Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at brugen af AI i en eksamenslignende situation kan have vidt forskellige konsekvenser for studerende afhængigt af deres faglige niveau.

Resultatet var markant: De fagligt svagere studerende klarede sig bedre, mens de fagligt stærkere klarede sig dårligere. For nogle gav GenAI struktur, formuleringer og et brugbart sted at starte. For andre skabte det overload ved at tilføre for meget plausibelt materiale, som skulle sorteres og bearbejdes under pres. Pointen er, at god brug af GenAI i undervisning ikke kun handler om bedre prompts, men om at designe opgaver, hvor AI understøtter tænkning i stedet for at forstyrre den. Nogle gange er den vigtigste GenAI-kompetence ganske enkelt at vide, hvornår man ikke skal bruge det.

Studiet er gennemført af blandt andre lektor Carsten Bergenholtz fra Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS og udgivet i tidsskriftet Academy of Management Learning & Education. Omkring 140 studerende deltog i forsøget, hvor de først skulle løse en skriftlig caseopgave uden hjælpemidler. Derefter løste de en lignende opgave, hvor nogle tilfældigt fik adgang til en chatbot, mens andre ikke gjorde. Forskerne brugte den første opgave til at vurdere de studerendes faglige niveau og sammenlignede derefter deres præstationer.

Det korte svar fra studiet er: Ikke alle studerende bliver bedre med hjælp fra GenAI.

It-vest-støttet projekt: Kan GenAI få dygtige studerende til at klare sig dårligere?

Fire forskere fra Aarhus BSS, Aarhus Universitet fik i 2024 støtte af It-vest til at undersøge, hvad der sker, når business school-studerende bruger GenAI i en caseopgave under tidspres og uden et klart facit.

IT Vest

Martin Ågerup, direktør for Skattebetalerne, argumenterer i Ræson for, at AI kan ændre den offentlige sektor markant, og han fremhæver uddannelsessektoren som et af de områder, hvor potentialet kan være størst. I uddannelsessektoren kan teknologisk støtte få betydning for, hvordan tid og ressourcer prioriteres. Hvis AI kan overtage eller understøtte dele af dokumentation, sagsbehandling og rutineopgaver, kan det på skoler og uddannelsesinstitutioner betyde mindre tid på administration og mere tid til elever, undervisning, faglig vejledning og pædagogisk udvikling.

Martin Ågerup vurderer, at uddannelsessektoren muligvis kan opnå omtrent de samme resultater med væsentligt lavere udgifter end i dag. Som et forsigtigt og illustrativt bud nævner han, at udgifterne måske kan reduceres til 20–30 procent af det nuværende niveau, men han understreger, at det vil kræve helt nye måder at indrette sektoren på. Det centrale spørgsmål bliver derfor ikke kun, hvilke AI-værktøjer skolerne kan bruge, men også hvordan undervisning, organisering, opgaveløsning og medarbejderroller skal ændres, hvis teknologien skal skabe reel værdi.

Martin Ågerup: Det er ikke urealistisk, at teknologien kan halvere sundhedsvæsnets omkostninger. I uddannelsessektoren kan gevinsten blive endnu større

Det største problem på vejen er ikke teknologisk – det er politisk. RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, [...]

RÆSON

Ordbogen har lanceret platformen educhat.dk, en AI-assistent udviklet til det danske uddannelsessystem. Samtidig er Ordbogen nomineret til Dataetikprisen 2026.

Tilgangen til educhat er, at alle data behandles og opbevares i Ordbogens eget datacenter i Odense, mens adgangen sker via Unilogin. Dermed undgår man, at elever eller forældre skal oprette private konti.

Direktør Peter Revsbech fortæller, at ambitionen er at fjerne den juridiske usikkerhed, som mange skoleledere har stået med, når elever har brugt udenlandske AI-tjenester uden klare rammer for databehandling.

Platformen er designet til at tilpasse sig den enkelte elevs klassetrin og faglige niveau. Den giver samtidig læreren mulighed for at uploade egne materialer, så svarene forankres i det aktuelle pensum frem for i generelle internetsvar.

Ordbogen arbejder også med muligheder for indtaling og oplæsning som specialpædagogisk støtte for elever med ordblindhed og læsevanskeligheder.

