EU's Ministerråd har for første gang vedtaget konklusioner om AI i undervisningen og opfordrer de nationale regeringer til at styrke lærernes AI-færdigheder og fastholde læreren som kernen i læringen.
I en pressemeddelelse fra Rådet for Den Europæiske Union fremgår det, at Ministerrådet har vedtaget et sæt konklusioner om AI på uddannelsesområdet. Det er første gang, forholdet mellem AI og undervisning behandles som et selvstændigt uddannelsespolitisk emne i Rådet.
Lærere er ikke kun brugere af AI – de er vejledere, mentorer og kritiske tænkere, der hjælper eleverne med at navigere i en stadig mere kompleks digital verden. Det er afgørende at støtte dem med den rette uddannelse, de rette værktøjer og de rette beskyttelsesforanstaltninger for at gøre AI til en succes på uddannelsesområdet.
Dr. Athena Michaelidou, minister for uddannelse, sport og ungdom, Republikken Cypern
Konklusionerne opfordrer til en etisk, sikker og menneskecentreret tilgang og fastholder læreren som kernen i læringsprocessen. Rådet anerkender både fordelene, herunder mere inkluderende undervisning og mindre administration, og risiciene, herunder svækket autonomi, for stor afhængighed af teknologien og pres på elevernes koncentration.
AI-forskeren Yoshua Bengio advarer i Berlingske mod en udvikling, hvor AI imiterer mennesket og svækker både læring, agens og demokratisk magtspredning.
Tidligere undervisningsminister Merete Riisager opfordrer i Weekendavisen til en gennemgribende omlægning af undervisningen og prøveformerne, så eleverne ikke bliver fagligt svækket af AI.
Professor Ole Sejer Iversen opstiller i et LinkedIn-opslag en FAQ med fem spørgsmål og svar, der skal rette op på floskler og upræcise analogier i den politiske AI-debat.
To lektorer fra Roskilde Universitet forsvarer projektpædagogikken mod Merete Riisagers AI-kritik og peger på den mundtlige eksamination som en vej frem.
Mikkel Aslak advarer på LinkedIn mod, at AI kan skade elevernes læring, hvis skolen ikke skaber klare rammer for brugen.