I et debatindlæg i Politiken argumenterer historiestuderende Ulrikke Dahl Juelner for, at AI og automatisering udfordrer forestillingen om tekniske og regelbaserede uddannelser som sikre valg. Goldman Sachs vurderer, at op mod 300 millioner fuldtidsjob globalt kan automatiseres, mens World Economic Forum anslår, at op mod 59 procent af det globale arbejdsmarked har behov for nye kompetencer for at beholde deres nuværende stillinger.

Ulrikke Dahl Juelner fremhæver dømmekraft, kontekstforståelse, etik og kritisk tænkning som kompetencer, der får større værdi. Hun opfordrer universiteterne til at vise tydeligere, hvordan humanistiske kompetencer kan bruges uden for de traditionelle karriereveje.

Studerende: Vi har i årtier talt de humanistiske uddannelser

I årtier har vi hyldet de tekniske og regelbundne uddannelser som de sikre valg. Men i en tid med kunstig intelligens kan netop menneskelige kompetencer som dømmekraft og kritisk tænkning blive de mes

Politiken - Den levende avis

I et debatindlæg i Berlingske skriver Julie Hassing Nielsen, ekstern censor og docent i statskundskab, at AI allerede sidder med ved eksaminationsbordet på danske universiteter. Hun anbefaler, at universiteterne ikke forsøger at forbyde brugen, men i stedet integrerer AI i undervisningen, gør undervisning i algoritmers muligheder og bias obligatorisk for alle studerende og øger vægten af mundtlige prøver, så faglig forståelse kan testes direkte.

Underviser var censor på fire universiteter, hvor ai også sad til bords. Nu kommer hun med et varsel

Formår danske universiteter at uddanne verdensklassekandidater, der kan bruge ai bedre end konkurrenterne i udlandet? Det bør bekymre langt flere end os, der sidder ved censorbordet.

BerlingskeJulie Hassing Nielsen

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Sara Krogh Holm, der er næstforperson i Erhvervsskolernes Elevorganisation, at undervisningsminister Magnus Heunickes ”strakspakke” med flere eksamener med pen og papir er et forældet svar på AI-snyd.

Hun mener, at forslaget vil øge kønsskævheden, ramme elever med ordblindhed, skabe ubevidst skævhed hos censorer og tage tid fra undervisningen. I stedet anbefaler hun lukkede digitale eksamenssystemer, flere skriftlige opgaver i skolen samt mere mundtlighed ved eksamen.

Frygten for AI-snyd bomber vores uddannelser 20 år tilbage

Ministeren kigger tilbage på sin egen skolegang for at finde løsninger på eksamenssnyd. Det skader uddannelsessystemet og er ærgerligt, når vi har ansvarlige, fremadskuende løsninger lige ved hånden.

Jyllands-PostenSara Krogh Holm

I en kronik i Kristeligt Dagblad skriver professor Hanne Leth Andersen, at skriftlighed er en kultur- og tænkefærdighed, som udvikler hukommelse, abstraktion og faglig dømmekraft. Hun advarer mod, at elever uddelegerer skrivning til AI, fordi en ufordøjet AI-tekst mangler intention og dybde og fremkalder en ”aflastningsadfærd”, hvor elever tror, de har lært mere, end de rent faktisk har.

Hanne Leth Andersen peger på behovet for en fagvis balance. Elever skal lære at bruge tidens teknologiske redskaber, men børn bør bruge betydeligt mindre AI end voksne, indtil skrivning er tilegnet. Skolerne skal samtidig styrke teknologiforståelse og revurdere prøveformer, så skriftlighedens langsomhed får plads til refleksion og præcision.

