I et debatindlæg i Weekendavisen skriver tidligere undervisningsminister Merete Riisager, at AI risikerer at gøre eleverne fagligt svagere, og at svaret er en gentænkning af både undervisningen og prøveformerne. Hun sammenligner AI med søgemaskinen, der i sin tid blev opfundet, før skolen havde taget stilling til den, og advarer mod at gentage det fejltrin.

Hendes hovedpointe er, at undervisning og prøveformer hænger uløseligt sammen: Hvis projektopgaven og hjemmeafleveringen kan løses af en chatbot, holder de op med at fungere som dokumentation for, hvad eleven kan.

Vi bliver dummere - og det går ubehageligt hurtigt

Merete Riisager fremhæver, at undervisere bør stille flere stedprøver, mundtlige prøver og opgaver, der løses i hånden under opsyn, så eleven igen tvinges til at tænke selv. Hun anerkender, at AI har sine fordele, men insisterer på, at de store gevinster ved teknologien ikke må erstatte det grundlæggende arbejde med at lære at læse, skrive og tænke. Indlægget retter samtidig kritik mod det politiske niveau for at handle for langsomt og for at bruge mere energi på at fortælle den gode historie om skolen end på at give lærerne klare rammer.

Farvel til tanketomhedens tyranni

Kronik. Mens kunstig intelligens skyller ind over landets uddannelsesinstitutioner, bliver eleverne dummere og dummere. Løsningen er en gentænkning af undervisningen, opgør med projektopgaver og revolution af prøveformerne, skriver forhenværende undervisningsminister.

WeekendavisenMerete Riisager

I et LinkedIn-opslag opstiller professor Ole Sejer Iversen en FAQ med fem spørgsmål og svar om AI, fordi den politiske debat ifølge ham er ved at drukne i floskler og upræcise analogier. Hans bekymring er, at et upræcist videngrundlag fører til dårligere politiske beslutninger.

Han afviser blandt andet sammenligningen mellem sociale medier og rygning, fordi rygning er veldokumenteret dødeligt, mens sociale mediers skadevirkninger handler om trivsel og demokratisk deltagelse. Han afviser også, at AI kan reduceres til “sociale medier på steroider”, da AI ikke er ét produkt, men en teknologi, som allerede bruges i forskning, sundhedsvæsen, undervisning og offentlig administration.

Opslagets kerne er argumentet for, at uddannelse må være en del af AI-politikken. Regulering alene rækker ikke, mener Ole Sejer Iversen, fordi teknologi også handler om kompetencer, værdier og samfundets evne til selv at handle. Hvis vi ikke lærer den næste generation at udvikle AI, som understøtter åndsfrihed, ligeværd og demokrati, overlader vi skaberkraften til regimer, som ikke deler de værdier.

Teknologiforståelse handler i den sammenhæng ikke om mere skærmtid, men om at forstå, analysere og forholde sig kritisk til digitale teknologier – ofte med pen og papir, længe før en computer tændes.

𝗙𝗲𝗺 𝘀𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹 𝗼𝗴 𝗳𝗲𝗺 𝘀𝘃𝗮𝗿 𝗼𝗺 𝗞𝘂𝗻𝘀𝘁𝗶𝗴 𝗜𝗻𝘁𝗲𝗹𝗹𝗶𝗴𝗲𝗻𝘀 Hvor er det godt, at AI bliver behandlet politisk af kompetente landspolitikere og sat ind i en international… | Ole Sejer Iversen | 18 comments

