Stop med at uddanne børn til en verden, der ikke længere findes
Hvad skal skolen egentlig forberede børn på, når AI kan ændre arbejdsmarkedet hurtigere, end vi kan nå at forstå det?
Hvad skal skolen egentlig forberede børn på, når AI kan ændre arbejdsmarkedet hurtigere, end vi kan nå at forstå det?
Psykoterapeut Puk Elmsdal argumenterer i Information for, at både pensionsdebatten og skolens selvforståelse bygger på et forældet billede af fremtiden. Hun peger på, at AI allerede ændrer den måde, mennesker lærer, arbejder, skriver, beregner og tænker på, og at det derfor er problematisk, hvis skolen fortsat uddanner børn ud fra faste forestillinger om viden, arbejdsliv og kompetencer. Når store dele af både vidensarbejde og produktion kan skabes med en prompt, bliver det ifølge hende mindre vigtigt blot at kunne gengive standardiseret viden. I stedet bliver kreativitet, nysgerrighed, skaberkraft og lysten til selv at lære mere afgørende.
Puk Elmsdal fremhæver, at AI kan bearbejde eksisterende viden, men ikke nødvendigvis skabe nye måder at forstå verden på. Derfor bør skolen give børn viden og kunnen som redskaber i undersøgende og skabende processer frem for at forme dem efter rigide mål.
Kommentaren munder ud i et bredere spørgsmål om skolens formål i en AI-præget fremtid, hvor eleverne ikke kun skal forberedes på at passe ind i et eksisterende arbejdsmarked, men også rustes til at skabe løsninger på problemer, vi endnu ikke kender.
Bag betalingsmur
Lektor Niels Jakob Pasgaard opfordrer universiteterne til at pakke computerne væk og forsvare dannelsens analoge modstandskraft over for AI.
Jeppe Klitgaard Stricker efterlyser en afklaring af, hvad uddannelse skal kunne, før vi indfører generativ AI i undervisningen.
En anonym gymnasieelev fortæller i Berlingske om udbredt snyd med AI til opgaver og eksaminer, også til den store eksamensopgave SRP.
Kathrine Tschemerinsky efterlyser i Weekendavisen klare regler for AI og nultolerance i skolen fra elevernes første skoledag.
Professor Cathrine Hasse og lektor Charlotte Engberg argumenterer for, at humaniora bliver vigtigere, netop som teknologien breder sig.