Ny dansk AI-platform giver lærere overblik og elever en hjælpelærer der følger med i undervisningen

Nomineret til Dataetikprisen 2026 lover den nye AI-platform fra Ordbogen A/S at gøre op med årevis af usikkerhed om data og etik i de danske

MagasinetSkolen.dk

Jacob Sherson, lektor ved Aarhus Universitet og leder af Center for Hybrid Intelligence, fortæller i Science Report, at AI er ved at skifte rolle fra redskab til aktiv medspiller, der kan planlægge, koordinere og udføre komplekse arbejdsprocesser. Det betyder, at samfundet ikke kun skal diskutere, hvordan AI bruges, men også hvordan arbejdet skal fordeles mellem mennesker og maskiner.

Hans forskningsfelt, hybrid intelligens, handler om at designe systemer, organisationer og markeder, hvor AI og mennesker samarbejder på måder, der både øger produktiviteten og fastholder den menneskelige dømmekraft.

Han beskriver to mulige fremtidsscenarier frem mod 2050. I det ene bliver samfundet “AI-first”, hvor store dele af vidensarbejdet automatiseres, og mennesker primært fungerer som kontrollanter. I det andet udvikles en hybrid intelligens-økonomi, hvor AI bruges til at skabe og analysere indhold, mens mennesker fortsat formulerer problemer, vurderer løsninger og tager ansvar. I en sådan model bliver kvaliteten af beslutninger vigtigere end produktionshastigheden, og virksomheder kan komme til at konkurrere på tillid, ansvar og menneskelig indsigt frem for alene på effektivitet.

Vores fremtid defineres af AI. Jacob Sherson forsker med et håb om, at der bliver plads til os mennesker - Science Report

AI. AI lover markante fremskridt i produktivitet og beslutningskraft, men rejser samtidig spørgsmål om ansvar og menneskelig dømmekraft. Science Reports sætter fokus om de forskningsfelter, der former fremtidens samfund - set gennem forskernes egne perspektiver på muligheder og dilemmaer

Science ReportRasmus Stochflet Berg

Gymnasiefællesskabet, som består af 29 gymnasier, har modtaget ni millioner kroner fra Villum Fonden til et projekt, der skal efteruddanne 2.500 gymnasielærere i AI og udvikle en fælles “gym-GPT” til eleverne. Bevillingen kommer i forlængelse af en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut tidligere i år, som viste, at 90 procent af gymnasieeleverne bruger AI til skolearbejde, og at 70 procent gør det ugentligt.

Mette Vedel, der er forperson for projektets styregruppe og rektor på Nørre Gymnasium, forklarer, at projektet skal lukke et kompetencegab mellem lærere, elever og selve teknologien. Hun fremhæver samtidig, at en fælles sprogmodel, der lever op til kravene om datasikkerhed, GDPR og AI-regulering, kan modvirke den sociale ulighed, der opstår, når nogle elever får adgang til betalte AI-værktøjer gennem deres forældre, mens andre ikke gør.

Gymnasier går sammen om at udvikle ai-efteruddannelse og fælles ’gym-gpt’ til eleverne

En millionbevilling skal klæde gymnasielærere bedre på til at bruge ai i undervisningen. Det skal ifølge rektor og medlem af Gymnasiefællesskabet mindske et »kompetencegab«.

Malene Grandjean, rektor på Nordfyns Gymnasium, argumenterer i et debatindlæg på A4 Uddannelse for, at AI ikke blot ændrer arbejdsmarkedet, men også grundlæggende udfordrer uddannelsessystemet. Hun peger på, at teknologisk udvikling tidligere især har påvirket bestemte jobtyper og rutineopgaver, men at AI går videre, fordi teknologien også kan analysere, formulere sig og understøtte beslutninger. Det betyder, at skoler og gymnasier ikke længere kun kan fokusere på, hvad eleverne ved, men i højere grad må arbejde med, hvordan de bruger deres viden.

