André Rogaczewski, CEO for Netcompany, siger i en stor artikel i Berlingske, at politikerne undervurderer, hvor stor betydning AI får i de kommende år.

Han peger især på, at mange arbejdsfunktioner kan forsvinde, og at der derfor er brug for klare politiske mål. Derfor foreslår han, at alle borgere skal have adgang til en digital assistent og et digitalt sundhedstjek, så AI i højere grad kan bruges til privatøkonomi, overblik og forebyggelse i sundhedsvæsenet.

Han foreslår også, at administrative stillinger i det offentlige i højere grad skal erstattes af digitale løsninger, og at elever skal have digitale undervisningsassistenter.

På skoleområdet mener han, at debatten ikke kun bør handle om klassestørrelser og rammer, men også om, hvad børn skal lære i en tid, hvor AI bliver en stadig større del af samfundet.

André Rogaczewski har fire forslag til, hvordan kunstig intelligens kan skrives ind i et regeringsgrundlag

Kunstig intelligens har så godt som intet fyldt i valgkampen, men hundrede tusinde arbejdsfunktioner vil blive overflødige allerede i den kommende valgperiode. Derfor bør kunstig intelligens skrives ind i et kommende regeringsgrundlag, mener André Rogaczewski, som selv har fire forslag til, hvordan det kan gøres.

BerlingskeMikkel Fyhn Christensen

Thomas Bolander siger i Berlingske, at AI hurtigt vil forandre samfundet, og at politikerne endnu ikke tager udviklingen alvorligt nok. Han advarer om, at teknologien kan skabe større ulighed og lægge pres på job, især inden for tekst, analyse og kodning. Samtidig understreger han, at AI også kan give store gevinster, blandt andet i form af højere produktivitet og bedre løsninger i et presset sundhedsvæsen.

På skoleområdet er hans vigtigste pointe, at AI skal indgå i undervisningen, og at børn tidligt skal lære at forstå og bruge teknologien. Han mener, at samfundet har brug for, at elever ikke blot møder AI som et værktøj, men også lærer at forholde sig kritisk til, hvordan teknologien påvirker deres måde at tænke, arbejde og lære på.

Professor kan »til en vis grad« forudse udviklingen af kunstig intelligens. Her er, hvad vi skal være opmærksomme på

Få ved mere om kunstig intelligens (ai) end professor Thomas Bolander. Nu kommer han med sit bud på, hvordan teknologien uundgåeligt vil ændre samfundet og nedlægge erhverv – men følger vi med, venter også positive forandringer forude.

BerlingskeMarie-Louise Tønder

I Skolemonitor argumenterer Jesper Graugaard, der er initiativtager til Chromebook-sagen og GDPR-aktivist, for, at folkeskolen mangler både en klar retning og et fagligt grundlag for at indføre AI på en ansvarlig måde. Han peger på, at skoler og kommuner i flere år har haft svært ved at håndtere digital teknologi, især når det gælder databeskyttelse, styring og pædagogisk formål. På den baggrund stiller han spørgsmål ved, om AI overhovedet bør få en større plads i folkeskolen nu.

Manden bag Chromebook-sagen: Mit indblik i skolers og kommuners håndtering af teknologi har gjort mig dybt skeptisk over for ai

Digitaliseringen af folkeskolen bør gavne elevernes læring, beskytte data og give et solidt fundament til at navigere i en fremtid, hvor ai vil forandre arbejdsmarkedet og samfundet, skriver debattør.

I det amerikanske magasin Times Higher Education skriver professor Prince Sarpong i et debatindlæg, at AI ikke bør ses som en erstatning for undervisernes dømmekraft, men som et redskab, der kan understøtte bedømmelse og feedback.

Han argumenterer for, at diskussionen om AI i videregående uddannelser ofte låser sig fast mellem begejstring og modstand, mens en vigtig pointe bliver overset, nemlig at menneskers kognitive kapacitet er begrænset. Når undervisere skal rette mange opgaver eller specialer, falder koncentrationen, og det kan påvirke både kvaliteten, dybden og ensartetheden i bedømmelsen. Derfor mener Prince Sarpong, at AI bør bruges som støtte i bedømmelsesarbejdet frem for som en erstatning for underviserens faglige dømmekraft.

Læs hele debatindlægget her:

AI no substitute for human judgement? Even on your 99th exam script?