𝗙𝗲𝗺 𝘀𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹 𝗼𝗴 𝗳𝗲𝗺 𝘀𝘃𝗮𝗿 𝗼𝗺 𝗞𝘂𝗻𝘀𝘁𝗶𝗴 𝗜𝗻𝘁𝗲𝗹𝗹𝗶𝗴𝗲𝗻𝘀 Hvor er det godt, at AI bliver behandlet politisk af kompetente landspolitikere og sat ind i en international ramme gennem EU 👏 👏 👏 . Men AI-debatten er ved at drukne i floskler og upræcise analogier. Det risikerer at skabe et videngrundlag, som fører til dårligere politiske beslutninger. Her er en lille FAQ til Kristihimmelfartsferien: 𝗦𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹: Er sociale medier værre for børn end rygning? 𝗦𝘃𝗮𝗿: Nej. Sociale medier kan påvirke trivsel, koncentration og demokratisk deltagelse negativt, særligt hos børn og unge. Det skal tages alvorligt. Men rygning er veldokumenteret fysisk sundhedsskadelig med direkte dødelige konsekvenser. Hvis vi vil føre ansvarlig digital politik, må den bygge på evidens, proportioner og nuancer, ikke moralsk panik eller overdrevne sammenligninger. 𝗦𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹: Er AI “sociale medier på steroider”? 𝗦𝘃𝗮𝗿: Nej! AI er ikke én platform eller ét produkt. AI anvendes allerede i forskning, sundhedsvæsen, undervisning, energi, off. administration og sociale medier. Problemerne ved sociale medier handler primært om forretningsmodeller og algoritmisk opmærksomhedsøkonomi, som kan og bør reguleres. 𝗦𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹: Er AI en trussel mod samfundet? 𝗦𝘃𝗮𝗿: Ja og nej! AI kan misbruges, ligesom alle andre stærke teknologier kan. Derfor skal højrisikoanvendelser reguleres nationalt, fra Eu og gerne globalt. Men hvis vi reducerer hele AI-feltet til frygt og trusler, svækker vi vores egen evne til demokratisk at forme udviklingen - for Danmark og for Europa. 𝗦𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹: Hvorfor skal uddannelse være en del af AI-politikken? 𝗦𝘃𝗮𝗿: Fordi teknologi aldrig kun handler om regulering. Det handler også om kompetencer, værdier og samfundets evne til selv at handle. Det handler om både individuel og samfundsmæssig robusthed. Det opnår vi gennem regulering og uddannelse i samspil. Hvis vi ikke lærer den nye generation at udvikle AI-teknologier, der understøtter åndsfrihed, ligeværd og demokrati, overlader vi skaberkraften til regimer, som ikke nødvendigvis deler vores værdier eller vores syn på, hvordan AI bør anvendes. AI-politik uden uddannelse er ikke ansvarlig politik. Det er afvikling af vores evne til at være oplyste borgere i et digitaliseret samfund. 𝗦𝗽ø𝗿𝗴𝘀𝗺å𝗹: Handler teknologiforståelse om flere skærme i skolen? 𝗦𝘃𝗮𝗿: Nej. Teknologiforståelse handler ikke om mere skærmtid eller digitalisering for digitaliseringens skyld. Det handler om at forstå, analysere, skabe og kritisk forholde sig til digitale teknologier og AI. Det foregår ofte med pen, papir, dialog og praktiske eksperimenter længe før en computer bliver tændt. Faget bygger på 11 indholdsområder: • Data og information • Algoritmer • Programmering • Computersystemer • Netværk og kommunikation • Menneske-maskine interaktion • Design og udvikling • Digital kreativitet • Modellering og simulering • Privatliv og sikkerhed • Ansvar og myndiggørelse | 18 comments on LinkedIn

LinkedInOle Sejer Iversen

I en pressemeddelelse fra Rådet for Den Europæiske Union fremgår det, at Ministerrådet har vedtaget et sæt konklusioner om AI på uddannelsesområdet. Det er første gang, forholdet mellem AI og undervisning behandles som et selvstændigt uddannelsespolitisk emne i Rådet.

Lærere er ikke kun brugere af AI – de er vejledere, mentorer og kritiske tænkere, der hjælper eleverne med at navigere i en stadig mere kompleks digital verden. Det er afgørende at støtte dem med den rette uddannelse, de rette værktøjer og de rette beskyttelsesforanstaltninger for at gøre AI til en succes på uddannelsesområdet.