Elever skal stå stærke og handlekraftige foran verden. Derfor skal de ikke forlade sig på kunstig intelligens

Det kan være fristende for børn og unge at uddelegere skrivning til kunstig intelligens. Undervisere må lære dem at forstå, hvad de får ud af at skrive selv, mener Hanne Leth Andersen

Kristeligt DagbladHanne Leth Andersen

Cybernews beskriver, hvordan dr. Jason Gibson, der er historieprofessor ved Alcorn State University, skjulte en instruktion med hvid skrift på hvid baggrund i en midtvejsopgave. Ifølge Gibson kopierede 32 af 35 studerende spørgsmålet ind i en chatbot og afleverede AI-genererede svar som: “Madagascar purple bicycle whispers to the ceiling” og “Madagascar floats sideways through the afternoon.”

I et lederindlæg i Göteborgs-Posten argumenterer Klas A. M. Eriksson for, at AI udfordrer universiteternes rolle som masseuddannelsesinstitutioner.

Siden begyndelsen af 1980’erne er andelen, som går fra gymnasiet til en videregående uddannelse, steget fra cirka 20 procent til næsten 50 procent. Eriksson fremhæver samtidig stigende arbejdsløshed blandt unge akademikere og efterspørgsel efter kvalificerede håndværkere. Han foreslår derfor at flytte flere praktiknære uddannelser til gymnasier og erhvervsskoler, mens universiteterne fokuserer på akademisk spidskompetence og dannelse.

I Politiken skriver Cecilie Lund Kristiansen om et studie af 26.000 kinesiske elever, som er fulgt i 30 måneder. Efter udbredt adgang til AI bruger eleverne 30 procent mindre tid på opgaver og får højere løbende karakterer. Til gengæld falder deres to afsluttende eksamenskarakterer med 18 og 24 procent.

Miriam Gensowski fra Rockwool Fonden mener, at resultaterne bør vække opmærksomhed i Danmark. Hun fremhæver dog, at studiet endnu ikke er fagfællebedømt, og at kinesiske eksamener adskiller sig fra danske.

Kunstig intelligens har gjort kinesiske elever markant dårli

Deres karakterer ved de afsluttende eksamener er faldet med henholdsvis 18 og 24 procent efter fremkomsten af kunstig intelligens, viser forskning.

Politiken - Den levende avis

Folkeskolen omtaler et bachelorprojekt fra UCL, hvor Caroline Gommesen og Sofie Vølund Jacobsen har undersøgt skrivning med AI i 6. klasse. Projektet viser, at AI kan støtte elevernes idéudvikling og strukturering af tekster, når læreren sætter klare rammer og understøtter deres refleksion og kritiske tænkning.

De studerende undersøgte et undervisningsforløb med observationer, skærmoptagelser af elevernes arbejde og analyser af deres færdige tekster. De har også udviklet en visuel model og et læremiddel, som skal hjælpe eleverne med at bevare ejerskabet, når deres rolle forskydes fra tekstproducent til redaktør.

Både modellen, læremidlet og bachelorprojektet kan hentes på folkeskolen.dk.

Med en didaktisk rammesætning kan AI fungerer som elevernes skriftlige sparringspartner

Caroline Gommesen og Sofie Vølund Jacobsen er indstillet til en pris for deres bachelorprojekt om, hvordan skriveundervisning i dansk på mellemtrinnet kan tilrettelægges med inddragelse af AI, så eleverne udvikler skriftsproglige kompetencer og samtidig bevarer ejerskab over deres egne tekster.

FolkeskolenEmma Marie Suinat

I Information skriver Anders Søgaard, at skolen i 1990’erne var propfuld af kort, bøger, regnemaskiner og videoafspillere. I dag kan SkoleGPT gøre næsten al viden tilgængelig med en prompt.

Med Paul Freires begreb “bank-udlægningen” og John Keating fra Døde poeters klub argumenterer Anders Søgaard for, at skolen også skal træne øjenkontakt, relationer og modet til at stå frem.