Humans’ epistemic arrogance belies the fact that subject knowledge is always incomplete and cognitive bandwidth is strictly finite, says Prince Sarpong

Times Higher Education (THE)Prince Sarpong

I Uddannelsesmonitors valgserie siger Moderaternes undervisnings- og uddannelsesordfører Rasmus Lund-Nielsen, at AI ikke blot er et nyt hjælpemiddel, men en teknologi, der kan overtage vigtige dele af den læring, som uddannelsen skal give eleverne.

Han advarer mod, at elever bruger AI til at skrive opgaver, analysere tekster eller løse problemer på en måde, der svækker deres egen tænkning og dømmekraft. Derfor ønsker han klare rammer for brugen af AI, mere undervisning og flere prøver med pen og papir samt et stærkere fokus på grundlæggende læse, skrive og regnefærdigheder.

Samlet tegner interviewet et billede af et parti, der ønsker mere praksisnær undervisning, mindre central styring og en mere forsigtig tilgang til AI i uddannelsessektoren.

Valgserie: Vi skal være langt mere ai-skeptiske og stadig bruge pen og papir

Rasmus Lund-Nielsen og Moderaterne mener, vi bør være langt mere påpasselige med at lukke ai ind i uddannelserne, og at vi i højere grad bør bruge pen og papir.

I The Conversation UK skriver forskeren Misia Temler, at det er blevet stadig mere fristende at lade AI klare opgaver, som tidligere krævede selvstændig tænkning. Det gælder for eksempel skrivning, opsummering og hurtige svar på spørgsmål.

Hun peger på, at forskning viser, at omfattende brug af AI kan hænge sammen med mere overfladisk informationsbehandling, mindre kritisk engagement og en større følelse af afhængighed. Hendes pointe er dog, at det afgørende ikke er, om vi bruger AI, men hvordan vi bruger det.

Misia Temler forklarer, at mennesker altid har støttet sig til andres viden, og at det i sig selv ikke er et problem. Vi lærer netop gennem støtte fra andre, for eksempel når en lærer hjælper en elev med feedback og vejledning. Men der er forskel på at få støtte til at udvikle sin egen forståelse og at overlade selve tænkningen til andre.

Ifølge artiklen bør AI derfor bruges som et redskab, der understøtter læring, i stedet for at erstatte den.

Læs hele artiklen her:

It’s tempting to offload your thinking to AI. Cognitive science shows why that’s a bad idea

The faster and easier option isn’t always the best.

The ConversationMisia Temler

I et debatindlæg i Skolemonitor opfordrer skoleledere, elever og DI en ny regering til at sætte en tydelig national retning for brugen af AI i folkeskolen. De fremhæver, at AI allerede er blevet en del af mange elevers skolearbejde og lærernes forberedelse, og at spørgsmålet derfor ikke længere er, om teknologien hører hjemme i skolen, men hvordan den kan bruges klogt og ansvarligt.

De ønsker derfor et omfattende og praksisnært forsøgsprogram, hvor folkeskoler systematisk afprøver AI i undervisningen og i evalueringen, så erfaringerne kan bruges som grundlag for politiske beslutninger.

Skoleledere, elever og DI: En ny regering skal skabe retning for ai i folkeskolen

Skoleledere, elever og DI opfordrer en ny regering til at igangsætte et omfattende praksisnært forsøgsprogram, hvor folkeskoler systematisk afprøver brugen af ai i undervisnings- og evalueringsformer.

Forskere fra Københavns Universitet har digitaliseret og analyseret 850 romaner fra perioden 1870 til 1900 ved hjælp af algoritmer og AI. Projektet viser, at vores billede af Det Moderne Gennembrud har været præget af et relativt lille udvalg af kendte forfattere som Herman Bang og Amalie Skram. Når forskerne i stedet undersøger et langt bredere tekstmateriale, dukker der andre temaer, stemmer og værker frem, som tidligere er blevet overset.

Et af de vigtigste fund er, at kvindelige forfattere ikke kun skildrede kvinders liv som præget af undertrykkelse, sorg og afmagt. Denne tendens findes stadig, men analysen peger også på en tydelig strømning, hvor kvinders liv fremstilles mere positivt, blandt andet gennem stærke venskaber og religiøsitet.

Projektet fremhæver samtidig, hvordan AI kan ændre litteraturforskningen ved at gøre det muligt at arbejde med meget store tekstmængder. De digitale metoder har hjulpet forskerne med at identificere glemte romaner og forfattere samt med at nuancere forståelsen af periodens store temaer som køn, ligestilling og religion.

