Humaniora er nødvendig for at forstå, hvad AI gør ved os
Professor Cathrine Hasse og lektor Charlotte Engberg argumenterer for, at humaniora bliver vigtigere, netop som teknologien breder sig.
Professor Cathrine Hasse og lektor Charlotte Engberg argumenterer for, at humaniora bliver vigtigere, netop som teknologien breder sig.
I en kronik i Kristeligt Dagblad argumenterer professor Cathrine Hasse og lektor Charlotte Engberg for, at humaniora bliver stadig vigtigere, efterhånden som AI breder sig. AI giver os på få sekunder adgang til alverdens viden, men ikke til den menneskelige erfaring, der ligger uden for det, videnskaben kan kortlægge.
Ifølge forfatterne er humaniora ikke modstand mod teknologi, men en måde at tænke på, der gør os i stand til at forstå, hvad teknologien gør ved os. Derfor er humaniora central for et samfunds evne til at tænke klart og forholde sig kritisk til teknologien.

Bag betalingsmur
Et nyt amerikansk studie blandt mere end 95.000 studerende viser en klar sammenhæng mellem hyppig AI-brug og snyd på universiteterne.
VIVE konkluderer, at kun 23 procent af gymnasierne har en AI-politik, men Danske Gymnasier kalder tallet misvisende.
Den første årgang med adgang til AI gennem hele gymnasiet dimitterer i sommer, og to ud af tre elever indrømmer at have snydt i skriftlige afleveringer.
Gymnasielærernes formand, Anders Frikke, beskriver i Zetland, hvordan AI har skabt fagsorg blandt lærerne og fået skriftligt hjemmearbejde til at miste sin mening.
Dansk Industri vil gøre AI til et tilladt redskab i gymnasiet og ved eksamen som led i et nyt udspil om de gymnasiale uddannelser.