Dr. Athena Michaelidou, minister for uddannelse, sport og ungdom, Republikken Cypern

Konklusionerne opfordrer til en etisk, sikker og menneskecentreret tilgang og fastholder læreren som kernen i læringsprocessen. Rådet anerkender både fordelene, herunder mere inkluderende undervisning og mindre administration, og risiciene, herunder svækket autonomi, for stor afhængighed af teknologien og pres på elevernes koncentration.

AI på uddannelsesområdet: Rådet opfordrer til en menneskecentreret tilgang

EU-Rådet har godkendt konklusioner om lærernes rolle i en tid med kunstig intelligens (AI), hvori der opfordres til en etisk, sikker og menneskecentreret tilgang til AI på uddannelsesområdet.

Consilium

I Uddannelsesmonitor svarer Hans Ulrik Rosengaard og Louise Yung Nielsen på Merete Riisagers kritik af projektpædagogikken. De giver hende ret i meget, men afviser hendes påstand om, at netop projektarbejdet er særligt udsat for AI. Ifølge dem er hjemmestilen og terminsprøven mindst lige så påvirket.

Når den studerende selv vælger emne og metode, må friheden modsvares af en stærk forpligtelse på produktet. Den forpligtelse viser sig i en mundtlig eksamination, hvor den studerende uden hjælp kan redegøre for processer, formuleringer og beregninger. Vejen frem er ikke at afskaffe projektpædagogikken, men at hæve ambitionsniveauet og fastholde, at AI-fri zoner kun kan etableres i regulerede eksamensrum.

Lektorer til Riisager: Projektpædagogikken er ikke død – men dens overlevelse er betinget af forpligtelse

Merete Riisager hævder, at projektpædagogikken er særligt udsat for ai’s nulstilling af tænkearbejdet. Men det er for hurtigt konkluderet, skriver to RUC-lektorer i dette debatindlæg.

På LinkedIn skriver læreren og forfatteren Mikkel Aslak, at AI kan skade indlæringen, hvis teknologien bruges uden klare rammer i skolen.

Hans pointe er, at både ukritisk brug og egentlige forbud risikerer at gøre skade. Når elever lader chatbots overtage skrivning og tænkning, opstår det, han kalder kognitiv udlicitering, hvor vigtige læringsprocesser springes over. Omvendt efterlader et rent forbud eleverne uden de redskaber, de har brug for, for at kunne begå sig kritisk og myndigt i en verden med AI.

Mikkel Aslak fremhæver især den sociale slagside, hvor nogle elevgrupper vil lære at vælge teknologien til og fra, mens andre risikerer at falde igennem. Hans løsning er hverken ukritisk begejstring eller forbud, men klare rammer og didaktik, der bevarer friktionen og den selvstændige tænkning.

AI kan skade indlæringen

Det må da være en overskrift, der fanger lidt. Ikke en så typisk mig, men ikke desto mindre faktisk helt reel.

LinkedInMikkel Aslak

Syddansk Universitet, Danfoss og HPE står bag den nye danske AI-supercomputer Bitten, som skal styrke forskning, uddannelse og innovation på tværs af landets universiteter.

Supercomputeren giver forskere og studerende adgang til stor regnekraft, som blandt andet kan bruges til behandling af store datamængder, udvikling af avancerede AI-modeller og komplekse analyser.

Samtidig genbruges overskudsvarmen fra anlægget i det lokale fjernvarmenet, så projektet også viser, hvordan digital infrastruktur kan kobles sammen med mere bæredygtige energiløsninger.

Danmark har fået en ny AI-supercomputer. Den er drevet på demokratiske idealer og overskudsvarme - Science Report

AI. Danmark har fået en ny supercomputer, der skal løfte forskning i kunstig intelligens og dataanalyse på tværs af universiteter. Samtidig genbruges overskudsvarmen i fjernvarmenettet og gør anlægget til et eksempel på datacenter af en lidt mere bæredygtig slags.

Science ReportRasmus Stochflet Berg

Trine Hemmer-Hansen, lærer og Folkeskolens dansk- og idrætsrådgiver, argumenterer for at bevare prøveform B i mundtlig dansk, selvom AI har gjort det lettere for elever at få hjælp til forberedelsen.

