Gymnasielærere kræver politiske rammer for AI i undervisningen

I et debatindlæg i Politiken advarer Gymnasielærernes Hovedbestyrelse om, at AI ikke længere kan behandles som et almindeligt digitalt værktøj. Forfatterne mener, at teknologien ændrer selve betingelserne for læring, fordi elever hurtigt kan få svar, analyser og færdige opgaver uden selv at gennemgå den faglige proces. Det skaber ifølge dem en reel risiko for, at evnen til selvstændig tænkning og faglig fordybelse svækkes.

Hovedbestyrelsen peger særligt på eksamen og bedømmelse som områder, der kræver hurtige ændringer. De foreslår blandt andet, at store skriftlige opgaver altid kombineres med et mundtligt forsvar, og at mundtlige eksamener gentænkes med prøver uden forberedelse eller uden computer i udvalgte fag. Samtidig efterlyser de gennemsigtighed, datasikkerhed, lige adgang til værktøjer og en national sprogmodel målrettet undervisning. De fremhæver Estland som et muligt forbillede.

Pointen i indlægget er, at AI ikke ændrer gymnasiets formål, men udfordrer måden, formålet skal opfyldes på. Derfor skal lærerne have tid, kompetencer og professionelle rammer til at afgøre, hvornår AI hører hjemme i undervisningen.

Gymnasielærere i opråb:Nye eksamensformer er nødvendige

Efter flere år med generativ kunstig intelligens i klasselokalet er det tydeligt, at teknologien ikke bare er et nyt værktøj. Den ændrer betingelserne for at lære. Derfor opfordrer vi politikerne til øjeblikkeligt at indføre nye eksamensformer, der afspejler en hverdag med ai. Derefter skal vi forholde os principielt til, hvad vi vil med den kunstige intelligens.

Politiken - Den levende avis