Hun lægger op til en ændring af evaluerings- og eksamensformerne. Hvis skolen fortsat primært tester reproduktion af viden, risikerer den ifølge Malene Grandjean at uddanne elever til en virkelighed, der allerede er forandret. Hun mener derfor, at det haster med at gentænke eksamensformerne, fordi de har stor betydning for, hvad der prioriteres i undervisningen. Samtidig understreger hun, at AI gør almendannelse endnu vigtigere. Relationer, samarbejde, etik og dømmekraft er områder, teknologien ikke kan erstatte, og som derfor bør fylde mere i uddannelserne.

Grandjean: AI ændrer ikke bare arbejdsmarkedet. Det ændrer også vores uddannelser

Grandjean: AI ændrer ikke bare arbejdsmarkedet. Det ændrer også vores uddannelser

A4 UddannelseMalene Grandjean, rektor Nordfyns Gymnasium

En ny rapport fra Tekst & Node, baseret på en Norstat-undersøgelse blandt 1.020 kontormedarbejdere fra efteråret 2025, viser, at AI for alvor har flyttet ind på de danske skriveborde. To ud af tre medarbejdere bruger AI-værktøjer i deres arbejde, 72 procent bruger ChatGPT, og 81 procent oplever, at teknologien gør en positiv forskel i deres arbejdsdag. Samtidig deler mere end ni ud af ti det genererede indhold videre med andre, hvilket betyder, at AI-indhold i stigende grad cirkulerer i virksomhedernes daglige kommunikation.

43 procent af de medarbejdere, som bruger AI-værktøjer, har inden for den seneste måned brugt andres materiale i deres prompts. Det drejer sig især om tekstuddrag fra hjemmesider og nyhedsbreve, rapporter, undersøgelser, artikler samt bogmateriale og noder, som udgangspunkt er beskyttet af ophavsretten. Alligevel er det kun 18 procent, der bekymrer sig om at bryde loven, og blot 30 procent mener, at rettighedshaverne bør modtage betaling, når deres materiale bruges i et AI-værktøj.

Ny undersøgelse om brug af AI på danske arbejdspladser - Tekst & Node

AI er blevet en del af arbejdsdagen i Danmark. Med denne undersøgelse sætter Tekst & Node fokus på de ophavsretlige aspekter i brugen af AI-værktøjer.

Tekst & Node

I Fortune skriver Catherina Gioino, at en koalition af mere end 250 eksperter og organisationer i USA og Canada kræver et femårigt moratorium for alle elevrettede generative AI-produkter i skoler fra førskole til 12. klasse. Koalitionen ledes af den Boston-baserede børnerettighedsorganisation Fairplay, og produkter, der ikke består sikkerhedstest i løbet af pausen, skal ifølge forslaget forbydes permanent.

Emily Cherkin, screen time-konsulent og underviser ved University of Washingtons Evans School of Public Policy, peger på, at generativ AI er et uprøvet produkt, som gives til børn i uddannelsens navn, uden at gevinsterne er dokumenteret. Hendes centrale pointe er, at problemet ikke kun er, at børnene kognitivt outsourcer opgaver til AI, men også at de aldrig opbygger de færdigheder, som de ellers senere ville kunne outsource.

Rapporten henviser til en fælles undersøgelse fra MIT og Harvard, som viser, at brugen af AI ophober kognitiv gæld og svækker den selvstændige tænkning over tid, samt til OECD-forskning, der peger på, at elever, som bruger ChatGPT som studieværktøj, klarer sig dårligere til prøver end elever uden adgang.

Koalitionen peger også på en strukturel modsætning i branchen. AI-virksomhederne udelukker selv mindreårige i deres servicevilkår, men markedsfører samtidig produkterne til skoler. Anthropics vilkår udelukker brugere under 18 år.

Alligevel er MagicSchool AI, en af de mest udbredte K-12-platforme i USA, bygget på Anthropics modeller. Den femårige pause skal give tid til uafhængige tredjepartsrevisioner, et offentligt register over AI-værktøjer i skolerne og nye regulatoriske rammer, som ifølge koalitionen endnu ikke findes.

Education experts to Mamdani: Why are you foisting AI on our kids? | Fortune

“If a local children’s hospital told parents, ‘We’ve got this new drug, it has potential, just trust us,’ people would be horrified.”

