Jyllands-Posten fortæller om den 18-årige Hugo (opdigtet navn), som i nogle fag lader AI løse omkring 90 procent af sine afleveringer. I engelsk og dansk overlader han næsten alt til ChatGPT og NotebookLM, og når en opgave bliver for perfekt, sletter han kommaer eller beder modellen om at efterligne hans egen ujævne skrivestil, så det ligner hans eget arbejde.

Hans dansklærer mistænker ham hver gang, men kan ikke bevise noget. Til en mundtlig eksamen i samfundsfag, hvor han skrev synopsen med AI, fik han 12.

Hans dansklærer har lugtet lunten, men har ingen beviser. Og Hugo er langtfra den eneste med noget på samvittigheden

I nogle fag får den 18-årige Hugo AI til at løse 90 pct. af sine opgaver.

Jyllands-PostenWilliam Øster Enstrøm

Reuters skriver, at den norske regering fra det kommende skoleår indfører et næsten fuldstændigt forbud mod, at elever i de yngste klasser bruger generativ AI.

Forbuddet gælder elever i alderen 6 til 13 år (1. til 7. klasse), mens elever i alderen 14 til 16 år kun må bruge værktøjerne forsigtigt og under lærernes opsyn. Først på de ældste klassetrin skal eleverne lære at bruge AI hensigtsmæssigt, så de er forberedt på videre uddannelse og arbejdsliv.

Statsminister Jonas Gahr Støre begrunder beslutningen med, at AI øger risikoen for, at de yngste børn springer vigtige trin i deres læring over. Ifølge ham er det vigtigste i skolen, at børnene lærer at læse, skrive og regne.

Norge afsætter samtidig penge til flere bøger og vender dermed udviklingen væk fra tablets.

https://www.reuters.com/technology/norway-imposes-near-ban-ai-elementary-school-2026-06-19/

I Uddannelsesmonitor skriver Søren Pjengaard, chefkonsulent ved VIA University College, at uddannelsessystemet ofte organiseres, som om mennesker lærer på samme måde, i samme tempo og gennem de samme undervisningsformer.

Vi taler varmt om mangfoldighed og inklusion, men tilpasser i praksis mennesket til systemets logikker. Hans pointe er, at undervisning ikke kun er metode, men et møde mellem mennesker, fag og verden, som kræver nærvær og dømmekraft over for den enkelte elev.

Chefkonsulent: Undervisning i en ai-tid kræver endnu mere didaktisk fantasi

Alle taler om mangfoldighed, variation og inklusion, men vi organiserer oftest uddannelser, hvor mennesker skal tilpasses systemets logikker, strukturer og progressioner, skriver chefkonsulent.

Søren Pjengaard,chefkonsulent, VIA University College18. juni 2026kl. 05.55

I et debatindlæg i Skolemonitor argumenterer Jette Andersen Nedergaard, læringschef i Kata Fonden, for, at den egentlige udfordring med AI i folkeskolen ikke er teknologien, men de metoder, der undervises efter. AI udfordrer især undervisning, hvor elever skal reproducere viden eller finde ét korrekt svar, for den type opgaver kan en chatbot løse hurtigt.

Når eleverne i stedet arbejder undersøgende med åbne problemstillinger, bliver AI et redskab, som kræver forståelse og dømmekraft at bruge kvalificeret.

Lærerens rolle bliver dermed vigtigere. Ikke som leverandør af færdige svar, men som vejleder, der stiller spørgsmål og udfordrer elevernes antagelser.

Læringschef: Ai i skolen kræver ikke forbud – men bedre undervisning

Hvis ai skal styrke elevernes læringsudbytte, kræver det betydelige investeringer i lærernes kompetenceudvikling, skriver læringschef i Kata Fonden.

Uddannelsesmonitor skriver om en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet, hvor 84 procent af de studerende svarer, at de bruger generativ AI dagligt eller ugentligt i deres studiearbejde. Otte ud af ti vurderer, at teknologien kan fremme deres læring, og tre fjerdedele mener, at de er gode til at bruge den kritisk og ansvarligt.

Bag tallene gemmer sig dog en udbredt usikkerhed: 54 procent af de studerende er bekymrede for at blive anklaget for snyd, og det fylder i deres studiepraksis.

Mere end 4200 studerende og 766 undervisere har svaret på undersøgelsen.

Ny undersøgelse: Universitetsstuderende bruger hyppigt ai

Langt de fleste studerende på Aalborg Universitet bruger kunstig intelligens, viser ny undersøgelse. Men frygten for snyd lurer blandt de studerende.

Cille Lewinsky

I Gymnasieskolen advarer Mikkel Flyverbom, professor på Copenhagen Business School og ekspert i digitale forandringer, mod, at elever i stigende grad bruger chatbots som outsourcingværktøjer, der laver deres arbejde for dem. En stor del af læringen kommer ifølge ham af at gennemføre tidskrævende og besværlige opgaver, og det er ofte selve processen og friktionen, der skaber læring.

