Det nye projekt Ultra Bytes bygger videre på Ultra Bit, som de seneste år har lært mange elever at kode med Microbit. Denne gang er målet bredere. DR, CFU, Aarhus Universitet og Life Fonden vil styrke elevernes teknologiforståelse og digitale dannelse, så børn bliver bedre til at forholde sig til teknologi i hverdagen og ikke kun til at bruge den.

Projektet løber frem til 2029, og skoler kan allerede nu tilmelde sig for at komme i betragtning til 3.600 materialekasser og læringsressourcer, der er klar til skoleåret 2027/2028.

En vigtig pointe er, at indsatsen ikke kun skal foregå i skolen, men også understøtte samtaler mellem børn, lærere og forældre. Ifølge DR viser en ny undersøgelse, at 73 procent af børn mellem 9 og 14 år bruger generativ AI, mens samtaler med forældre ofte handler om advarsler, forbud og snyd.

Projektet skal derfor også give voksne bedre redskaber til at tale med børn om teknologi på en mere åben og kvalificeret måde.

7 ud af 10 børn i alderen 9–14 år bruger AI, mens mange forældre taler om snyd og advarsler

Et stort flertal af børn i alderen 9–14 år bruger AI, men når de taler om AI med deres forældre handler samtalerne ofte om, at man skal passe på eller ikke må bruge AI til at snyde – ikke om hvilke muligheder, teknologien rummer. Med ULTRA:BYTES vil DR og partnere styrke teknologiforståelsen og den digitale dannelse for både børn, forældre og lærere. Tilmeldingen for skoler er åben nu, og over 350 skoler rundt i Danmark har allerede tilmeldt sig.

DRCharlotte Gylstorff

Stort DR-projekt lærte eleverne at kode: Nu skal de lære at forstå teknologi

3.600 materialekasser lander på danske skoler i storstilet projekt om teknologiforståelse på tværs af skole, hjem og børneliv.

FolkeskolenAndreas Brøns Riise

Anders Heede og Flemming Poulfelt skriver i Finans, at de økonomiske gevinster ved AI allerede fylder meget i virksomhedernes planer og på aktiemarkederne, mens de mulige omkostninger får langt mindre opmærksomhed. Ifølge forfatterne kan regningen komme hurtigere og blive større, end mange forventer, selv om AI samtidig rummer et betydeligt potentiale.

De fremhæver især, at AI også kan sænke kvaliteten. Hallucinationer i sprogmodeller, ukritisk brug af svar fra chatbots og systemernes tendens til at bekræfte brugeren frem for at udfordre vedkommende kan få stor betydning i arbejde, hvor præcision, dømmekraft og kritisk sans er afgørende. Samtidig peger de på, at AI allerede bidrager til en strøm af middelmådigt indhold, fordi værktøjerne gør det let at producere tekster hurtigt uden tilstrækkelig faglig dybde.

På længere sigt advarer de om, at AI kan føre til kognitiv dovenskab, hvis mennesker i stigende grad overlader tænkning og vurdering til teknologien. Derfor fremhæver de uddannelse som en central del af løsningen. Hvis AI skal skabe reel værdi, kræver det ifølge forfatterne et højt niveau af viden, forståelse, kreativitet og kritisk sans hos både studerende, medarbejdere og ledere.

De skjulte omkostninger ved AI: Hallucination og kognitiv dovenskab

Effektiviseringerne ved kunstig intelligens er kendt og allerede indregnet af aktiemarkederne og firmaer, men det er omkostningerne nødvendigvis ikke. Regningen kan blive stor og komme tidligt, men løsningen ligger måske i vores (ud)dannelsessystem?

FinansAnders Heede og Flemming Poulfelt

Carina Marie G. Korsgaard siger i Børsen, at EY opruster markant på AI og uddannelse, men samtidig fører en stram linje for, hvilke værktøjer medarbejderne må bruge. Ifølge hende er AI allerede så afgørende for branchen, at alle medarbejdere forventes at bruge teknologien i hverdagen uden at gå på kompromis med datasikkerhed og kvalitet.

