Mikkel Aslak advarer mod både ukritisk AI-brug og forbud i skolen
Mikkel Aslak advarer på LinkedIn mod, at AI kan skade elevernes læring, hvis skolen ikke skaber klare rammer for brugen.
Mikkel Aslak advarer på LinkedIn mod, at AI kan skade elevernes læring, hvis skolen ikke skaber klare rammer for brugen.
På LinkedIn skriver læreren og forfatteren Mikkel Aslak, at AI kan skade indlæringen, hvis teknologien bruges uden klare rammer i skolen.
Hans pointe er, at både ukritisk brug og egentlige forbud risikerer at gøre skade. Når elever lader chatbots overtage skrivning og tænkning, opstår det, han kalder kognitiv udlicitering, hvor vigtige læringsprocesser springes over. Omvendt efterlader et rent forbud eleverne uden de redskaber, de har brug for, for at kunne begå sig kritisk og myndigt i en verden med AI.
Mikkel Aslak fremhæver især den sociale slagside, hvor nogle elevgrupper vil lære at vælge teknologien til og fra, mens andre risikerer at falde igennem. Hans løsning er hverken ukritisk begejstring eller forbud, men klare rammer og didaktik, der bevarer friktionen og den selvstændige tænkning.
Danmark har fået en ny AI-supercomputer, der både skal styrke forskning og uddannelse samt indgå i en mere bæredygtig energiløsning.
Prøveform B i mundtlig dansk bør bevares, fordi den støtter fagligt udfordrede elever og stadig giver lærere mulighed for at vurdere elevens egen forståelse, selv når AI er blevet brugt i forberedelsen.
En canadisk forsker beskriver, hvordan studerende oplever, at AI-polerede tekster er teknisk bedre, men generiske og ikke længere lyder som dem selv.
Gymnasielærernes Hovedbestyrelse efterlyser klare politiske rammer for AI i gymnasiet.
Docent Marie Falkesgaard Slot advarer i Weekendavisen mod at fjerne computere fra undervisningen og peger på, at det vil skabe ulighed i en tid, hvor AI kræver digitale kompetencer.