Uddannelsens formål afgør, om AI hjælper eller kortslutter læringen
Jeppe Klitgaard Stricker efterlyser en afklaring af, hvad uddannelse skal kunne, før vi indfører generativ AI i undervisningen.
Jeppe Klitgaard Stricker efterlyser en afklaring af, hvad uddannelse skal kunne, før vi indfører generativ AI i undervisningen.
I et blogindlæg skriver Jeppe Klitgaard Stricker, at debatten om AI i uddannelse kredser for meget om snyd og eksamen, mens det større spørgsmål om uddannelsens formål forsvinder. For en studerende kan AI klare litteratursøgning, udkast og oversættelse på sekunder. Men den frustration, der opstår, når man kæmper med at forstå noget nyt, kan ikke uddelegeres uden at forsvinde. Teknologien er den samme. Det er formålet, der gør forskellen.

Gymnasielærer Turi Kirstine Schäffer kobler ti års faldende læse- og koncentrationsevne hos eleverne til deres skærmforbrug og ser AI som en forstærkning af problemet.
Birgitte Vedersø og Ane Qvortrup bakker op om ministerens AI-strakspakke, men advarer om, at mundtligt forsvar hverken nødvendigvis afslører snyd eller løser sektorens dybere problem.
Christian Egander Skov har opgivet at være censor, fordi AI gør de studerendes opgaver korrekte, men fagligt umulige at skelne fra hinanden.
Sociolog Anette Prehn advarer i Altinget om, at konsekvent brug af AI før egen anstrengelse svækker hjernens læringsevne og skaber det, hun kalder Afviklet Intelligens.
GL-forperson Anders Frikke kræver skærmfri mundtlig eksamen og en halv times håndskrevet opgave ved alle skriftlige eksamener for at sikre elevernes faglighed.