Han efterlyser derfor mere afgrænsede og fagligt forankrede teknologier, dele af undervisningen helt uden AI og flere ressourcer til menneskelig kontakt, så AI bliver ét redskab blandt mange.

AI sætter gymnasiets grundformål på prøve

20260527_1114580-scaled-aspect-ratio-348-234Tekst_ Martin Harvøe Kristensen Foto_ Rie Neuchs

I The Conversation advarer W. Ian O’Byrne, lektor i literacy ved College of Charleston, mod en voksende type AI-skoler i USA, hvor adaptiv software overtager store dele af skoledagen. På skoler som Alpha School lærer eleverne kernefag ved hjælp af AI-værktøjer en til to timer om dagen, mens resten af tiden går med workshops ledet af voksne guider, som sjældent er uddannede lærere.

Modellen lover personaliseret læring, hvor hver elev får det rette stof på det rette tidspunkt. Men W. Ian O’Byrne påpejer, at børn lærer gennem besvær, fejl og konflikt, og at AI-skolerne risikerer at fjerne netop den modstand.

AI schools like Alpha promise efficiency, but can’t replicate the messy process that helps kids learn

AI schools try to tailor learning to match students’ abilities. But they can’t help young people learn who they are.

The ConversationW. Ian O’Byrne

Årets Sorø-møde der afholdes den 6. - 7. august kommer i år til at handle om AI i skole- og uddannelsessektoren. Temaet var oprindeligt dagtilbudsområdet, men er blevet ændret, efter at en ny firkløverregering lægger op til en national AI-strategi i sit regeringsgrundlag.

Kunstig intelligens er hovedtema på årets Sorø-møde

Årets hovedtema er ændret fra at omhandle dagtilbudsområdet til i stedet at omhandle kunstig intelligens, som følge af, at der er kommet en ny regering.

Christian Nobel

Magnus Heunicke vil uddanne »den bedste generation i Danmarks historie«

For den nyudpegede undervisningsminister, Magnus Heunicke, er epx »meget, meget afgørende«. Men også ai står øverst på ministerens dosmerseddel.

Cille Lewinsky

I Uddannelsesmonitor svarer Anders Frikke, formand for Gymnasielærerne, på lektor Casper Thode Mortensens kritik af, at GL skulle have forholdt sig passivt til AI i gymnasiet. Han afviser kritikken og fremhæver, at GL har markeret sig i den offentlige debat, bidraget til at sikre en national AI-strategi i regeringsgrundlaget og hentet erfaringer fra blandt andet Estland, hvor man kombinerer en digital strategi med en stærk satsning på lærerkompetencer.

Han frygter dog for elevernes evne til at tænke struktureret, når de udliciterer deres tænkning til en maskine. Samtidig mener han, at det nuværende eksamenssystem er værgeløst over for AI.

GL-formand i replik: Kald mig bare dystopisk. Men jeg frygter for udlicitering af selvstændig tænkning

Vi har i GL fokuseret på at standse ai-ulykken nu og her, fordi de eksisterende prøveformer og sikkerhedsforanstaltninger ikke er tilstrækkelige, skriver formand Anders Frikke i denne replik.

Anders Frikke,

Uddannelsesmonitor beskriver, hvordan den genudpegede uddannelses-, forsknings- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) mellem to debatter på Folkemødet anerkender, at AI lige nu er uddannelsessektorens største udfordring.

Regeringen vil indføre en ny national AI-strategi, som ifølge regeringsgrundlaget både skal være et “værn” mod uhensigtsmæssig brug og gribe teknologiens muligheder. Hvilket ministerium der skal være tovholder, er endnu uafklaret, men Egelund slår fast, at hendes eget ressort bliver drivende og kommer til at samarbejde med flere ministerier.

Travl Egelund mellem Folkemødet-debatter: Ai er sektorens største udfordring

Kunstig intelligens er uddannelsessektorens største udfordring, anerkender genudpeget uddannelses- og forskningsminister, hvis ministerium skal være med til at drive den nye nationale ai-strategi.

Cille Lewinsky

Gymnasieskolen har talt med tre centrale aktører om det nye regeringsgrundlag, som næsten ikke siger noget direkte om gymnasierne. Danske Gymnasiers forperson, Maja Bødtcher-Hansen, læser tavsheden som ro og opbakning til de vedtagne reformer. GL’s forperson, Anders Frikke, er omvendt skuffet over, at gymnasierne knap nok er nævnt, og han frygter, at folkeskolen kommer til at fylde det hele hos den nye undervisningsminister, Magnus Heunicke. Hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier advarer forperson Allan Kortnum om, at tidspresset frem mod 2030 kan gøre epx til “en kopi i stedet for en original”.