FortuneCatherina Gioino

I en ny pressemeddelelse fra Psykiatrifonden fortæller direktør Marianne Skjold, at flere unge bruger chatbots som ChatGPT til samtaler om deres psykiske trivsel. En undersøgelse fra fonden viser, at fire ud af ti i aldersgruppen 18 til 29 år har brugt en chatbot en eller flere gange til samtaler om psykiske problemer. Samtidig lancerer Psykiatrifonden webuniverset “Chatbots som skyggeterapeuter”, som belyser fordele, faldgruber og etiske dilemmaer ved at bruge AI som samtalepartner i forbindelse med psykisk sygdom.

Marianne Skjold rejser spørgsmålet om regulering og foreslår, at chatbots måske skal mærkes ligesom cigaretpakker, eller at AI skal reguleres på internationalt niveau. Hun understreger, at udviklingen hverken kan eller bør stoppes, men at digitale redskaber, der bruges i forbindelse med psykisk sygdom, skal være sikre og velfunderede.

Derfor efterlyser Psykiatrifonden klare regler, stærkere sikkerhedsnet og omfattende oplysningsindsatser i form af undervisning og digital dannelse på tværs af aldersgrupper.

Tema: Chatbots som skyggeterapeuter

Ventelisterne til behandling er lange, mens behovet for hjælp og lindring kun vokser. Derfor vender flere sig mod kunstig intelligens som Claude, ChatGPT og Gemini for at få støtte og rådgivning. Men eksperter advarer: For nogle kan AI-terapeuten være direkte livsfarlig. I dette tema dykker vi ned i fordele, faldgruber og etiske dilemmaer ved at bruge en chatbot som terapeut.

PsykiatrifondenPsykiatrifonden

Chatbots indtager de sårbare rum – Psykiatrifonden efterlyser sikkerhedsnet | Psykiatrifonden

Flere unge taler i dag med chatbots om psykisk trivsel. Det viser en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden. Samtidig vokser bekymringen for, hvordan teknologien påvirker mennesker, der har det svært. Derfor opfordrer Psykiatrifonden til klare regler og stærke sikkerhedsnet, før chatbots i større omfang bruges i samtaler om psykisk sygdom og personlige kriser. Psykiatrifonden lancerer i dag et webunivers om fordele, faldgruber og etiske dilemmaer ved at bruge en chatbot som terapeut.

Home

I Zetland skriver Torben Sangild om, hvordan AI-udviklingen har sat nyt skub i en gammel videnskabelig diskussion om, hvad bevidsthed egentlig er.

Filosoffen Søren Overgaard, lektor ved Københavns Universitet, forklarer, at bevidsthed for de fleste forskere handler om at have en subjektiv oplevelse, men at det såkaldte Hard Problem gør det principielt umuligt at vide, hvordan det er at være en anden.

Diskussionen rækker langt ud over AI og omfatter også dyr, planter og endda bakterier.

Nogle mener, en bi er bevidst. Måske er AI på vej til at blive det? Det er vigtigere end nogensinde at forstå bevidsthed.

Hvem og hvad er egentlig bevidste?

ZetlandTorben Sangild

I Børsen skriver AI-Kompetencerådet, at 314.000 danskere har tilegnet sig AI-kompetencer det seneste år. Dermed er en tredjedel af målet om at opkvalificere 1 million danskere inden udgangen af 2028 nået.

Ifølge Lilian Mogensen, forperson for AI-Kompetencerådet, er omkring seks ud af ti opkvalificeringer sket blandt digitale generalister, det vil sige medarbejdere, som bruger AI i deres daglige arbejde, snarere end blandt tekniske specialister.

Lilian Mogensen fremhæver, at opkvalificering ikke længere sker via generelle introduktionsseminarer, men i stedet kobles direkte til den enkelte medarbejders arbejdsopgaver. Hun advarer samtidig om, at Danmark risikerer at skabe et digitalt A- og B-hold, hvis ikke flere grupper får adgang til AI-kompetencer.

