The Independent skriver, at en stigende andel af lærere i USA bruger AI-detekteringsværktøjer til at identificere snyd blandt elever, men forskning og erfaringer viser, at disse værktøjer ofte er upålidelige og kan skade uskyldige studerende.

En undersøgelse fra Center for Democracy and Technology viser, at 43 procent af lærerne i 6. til 12. klasse brugte AI-detektion i skoleåret 2024/25, selvom teknologien ofte giver både falske positive og negative resultater.

Studerende som Marley Stevens og Ailsa Ostovitz er eksempler på unge, der er blevet fejlanklaget og har oplevet alvorlige konsekvenser, både akademisk og mentalt. Marley Stevens mistede sit studielegat efter at være blevet straffet for brug af Grammarly, mens Ailsa Ostovitz er blevet anklaget tre gange, selvom hun selv har skrevet sine opgaver.

Et studie fra European Network for Academic Integrity konkluderer, at selv de bedste AI-detekteringsværktøjer ikke egner sig som dokumentation for akademisk snyd. Værktøjerne er lette at omgå og fejlvurderer ofte både menneske- og maskinskrevet tekst.

Derfor anbefales det at fokusere på forebyggelse og udvikling af alternative evalueringsformer, hvor læringsprocessen er i centrum og ikke blot det færdige produkt.

Who loses when AI detection tools fail?

Nearly half of US teachers use AI detection tools

The IndependentMike Bedigan

I The Conversation skriver professor Pablo Sanguinetti, at AI ikke blot er teknologi, men også formet af de ord og billeder, vi bruger til at beskrive det. Ifølge Pablo Sanguinetti risikerer vi at misforstå, anvende og regulere AI forkert, fordi den offentlige fortælling er præget af metaforer og myter, som ikke stemmer overens med virkeligheden.

Han kritiserer især idéen om AI som autonom og menneskelignende, en opfattelse med rødder i både mytologi og science fiction. Denne tilgang fjerner fokus fra det faktum, at AI bygger på menneskelig arbejdskraft, data og infrastruktur og ikke har hverken vilje, bevidsthed eller følelser. Når vi taler om AI som et selvstændigt væsen, risikerer vi at glemme, at det i virkeligheden er et redskab under menneskelig kontrol.

Derfor foreslår han, at vi ændrer den måde, vi taler om AI på, både sprogligt og kulturelt. Vi bør beskrive AI med mere præcise begreber som “databehandling” og “beregning” frem for ord som “tænker”, “drømmer” og “skaber”. Det gælder især i undervisning, medier og politik, hvor fortællingen om AI påvirker beslutninger og forventninger.

Hvis vi ikke ændrer narrativet, risikerer vi, at samfundsdebatten om AI, herunder etiske og reguleringsmæssige spørgsmål, bygger på misforståelser.

We’re talking about AI all wrong. Here’s how we can fix the narrative

Artificial brains, humanoid robots and ‘assistants’ are misleading myths – and they directly affect how we use AI.

The ConversationPablo Sanguinetti

IT-fagforeningen PROSA opfordrer til, at Danmark udvikler en national strategi for brugen af AI i undervisningen. Forbundssekretær Michael Holm mener, at AI kan revolutionere læring og tekstforståelse, men kun hvis teknologien anvendes rigtigt. Han advarer mod planløs brug, der kan skade elevernes kritiske tænkning og forståelse. Michael Holm peger på Estland som forbillede, hvor ChatGPT er tilpasset undervisningsbrug og fungerer ved at stille spørgsmål i stedet for at levere svar.

I stedet for at diskutere forbud og snyd bør fokus være på, hvordan AI kan understøtte læring og motivation. Han foreslår derfor, at elever selv lærer at kode chatbots, og at lærere får kompetencer til at bruge AI aktivt i undervisningen, for eksempel til at skabe egne test og læringsforløb. Teknologiforståelse bør derfor opprioriteres og ligestilles med fag som dansk og matematik.

PROSA advarer samtidig mod techgiganternes kommercielle interesser, som ofte er styret af dataindsamling snarere end af læring.