EY vælger derfor bevidst ikke at tage alle åbne og frit tilgængelige AI-værktøjer i brug, fordi fejl og datalæk kan få store konsekvenser.

Samtidig beskriver hun AI som et kulturelt og ledelsesmæssigt skifte, der kræver nye kompetencer i hele organisationen. Klassiske fagligheder skal kobles tættere til teknologisk indsigt, og derfor har EY sat uddannelse højt på dagsordenen, blandt andet gennem interne programmer for partnere og ledere.

Hendes hovedbudskab er, at AI-udviklingen ikke kan sættes på pause, og at virksomheder derfor løbende må investere i teknologi, kompetencer og forandringsledelse for at forblive relevante.

EY-frontfigur om AI: “Vi har trykket på knappen, og vi kommer aldrig til at trykke pause igen”

EY-frontfigur om AI: “Vi har trykket på knappen, og vi kommer aldrig til at trykke pause igen”“Vi lever fint med ikke bare at rive alle AI-værktøjerne ned fra hylderne. For hellere en gennemprøvet sik

Dagbladet BørsenBenjamin Werner Christensen

Professor i digitalisering Jan Damsgaard peger på, at mange arbejdspladser endnu ikke får tilstrækkeligt udbytte af AI, selv om teknologien allerede sparer tid i en lang række opgaver.

Han bruger sit eget arbejde som professor som eksempel på, at AI kan gøre opgaver som kursusudvikling, undervisningsforberedelse og bedømmelse af skriftlige opgaver hurtigere. Hans pointe er, at gevinsterne ikke bliver realiseret, hvis ledelsen overlader brugen af AI til den enkelte medarbejder.

Samtidig fremhæver han mellemlederne som en central flaskehals, fordi det ofte er her, AI skal omsættes til nye arbejdsgange. I et uddannelsesperspektiv handler det derfor ikke kun om adgang til AI, men også om ledelse, prioritering og organisering.

Professor ønsker mere pres fra ledelsen i brugen af AI: »Det er simpelthen slendrian ikke at hive de penge hjem«

Gevinsterne fra at løse arbejdet mere effektivt med AI er lige foran virksomhederne, men alt for mange griber dem ikke, mener professor Jan Damsgaard. Han efterlyser, at ledelsen går mere til stålet over for medarbejderne.

FinansJesper Kildebogaard

Computerworld skriver om en ny stor undersøgelse fra England, som peger på, at mange lærere oplever, at elever mister grundlæggende færdigheder i takt med, at AI fylder mere i undervisningen. Undersøgelsen bygger på svar fra 9.000 lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Omkring to tredjedele vurderer, at elevernes evne til at tænke kritisk, skrive, løse problemer og føre samtaler er blevet svækket, og flere lærere peger på AI som en væsentlig årsag. Kritikken handler især om, at elever i stigende grad bliver afhængige af hurtige svar og derfor i mindre grad træner deres egne faglige og sproglige kompetencer.

Samtidig viser undersøgelsen, at lærerne selv bruger AI mere end tidligere. Tre ud af fire bruger nu AI i deres arbejde, især til undervisningsmaterialer, planlægning og administrative opgaver. Det tegner et dobbeltsidigt billede, hvor teknologien både bliver set som en praktisk hjælp for lærere og som en mulig udfordring for elevernes læring.

Undersøgelsen peger også på, at mange skoler endnu ikke har klare retningslinjer for, hvordan AI bør bruges af både medarbejdere og elever.

Lærere slår alarm over AI: Elever mister evnen til at tænke og skrive – selv det at føre en samtale

Ny undersøgelse blandt 9.000 lærere peger på faldende basale færdigheder hos elever– samtidig tager lærerne selv AI i brug i stor stil.