AI afslører oversete strømninger i det moderne gennembruds litteratur | Carlsbergfondet.dk

Carlsbergfondet

I podcasten Undervisning & Formidling tager Anders Peter og Jeppe Bundsgaard fat på spørgsmålet om, hvad et godt læremiddel egentlig skal kunne, og hvordan undervisningen påvirkes af de materialer, lærerne vælger og bruger. Samtalen bevæger sig fra klassiske læremidler og fagdidaktik til AI, motivation, fællesskab og praksisnær læring.

Podcasten kredser blandt andet om, hvordan undervisningen kan blive mere undersøgende, praksisnær og samarbejdsorienteret, og hvad det betyder for synet på både læremidler og teknologi. Den rejser også spørgsmålet om, hvilken rolle AI bør spille i skolen, og hvordan teknologien bedst kan understøtte lærerens didaktiske arbejde.

Det er en samtale for dem, der ønsker at dykke længere ned i forholdet mellem læremidler, undervisning og AI i skolen.

Undervisning og formidling

En podcast, der fokuserer på undervisning og skole. Gæsterne er interessante personer og/eller organisationer, der på hver deres måde forsøger at tænke nyt, inspirere og hjælpe andre på vej, når det gælder den gode undervisning og en skole i verdensklasse.

Castro 2Anders Peter Nielsen

Docent, ph.d. og forskningsleder på læreruddannelsen ved UCN, Preben Olund Kirkegaard, argumenterer for, at AI ikke i sig selv er problemet.

Teknologien kan fungere som en slags konstant feedbackpartner, der kan hjælpe elever med at forklare begreber, strukturere opgaver og udvikle idéer. Men læring opstår først, når eleverne selv bearbejder og forstår de forslag, som AI giver. Derfor er det afgørende, at undervisningen fokuserer på elevernes refleksion og faglige forståelse frem for blot det færdige produkt.

Preben Olund Kirkegaard mener, at undervisningen derfor bør udvikle en egentlig pædagogik for brugen af AI. Lærere skal designe opgaver, hvor refleksion og faglig stillingtagen er centrale, og hvor AI bliver et eksplicit emne i undervisningen.

Eleverne bør lære, hvordan AI fungerer, hvilke begrænsninger teknologien har, og hvordan man kan skelne mellem et sprogligt overbevisende svar og et fagligt korrekt svar.

Forskningsleder: Med ai i gymnasiet har vi fået en ny medspiller – men vi mangler en pædagogik

Ai er ikke gymnasiets største trussel. Den største trussel er, at vi reagerer med regulering i stedet for refleksion, skriver Preben Olund Kirkegaard i dette debatindlæg.

Billund Kommune har brugt over halvandet år på at udvikle en konkret strategi for brugen af AI i skolerne. Målet er at give lærere og elever tydelige rammer, så AI anvendes fagligt relevant, pædagogisk gennemtænkt og med fokus på data og sikkerhed. Som led i strategien skal alle lærere deltage i workshops, og kommunen har taget et lukket værktøj i brug, hvor eleverne kan arbejde med sprogmodeller under mere kontrollerede forhold.

Strategien lægger også vægt på, at AI skal bruges som støtte til idéudvikling og læring frem for som en genvej til færdige svar. Eleverne skal være kildekritiske, tjekke svarene og være åbne om, hvornår de bruger AI. Samtidig viser erfaringerne fra Billund, at arbejdet kræver tid, ledelsesopbakning og grundige afklaringer om blandt andet GDPR, risici og kompetenceudvikling.

Erfaringen fra Billund er samtidig, at arbejdet kræver tid, ledelsesopbakning og grundige afklaringer om blandt andet GDPR, risici og kompetenceudvikling.

Kommune har indført en konkret ai-strategi i skolerne: »Det hjælper at være et sted, hvor der er nogle rimeligt gode retningslinjer«

Billund Kommune har lagt en plan for brug af ai i skolen, men vejen dertil har været lang og kompliceret. Digitaliseringskonsulent har derfor ét godt råd til andre kommuner, der overvejer det samme.

I et debatindlæg i Gymnasieskolen beskriver journaliststuderende Emil Probst et tydeligt dobbeltsyn på AI i uddannelsessektoren. Han fremhæver, at AI-værktøjer kan være en stor støtte i studiearbejdet, fordi de kan hjælpe med at forstå svært stof, skabe overblik over omfattende materiale og give idéer til skriveprocessen. På den måde bliver AI en praktisk sparringspartner, der kan gøre arbejdet mere overskueligt for elever og studerende.