AI i skolerne – det er nu vi skal rykke

AI og chatbots fylder allerede meget i opgaveløsningen for skoleelever og studerende. Men hvor er planen, især den store nationale plan for at høste frugterne bedst muligt af en fantastisk teknologi i undervisningen, uden samtidig at skade elevernes evne til kritisk tænkning, forståelse af teknologien og læring? Det spørgsmål stiller de…

PROSA – din IT-fagforening

I Gymnasieskolen beskriver lærer Anja Lea Olsen, hvordan AI har tydeliggjort en grundlæggende udfordring i skolepraksis. I årevis har vi brugt hjemmeopgaver som mål for elevers faglige niveau uden reelt at vide, hvordan de er blevet til. Med AI’s evne til at levere velformulerede og korrekte svar er denne praksis blevet uholdbar. Vi ved nemlig ikke længere, om det afleverede produkt er udtryk for elevens egne evner.

AI er dog ikke årsagen til problemet. Den gør blot en eksisterende praksis synlig. Hjemmeopgaver har altid været præget af forskellig hjælp, ressourcer og tid, men er alligevel blevet vurderet som sammenlignelige. Derfor argumenterer Anja Lea Olsen for et grundlæggende skifte i vurderingsformerne fra fokus på produktet til fokus på læringsprocessen.

Hun foreslår, at man i højere grad arbejder med procesvurdering gennem mundtlige forklaringer, faglige samtaler, udkast og feedback. Samtidig bør skolerne øge brugen af både diagnostiske og summative test under kontrollerede forhold, så karaktererne gives på et mere retvisende grundlag.

AI bliver dermed ikke et problem, men en mulighed for at gentænke, hvad vi egentlig vurderer i undervisningen. I stedet for at reagere med mere kontrol og mistillid opfordrer indlægget til at fokusere på at gøre tænkning og faglighed synlig i processen og til at lade AI blive en anledning til at sætte læring frem for præstation i centrum.

AI og lektie-apokalypsen

Anja-Lea-Olsen-WEB-aspect-ratio-348-234Anja Lea Olsen

EVA skriver i et debatindlæg i Altinget, at karakterer kun er ét blandt flere evalueringsredskaber og langt fra altid det mest velegnede. Når undervisningen i stigende grad præges af generativ AI og praksisfaglighed, kan løbende feedback have en langt større effekt på elevernes læring og trivsel.

EVAs egne undersøgelser viser, at især løbende mundtlig feedback styrker både motivation, faglig selvtillid og læring. Det er lærerens tilstedeværelse og sparring undervejs i arbejdsprocessen, som skaber de bedste betingelser for faglig udvikling.

I debatindlægget fremhæves et gymnasieforsøg, hvor elever i 1.g fik formativ feedback i stedet for karakterer. Evalueringen viser, at det øgede sandsynligheden for, at eleverne både gennemførte gymnasiet og påbegyndte en videregående uddannelse.

EVA: Feedback styrker både læring og trivsel mere end karakterer - Altinget

Den nye karakterskala kan rette op på nogle af skavankerne ved den gamle. Men den ændrer ikke ved det grundlæggende: Karakterer er kun ét blandt flere evalueringsredskaber, og ikke det bedst egnede i alle situationer, skriver Christina Barfoed-Høj og Camilla Thorgaard.

Altinget

I Gymnasieskolen mener forskeren Mette Alma Kjærsholm Boie fra DPU, at øget autoritet og adfærdsregulering ikke er vejen frem i klasseledelse, særligt ikke i mødet med nutidens mangfoldige elevgrupper. Hun peger i stedet på behovet for øget pædagogisk fokus og fælles faglige processer, hvor eleverne oplever at blive inviteret ind i meningsfulde læringsfællesskaber.

Nutidens elever er forskellige, både i motivation, fagligt niveau og trivsel, og derfor er det ifølge Mette Alma Kjærsholm Boie afgørende, at læreren fungerer som faglig kapacitet og deltager i processer, hvor der arbejdes med spørgsmål, undren og kildekritik i stedet for at levere færdige svar. Det gælder især i en tid, hvor generativ AI, som ChatGPT, ændrer den måde, elever arbejder med opgaver på.

I stedet for at øge kontrollen bør lærere facilitere læringsrum, hvor elever er aktive medskabere af viden og oplever gensidig afhængighed. Klasseledelse handler derfor ikke om magt, men om faglighed og relation. Hun understreger samtidig, at det ikke altid er muligt at nå alle elever, men at lærere må fokusere på det, de kan påvirke, nemlig undervisningen og fællesskabet i klassen.

Forsker om klasseledelse: Mere autoritet er ikke løsningen over for nutidens elever

Louise_Dinesen_foto-aspect-ratio-348-234Tekst_ Johan Rasmussen Foto_ Privat

Prosabladet skriver om, hvordan Estland har igangsat et nationalt uddannelsesprogram kaldet AI-springet. Formålet er at sikre, at AI bruges aktivt til læring og ikke blot til at give færdige svar til eleverne.