Hun mener, at prøveformen især er vigtig for fagligt udfordrede elever, fordi de får mulighed for at begynde prøven med noget velkendt og forberedt. Her kan lærere og censorer stadig vurdere, om eleven har reelt ejerskab over oplægget, fordi den efterfølgende samtale kan afsløre, om eleven forstår teksten og kan tænke, tale og svare selvstændigt. Hun ser derfor prøveform B som en prøveform, der både kan rumme flere elever og stadig sætte AI til vægs.

Lærer: Prøveform B kan stadig sætte AI til vægs

På de udfordrede elevers vegne vil jeg være enormt ked af at droppe prøveformen, skriver Folkeskolens danskrådgiver Trine Hemmer-Hansen.

FolkeskolenTrine Hemmer-Hansen Lærer og Folkeskolens dansk- og idrætsrådgiver

I The Conversation skriver ph.d.-studerende Nurul Hassan Mohammad fra Ontario Institute for Studies in Education ved University of Toronto, at debatten om AI i uddannelse mangler et vigtigt perspektiv. Mens institutioner fokuserer på snyd og detektion, sker der et dybere skifte, som handler om identitet.

Han beskriver, hvordan skrivning ikke blot er en teknisk færdighed, men også en måde, hvorpå studerende positionerer sig som kommende fagprofessionelle. En tilbagevendende bekymring blandt de studerende er, at AI-genererede udkast er teknisk stærke, men “ikke lyder som mig”.

It’s better writing, yeah, it sounds good and helps get a better grade. But it’s kinda generic. Like anyone could’ve written it, not just me.

Nurul Hassan Mohammad advarer om, at hvis AI-genereret skrivning bliver den underforståede standard for godt arbejde, risikerer de studerende at placere fagligheden i værktøjet frem for i sig selv.

Han foreslår, at undervisere flytter fokus fra produkt til proces, blandt andet ved at bede studerende sammenligne et AI-genereret afsnit med deres eget og forklare, hvad der ændrer sig i tone, klarhed og ræsonnement.

College students are noticing their AI-smoothed writing sounds strong — and not like them

Over two years of interviews with a cohort of STEM college students, many described feeling something personal was lost after using AI to improve their writing.

The ConversationNurul Hassan Mohammad

I et debatindlæg i Politiken advarer Gymnasielærernes Hovedbestyrelse om, at AI ikke længere kan behandles som et almindeligt digitalt værktøj. Forfatterne mener, at teknologien ændrer selve betingelserne for læring, fordi elever hurtigt kan få svar, analyser og færdige opgaver uden selv at gennemgå den faglige proces. Det skaber ifølge dem en reel risiko for, at evnen til selvstændig tænkning og faglig fordybelse svækkes.

Hovedbestyrelsen peger særligt på eksamen og bedømmelse som områder, der kræver hurtige ændringer. De foreslår blandt andet, at store skriftlige opgaver altid kombineres med et mundtligt forsvar, og at mundtlige eksamener gentænkes med prøver uden forberedelse eller uden computer i udvalgte fag. Samtidig efterlyser de gennemsigtighed, datasikkerhed, lige adgang til værktøjer og en national sprogmodel målrettet undervisning. De fremhæver Estland som et muligt forbillede.

Pointen i indlægget er, at AI ikke ændrer gymnasiets formål, men udfordrer måden, formålet skal opfyldes på. Derfor skal lærerne have tid, kompetencer og professionelle rammer til at afgøre, hvornår AI hører hjemme i undervisningen.

Gymnasielærere i opråb:Nye eksamensformer er nødvendige

Efter flere år med generativ kunstig intelligens i klasselokalet er det tydeligt, at teknologien ikke bare er et nyt værktøj. Den ændrer betingelserne for at lære. Derfor opfordrer vi politikerne til øjeblikkeligt at indføre nye eksamensformer, der afspejler en hverdag med ai. Derefter skal vi forholde os principielt til, hvad vi vil med den kunstige intelligens.

