To lektorer fra Roskilde Universitet forsvarer projektpædagogikken mod Merete Riisagers AI-kritik og peger på den mundtlige eksamination som en vej frem.
I Uddannelsesmonitor svarer Hans Ulrik Rosengaard og Louise Yung Nielsen på Merete Riisagers kritik af projektpædagogikken. De giver hende ret i meget, men afviser hendes påstand om, at netop projektarbejdet er særligt udsat for AI. Ifølge dem er hjemmestilen og terminsprøven mindst lige så påvirket.
Når den studerende selv vælger emne og metode, må friheden modsvares af en stærk forpligtelse på produktet. Den forpligtelse viser sig i en mundtlig eksamination, hvor den studerende uden hjælp kan redegøre for processer, formuleringer og beregninger. Vejen frem er ikke at afskaffe projektpædagogikken, men at hæve ambitionsniveauet og fastholde, at AI-fri zoner kun kan etableres i regulerede eksamensrum.
Gymnasielærer Turi Kirstine Schäffer kobler ti års faldende læse- og koncentrationsevne hos eleverne til deres skærmforbrug og ser AI som en forstærkning af problemet.
Birgitte Vedersø og Ane Qvortrup bakker op om ministerens AI-strakspakke, men advarer om, at mundtligt forsvar hverken nødvendigvis afslører snyd eller løser sektorens dybere problem.
Christian Egander Skov har opgivet at være censor, fordi AI gør de studerendes opgaver korrekte, men fagligt umulige at skelne fra hinanden.
Sociolog Anette Prehn advarer i Altinget om, at konsekvent brug af AI før egen anstrengelse svækker hjernens læringsevne og skaber det, hun kalder Afviklet Intelligens.
GL-forperson Anders Frikke kræver skærmfri mundtlig eksamen og en halv times håndskrevet opgave ved alle skriftlige eksamener for at sikre elevernes faglighed.