Merete Riisager opfordrer til en grundlæggende gentænkning af undervisningen, så eleverne ikke blot får hjælp til at producere svar, men også tilegner sig ny viden.
Merete Riisager skriver i Uddannelsesmonitor, at AI har ændret præmisserne for undervisning og uddannelse. Hun mener, at projektpædagogikken er under pres, fordi elever med AI hurtigt kan få produceret svar uden nødvendigvis selv at arbejde fagligt med stoffet.
Hun peger på, at projektarbejde kræver modenhed, motivation og koncentration. Det er i forvejen vanskeligt for mange elever, og AI gør det lettere at springe det kognitive arbejde over. Derfor mener hun, at klassiske hjemmeopgaver, gruppearbejde og projekter må gentænkes, så eleverne faktisk udvikler indsigt, forståelse og selvstændig tænkning.
Merete Riisager foreslår mere analog undervisning, hvor computere pakkes væk, og eleverne arbejder med stoffet gennem samtale, læsning, tegning, fremlæggelser eller kropslige udtryksformer. Målet er at sikre, at eleverne tilegner sig ny viden, lagrer den i langtidshukommelsen og bruger den aktivt.
Mikkel Aslak advarer på LinkedIn mod, at AI kan skade elevernes læring, hvis skolen ikke skaber klare rammer for brugen.
Danmark har fået en ny AI-supercomputer, der både skal styrke forskning og uddannelse samt indgå i en mere bæredygtig energiløsning.
Prøveform B i mundtlig dansk bør bevares, fordi den støtter fagligt udfordrede elever og stadig giver lærere mulighed for at vurdere elevens egen forståelse, selv når AI er blevet brugt i forberedelsen.
En canadisk forsker beskriver, hvordan studerende oplever, at AI-polerede tekster er teknisk bedre, men generiske og ikke længere lyder som dem selv.
Gymnasielærernes Hovedbestyrelse efterlyser klare politiske rammer for AI i gymnasiet.