Gymnasieverdenen advarer ny minister: “Der må snart komme svar”

IMG_0114-scaled-aspect-ratio-348-234Tekst_ Serge Savin Foto_ Jacob Nielsen, pressefotos

Gymnasieskolen er taget til Estland, hvor det nationale program AI Leap er ved at afslutte sit første år. Programmet skal lære elever og lærere at bruge AI, så teknologien styrker læringen i stedet for at erstatte den. På pilotskolen Rae Gümnaasium uden for Tallinn arbejder eleverne med et særligt udviklet værktøj, som ikke giver direkte svar, men stiller modspørgsmål.

Læs mere på Gymnasieskolen:

Estlands AI-råd til Danmark: Inkluder lærerne fra dag ét

Maja-hoej-oploesning-3-scaled-aspect-ratio-348-234Tekst_ Martin Harvøe Kristensen Foto_ Martin Harvøe Kristensen

På Videnskab.dk skriver Eldrid Borgan fra forskning.no om et nyt studie i The Lancet, som har gennemgået 2,5 millioner biomedicinske artikler og fundet 4.046 opdigtede referencer fordelt på 2.810 artikler. Problemet er vokset markant siden 2023: fra omkring 4 falske referencer pr. 10.000 artikler til 56,9 pr. 10.000 i begyndelsen af 2026. Næsten ingen af artiklerne er siden blevet rettet. Et internationalt forskerhold ledet af Maxim Topaz fra Columbia University står bag studiet, og han understreger, at de kun har ridset i overfladen.

Tove Godskesen, professor ved Universitetet i Nordland, kalder de hallucinerede referencer et teknisk problem, der bliver moralsk, når forskeren ikke læser den kilde, vedkommende alligevel henviser til. Hun advarer om, at henvisninger til forskning, der ikke findes, kan blive til “zombiestudier”, der lever videre og citeres igen og igen.

Nyt studie afslører flere tusinde falske kilder i medicinske studier

»Spørgsmålet er, om vi overhovedet kan stole på artiklerne, selvom de indeholder visse ting, som er korrekte,« siger forsker.

Videnskab.dkEldrid Borgan

I Magasinet Skolen samles reaktionerne på regeringens plan om en national strategi for AI i hele skole- og uddannelsessektoren, hvor en central del er at gøre teknologiforståelse til et selvstændigt og timesat fag i folkeskolen. Ole Sejer Iversen, professor og leder af Det Nationale Videnscenter for Digital Teknologiforståelse på Aarhus Universitet, kalder udmeldingen en glædesbesked og fremhæver behovet for at styrke teknologiforståelse i folkeskolen.

• Magnus Hermann fra Danske Skoleelever understreger, at de fine ord skal omsættes til konkret undervisning, og kræver, at lærerne bliver efteruddannet.
• Maja Bødtcher-Hansen fra Danske Gymnasier kalder situationen akut og ønsker på sigt et nyt obligatorisk fag i digital teknologiforståelse på gymnasiet.
• Dekan Jakob Harder fra Københavns Professionshøjskole roser regeringen for at anlægge et helhedsperspektiv på tværs af grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
• Mads Eriksen Storm fra Dansk Erhverv ser strategien som afgørende for dansk konkurrenceevne.

Regeringen vil have AI ind i klasselokalet – og det er der bred opbakning til

Den nye regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre har sat kunstig intelligens øverst på uddannelsesdagsordenen.

MagasinetSkolen.dk

I et debatindlæg i Altinget skriver Niels Jakob Pasgaard, lektor ved VIA University College, at universiteterne risikerer at glemme deres eget formål, når de skynder sig at integrere AI i undervisningen. Han skriver, at et demokratisk samfund har brug for mennesker, der kan tænke og tale selv og ikke blot recitere konforme svar fra en AI.

Hans konkrete bud er enkelt: Print teksterne ud, og pak computerne væk. Det gælder ikke kun til prøverne, men også i undervisningen og forberedelsen, så fordybelsen og tænkningen kan udfolde sig analogt, i det mindste en gang imellem.

Lektor: Universiteterne skal forsvare dannelsens bøvlede, analoge processer - Altinget Forskning

Universitetet skal ikke blot levere arbejdsmarkedsklare kandidater, men mennesker, der kan tænke, tale og handle selvstændigt i en med AI, skriver Niels Jacob Pasgaard.

Altinget ForskningNiels Jakob Pasgaard

I et blogindlæg skriver Jeppe Klitgaard Stricker, at debatten om AI i uddannelse kredser for meget om snyd og eksamen, mens det større spørgsmål om uddannelsens formål forsvinder. For en studerende kan AI klare litteratursøgning, udkast og oversættelse på sekunder. Men den frustration, der opstår, når man kæmper med at forstå noget nyt, kan ikke uddelegeres uden at forsvinde. Teknologien er den samme. Det er formålet, der gør forskellen.

