej til hurtige resultater uden reel fordybelse, og det skaber et betydeligt læringstab, samtidig med at det gør det umuligt for læreren at vurdere elevens faktiske udvikling. Hans løsning er at flytte arbejdet ind i klassen, hvor læreren kan vejlede eleverne i brugen af teknologien og sikre, at AI anvendes som en konstruktiv sparringspartner frem for et snydeværktøj.
Flemming B. Olsen peger også på, at en lektiefri skole er et skridt mod større social lighed, fordi den faglige støtte kommer fra uddannede professionelle frem for fra forældrenes ressourcer eller adgangen til avancerede digitale værktøjer i hjemmet.
I Berlingske skriver Christoffer Løntoft Baun om tjenesten RentAHuman, hvor AI-systemer kan hyre rigtige mennesker til at udføre opgaver i den fysiske verden. Over 600.000 mennesker er tilmeldt tjenesten, og artiklen bruger den som afsæt for et interview med AI-forskeren Ethan Mollick fra Wharton School.
Ethan Mollick mener, at debatten overdramatiserer udviklingen. Han afviser forestillingen om, at alt arbejde forsvinder, og peger på, at hverken dampmaskinen, lommeregneren eller internettet førte til færre job.
Hans centrale pointe er, at AI forskyder, hvad der betragtes som værdifulde kompetencer. Det er ikke længere særlig værdifuldt at kunne skrive helt basal kode, men det ødelægger ikke programmørfaget. Det ændrer, hvad en programmør skal kunne.
I The Atlantic skriver Lila Shroff, at amerikansk uddannelse er på vej ind i en fase, hvor AI ikke længere kun hjælper elever med enkelte opgaver, men i stigende grad overtager store dele af skolearbejdet. Artiklen beskriver blandt andet værktøjer, som kan tage onlinequizzer, skrive rapporter, lave præsentationer og deltage i diskussionsfora. Pointen er, at udviklingen i USA rejser et bredere spørgsmål om, hvad skolearbejde og faglig deltagelse skal være, når AI kan udføre så meget på elevernes vegne.
Artiklen peger også på, at udviklingen drives af både elever, undervisere og teknologivirksomheder. Nogle studerende bruger AI som læringsstøtte, mens undervisere eksperimenterer med AI til organisering og bedømmelse. Dermed opstår ifølge artiklen en risiko for en næsten fuldt automatiseret undervisningskæde, hvor AI både er med til at producere og vurdere skolearbejde.
Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier har valgt at omlægge en del af hjemmeopgaverne til stedprøver, hvor eleverne løser opgaverne på skolen under eksamenslignende forhold.
Ifølge ledelsen skyldes ændringen en voksende frustration blandt lærerne, fordi hjemmeopgaver i stigende grad er præget af AI og derfor er blevet sværere at bruge som grundlag for bedømmelse. Samtidig oplever skolen, at eleverne generelt har taget godt imod modellen, blandt andet fordi opgaverne nu bliver løst i skoletiden og giver træning i en prøveform, som minder om eksamen.
AI er allerede en del af undervisningen, og ledelsen peger på, at forventningerne til elevernes færdigheder er ved at ændre sig. Netop derfor mener ledelsen, at der er brug for nye prøveformer og hurtigere handling fra ministeriet. Skolens erfaring er, at undervisningen ikke længere kan tage udgangspunkt i gamle eksamensformer, hvis AI samtidig ændrer elevernes måde at arbejde på.
Astrid Galsgaard, psykolog og ph.d. i menneskers relation til kunstig intelligens, skriver i Skolemonitor, at debatten om AI i skole og uddannelse i alt for høj grad har handlet om plagiat, kontrol og forbud. Hun mener, at det vigtigste spørgsmål er, hvad der sker med elevernes læring og identitetsudvikling, når AI overtager de processer, hvor de ellers selv ville kæmpe, fejle og lære. Hendes pointe er, at mestring ikke kun udvikler faglige færdigheder, men også former elevens selvforståelse.
Når elever hurtigt får serveret svar og formuleringer, kan de få en oplevelse af at have styr på stoffet uden reelt at have arbejdet sig frem til forståelsen. Samtidig advarer hun mod, at elever vænner sig til en passiv rolle, hvor AI bliver den, der tænker og ved, mens de selv nøjes med at stille spørgsmål.
Derfor placerer hun et særligt ansvar hos lærere og undervisere. Opgaven er ifølge hende ikke at forbyde AI, men at tilrettelægge undervisningen, så eleverne stadig arbejder selvstændigt, reflekterer over deres proces og møder passende faglig modstand.
En ny amerikansk undersøgelse fra Gallup, Walton Family Foundation og GSV Ventures viser, at Generation Z er blevet mere negativ over for AI det seneste år. Flere unge siger nu, at AI gør dem vrede, mens færre forbinder teknologien med begejstring. Samtidig mener et stort flertal af både skoleelever og unge voksne, at AI, som er udviklet til at løse opgaver hurtigere, kan gøre læring vanskeligere i fremtiden.
