Merete Riisager opfordrer til en grundlæggende gentænkning af undervisningen, så eleverne ikke blot får hjælp til at producere svar, men også tilegner sig ny viden.
Merete Riisager skriver i Uddannelsesmonitor, at AI har ændret præmisserne for undervisning og uddannelse. Hun mener, at projektpædagogikken er under pres, fordi elever med AI hurtigt kan få produceret svar uden nødvendigvis selv at arbejde fagligt med stoffet.
Hun peger på, at projektarbejde kræver modenhed, motivation og koncentration. Det er i forvejen vanskeligt for mange elever, og AI gør det lettere at springe det kognitive arbejde over. Derfor mener hun, at klassiske hjemmeopgaver, gruppearbejde og projekter må gentænkes, så eleverne faktisk udvikler indsigt, forståelse og selvstændig tænkning.
Merete Riisager foreslår mere analog undervisning, hvor computere pakkes væk, og eleverne arbejder med stoffet gennem samtale, læsning, tegning, fremlæggelser eller kropslige udtryksformer. Målet er at sikre, at eleverne tilegner sig ny viden, lagrer den i langtidshukommelsen og bruger den aktivt.
Generativ AI gør det nødvendigt at gentænke, hvordan elever lærer, skriver og bliver vurderet.
Hvad skal skolen egentlig forberede børn på, når AI kan ændre arbejdsmarkedet hurtigere, end vi kan nå at forstå det?
Norsk ekspertudvalg anbefaler flere kontrollerede eksamensformer og fraråder brugen af AI-detektorer.
Et studie fra Aarhus Universitet viser, at AI kan forbedre svagere studerendes eksamenssvar, men samtidig gøre de dygtigste studerendes besvarelser dårligere.
Martin Ågerup vurderer, at AI kan skabe store gevinster i uddannelsessektoren, men at det kræver nye måder at organisere undervisning og opgaveløsning på.