Danmark på vej mod vigtigt millionmål: 314.000 danskere har fået AI-kompetencer på et år

Danmark på vej mod vigtigt millionmål: 314.000 danskere har fået AI-kompetencer på et årIndlæringen af AI-kompetencer er ved at få fat ude på de danske arbejdspladser. Status er, at 314.000 danskere e

Dagbladet BørsenThomas Zigler

Sammen om digital opkvalificering og kompetencer i erhvervslivet - Digital Dogme

Digital Dogme samler Danmark om digital opkvalificering og ansvarlig brug af teknologi. Sammen styrker vi digitale kompetencer og vækst.

Digital Dogme

I The Conversation skriver Kristi Girdharry om sine erfaringer med generativ AI i undervisningen siden 2023. Hun beskriver sig selv som hverken for eller imod AI og peger på, at selv de mest kraftfulde værktøjer kun er så gode som de læringsmiljøer, vi skaber omkring dem.

Hun skriver, at studerende ofte ikke kan mærke, hvornår de tager mentale genveje i deres egen tænkning. Hun henviser til en undersøgelse fra British Journal of Educational Technology, som viser, at studerende, der brugte ChatGPT, forbedrede deres essaykarakterer på kort sigt, men ikke opnåede reel videnstilvækst. Forskerne kaldte fænomenet metakognitiv dovenskab.

Hendes rolle har ændret sig fra at være en neutral medlærende til at være en vejleder med et fagligt standpunkt. Kristi Girdharry beder bevidst studerende om at skrive uden AI, ikke som en renhedsprøve, men fordi de først kan forstå, hvad AI gør ved deres tænkning, når de ved, hvad den kan uden.

A writing professor’s new task in the age of AI: Teaching students when to struggle

How do instructors get students to trust their own thinking and be better than robots?

The ConversationKristi Girdharry

I et debatindlæg i Børsen skriver Jan Simonsen, landechef for Salesforce Danmark, at AI er ved at overtage en række af de opgaver, som nyuddannede typisk løser i begyndelsen af deres karriere.

Hans pointe er, at det ikke gør nyuddannede overflødige, men at det stiller nye krav til, hvordan virksomheder tænker roller og rekruttering. Vejen ind på arbejdsmarkedet er under forandring, og erhvervsledere har et ansvar for aktivt at skabe nye stillinger, der kombinerer menneskelig dømmekraft med AI-kapacitet.

Han oplever, at mange jobopslag stadig efterspørger klassiske kompetencer som kommunikation og kritisk tænkning, mens nye færdigheder som AI-fluency ikke nævnes. AI-fluency handler ifølge ham om at bruge AI som tænke- og sparringspartner, der udfordrer antagelser og åbner for strategiske muligheder, man ellers ikke selv ville have set.

Hans centrale budskab er, at dømmekraft bliver den vigtigste kompetence, når AI kan udføre opgaver næsten øjeblikkeligt. Det handler om at vurdere tone og brand i AI-genereret kommunikation, identificere mangler i automatiserede analyser og stille opfølgende spørgsmål, der åbner for nye strategiske muligheder.

De mest værdifulde medarbejdere bliver ifølge Jan Simonsen ikke dem, der arbejder hurtigst, men dem, der ved, hvornår AI skal følges, og hvornår den skal udfordres.

“AI omdefinerer begynderjobbet: Dømmekraft bliver den vigtigste kompetence”

“AI omdefinerer begynderjobbet: Dømmekraft bliver den vigtigste kompetence”Mens mange studerende landet over er ved at skrive deres afsluttende afhandlinger og så småt begynder at tænke på deres først

Dagbladet BørsenJan Simonsen, landechef, Salesforce Danmark

I Kristeligt Dagblad skriver Thomas Conradsen og Morten Mikkelsen, at gymnasieelever og studerende i stigende grad bruger AI til at lave referater af lange tekster i stedet for selv at læse dem.

Artiklen er en del af serien Fremtidens læsere.

Mikkel Aslak Koudal Andersen, konsulent for teknologiforståelse ved VIA University College, er overbevist om, at brugen af AI-genererede referater er meget udbredt på både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Han mener, at uddannelsessystemet famler i blinde, og at en konsekvens kan være flere mundtlige prøver, fordi det er lettere at vurdere, om eleven faktisk har forstået stoffet.