Døde poeters klub ville næppe have haft gavn af en chatbot

SkoleGPT gør det nemt at fylde tomme hjernebankbøger. Men skolen handler om alt det, kunstig intelligens ikke kan rumme

Dagbladet InformationAnders Søgaard

Fra skoleåret 2027/2028 skal papir og blyant være bandlyst til eksamen på DTU. Sådan lyder ledelsens plan ifølge Berlingske.

Men den plan møder modstand indefra. 35 undervisere fra DTU Fysik og DTU Nanolab advarer nu imod den. De lærer folk fysik i laboratoriet, og dér er papir og blyant ikke bare nostalgi. Det er en del af selve håndværket.

Professor Jakob Schiøtz stiller det skarpt op i artiklen:

Ville du have lyst til at køre over en bro, der er designet af en ingeniør, der egentlig ikke forstår styrken af en bro, men som er i stand til at skrive gode prompts til ChatGPT?

Ledelsen køber ikke præmissen. AI er kommet for at blive, lyder argumentet, og så nytter det ikke at vende tilbage til flere gammeldags eksamener med pen og papir.

Kontroversiel beslutning skaber splittelse på DTU: »Så har de ikke en chance på det arbejdsmarked, der kommer«

Det skal være slut med at bruge papir og blyant til eksamen på DTU, hvis det står til ledelsen på Danmarks Tekniske Universitet. Men den beslutning har fået underviserne op i det røde felt. I værste fald uddanner vi ingeniører, der ikke rigtigt ved, hvad de laver, lyder advarslen.

BerlingskeMagnus Kraft

I Børsen skriver professor Christian Bjørnskov, at en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser alvorlige fald i folkeskolens faglige resultater. Den viser, at hver niende elev i 9. klasse dumpede både dansk og matematik i 2025. Han kobler tallene til egne erfaringer fra 20 års undervisning og til Cepos' dokumentation af, at gymnasieårskarakterer ligger højere end prøvekarakterer, og peger på, at det tvinger virksomheder til øget opkvalificering af unge.

Christian Bjørnskov advarer om, at problemet kan føre til et permanent lavere kompetenceniveau blandt ansatte og universitetsstuderende. Han afviser, at ny teknologi som AI reducerer behovet for dygtige og vidende medarbejdere, og opfordrer til en øjeblikkelig politisk og faglig debat om løsninger.

“De unges faglige kompetencer skrider”

“De unges faglige kompetencer skrider”Journalister og fagfolk er begyndt at skrive og advare imod en potentielt truende udvikling. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der udkom i forå

Dagbladet BørsenChristian Bjørnskov, professor, Aarhus Universitet og IFN, Stockholm

I Berlingske beskriver censorledelsen for lægeuddannelsen et ønske om, at studerende redegør langt mere detaljeret for deres AI-brug ved skriftlige eksamener. Forperson Jens Dilling Lundgren henviser til eksempler på studerende, som er "sluppet meget hurtigt igennem" efter at have brugt en sprogmodel som ChatGPT ukritisk.

Censorledelsen vil derfor kontakte universiteterne for at få ensrettet deklarationerne. Den vil også gøre AI-brug til en del af spørgerammen ved mundtlige eksamener, så censorerne kan teste de studerendes forståelse.

Censorer: Studerende skal beskrive AI-brug langt mere detaljeret

Det skal være langt tydeligere, hvordan studerende anvender kunstig intelligens til eksamener, mener censorer.

Berlingske

Berlingske skriver, at Socialdemokratiets uddannelsesordfører Trine Bramsen tager censorers bekymringer om AI ved eksamener meget alvorligt. Berlingske har fået aktindsigt i 40 eksterne censorberetninger til CBS, og Trine Bramsen vil samle uddannelsesstederne for at drøfte politiske muligheder. Hun mener, at AI skal hæve niveauet for viden, ikke sænke det.

Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne foreslår uanmeldte prøver uden hjælpemidler. Leila Stockmarr fra Enhedslisten vil indføre teknologiforståelse tidligt og have klare retningslinjer fra underviserne.