Politiken - Den levende avis

I en kronik i Weekendavisen skriver Marie Falkesgaard Slot, docent ved Institut for Læreruddannelse på Københavns Professionshøjskole, at den nuværende skærmdebat er for ensidig. Gennem 20 års feltarbejde på 25 skoler i Danmark, Norge og Sverige har hun set både det digitale distraktionsoverherredømme i 2010'erne og det, hun kalder det postdigitale klasseværelse, hvor lærere ubesværet veksler mellem analog tavle, tusch og digitale læremidler. Hendes pointe er, at problemet ikke begyndte i skolen, men i hjemmet, og at det vil skabe ulighed at fjerne computerne fra undervisningen.

Hun argumenterer for, at AI gør spørgsmålet endnu mere presserende. Hvis teknologien ikke er en del af hverdagen i klasseværelset, kan eleverne hverken udvikle algoritmisk forståelse eller lære at arbejde kritisk og kreativt med den. For nogle elever er skolen ifølge hende den eneste chance for at blive digitalt kompetente.

Træk ikke stikket

Kronik. I 20 år har jeg observeret digitale teknologier i klasseværelser, og jeg har set elever shoppe og spille computer i skoletiden. Alligevel vil jeg advare mod at slukke for det hele.

WeekendavisenMarie Falkesgaard Slot

I et debatindlæg i Uniavisen kritiserer en gruppe undervisere og vejledere ved Københavns Universitet beslutningen om at forkorte kandidatuddannelsen IT and Cognition fra to år til ét år som led i kandidatreformen.

Uddannelsen er forankret på Center for Sprogteknologi ved NorS i samarbejde med Datalogisk Institut og kombinerer kognitionsforskning, sprogvidenskab, datalogi og AI.

Ifølge underskriverne, heriblandt professor Bolette Pedersen og lektor Patrizia Paggio, afvises omkring 85 procent af ansøgerne hvert år, mens kandidaterne er eftertragtede på arbejdsmarkedet.

KU nedbarberer den eneste kandidatuddannelse, der kombinerer humaniora med AI på højt teknisk niveau

Arbejdsmarkedet skriger efter kandidater, der kan kombinere humanistisk tænkning og avanceret teknisk viden om AI. Med kandidatreformen reducerer KU den eneste tværfaglige AI/HUM kandidat der opfylder disse kriterier.

Uniavisen – Uafhængig af ledelsenMaria Brus Pedersen

Merete Riisager skriver i Uddannelsesmonitor, at AI har ændret præmisserne for undervisning og uddannelse. Hun mener, at projektpædagogikken er under pres, fordi elever med AI hurtigt kan få produceret svar uden nødvendigvis selv at arbejde fagligt med stoffet.

Hun peger på, at projektarbejde kræver modenhed, motivation og koncentration. Det er i forvejen vanskeligt for mange elever, og AI gør det lettere at springe det kognitive arbejde over. Derfor mener hun, at klassiske hjemmeopgaver, gruppearbejde og projekter må gentænkes, så eleverne faktisk udvikler indsigt, forståelse og selvstændig tænkning.

Merete Riisager foreslår mere analog undervisning, hvor computere pakkes væk, og eleverne arbejder med stoffet gennem samtale, læsning, tegning, fremlæggelser eller kropslige udtryksformer. Målet er at sikre, at eleverne tilegner sig ny viden, lagrer den i langtidshukommelsen og bruger den aktivt.

Merete Riisager: Det didaktiske arbejde skal tænkes helt forfra, så man sikrer, eleverne rent faktisk tilegner sig ny viden

Vi skal hurtigst muligt erkende, at den projektpædagogik, som har været en kronjuvel i danske ungdomsuddannelser, er afgået ved døden, skriver Merete Riisager i dette debatindlæg.

I Jyllands-Posten skriver Jesper Tække, at generativ AI ikke først og fremmest bør forstås som snyd, men som en teknologi, der ændrer betingelserne for læring, opgaveskrivning og bedømmelse. Han argumenterer for, at uddannelsessystemet må eksperimentere med nye undervisnings- og evalueringsformer, fordi elever fremover skal kunne vurdere, vælge og tage ansvar i en verden, hvor viden kan genereres automatisk.