ComputerworldThomas Møgelbjerg Erhvervsredaktør

Pupils in England are losing their thinking skills because of AI, survey suggests

Two-thirds of secondary school teachers report a decline in core abilities such as writing and problem-solving

The GuardianSally Weale

I et debatindlæg i Skolemonitor argumenterer skoleleder Jonas Fisker for, at AI bør bruges konstruktivt i skolen frem for at blive mødt med forbud og en tilbagevenden til pen og papir. Han peger på, at elever altid har forsøgt at gøre opgaver lettere for sig selv, og at udfordringen derfor ikke er ny. Det afgørende er ifølge ham at finde arbejdsformer, hvor AI understøtter læring i stedet for at friste til snyd i traditionelle skriftlige opgaver.

Han fremhæver især, at AI kan styrke undervisningsdifferentieringen. I sprogfag kan elever for eksempel føre samtaler med et AI-værktøj, som tilpasser niveau og emne til den enkelte elev.

Eleverne skal ikke bruge AI til at snyde, og lærerne skal være tydelige om, hvornår AI indgår i undervisningen eller i feedbacken.

Jonas Fisker: Ai kan løfte undervisningen til et nyt niveau

Elever har altid snydt. Jeg snød også, da jeg gik i skole. Derfor skal vi finde ud af, hvordan vi kan bruge ai på en konstruktiv måde, skriver Jonas Fisker i et debatindlæg og kommer selv med et bud.

AI-koordinator Niels Lundberg Thingvad oplever, at flere elever kan mærke, når en AI-tekst ikke lyder som noget, de selv ville have skrevet. Det ser han som et vigtigt tegn på, at de udvikler kritisk sans og bliver mere bevidste om deres egen faglige stemme.

På Køge Handelsskole har han siden januar arbejdet med forsøget "fri AI under ansvar". Her skal eleverne gøre sproget mere konkret, kontrollere fakta og kunne forklare deres valg. Erfaringen er, at AI i sig selv hverken er problemet eller løsningen. Det afgørende er, om læreren skaber rammer, der styrker elevernes faglige ejerskab.

Læs hele hans indlæg på LinkedIn, og dyk gerne ned i kommentarsporet.

#praktikerensai #aiiundervisning #aidannelse #afsætning #læring | Niels Lundberg Thingvad | 97 comments

Niels, jeg brugte AI til det her, fordi jeg sad fast... Den sætning hører jeg oftere og oftere i mine timer nu. Det er den bedste tilståelse!, jeg kan få. Siden januar har vi arbejdet med “fri AI under ansvar”. Resultatet af min 3-måneders test er klar, og tallene taler deres eget tydelige sprog (se grafikken): De har lært at stå på egne AI-ben. Ikke ved at omgå reglerne, men ved at efterleve dem. Ingen hemmeligheder – kun læring og nysgerrighed. Jeg er stolt af deres indsats. Nu strammer vi op og træner eksamensmusklerne uden AI, men de står stærkere end nogensinde, fordi de nu ejer deres egen proces. Du kommer til at høre om resultaterne til sommer. Er du klar til at droppe rollen som snyde-detektiv og i stedet blive deres faglige- og AI-sparringspartner #PraktikerensAI #AIiundervisning #AIdannelse #Afsætning #Læring | 97 comments on LinkedIn

LinkedInNiels Lundberg Thingvad

I Forbes skriver Dan Fitzpatrick, at Googles læringschef Ben Gomes ser motivation som skolens største udfordring og som noget, AI ikke kan løse alene. AI kan ifølge Gomes forbedre den måde, elever lærer på, og frigøre tid for lærere, men den kan ikke erstatte den menneskelige relation, som får elever til at føle sig set og giver dem lyst til at lære.