Undersøgelsen viser også, at unges brug af AI stadig vokser, men langsommere end tidligere. Mange unge ser fortsat AI som noget, de får brug for i uddannelse og arbejdsliv, men færre end sidste år mener, at AI hjælper dem med at lære hurtigere. En del af skepsissen ser også ud til at hænge sammen med bekymringer om, hvordan AI vil påvirke jobmuligheder, tillid og faglige kompetencer.
Det nye projekt Ultra Bytes bygger videre på Ultra Bit, som de seneste år har lært mange elever at kode med Microbit. Denne gang er målet bredere. DR, CFU, Aarhus Universitet og Life Fonden vil styrke elevernes teknologiforståelse og digitale dannelse, så børn bliver bedre til at forholde sig til teknologi i hverdagen og ikke kun til at bruge den.
Projektet løber frem til 2029, og skoler kan allerede nu tilmelde sig for at komme i betragtning til 3.600 materialekasser og læringsressourcer, der er klar til skoleåret 2027/2028.
En vigtig pointe er, at indsatsen ikke kun skal foregå i skolen, men også understøtte samtaler mellem børn, lærere og forældre. Ifølge DR viser en ny undersøgelse, at 73 procent af børn mellem 9 og 14 år bruger generativ AI, mens samtaler med forældre ofte handler om advarsler, forbud og snyd.
Projektet skal derfor også give voksne bedre redskaber til at tale med børn om teknologi på en mere åben og kvalificeret måde.
Anders Heede og Flemming Poulfelt skriver i Finans, at de økonomiske gevinster ved AI allerede fylder meget i virksomhedernes planer og på aktiemarkederne, mens de mulige omkostninger får langt mindre opmærksomhed. Ifølge forfatterne kan regningen komme hurtigere og blive større, end mange forventer, selv om AI samtidig rummer et betydeligt potentiale.
De fremhæver især, at AI også kan sænke kvaliteten. Hallucinationer i sprogmodeller, ukritisk brug af svar fra chatbots og systemernes tendens til at bekræfte brugeren frem for at udfordre vedkommende kan få stor betydning i arbejde, hvor præcision, dømmekraft og kritisk sans er afgørende. Samtidig peger de på, at AI allerede bidrager til en strøm af middelmådigt indhold, fordi værktøjerne gør det let at producere tekster hurtigt uden tilstrækkelig faglig dybde.
På længere sigt advarer de om, at AI kan føre til kognitiv dovenskab, hvis mennesker i stigende grad overlader tænkning og vurdering til teknologien. Derfor fremhæver de uddannelse som en central del af løsningen. Hvis AI skal skabe reel værdi, kræver det ifølge forfatterne et højt niveau af viden, forståelse, kreativitet og kritisk sans hos både studerende, medarbejdere og ledere.
Carina Marie G. Korsgaard siger i Børsen, at EY opruster markant på AI og uddannelse, men samtidig fører en stram linje for, hvilke værktøjer medarbejderne må bruge. Ifølge hende er AI allerede så afgørende for branchen, at alle medarbejdere forventes at bruge teknologien i hverdagen uden at gå på kompromis med datasikkerhed og kvalitet.
EY vælger derfor bevidst ikke at tage alle åbne og frit tilgængelige AI-værktøjer i brug, fordi fejl og datalæk kan få store konsekvenser.
Samtidig beskriver hun AI som et kulturelt og ledelsesmæssigt skifte, der kræver nye kompetencer i hele organisationen. Klassiske fagligheder skal kobles tættere til teknologisk indsigt, og derfor har EY sat uddannelse højt på dagsordenen, blandt andet gennem interne programmer for partnere og ledere.
Hendes hovedbudskab er, at AI-udviklingen ikke kan sættes på pause, og at virksomheder derfor løbende må investere i teknologi, kompetencer og forandringsledelse for at forblive relevante.
Professor i digitalisering Jan Damsgaard peger på, at mange arbejdspladser endnu ikke får tilstrækkeligt udbytte af AI, selv om teknologien allerede sparer tid i en lang række opgaver.
Han bruger sit eget arbejde som professor som eksempel på, at AI kan gøre opgaver som kursusudvikling, undervisningsforberedelse og bedømmelse af skriftlige opgaver hurtigere. Hans pointe er, at gevinsterne ikke bliver realiseret, hvis ledelsen overlader brugen af AI til den enkelte medarbejder.
Samtidig fremhæver han mellemlederne som en central flaskehals, fordi det ofte er her, AI skal omsættes til nye arbejdsgange. I et uddannelsesperspektiv handler det derfor ikke kun om adgang til AI, men også om ledelse, prioritering og organisering.
Computerworld skriver om en ny stor undersøgelse fra England, som peger på, at mange lærere oplever, at elever mister grundlæggende færdigheder i takt med, at AI fylder mere i undervisningen. Undersøgelsen bygger på svar fra 9.000 lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelser.