Jesper Tække forklarer, at undervisning i forvejen ikke fungerer som en almindelig teknologi, hvor bestemte input giver sikre output. Læreren kan undervise, men læring foregår i elevens egen bevidsthed. Generativ AI forstærker denne usikkerhed, fordi teknologien kan producere velformulerede tekster uden nødvendigvis at sikre faglig forståelse. Derfor flytter usikkerheden sig fra selve skriveprocessen til vurderingen af teksten, nemlig om begreberne er rigtige, om referencerne er troværdige, og om teori og analyse faktisk hænger sammen.

Pointen er, at skolen ikke kan vende tilbage til en tid før AI. I stedet må undervisere udvikle nye måder at forbinde undervisning, læring og bedømmelse på i en virkelighed, hvor AI allerede er med til at forme, hvordan viden produceres og vurderes.

AI er ikke snyd, men det ændrer al læring

Generativ AI er ikke blot et redskab, der kan reguleres udefra. Det er en teknologi, der ændrer selve betingelserne for læring. Derfor må uddannelsessystemet eksperimentere. Hvis elever skal kunne navigere i en verden, hvor viden kan genereres automatisk, er det afgørende, at de udvikler evnen til at vurdere, vælge og tage ansvar.

Jyllands-PostenJesper Tække

Psykoterapeut Puk Elmsdal argumenterer i Information for, at både pensionsdebatten og skolens selvforståelse bygger på et forældet billede af fremtiden. Hun peger på, at AI allerede ændrer den måde, mennesker lærer, arbejder, skriver, beregner og tænker på, og at det derfor er problematisk, hvis skolen fortsat uddanner børn ud fra faste forestillinger om viden, arbejdsliv og kompetencer. Når store dele af både vidensarbejde og produktion kan skabes med en prompt, bliver det ifølge hende mindre vigtigt blot at kunne gengive standardiseret viden. I stedet bliver kreativitet, nysgerrighed, skaberkraft og lysten til selv at lære mere afgørende.

Puk Elmsdal fremhæver, at AI kan bearbejde eksisterende viden, men ikke nødvendigvis skabe nye måder at forstå verden på. Derfor bør skolen give børn viden og kunnen som redskaber i undersøgende og skabende processer frem for at forme dem efter rigide mål.

Kommentaren munder ud i et bredere spørgsmål om skolens formål i en AI-præget fremtid, hvor eleverne ikke kun skal forberedes på at passe ind i et eksisterende arbejdsmarked, men også rustes til at skabe løsninger på problemer, vi endnu ikke kender.

Skolen uddanner børn til et arbejdsmarked fra fortiden

Hvis børn skal klare sig i en AI-formet verden, må skolen dyrke kreativitet, nysgerrighed og skaberkraft frem for standardiseret viden. Ellers risikerer vi at kvæle det, der faktisk kan bære fremtiden

Dagbladet InformationPuk Elmsdal

Formanden for et norsk AI-udvalg, Anders Malthe-Sørenssen, mener, at AI udfordrer uddannelsesinstitutionernes integritet. Udvalget undersøger, hvordan videregående uddannelser i Norge skal håndtere AI, fordi teknologien i stigende grad kan løse opgaver på niveau med studerende. Det gør det sværere at vurdere, om de studerende faktisk har den nødvendige faglige forståelse, og om deres afleveringer er udtryk for selvstændigt arbejde. Derfor anbefaler udvalget blandt andet flere kontrollerede eksamensformer, for eksempel stedprøver og mundtlige eksamener, samt at hjemmeopgaver kombineres med en kontrolleret del. Udvalget fraråder samtidig brugen af AI-detektorer, fordi teknologien udvikler sig så hurtigt, at det ikke er muligt med sikkerhed at afgøre, om en tekst er skrevet med AI.

Udvalget peger dog også på, at AI ikke kun er en udfordring. Teknologien kan styrke læring og fungere som en slags superkraft for studerende, men den kan også kortslutte læringsprocesser, hvis den bruges til at springe tænkning, øvelse og faglig fordybelse over.