Et centralt budskab i artiklen er, at AI især er stærk, når det gælder støtte til selve læringsprocessen ved at forklare, tilpasse, organisere og spare tid. Men ønsket om at lære opstår ikke i teknologien. Det opstår i mødet med andre mennesker, og her peger Gomes især på læreren som den afgørende person. Det er læreren, der kan skabe tryghed, retning og en oplevelse af, at eleven betyder noget.

Artiklen peger også på, at AI kan få betydning for, hvad skolen skal prioritere fremover. Når flere praktiske opgaver bliver automatiseret, bliver det vigtigere, at elever udvikler forståelse, overblik og evnen til at tænke på tværs. Samtidig understreger Gomes, at teknologien kun gør en reel forskel, hvis den bruges i stærke faglige fællesskaber, hvor lærere hjælper hinanden og omsætter værktøjerne til konkret undervisning.

Endelig rejser artiklen et vigtigt spørgsmål om lærerrollen. Hvis AI kan lette arbejdsbyrden, kan den måske være med til at mindske stress og gøre det lettere for lærere at bruge deres tid på det, der betyder mest, nemlig relationen til eleverne.

https://www.forbes.com/sites/danfitzpatrick/2026/04/05/googles-head-of-learning-says-ai-cant-solve-educations-real-problem/

I debatindlægget beskriver Rasmus Bro Henriksen, hvordan AI allerede opleves som noget helt almindeligt i gymnasiet blandt både elever og lærere.

Det bekymrer ham, ikke fordi han afviser teknologien, men fordi han mener, at den let kan blive en genvej, som fortrænger det arbejde, der ligger i selv at skrive, formulere sig og tænke. Hans hovedpointe er, at erkendelse ikke blot findes færdig i hovedet, men ofte opstår i selve skriveprocessen.

Derfor advarer han mod, at skolen for hurtigt omfavner AI uden at overveje, hvad eleverne mister undervejs. Ifølge ham risikerer både sproget og tænkningen at blive fattigere, hvis eleverne vænner sig til at lade AI formulere deres tekster. For undervisningen er pointen, at skrivning ikke kun er et redskab til at vise, hvad man ved, men også en måde at udvikle forståelse på.

Efterskoleforstander: Det er farligt at overlade selve sproget til robotten

Vi erkender, når vi skriver og maler med sproget. Derfor må vi ikke lade AI skrive vores tekster

Kristeligt Dagblad

Forskningsprojektet AIPLA skal undersøge, hvordan generativ AI kan bruges meningsfuldt i gymnasiets fysikundervisning. Projektet tager udgangspunkt i, at AI allerede kan løse mange klassiske fysikopgaver, men at der stadig er sider af faget, som kræver menneskelig erfaring, sansning og faglig dømmekraft. Derfor er målet ikke at lade AI overtage undervisningen, men at finde frem til, hvor teknologien faktisk styrker elevernes læring.

Vi kan lade eleverne bruge AI til det kedelige for at frigøre tid og kræfter, så de kan fokusere på det, der er vigtigt. Jesper Bruun

Projektet gennemføres i samarbejde med lærere fra fire gymnasier, som skal være med til at udvikle og afprøve nye løsninger i praksis. Målet er både at skabe ny viden og udvikle materialer, vejledninger og opgaver, som senere kan bruges bredt i fysikundervisningen og muligvis også i andre naturvidenskabelige fag.

Læs mere her:

Nyt projekt skal teste AI i fysikklassen: AI må gerne tage det kedelige

I tæt samarbejde med lærere skal AIPLA-projektet undersøge, hvordan generativ AI kan bidrage med læring i fysiklokalet, og måske endda gøre faget mere motiverende.   

Københavns Universitet

I debatindlægget skriver gymnasielærer og medlem af GL’s hovedbestyrelse Morten Rudfeld Henriksen, at AI på få år er blevet en reel udfordring i gymnasiet.