I øjeblikket bruger over 90 procent af de estiske gymnasieelever AI-chatbots i skolearbejdet, ofte til at få lavet opgaverne for sig. For at imødegå dette samarbejder Estland med virksomheder som OpenAI og lokale universiteter om at tilpasse sprogmodeller, så de guider eleverne gennem spørgsmål fremfor blot at levere færdige svar.

Programmet bygger på forskning blandt andet fra MIT, som viser, at brug af AI til opgaveskrivning kan mindske kognitiv forståelse og kritisk tænkning. Derfor er målet at undgå, at eleverne udvikler såkaldt kognitiv gæld, som kan hæmme deres læring på lang sigt.

Direktøren for AI-springet Ivo Visak peger på, at det nuværende karaktersystem kan motivere elever til at bruge genveje frem for at engagere sig i reel læring og understreger, at motivation er afgørende i AI’s tidsalder.

På estiske gymnasier skal chatbots stille spørgsmål, ikke give svar

Hvordan sikrer man bedst udbytte af AI i undervisningen? Estland har sat gang i et ”AI-spring”-uddannelsesprogram. Målet er at sikre, at AI-bliver brugt til læring, og ikke til at outsource svar og tænkning. Derfor har det baltiske land i samarbejde med virksomheder som OpenAI tilrettet sprogmodeller til undervisningsbrug, da målinger viser, at 90 procent af eleverne allerede benytter chatbots. Det sker for at komme på forkant på et tidspunkt, hvor AI-værktøjer bliver brugt og udrullet i stor stil på skoler i hele verden.

Prosabladet LogoNicolai Scharling

Finland har udvidet sit mangeårige fokus på medielæsning i skolen med et nyt indsatsområde, nemlig AI-læsning. Allerede fra børnehavealderen lærer finske børn at genkende falske nyheder og analysere medieindhold. Nu integreres AI-specifik undervisning, så børn lærer at spotte AI-genererede billeder, videoer og tekster, en færdighed der ifølge lærere og eksperter er afgørende i en tid med udbredt misinformation og deepfakes.

Ifølge undervisere er det vigtigt, at elever ikke blot lærer at genkende falsk indhold, men også forstår, hvordan AI skaber det. Derfor fokuserer undervisningen på konkrete redskaber og spørgsmål, der hjælper eleverne med at vurdere troværdigheden af det, de ser online. Finske skoler og institutioner arbejder tæt sammen med både nationale og europæiske sikkerhedsenheder for at sikre, at befolkningen, fra børn til ældre, har redskaberne til at stå imod misinformation.

How Finland is teaching schoolchildren AI literacy

As deepfakes proliferate online, Finland adds AI literacy to its school curriculum to help children as young as 3 to recognise AI-generated fake news.

euronews

Frederick Hess, forsker og redaktør for Education Next, argumenterer for, at AI’s indtog ikke bør ændre skolernes fokus på faglig viden. Tværtimod advarer han mod den udbredte opfattelse, at traditionelle fag og viden er blevet irrelevante, og at undervisningen i stedet skal handle om såkaldte 21st century skills som kommunikation, kreativitet og samarbejde. Ifølge Frederick Hess er det en fejl at nedtone det faglige indhold til fordel for generelle færdigheder og teknologiforståelse alene.

AI forudsætter netop, at brugeren har dyb faglig viden for at kunne vurdere svar, stille relevante spørgsmål og anvende teknologien ansvarligt. Frederick Hess argumenterer derfor for, at skolen skal tilbyde en bred og indholdsrigtig undervisning i klassiske fag som historie, matematik, litteratur og naturvidenskab, ikke som modsætning til nye færdigheder, men som forudsætning for dem.

AI Changes NOTHING About What Students Need to Learn

The disruptive technology of our age will change many things. What schools teach kids should not be one of them.

Education NextFrederick Hess

Skolelederforeningens næstformand Kristian Dissing Olesen opfordrer i Skolemonitor til, at AI i undervisningen behandles som en dannelsesudfordring på linje med læsning, demokrati og kritisk tænkning. Han skriver, at både forældre og elever er blevet langt mere bevidste om AI’s muligheder og risici, og at skolen derfor har et ansvar for at ruste børn til at navigere i en verden hvor AI spiller en central rolle.