S vil undersøge AI-bekymringer efter censorers opråb

Socialdemokratiet tager censorers bekymringer om AI ved eksamener alvorligt og ser på behov for ændringer.

Berlingske

I en kronik i Berlingske skriver Peter Gammeltoft, der er ph.d., forsker og underviser på DTU, at generativ AI nu fungerer som en løbende dialogpartner i de studerendes projektarbejde. Det svækker efter hans vurdering deres evne til at lære selvstændigt og gør mange traditionelle eksamensformer uegnede.

Han foreslår obligatoriske fag om generativ AI på bachelorniveau, fagspecifik AI-undervisning på kandidatniveau, nye undervisningsformer samt læringsaktiviteter uden AI.

Underviser har set et »markant skifte« i de studerendes brug af ai – nu kommer han med et opråb

Hvis vi ønsker, at de studerende skal kunne tænke selvstændigt, kreativt, reflekterende og kritisk, skal vi gøre noget anderledes for at dæmme op for brugen af kunstig intelligens

BerlingskePeter Gammeltoft

The Conversation skriver, at Turnitin registrerede AI-brug i 53,6 % af australske universitetsafleveringer fra oktober 2025 til april 2026. I 10 % af afleveringerne vurderede Turnitin, at mere end 80 % af indholdet var AI-genereret. Ifølge artiklen er det afgørende, hvordan de studerende bruger AI. Universiteterne bør derfor lægge mere vægt på dokumentation af læringsprocessen og de studerendes vurdering af AI-svar. Undervisningsspecifikke AI-værktøjer kan give feedback, sætte grænser for brugen og vise, hvordan de studerende har anvendt AI.

More than 50% of Australian university assignments used AI. How should unis respond?

A big challenge for universities is distinguishing whether students are using AI to help or as a substitute for learning.

The ConversationAmara Atif

I Berlingske skriver civilingeniør og skoleleder Nicolas Guilbert, at skoler bør bruge AI som læringskatalysator frem for at begrænse teknologien. På Den dansk-franske Skole har elever siden 2023 arbejdet struktureret med AI. De skriver bøger, løser komplekse opgaver og laver film, hvilket ifølge Guilbert styrker deres kreativitet og kritiske tænkning.

Han advarer mod en ministeriel strakspakke, som lægger vægt på kontrol og snyd. I stedet efterlyser han målrettet efteruddannelse af lærere samt nye eksamensformer. Han fremhæver udrulningen af iPads i 2010'erne som et advarselssignal og skriver, at børn ikke bør afskæres fra de muligheder, AI åbner for.

Brug kunstig intelligens som læringskatalysator – ikke som en fordummende sovepude

Vi skal hjælpe skoleelever med at bruge de ai-værktøjer, der allerede nu er relevante for dem. Hvis det betyder, at vi skal have efteruddannet lærerkorpset, må lærerkorpset se at komme i gang med det.

BerlingskeNicolas Guilbert

I et debatindlæg i Uddannelsesmonitor skriver Linda Greve og Martin Sønderlev Christensen, at AI ikke blot er en teknologi, der skal implementeres og reguleres, men også en uddannelses- og samfundsteknologi, som afslører svagheder i eksisterende uddannelsesformer.

De foreslår tre tilgange hvor teknologiforståelse forankres i fagene, at der udvikles nye prøveformer der måler dømmekraft og samarbejde, samt et stærkere sprog for læring i handling. De understreger, at ændringer kræver, at undervisere, ledere og administrationer får mulighed for at udvikle nye lærings- og vurderingsformer.

Dekan og institutchef: Ai afslører noget vigtigt om vores eksisterende uddannelsesformer

Hvis ai alene forstås som en teknologi, der skal implementeres og reguleres, rammer vi ved siden af. Ai er også en uddannelses- og samfundsteknologi, skriver uddannelsesdekan og institutchef.