Kristine Bundgaard, lektor i sprogteknologi ved Aalborg Universitet, henviser til en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, som viser, at hver tredje gymnasieelev bruger AI dagligt. 40 procent af AI-brugerne er bekymrede for, at de bliver mere dovne, og 26 procent frygter, at det bliver sværere for dem at fordybe sig i tekster. Hun peger også på, at AI-værktøjerne kan udelade væsentlige dele eller hallucinere og dermed frembringe urigtige oplysninger.

Jesper Bremholm, seniorforsker ved Nationalt Videncenter for Læsning, ser den voksende brug af AI-genererede resuméer som en reel trussel mod evnen til at læse og analysere tekster på gymnasie- og universitetsniveau. Når elever nøjes med en side med hovedpointer i stedet for selv at læse teksten, kan det ifølge ham sætte deres kritiske sans under pres.

En ny trussel tager form: Kunstig intelligens skader evnen til at læse og forstå

I stedet for at læse lange tekster selv beder et stort antal gymnasieelever og studerende kunstig intelligens lave et kort referat. Ifølge forsker er det afgørende at lære unge ikke at snyde sig selv for læsning

Kristeligt Dagblad

I et debatindlæg i Gymnasieskolen argumenterer Flemming B. Olsen for, at skolen bør gøre op med den traditionelle lektiekultur og flytte opgaverne ind i klasselokalet.

Hans udgangspunkt er presset på børn og unges mentale sundhed, men argumentet skærpes af den stigende udbredelse af AI i skolearbejdet. Når eleverne sidder alene derhjemme, bliver AI ifølge ham en fristende genvej til hurtige resultater uden reel fordybelse, og det skaber et betydeligt læringstab, samtidig med at det gør det umuligt for læreren at vurdere elevens faktiske udvikling. Hans løsning er at flytte arbejdet ind i klassen, hvor læreren kan vejlede eleverne i brugen af teknologien og sikre, at AI anvendes som en konstruktiv sparringspartner frem for et snydeværktøj.

Flemming B. Olsen peger også på, at en lektiefri skole er et skridt mod større social lighed, fordi den faglige støtte kommer fra uddannede professionelle frem for fra forældrenes ressourcer eller adgangen til avancerede digitale værktøjer i hjemmet.

Lektiefri undervisning i en AI tid

Emil-Probst-debat-scaled-aspect-ratio-348-234Flemming B. Olsen

I Berlingske skriver Christoffer Løntoft Baun om tjenesten RentAHuman, hvor AI-systemer kan hyre rigtige mennesker til at udføre opgaver i den fysiske verden. Over 600.000 mennesker er tilmeldt tjenesten, og artiklen bruger den som afsæt for et interview med AI-forskeren Ethan Mollick fra Wharton School.

Ethan Mollick mener, at debatten overdramatiserer udviklingen. Han afviser forestillingen om, at alt arbejde forsvinder, og peger på, at hverken dampmaskinen, lommeregneren eller internettet førte til færre job.

Hans centrale pointe er, at AI forskyder, hvad der betragtes som værdifulde kompetencer. Det er ikke længere særlig værdifuldt at kunne skrive helt basal kode, men det ødelægger ikke programmørfaget. Det ændrer, hvad en programmør skal kunne.

Ai-ekspert spår opgør: Bliver mennesker overflødige, eller bliver verden et bedre sted?

Såkaldte ai-agenter er snart en del af menneskers hverdag, og ny tjeneste gør det muligt for kunstige intelligenser at leje mennesker. Spørger man én af verdens førende eksperter, er farerne ved muligheden blæst op.

BerlingskeChristoffer Løntoft Baun

I The Atlantic skriver Lila Shroff, at amerikansk uddannelse er på vej ind i en fase, hvor AI ikke længere kun hjælper elever med enkelte opgaver, men i stigende grad overtager store dele af skolearbejdet. Artiklen beskriver blandt andet værktøjer, som kan tage onlinequizzer, skrive rapporter, lave præsentationer og deltage i diskussionsfora. Pointen er, at udviklingen i USA rejser et bredere spørgsmål om, hvad skolearbejde og faglig deltagelse skal være, når AI kan udføre så meget på elevernes vegne.