Anders Malthe-Sørenssen vurderer derfor, at alle studerende fremover får brug for AI-færdigheder, herunder viden om, hvordan sprogmodeller fungerer, hvilke juridiske og etiske rammer der gælder, og hvordan AI påvirker læring og tænkning.

Formand for norsk ai-udvalg: Kunstig intelligens kan både være en superkraft og kortslutte al læring

Et norsk ekspertudvalg er kommet med foreløbige ai-anbefalinger til landets videregående uddannelser. Formanden for udvalget vurderer, at »alle studerende får brug for ai-færdigheder«.

Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at brugen af AI i en eksamenslignende situation kan have vidt forskellige konsekvenser for studerende afhængigt af deres faglige niveau.

Resultatet var markant: De fagligt svagere studerende klarede sig bedre, mens de fagligt stærkere klarede sig dårligere. For nogle gav GenAI struktur, formuleringer og et brugbart sted at starte. For andre skabte det overload ved at tilføre for meget plausibelt materiale, som skulle sorteres og bearbejdes under pres. Pointen er, at god brug af GenAI i undervisning ikke kun handler om bedre prompts, men om at designe opgaver, hvor AI understøtter tænkning i stedet for at forstyrre den. Nogle gange er den vigtigste GenAI-kompetence ganske enkelt at vide, hvornår man ikke skal bruge det.

Studiet er gennemført af blandt andre lektor Carsten Bergenholtz fra Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS og udgivet i tidsskriftet Academy of Management Learning & Education. Omkring 140 studerende deltog i forsøget, hvor de først skulle løse en skriftlig caseopgave uden hjælpemidler. Derefter løste de en lignende opgave, hvor nogle tilfældigt fik adgang til en chatbot, mens andre ikke gjorde. Forskerne brugte den første opgave til at vurdere de studerendes faglige niveau og sammenlignede derefter deres præstationer.

Det korte svar fra studiet er: Ikke alle studerende bliver bedre med hjælp fra GenAI.

It-vest-støttet projekt: Kan GenAI få dygtige studerende til at klare sig dårligere?

Fire forskere fra Aarhus BSS, Aarhus Universitet fik i 2024 støtte af It-vest til at undersøge, hvad der sker, når business school-studerende bruger GenAI i en caseopgave under tidspres og uden et klart facit.

IT Vest

Martin Ågerup, direktør for Skattebetalerne, argumenterer i Ræson for, at AI kan ændre den offentlige sektor markant, og han fremhæver uddannelsessektoren som et af de områder, hvor potentialet kan være størst. I uddannelsessektoren kan teknologisk støtte få betydning for, hvordan tid og ressourcer prioriteres. Hvis AI kan overtage eller understøtte dele af dokumentation, sagsbehandling og rutineopgaver, kan det på skoler og uddannelsesinstitutioner betyde mindre tid på administration og mere tid til elever, undervisning, faglig vejledning og pædagogisk udvikling.

Martin Ågerup vurderer, at uddannelsessektoren muligvis kan opnå omtrent de samme resultater med væsentligt lavere udgifter end i dag. Som et forsigtigt og illustrativt bud nævner han, at udgifterne måske kan reduceres til 20–30 procent af det nuværende niveau, men han understreger, at det vil kræve helt nye måder at indrette sektoren på. Det centrale spørgsmål bliver derfor ikke kun, hvilke AI-værktøjer skolerne kan bruge, men også hvordan undervisning, organisering, opgaveløsning og medarbejderroller skal ændres, hvis teknologien skal skabe reel værdi.

Martin Ågerup: Det er ikke urealistisk, at teknologien kan halvere sundhedsvæsnets omkostninger. I uddannelsessektoren kan gevinsten blive endnu større

Det største problem på vejen er ikke teknologisk – det er politisk. RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, [...]

RÆSON

Ordbogen har lanceret platformen educhat.dk, en AI-assistent udviklet til det danske uddannelsessystem. Samtidig er Ordbogen nomineret til Dataetikprisen 2026.