Ritzau skriver, at Erhvervsakademierne i år har 28 procent færre ansøgere til IT-uddannelser, og at datamatikeruddannelsen falder med 31 procent.

De er bare beviset på, at AI har medført en eksistentiel krise for vores måde at uddanne på! Michael Holm, PROSA

Michael Holm, forbundssekretær og ansvarlig for uddannelsesområdet i PROSA, tilskriver faldet unges usikkerhed om AI og efterlyser hurtig tilpasning af uddannelserne. Han peger på modulopbygning, mere efteruddannelse, klarere kommunikation til unge samt træning i AI-værktøjer og AI-agenter og advarer om risiko for vedvarende usikkerhed og mangel på programmører med dyb kodeforståelse, hvis der ikke handles.

Fald er et wake-up-call: Vi er nødt til at lave uddannelser i takt med tiden

Erhvervsakademierne oplever et fald i søgning på 28 procent for IT-uddannelserne og på datamatiker-uddannelsen fald på hele 31 procent.”Det er brandærgerligt, men også forståeligt. Det er helt klart en konsekvens af usikkerhed omkring fremtiden arbejdsmarked og kunstig intelligens. De unge er i øjeblikket fanget i et vakuum, hvor uddannelser og udvikling af AI-værktøjer ikke flugter med hinanden. Vi skal simpelthen straks i gang med at tilrette med nye og virkelighedsnære strategier og måder at uddanne på”, fastslår Michael Holm, ansvarlig for uddannelsesområdet i PROSA.

Fagbevægelsens HovedorganisationRitzau

Berlingske skriver, at en stikprøve fra 11 gymnasier viser et markant fald i eksamenskarakterer i skriftlig dansk i 2026, og at flere rektorer kobler udviklingen til elevernes adgang til AI.

Skolerne beskriver vidt forskellige resultater, hvor nogle har stabile eller stigende gennemsnit, andre et tydeligt fald. Ledelserne efterlyser flere skriftlige prøver på skolen og justeringer i vurderingspraksis for at sikre, at elever øver sig i at skrive uden hjælpemidler.

Dyk i skriftlige karakterer på gymnasier: »Jeg er sikker på, at brugen af ai spiller en rolle,« siger nordsjællandsk rektor

Årets eksamener tegner et bekymrende billede af »generation ai«, viser en stikprøve på en række af landets gymnasier. Det mærker de også på Ordrup Gymnasium, hvor karaktererne i skriftlig dansk er faldet. To andre gymnasier i Nordsjælland står tilbage med en anden oplevelse.

BerlingskeAnne Meisner Synnestvedt

Turi Kirstine Schäffer, der er lektor i fysik og kemi på Virum Gymnasium, skriver i en kronik i Berlingske, at hun gennem ti år har set sine elever blive dårligere til at koncentrere sig, læse og fordybe sig. Hun kobler udviklingen til et skærmforbrug, som hos nogle af hendes elever ligger på mellem 30 og 60 timer om ugen, altså hvad der svarer til et fuldtidsjob oven i skolen.

AI fylder meget i mediedebatten, men hun beskriver teknologien som en forstærkning af en tendens, der allerede har været tydelig i et årti, ikke som årsagen. Hun placerer ansvaret hos politikerne og opfordrer til et forbud mod smartphones og sociale medier for alle under 18 år. Flere af hendes elever ønsker ifølge hende, at de voksne traf den beslutning for dem.

Gymnasielærer: Eleverne er blevet dårligere til at læse og skrive og kan ikke koncentrere sig om en spillefilm – ai har kun gjort det værre

De tendenser, jeg ser hos mine gymnasieelever, kan alle forklares med deres høje skærmforbrug. Oftere og oftere har jeg elever i mine klasser, der vandrer rundt, hvis de har skullet sidde stille i kort tid, og de beder om pauser flere gange i løbet af en time.

BerlingskeTuri Kirstine Schäffer