Artiklen peger også på, at udviklingen drives af både elever, undervisere og teknologivirksomheder. Nogle studerende bruger AI som læringsstøtte, mens undervisere eksperimenterer med AI til organisering og bedømmelse. Dermed opstår ifølge artiklen en risiko for en næsten fuldt automatiseret undervisningskæde, hvor AI både er med til at producere og vurdere skolearbejde.

Is Schoolwork Optional Now?

Education is on the verge of becoming fully automated.

The AtlanticLila Shroff

Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier har valgt at omlægge en del af hjemmeopgaverne til stedprøver, hvor eleverne løser opgaverne på skolen under eksamenslignende forhold.

Ifølge ledelsen skyldes ændringen en voksende frustration blandt lærerne, fordi hjemmeopgaver i stigende grad er præget af AI og derfor er blevet sværere at bruge som grundlag for bedømmelse. Samtidig oplever skolen, at eleverne generelt har taget godt imod modellen, blandt andet fordi opgaverne nu bliver løst i skoletiden og giver træning i en prøveform, som minder om eksamen.

AI er allerede en del af undervisningen, og ledelsen peger på, at forventningerne til elevernes færdigheder er ved at ændre sig. Netop derfor mener ledelsen, at der er brug for nye prøveformer og hurtigere handling fra ministeriet. Skolens erfaring er, at undervisningen ikke længere kan tage udgangspunkt i gamle eksamensformer, hvis AI samtidig ændrer elevernes måde at arbejde på.

»Det kommer ud af en frustration«: Gymnasie har skiftet hjemmeopgaver ud med stedprøver

Ai er i fuld gang med at omdefinere, hvordan vi tilgår undervisning og afprøvning i gymnasiet. En skole har taget konsekvensen af udviklingen og omdannet en del af hjemmeopgaverne til stedprøver.

Astrid Galsgaard, psykolog og ph.d. i menneskers relation til kunstig intelligens, skriver i Skolemonitor, at debatten om AI i skole og uddannelse i alt for høj grad har handlet om plagiat, kontrol og forbud. Hun mener, at det vigtigste spørgsmål er, hvad der sker med elevernes læring og identitetsudvikling, når AI overtager de processer, hvor de ellers selv ville kæmpe, fejle og lære. Hendes pointe er, at mestring ikke kun udvikler faglige færdigheder, men også former elevens selvforståelse.

Når elever hurtigt får serveret svar og formuleringer, kan de få en oplevelse af at have styr på stoffet uden reelt at have arbejdet sig frem til forståelsen. Samtidig advarer hun mod, at elever vænner sig til en passiv rolle, hvor AI bliver den, der tænker og ved, mens de selv nøjes med at stille spørgsmål.

Derfor placerer hun et særligt ansvar hos lærere og undervisere. Opgaven er ifølge hende ikke at forbyde AI, men at tilrettelægge undervisningen, så eleverne stadig arbejder selvstændigt, reflekterer over deres proces og møder passende faglig modstand.

Ny viden: Ai stiller lærere over for et ansvar, der er dybere end regler og kontrol

Ai i skolen handler ikke primært om plagiat. Det handler om, hvad der sker med eleven, der aldrig lærer at fejle, kæmpe og lykkes, skriver Astrid Galsgaard, som er ph.d. i menneskers relation til ai.

En ny amerikansk undersøgelse fra Gallup, Walton Family Foundation og GSV Ventures viser, at Generation Z er blevet mere negativ over for AI det seneste år. Flere unge siger nu, at AI gør dem vrede, mens færre forbinder teknologien med begejstring. Samtidig mener et stort flertal af både skoleelever og unge voksne, at AI, som er udviklet til at løse opgaver hurtigere, kan gøre læring vanskeligere i fremtiden.

Undersøgelsen viser også, at unges brug af AI stadig vokser, men langsommere end tidligere. Mange unge ser fortsat AI som noget, de får brug for i uddannelse og arbejdsliv, men færre end sidste år mener, at AI hjælper dem med at lære hurtigere. En del af skepsissen ser også ud til at hænge sammen med bekymringer om, hvordan AI vil påvirke jobmuligheder, tillid og faglige kompetencer.

https://www.highereddive.com/news/gen-z-ai-gallup-poll-negative-sentiment/817133/