Tilgangen til educhat er, at alle data behandles og opbevares i Ordbogens eget datacenter i Odense, mens adgangen sker via Unilogin. Dermed undgår man, at elever eller forældre skal oprette private konti.

Direktør Peter Revsbech fortæller, at ambitionen er at fjerne den juridiske usikkerhed, som mange skoleledere har stået med, når elever har brugt udenlandske AI-tjenester uden klare rammer for databehandling.

Platformen er designet til at tilpasse sig den enkelte elevs klassetrin og faglige niveau. Den giver samtidig læreren mulighed for at uploade egne materialer, så svarene forankres i det aktuelle pensum frem for i generelle internetsvar.

Ordbogen arbejder også med muligheder for indtaling og oplæsning som specialpædagogisk støtte for elever med ordblindhed og læsevanskeligheder.

Ny dansk AI-platform giver lærere overblik og elever en hjælpelærer der følger med i undervisningen

Nomineret til Dataetikprisen 2026 lover den nye AI-platform fra Ordbogen A/S at gøre op med årevis af usikkerhed om data og etik i de danske

MagasinetSkolen.dk

Jacob Sherson, lektor ved Aarhus Universitet og leder af Center for Hybrid Intelligence, fortæller i Science Report, at AI er ved at skifte rolle fra redskab til aktiv medspiller, der kan planlægge, koordinere og udføre komplekse arbejdsprocesser. Det betyder, at samfundet ikke kun skal diskutere, hvordan AI bruges, men også hvordan arbejdet skal fordeles mellem mennesker og maskiner.

Hans forskningsfelt, hybrid intelligens, handler om at designe systemer, organisationer og markeder, hvor AI og mennesker samarbejder på måder, der både øger produktiviteten og fastholder den menneskelige dømmekraft.

Han beskriver to mulige fremtidsscenarier frem mod 2050. I det ene bliver samfundet “AI-first”, hvor store dele af vidensarbejdet automatiseres, og mennesker primært fungerer som kontrollanter. I det andet udvikles en hybrid intelligens-økonomi, hvor AI bruges til at skabe og analysere indhold, mens mennesker fortsat formulerer problemer, vurderer løsninger og tager ansvar. I en sådan model bliver kvaliteten af beslutninger vigtigere end produktionshastigheden, og virksomheder kan komme til at konkurrere på tillid, ansvar og menneskelig indsigt frem for alene på effektivitet.

Vores fremtid defineres af AI. Jacob Sherson forsker med et håb om, at der bliver plads til os mennesker - Science Report

AI. AI lover markante fremskridt i produktivitet og beslutningskraft, men rejser samtidig spørgsmål om ansvar og menneskelig dømmekraft. Science Reports sætter fokus om de forskningsfelter, der former fremtidens samfund - set gennem forskernes egne perspektiver på muligheder og dilemmaer

Science ReportRasmus Stochflet Berg

Gymnasiefællesskabet, som består af 29 gymnasier, har modtaget ni millioner kroner fra Villum Fonden til et projekt, der skal efteruddanne 2.500 gymnasielærere i AI og udvikle en fælles “gym-GPT” til eleverne. Bevillingen kommer i forlængelse af en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut tidligere i år, som viste, at 90 procent af gymnasieeleverne bruger AI til skolearbejde, og at 70 procent gør det ugentligt.

Mette Vedel, der er forperson for projektets styregruppe og rektor på Nørre Gymnasium, forklarer, at projektet skal lukke et kompetencegab mellem lærere, elever og selve teknologien. Hun fremhæver samtidig, at en fælles sprogmodel, der lever op til kravene om datasikkerhed, GDPR og AI-regulering, kan modvirke den sociale ulighed, der opstår, når nogle elever får adgang til betalte AI-værktøjer gennem deres forældre, mens andre ikke gør.

Gymnasier går sammen om at udvikle ai-efteruddannelse og fælles ’gym-gpt’ til eleverne

En millionbevilling skal klæde gymnasielærere bedre på til at bruge ai i undervisningen. Det skal ifølge rektor og medlem af Gymnasiefællesskabet mindske et »kompetencegab«.