Han fremhæver nødvendigheden af fælles nordiske løsninger, fordi ingen institutioner eller lande alene kan håndtere AI’s indflydelse på børns læring og trivsel. Derfor foreslår Skolelederforeningen blandt andet et sikkert offentligt AI-system, nye eksamensformer, styrkede dannelsesindsatser, kompetenceløft til lærere og ledere samt regulerede forsøgsrum hvor teknologien kan testes uden at gå på kompromis med børns data og trivsel.

Skolelederforeningen: AI’s indflydelse på børns læring, faglighed og trivsel kræver fælles løsninger

AI skal tages alvorligt som en dannelsesudfordring på niveau med læsning, demokrati og kritisk tænkning. Vi skal gå fra hensigtserklæringer til handling, mener næstformand i Skolelederforeningen.

Linda Caroll skriver i et blogindlæg om de juridiske og etiske faldgruber ved brugen af AI-genererede billeder. Det er en problematik, mange brugere overser. I indlægget nævner hun blandt andet en designer, der mistede sit job, efter at en fotograf opdagede, at et AI-genereret bogomslag lignede hans billede. Selvom designeren mente, at han selv havde skabt værket ved hjælp af prompts i Midjourney, var han ifølge loven ansvarlig for at have krænket ophavsretten.

Når man prompter en AI, skaber man ikke et nyt værk. Man sammensætter i stedet en statistisk collage af eksisterende, ofte ophavsretligt beskyttede, billeder. Her klapper fælden. Brugeren får ingen ophavsret til billedet, men hæfter juridisk, hvis AI’en har "lånt" for meget fra en nulevende kunstner.

Artiklen er en god påmindelse om, at vi skal bevæge os fra naiv brug til kritisk stillingtagen, også når det gælder billeder.

The ugly truth about using AI to create images

A lot of people using AI to create images don’t understand how it works and they need to so they understand the legal risk every image potentially represents.

borkedLinda Caroll

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Daniella Alexandra Balagul, at historier om snyd oftest fylder mest i den offentlige debat, men at vi bør se ud over enkeltsager. Hun peger på, at mange studerende ikke bruger AI af dovenskab, men som et redskab til at kunne navigere i et uddannelsessystem, der kræver en række studietekniske kompetencer, som de ikke har fået tillært sig.

Hun mener, at vi helt har glemt at undervise i de basale færdigheder som notatteknik og strukturering af læsning. Derfor nævner hun, at AI-forbud kun er symptombehandling på et undervisningssystem, der er i krise, og at undervisere og ledere i stedet bør gå i dialog med eleverne om, hvad der mangler i undervisningen. Lige nu er teknologien blevet en nødvendighed for at kunne følge med.

Når vores pegefinger peger på AI som problemet, peger fire fingre tilbage på uddannelsessystemet

At forbyde AI er intet mere end symptombehandling. Ønsker man reelt at nå til roden af problemet, bør man tage en samtale med eleverne og finde ud af, hvad der mangler i undervisningen.

Jyllands-PostenDaniella Alexandra Balagul

Gymnasieeleven Romeo Sand Strawbridge brugte ChatGPT til omkring 150 afleveringer i løbet af gymnasietiden. Efter en mundtlig advarsel fra en lærer valgte han at lære værktøjet at kende i stedet for at stoppe med at bruge det.

Han afsluttede dog ikke gymnasiet, hvilket skete på baggrund af en fælles beslutning med skolen. I dag arbejder han som sælger i en it-sikkerhedsvirksomhed.

Romeo mener ikke, at det er snyd at bruge ChatGPT. Han ser det i stedet som en nødvendig effektivisering. Han argumenterer for, at bøger er forældede allerede fra den dag, de bliver trykt.

Selvom gymnasiet bygger på idéen om almen dannelse, mener Romeo, at det for mange elever er spild af tid at læse bredt, hvis de allerede kender deres fremtidige karrierevej. Derfor ser han sin brug af AI som en tjeneste, han har gjort sig selv for bedre at kunne klare sig på arbejdsmarkedet.

Romeo brugte ChatGPT til 150 opgaver i gymnasiet: ‘Jeg har gjort mig selv en kæmpe tjeneste’

Romeo Sand Strawbridge mener, at bøger er forældede fra den dag, de bliver trykt, så han priser sig lykkelig over, at han har brugt så meget tid på at lære ChatGPT at kende.