Generativ AI tjener det formål, vi giver den

AI-samtalerne i uddannelsessektoren handler overvejende om det konkrete og det nære. Hvordan integrerer vi teknologien, hvordan opdager vi snyd, og hvordan går vi til eksamen. Det er vigtige spørgsmål, men de bedste og klogeste svar undslipper os, medmindre vi kan svare ret klart på, hvad uddannelse egentlig er for en størrelse. Det lyder måske indlysende, men det er det ikke nødvendigvis. For uddannelse skal jo kunne flere ting på samme tid.Eksempelvis skal uddannelse kunne overføre viden, opby

stricker.aiJeppe Klitgaard Stricker

I Berlingske fortæller en anonym gymnasieelev, kaldet “Noah”, at han bevidst laver kommafejl i sine afleveringer. Hans lærer blev mistænksom, fordi kommateringen var for god, og gik ud fra, at en sprogmodel stod bag.

Eleven beskriver et gymnasium, hvor AI er til stede i alle timer, og hvor han bruger teknologien til stort set alle opgaver og prøver, selv om reglerne betegner det som snyd.

Skolernes modtræk har ikke gjort indtryk på ham. Når klassen har skrivedage med overvågningsprogrammet ExamCookie eller skal skrive i lukkede tekstfelter, peger han på, at AI alligevel kan styre hele computeren og lave opgaven.

Anonym gymnasieelev fortæller alt om omfattende snyd: »Man kan få ai til at styre hele sin computer nu«

»Noah« bliver snart student. Han er elev på et gymnasium i hovedstadsområdet og fortæller, hvordan alle bruger ai til opgaver og selv til nogle eksaminer, selvom det betegnes som snyd.

BerlingskeKristoffer Kræn Sørensen

En hjemsendt journalist på Berlingske får Kathrine Tschemerinsky til at efterlyse en større samtale om AI. Den begynder i skolen, mener hun, hvor eleverne skal mødes med klare regler og nultolerance over for brud på dem. Kun sådan lærer de at tænke selv.

Tænk selv

Kommentar. Vi skal have en offentlig samtale om kunstig intelligens, før det er for sent.

WeekendavisenKathrine Tschemerinsky

I en kronik i Kristeligt Dagblad argumenterer professor Cathrine Hasse og lektor Charlotte Engberg for, at humaniora bliver stadig vigtigere, efterhånden som AI breder sig. AI giver os på få sekunder adgang til alverdens viden, men ikke til den menneskelige erfaring, der ligger uden for det, videnskaben kan kortlægge.

Ifølge forfatterne er humaniora ikke modstand mod teknologi, men en måde at tænke på, der gør os i stand til at forstå, hvad teknologien gør ved os. Derfor er humaniora central for et samfunds evne til at tænke klart og forholde sig kritisk til teknologien.

Åndelig oprustning begynder med genopbygningen af humaniora, som er mere end halveret siden 1990

kronik | Humaniora bærer et samfunds historiske hukommelse, dømmekraft og offentlige samtale. Derfor er besparelserne samfundsskadelige i en tid med vanedannende sociale medier og AI, skriver Cathrine Hasse og Charlotte Engberg

Kristeligt Dagbladhoegk.dk

Seniorforsker Igor Chirikov fra UC Berkeley står bag det hidtil største studie af universitetsstuderendes brug af AI, som er offentliggjort i Science. Mere end 95.000 studerende på 20 forskningstunge amerikanske universiteter deltog i undersøgelsen, og omkring to tredjedele brugte generativ AI. Mindst 9 procent af brugerne fortalte, at de havde brugt teknologien til at snyde, og andelen steg, jo oftere de brugte den. Blandt de daglige brugere sagde 26 procent, at de havde snydt, mod 7 procent af dem, der kun brugte AI månedligt.

Igor Chirikov fremhæver dog en anden forskel som vigtigere end snyd. Studerende fra lavindkomstfamilier, etniske mindretal og kvinder brugte AI mindre, og den ulighed kan vokse, efterhånden som de stærkeste modeller bliver dyrere. Når mange arbejdsgivere efterspørger erfaring med AI, risikerer studerende uden råd til de bedste værktøjer at sakke bagud, ikke på grund af deres evner, men på grund af deres adgang.

Han advarer samtidig mod generelle forbud, der ifølge ham hverken stopper snyd eller ruster de studerende, og anbefaler i stedet, at de enkelte fag udvikler egne regler og prøveformer, der ikke kan klares med AI.

The largest study of AI use by undergrads is in, revealing disparities in access — and in cheating

Researchers found that how student use, and misuse, AI varies by subject and by socioeconomics.

University of CaliforniaMaya L. Kapoor