Uddannelsens formål afgør, om AI hjælper eller kortslutter læringen
Jeppe Klitgaard Stricker efterlyser en afklaring af, hvad uddannelse skal kunne, før vi indfører generativ AI i undervisningen.
Jeppe Klitgaard Stricker efterlyser en afklaring af, hvad uddannelse skal kunne, før vi indfører generativ AI i undervisningen.
I et blogindlæg skriver Jeppe Klitgaard Stricker, at debatten om AI i uddannelse kredser for meget om snyd og eksamen, mens det større spørgsmål om uddannelsens formål forsvinder. For en studerende kan AI klare litteratursøgning, udkast og oversættelse på sekunder. Men den frustration, der opstår, når man kæmper med at forstå noget nyt, kan ikke uddelegeres uden at forsvinde. Teknologien er den samme. Det er formålet, der gør forskellen.

En anonym gymnasieelev fortæller i Berlingske om udbredt snyd med AI til opgaver og eksaminer, også til den store eksamensopgave SRP.
Kathrine Tschemerinsky efterlyser i Weekendavisen klare regler for AI og nultolerance i skolen fra elevernes første skoledag.
Professor Cathrine Hasse og lektor Charlotte Engberg argumenterer for, at humaniora bliver vigtigere, netop som teknologien breder sig.
Et nyt amerikansk studie blandt mere end 95.000 studerende viser en klar sammenhæng mellem hyppig AI-brug og snyd på universiteterne.
VIVE konkluderer, at kun 23 procent af gymnasierne har en AI-politik, men Danske Gymnasier kalder tallet misvisende.