DRJeppe Ørregaard

Se også indslaget på DRTV:

DRTV - TVA: Elever bruger AI til eksamenssnyd

Kunstig intelligens er blevet en naturlig del af gymnasielevers skolegang, men i stedet for at bruge AI som et nyttigt hjælpemiddel, bruger mange elever det også til at snyde til eksaminer. TV Avisen (TVA) giver dig overblik over dagens vigtigste nyheder fra Danmark og verden omkring os. Udløber: 15. jan 2026

DRTV

CIU (Center for It i Undervisningen) har i samarbejde med flere uddannelsessekretariater lanceret AI-kørekortet, som er et gratis onlinekursus målrettet undervisere på erhvervsuddannelser og AMU. Kurset er udviklet med udgangspunkt i undervisernes egne spørgsmål og behov og skal hjælpe dem med at forstå, anvende og undervise i AI på en ansvarlig måde.

AI-kørekortet tilbyder en praksisnær tilgang med vidensvideoer, interaktive elementer og konkrete undervisningseksempler. Det fokuserer både på teknologisk forståelse, brug af AI-værktøjer og didaktisk vejledning i ansvarlig anvendelse af AI. En testperson fremhæver, at kurset effektivt bygger bro mellem teori og praksis, hvilket mange undervisere har efterlyst.

Bag AI-kørekortet står CIU i samarbejde med Jordbrugets Uddannelser, Uddannelsessekretariatet, EVU og HAKL. Viden.AI har bidraget med faglig sparring til indholdet.

Forside | AI-kortet

Et praksisnært læringsunivers for undervisere på erhvervsuddannelser og AMU.

AI-kortet

DPCMO, Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation, har sammen med det amerikanske firma ProRataAI indgået en kollektiv licensaftale for generativ AI. Danske medier får dermed kontrol over, hvordan deres indhold bruges i AI-systemer, samt sikring af korrekt kildeangivelse og økonomisk kompensation.

Som en del af aftalen får medierne adgang til Gist Answers, ProRataAIs svarmotor baseret på RAG-teknologi. Løsningen kan integreres direkte i mediernes egne platforme og stilles gratis og frivilligt til rådighed for alle DPCMO-medlemmer.

ProRata Partners with DPCMO to Launch the First Decentralized Sovereign AI Answer Engine – DPCMO

Af: Karen Rønde

Ordbogen A/S har lanceret chat.dk, der er en danskudviklet AI-assistent bygget på Odin-LLM. Modellen er open source-sprogmodel der er trænet og finjusteret specifikt til dansk. Det giver den et forspring inden for dansk sprog og danske forhold, hvor de store internationale modeller ofte har svagheder.

Løsningen drives fra et dansk datacenter med fokus på sikker datalagring og overholdelse af dansk lovgivning.

Chat.dk er gratis til undervisningsbrug og findes også som app. Virksomheder, kommuner og andre offentlige institutioner kan købe adgang til direkte API-kald, hvis de vil bruge assistenten professionelt.

Kan en dansk chatbot slå giganterne? - Ja, siger selskabet bag

Dataen deles ikke, den bliver gemt i Danmark, og så er fokus på det lokale i en helt nyt chatbot som Ordbogen A/S står bag. Den er netop blevet lanceret, og den fungerer som du kender både ChatGPT og Googles Gemini. Men alligevel kan den noget særligt, siger direktøren bag.

TV 2 Fyn | Fynske nyheder - lokalt hver dagJoachim Næshave

Dansk sprogmodel vil tage kampen op mod techgiganterne

Onsdag er en ny AI-assistent kommet til verden, som er specialist i dansk sprog og danske forhold.

Berlingske

I en klumme i Information skriver professor Anders Søgaard om, hvordan AI ændrer vores måde at agere som mennesker på, ikke kun som informationsformidlere, men også som deltagere i det uforudsigelige og ofte akavede samspil med andre.

Anders Søgaard beskriver mennesker som en slags omstillingsborde, der optager information og sender den videre. Han advarer dog om, at AI kun styrker denne del af os og samtidig svækker vores evne til improvisation, opmærksomhed, nærvær og kreativitet. AI er effektiv til at håndtere information, men ikke i mødet mellem mennesker.

Når elever vælger at spørge en chatbot frem for deres lærer, eller når mennesker søger trøst hos en chatbotkæreste, mister de muligheden for at træne de menneskelige egenskaber, som kun opstår i det uperfekte og uforudsigelige. Det er netop her, ifølge Søgaard, vi udvikler os som elever, kolleger og medmennesker. Hvis vi overlader den menneskelige del af læring og interaktion til AI, mister vi gradvist evnen til at være mennesker blandt andre.