Han henviser til en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, hvor to tredjedele af gymnasieeleverne oplyser, at de har brugt chatbots til at snyde. Samtidig fortæller nogle elever, at de er bange for at stoppe, fordi de frygter, at deres karakterer vil falde. Det peger ifølge debatindlægget på, at AI allerede har fået en problematisk rolle i gymnasiet.

Kernen i kritikken er, at eleverne kan komme til at aflevere velformulerede svar uden selv at opbygge den nødvendige forståelse. Dermed risikerer undervisningen at uddanne unge, som er gode til at levere svar, der virker rigtige, men som har sværere ved selv at forklare, vurdere og tænke fagligt selvstændigt.

Debatindlægget anerkender, at der er sat forsøg i gang med nye måder at bruge chatbots i undervisningen på, men kritiserer samtidig tempoet i den politiske indsats. Budskabet er, at manglende handling ikke kun er et aktuelt skoleproblem, men også kan få betydning for kvaliteten af fremtidens akademiske arbejdskraft.

Strudsetilgangen til AI kommer til at koste os dyrt

Vores akademiske arbejdskraft kommer i fremtiden i højere grad til at bestå af nogle, der hurtigt kan levere overfladisk korrekte svar, svarende til hvad end systemet efterspørger.

Jyllands-PostenMorten Rudfeld Henriksen

På Vestre Skole i Grindsted afprøver lærere og ledelse et nyt AI-værktøj, der skal hjælpe med at tilpasse undervisningen til højtbegavede elever. Målet er at give eleverne mere meningsfulde udfordringer og samtidig hjælpe lærerne i en travl hverdag. Ifølge læreren Hanne Holm er det ikke nok blot at give dem sværere opgaver. De har i stedet brug for opgaver, der kræver mere refleksion og en anden måde at tænke på.

Skoleleder Birgitte Edens peger samtidig på, at højtbegavede elever ofte kan være svære at få øje på, og at deres adfærd nogle gange bliver misforstået. AI-værktøjet skal hjælpe lærerne med idéer til undervisningen og forslag til, hvordan de kan tilpasse opgaver til denne elevgruppe.

Psykolog Dea Franck vurderer, at tanken bag værktøjet giver mening, fordi højtbegavede elever har brug for mere komplekse opgaver. Hun understreger dog også, at AI ikke kan erstatte lærerens faglige dømmekraft og kendskab til eleverne. Artiklen peger derfor på AI som et muligt støtteredskab i undervisningen, men ikke som en løsning, der kan stå alene.

Hurtige elever skal ikke længere sidde og vente – skole tester ny AI-løsning

Højtbegavede elever bliver ofte glemt i folkeskolen. I Grindsted forsøger en lærer og en skoleleder nu at finde nye løsninger.

TV Syd

André Rogaczewski, CEO for Netcompany, siger i en stor artikel i Berlingske, at politikerne undervurderer, hvor stor betydning AI får i de kommende år.

Han peger især på, at mange arbejdsfunktioner kan forsvinde, og at der derfor er brug for klare politiske mål. Derfor foreslår han, at alle borgere skal have adgang til en digital assistent og et digitalt sundhedstjek, så AI i højere grad kan bruges til privatøkonomi, overblik og forebyggelse i sundhedsvæsenet.

Han foreslår også, at administrative stillinger i det offentlige i højere grad skal erstattes af digitale løsninger, og at elever skal have digitale undervisningsassistenter.

På skoleområdet mener han, at debatten ikke kun bør handle om klassestørrelser og rammer, men også om, hvad børn skal lære i en tid, hvor AI bliver en stadig større del af samfundet.

André Rogaczewski har fire forslag til, hvordan kunstig intelligens kan skrives ind i et regeringsgrundlag

Kunstig intelligens har så godt som intet fyldt i valgkampen, men hundrede tusinde arbejdsfunktioner vil blive overflødige allerede i den kommende valgperiode. Derfor bør kunstig intelligens skrives ind i et kommende regeringsgrundlag, mener André Rogaczewski, som selv har fire forslag til, hvordan det kan gøres.