Omkring to tredjedele vurderer, at elevernes evne til at tænke kritisk, skrive, løse problemer og føre samtaler er blevet svækket, og flere lærere peger på AI som en væsentlig årsag. Kritikken handler især om, at elever i stigende grad bliver afhængige af hurtige svar og derfor i mindre grad træner deres egne faglige og sproglige kompetencer.
Samtidig viser undersøgelsen, at lærerne selv bruger AI mere end tidligere. Tre ud af fire bruger nu AI i deres arbejde, især til undervisningsmaterialer, planlægning og administrative opgaver. Det tegner et dobbeltsidigt billede, hvor teknologien både bliver set som en praktisk hjælp for lærere og som en mulig udfordring for elevernes læring.
Undersøgelsen peger også på, at mange skoler endnu ikke har klare retningslinjer for, hvordan AI bør bruges af både medarbejdere og elever.
I et debatindlæg i Skolemonitor argumenterer skoleleder Jonas Fisker for, at AI bør bruges konstruktivt i skolen frem for at blive mødt med forbud og en tilbagevenden til pen og papir. Han peger på, at elever altid har forsøgt at gøre opgaver lettere for sig selv, og at udfordringen derfor ikke er ny. Det afgørende er ifølge ham at finde arbejdsformer, hvor AI understøtter læring i stedet for at friste til snyd i traditionelle skriftlige opgaver.
Han fremhæver især, at AI kan styrke undervisningsdifferentieringen. I sprogfag kan elever for eksempel føre samtaler med et AI-værktøj, som tilpasser niveau og emne til den enkelte elev.
Eleverne skal ikke bruge AI til at snyde, og lærerne skal være tydelige om, hvornår AI indgår i undervisningen eller i feedbacken.
AI-koordinator Niels Lundberg Thingvad oplever, at flere elever kan mærke, når en AI-tekst ikke lyder som noget, de selv ville have skrevet. Det ser han som et vigtigt tegn på, at de udvikler kritisk sans og bliver mere bevidste om deres egen faglige stemme.
På Køge Handelsskole har han siden januar arbejdet med forsøget "fri AI under ansvar". Her skal eleverne gøre sproget mere konkret, kontrollere fakta og kunne forklare deres valg. Erfaringen er, at AI i sig selv hverken er problemet eller løsningen. Det afgørende er, om læreren skaber rammer, der styrker elevernes faglige ejerskab.
Læs hele hans indlæg på LinkedIn, og dyk gerne ned i kommentarsporet.
I Forbes skriver Dan Fitzpatrick, at Googles læringschef Ben Gomes ser motivation som skolens største udfordring og som noget, AI ikke kan løse alene. AI kan ifølge Gomes forbedre den måde, elever lærer på, og frigøre tid for lærere, men den kan ikke erstatte den menneskelige relation, som får elever til at føle sig set og giver dem lyst til at lære.
Et centralt budskab i artiklen er, at AI især er stærk, når det gælder støtte til selve læringsprocessen ved at forklare, tilpasse, organisere og spare tid. Men ønsket om at lære opstår ikke i teknologien. Det opstår i mødet med andre mennesker, og her peger Gomes især på læreren som den afgørende person. Det er læreren, der kan skabe tryghed, retning og en oplevelse af, at eleven betyder noget.
Artiklen peger også på, at AI kan få betydning for, hvad skolen skal prioritere fremover. Når flere praktiske opgaver bliver automatiseret, bliver det vigtigere, at elever udvikler forståelse, overblik og evnen til at tænke på tværs. Samtidig understreger Gomes, at teknologien kun gør en reel forskel, hvis den bruges i stærke faglige fællesskaber, hvor lærere hjælper hinanden og omsætter værktøjerne til konkret undervisning.
Endelig rejser artiklen et vigtigt spørgsmål om lærerrollen. Hvis AI kan lette arbejdsbyrden, kan den måske være med til at mindske stress og gøre det lettere for lærere at bruge deres tid på det, der betyder mest, nemlig relationen til eleverne.
I debatindlægget beskriver Rasmus Bro Henriksen, hvordan AI allerede opleves som noget helt almindeligt i gymnasiet blandt både elever og lærere.
Det bekymrer ham, ikke fordi han afviser teknologien, men fordi han mener, at den let kan blive en genvej, som fortrænger det arbejde, der ligger i selv at skrive, formulere sig og tænke. Hans hovedpointe er, at erkendelse ikke blot findes færdig i hovedet, men ofte opstår i selve skriveprocessen.
Derfor advarer han mod, at skolen for hurtigt omfavner AI uden at overveje, hvad eleverne mister undervejs. Ifølge ham risikerer både sproget og tænkningen at blive fattigere, hvis eleverne vænner sig til at lade AI formulere deres tekster. For undervisningen er pointen, at skrivning ikke kun er et redskab til at vise, hvad man ved, men også en måde at udvikle forståelse på.
Torben Sangild