Udgivet Information, Sektion 2, d. 12. december 2025: Vi er ved at miste det akavede møde.

Folkeskolen.dk har udgivet en artikel, hvor læreren Lis Zacho deler sine erfaringer med AI i undervisningen og advarer mod, at teknologien får for stor indflydelse på lærerens rolle.

Som medlem af Lønmodtagernes AI-panel har hun bidraget til at formulere anbefalinger for, hvordan AI bør anvendes på arbejdspladsen.
Hun understreger, at AI skal understøtte læring og ikke erstatte lærerens faglighed og dømmekraft. Lis Zacho peger på, at AI allerede ændrer mange jobfunktioner, herunder lærerens.

Hun advarer mod en fremtid, hvor AI varetager undervisningsforberedelsen, og lærerne blot skal gennemføre færdige forløb. Det kan gå ud over undervisningens aktualitet og autenticitet. Erfaringerne med smartphones i skolen viser, hvad der kan ske, hvis teknologien får for stor magt. Derfor skal vi denne gang være kritiske og bevidste. Hun mener, at eleverne skal lære at bruge AI på en konstruktiv og ærlig måde og ikke som en genvej til snyd.

I stedet for at forbyde brugen skal eleverne lære at angive, hvordan og hvornår de har anvendt AI. Panelets anbefalinger opfordrer til, at AI bliver en hjælper og ikke en erstatning. Samtidig opfordres der til at bruge teknologien til at styrke fællesskab, nærvær og faglig fordybelse.

Lærer står bag nye anbefalinger: “Denne gang skal vi være kritiske”

Lærer Lis Zacho har siddet med i et panel af lønmodtagere, som i dag præsenterer sine anbefalinger til, hvordan kunstig intelligens skal implementeres på danske arbejdspladser.

FolkeskolenKaren Ravn

Folkeskolen.dk skriver, hvordan lærerstuderende Niels Sigbjørn Ragnassøn Larsen oplevede tavshed og berøringsangst i forhold til AI på læreruddannelsen.

I sin bacheloropgave i historie konkluderer han, at brugen af generativ AI stadig er tabuiseret blandt lærere, hvilket hæmmer den faglige udvikling. Han opfordrer til åbne drøftelser om teknologiens rolle i undervisningen, så AI kan indgå som en naturlig del uden at kompromittere fagets kerne.

Niels Sigbjørn Ragnassøn Larsen modtog en pris for årets bedste bacheloropgave i historie fra læreruddannelsen. Læs opgaven her: Cogito, ergo sum - Historiefagets kerneopgave og kunstig intelligens.

Niels oplevede berøringsangst over for AI på læreruddannelsen

Niels Sigbjørn Ragnassøn Larsen oplevede en berøringsangst over for AI på læreruddannelsen. Og den eksisterer også blandt historielærerne, konkluderer han i sit prisvindende projekt.

FolkeskolenAndreas Brøns Riise

Anton Danholt Lautrup, postdoc ved Institut for Matematik og Datalogi på SDU, har netop afsluttet sin ph.d.-afhandling om syntetiske data.

Her advarer han om, at store mængder AI-genereret indhold kan føre til en form for digital indavl, hvor AI-modeller trænes på data, som ikke længere stammer fra virkelige mennesker. Det kan resultere i det, han kalder modelkollaps, hvor AI-systemer mister evnen til at generere brugbare, troværdige og mangfoldige resultater.

Han opfordrer til øget opmærksomhed på brugen af AI-genererede data, især når de anvendes i søgninger, automatiske tekstforslag og digitale opslag, som kan ligne fakta uden at være det.

For Anton Danholt Lautrup er spørgsmålet ikke længere, hvad AI kan, men hvad vi vælger at bruge det til og hvilke konsekvenser det har for informationssamfundet.

Læs mere på SDU:

Syntetiske data: En potentiel bombe under internettet

Bullshit AI. Habsburg AI. AI kogalskab. Fænomenet har mange øgenavne, men de dækker alle over en bekymring for, at forvrøvlet og indavlet AI er ved at overtage internettet. Menneskeskabt data kan snart være en luksus, og kildekritik er vigtigere end nogensinde, siger forsker.

sdubirssdu.dk

Generering og Evaluering af Realistisk Syntetisk Tabeldata

Syddansk UniversitetLautrup, Anton Danholt