BerlingskeMikkel Fyhn Christensen

Thomas Bolander siger i Berlingske, at AI hurtigt vil forandre samfundet, og at politikerne endnu ikke tager udviklingen alvorligt nok. Han advarer om, at teknologien kan skabe større ulighed og lægge pres på job, især inden for tekst, analyse og kodning. Samtidig understreger han, at AI også kan give store gevinster, blandt andet i form af højere produktivitet og bedre løsninger i et presset sundhedsvæsen.

På skoleområdet er hans vigtigste pointe, at AI skal indgå i undervisningen, og at børn tidligt skal lære at forstå og bruge teknologien. Han mener, at samfundet har brug for, at elever ikke blot møder AI som et værktøj, men også lærer at forholde sig kritisk til, hvordan teknologien påvirker deres måde at tænke, arbejde og lære på.

Professor kan »til en vis grad« forudse udviklingen af kunstig intelligens. Her er, hvad vi skal være opmærksomme på

Få ved mere om kunstig intelligens (ai) end professor Thomas Bolander. Nu kommer han med sit bud på, hvordan teknologien uundgåeligt vil ændre samfundet og nedlægge erhverv – men følger vi med, venter også positive forandringer forude.

BerlingskeMarie-Louise Tønder

I Skolemonitor argumenterer Jesper Graugaard, der er initiativtager til Chromebook-sagen og GDPR-aktivist, for, at folkeskolen mangler både en klar retning og et fagligt grundlag for at indføre AI på en ansvarlig måde. Han peger på, at skoler og kommuner i flere år har haft svært ved at håndtere digital teknologi, især når det gælder databeskyttelse, styring og pædagogisk formål. På den baggrund stiller han spørgsmål ved, om AI overhovedet bør få en større plads i folkeskolen nu.

Manden bag Chromebook-sagen: Mit indblik i skolers og kommuners håndtering af teknologi har gjort mig dybt skeptisk over for ai

Digitaliseringen af folkeskolen bør gavne elevernes læring, beskytte data og give et solidt fundament til at navigere i en fremtid, hvor ai vil forandre arbejdsmarkedet og samfundet, skriver debattør.

I det amerikanske magasin Times Higher Education skriver professor Prince Sarpong i et debatindlæg, at AI ikke bør ses som en erstatning for undervisernes dømmekraft, men som et redskab, der kan understøtte bedømmelse og feedback.

Han argumenterer for, at diskussionen om AI i videregående uddannelser ofte låser sig fast mellem begejstring og modstand, mens en vigtig pointe bliver overset, nemlig at menneskers kognitive kapacitet er begrænset. Når undervisere skal rette mange opgaver eller specialer, falder koncentrationen, og det kan påvirke både kvaliteten, dybden og ensartetheden i bedømmelsen. Derfor mener Prince Sarpong, at AI bør bruges som støtte i bedømmelsesarbejdet frem for som en erstatning for underviserens faglige dømmekraft.

Læs hele debatindlægget her:

AI no substitute for human judgement? Even on your 99th exam script?

Humans’ epistemic arrogance belies the fact that subject knowledge is always incomplete and cognitive bandwidth is strictly finite, says Prince Sarpong

Times Higher Education (THE)Prince Sarpong

I Uddannelsesmonitors valgserie siger Moderaternes undervisnings- og uddannelsesordfører Rasmus Lund-Nielsen, at AI ikke blot er et nyt hjælpemiddel, men en teknologi, der kan overtage vigtige dele af den læring, som uddannelsen skal give eleverne.

Han advarer mod, at elever bruger AI til at skrive opgaver, analysere tekster eller løse problemer på en måde, der svækker deres egen tænkning og dømmekraft. Derfor ønsker han klare rammer for brugen af AI, mere undervisning og flere prøver med pen og papir samt et stærkere fokus på grundlæggende læse, skrive og regnefærdigheder.

Samlet tegner interviewet et billede af et parti, der ønsker mere praksisnær undervisning, mindre central styring og en mere forsigtig tilgang til AI i uddannelsessektoren.

Valgserie: Vi skal være langt mere ai-skeptiske og stadig bruge pen og papir

Rasmus Lund-Nielsen og Moderaterne mener, vi bør være langt mere påpasselige med at lukke ai ind i uddannelserne, og at vi i højere grad bør bruge pen og papir.

I The Conversation UK skriver forskeren Misia Temler, at det er blevet stadig mere fristende at lade AI klare opgaver, som tidligere krævede selvstændig tænkning. Det gælder for eksempel skrivning, opsummering og hurtige svar på spørgsmål.

Hun peger på, at forskning viser, at omfattende brug af AI kan hænge sammen med mere overfladisk informationsbehandling, mindre kritisk engagement og en større følelse af afhængighed. Hendes pointe er dog, at det afgørende ikke er, om vi bruger AI, men hvordan vi bruger det.

Misia Temler forklarer, at mennesker altid har støttet sig til andres viden, og at det i sig selv ikke er et problem. Vi lærer netop gennem støtte fra andre, for eksempel når en lærer hjælper en elev med feedback og vejledning. Men der er forskel på at få støtte til at udvikle sin egen forståelse og at overlade selve tænkningen til andre.

Ifølge artiklen bør AI derfor bruges som et redskab, der understøtter læring, i stedet for at erstatte den.

Læs hele artiklen her:

It’s tempting to offload your thinking to AI. Cognitive science shows why that’s a bad idea

The faster and easier option isn’t always the best.

The ConversationMisia Temler

I et debatindlæg i Skolemonitor opfordrer skoleledere, elever og DI en ny regering til at sætte en tydelig national retning for brugen af AI i folkeskolen. De fremhæver, at AI allerede er blevet en del af mange elevers skolearbejde og lærernes forberedelse, og at spørgsmålet derfor ikke længere er, om teknologien hører hjemme i skolen, men hvordan den kan bruges klogt og ansvarligt.

De ønsker derfor et omfattende og praksisnært forsøgsprogram, hvor folkeskoler systematisk afprøver AI i undervisningen og i evalueringen, så erfaringerne kan bruges som grundlag for politiske beslutninger.

Skoleledere, elever og DI: En ny regering skal skabe retning for ai i folkeskolen

Skoleledere, elever og DI opfordrer en ny regering til at igangsætte et omfattende praksisnært forsøgsprogram, hvor folkeskoler systematisk afprøver brugen af ai i undervisnings- og evalueringsformer.

Forskere fra Københavns Universitet har digitaliseret og analyseret 850 romaner fra perioden 1870 til 1900 ved hjælp af algoritmer og AI. Projektet viser, at vores billede af Det Moderne Gennembrud har været præget af et relativt lille udvalg af kendte forfattere som Herman Bang og Amalie Skram. Når forskerne i stedet undersøger et langt bredere tekstmateriale, dukker der andre temaer, stemmer og værker frem, som tidligere er blevet overset.

Et af de vigtigste fund er, at kvindelige forfattere ikke kun skildrede kvinders liv som præget af undertrykkelse, sorg og afmagt. Denne tendens findes stadig, men analysen peger også på en tydelig strømning, hvor kvinders liv fremstilles mere positivt, blandt andet gennem stærke venskaber og religiøsitet.

Projektet fremhæver samtidig, hvordan AI kan ændre litteraturforskningen ved at gøre det muligt at arbejde med meget store tekstmængder. De digitale metoder har hjulpet forskerne med at identificere glemte romaner og forfattere samt med at nuancere forståelsen af periodens store temaer som køn, ligestilling og religion.

AI afslører oversete strømninger i det moderne gennembruds litteratur | Carlsbergfondet.dk

Carlsbergfondet