Samtidig advarer han mod, at den voksende brug af AI kan få nogle til at vælge den hurtige løsning frem for selv at tænke, analysere og arbejde sig gennem det fagligt krævende. Han understreger, at det ikke kun handler om dovenskab, men også om et stort arbejdspres, meget pensum og et ønske om at nå sine opgaver til tiden. Pointen er derfor, at AI både kan understøtte læring og risikere at svække den, hvis teknologien bruges som erstatning for selvstændigt arbejde.

Er vi cooked, chat?

Helene-Marselisborg-foto-aspect-ratio-348-234Emil Probst

Forlagsredaktør Maria Appel Bangshøj fra Dafolo peger i Skoleliv på, at AI i stigende grad fylder i skolen, men at arbejdet med teknologien organiseres meget forskelligt fra skole til skole. Nogle skoler har tydelige rammer og en fælles retning, mens andre overlader ansvaret til den enkelte lærer.

Hun sammenligner situationen med indførelsen af læringsplatforme i 2016, hvor mange skoler brugte såkaldte superbrugere til at hjælpe deres kolleger. Erfaringen viste dog, at det var svært at skabe reelt ejerskab hos alle medarbejdere, fordi forandringen var kompleks og krævede meget tid.

Derfor fremhæver hun et dobbelt didaktisk ansvar i arbejdet med AI. Ledelsen skal skabe klare rammer og en tydelig retning for arbejdet, så lærerne ikke står alene med opgaven. Samtidig skal lærerne både bruge AI fagligt i undervisningen og hjælpe eleverne med at forstå, hvornår og hvordan det giver mening at bruge teknologien.

Pointen er, at læring ikke opstår af teknologien i sig selv, men af den måde, undervisningen planlægges og gennemføres på. Derfor bør AI i skolen først og fremmest ses som et ledelsesansvar og en fælles didaktisk opgave.

Redaktør: Ai i skolen kræver stærk ledelse frem for superbrugere

Ledelsen skal have ikke alle svar omkring kunstig intelligens i skolen, men den skal tage ansvar for at skabe fælles rammer, tydelig retning og tryghed i arbejdet, skriver debattør.

Netværket Tech og Trivsel blev dannet i 2022 for at sætte fokus på skærmbrug, techgiganters indflydelse og behovet for regulering. Ifølge skribenterne har den techkritiske dagsorden rykket sig markant siden da. Der er indført mobilfrihed og skærmanbefalinger i skolen, begrænsninger i dagtilbud, investeringer i flere fysiske skolebøger samt politiske initiativer mod deepfakes og sociale medier rettet mod børn.

Nu peger netværket på fem nye udfordringer knyttet til AI, nemlig digital suverænitet, sikkerhed og beredskab, psykologisk trivsel, bæredygtighed og risikoen for kognitiv outsourcing.

De advarer mod afhængighed af udenlandske platforme, energiforbrug fra datacentre og en udvikling, hvor mennesker overlader tænkning og relationsarbejde til AI. Derfor efterlyser netværket en bred debat om regulering og ansvarlig anvendelse af AI.

Læs hele kronikken her:

Techkritisk netværk nedlægger sig: Vi har taget syvmileskridt i kampen mod digitaliseringens skyggesider - Altinget

På få år har den techkritiske dagsorden rykket sig markant i Danmark, og vi har vist, at digitaliseringen ikke er en naturkraft. Nu må vi tage fat på AI’s konsekvenser for demokrati, trivsel og viden, skriver netværket Tech & Trivsel, der nedlægger sig selv efter tre år.

Altinget

I podcasten Lærerværelset sættes der fokus på, hvordan undervisere kan bruge AI uden for klasselokalet. Gæst i episoden er Anja Lea Olsen, cand.scient. i biofysik og lektor i fysik på H.C. Ørsted Gymnasium i Lyngby. Hun har udviklet en række specialiserede chatbots, der hjælper hende med at rette elevopgaver, skrive mails, planlægge undervisningsforløb og analysere data.

For Anja Lea Olsen fungerer chatbotterne som en form for digital assistent, der kan frigive tid i en travl hverdag. De bruges blandt andet til at skabe variation i undervisningen og til at effektivisere administrative opgaver. Dermed bliver AI et redskab, der understøtter lærerens forberedelse og overblik frem for selve undervisningssituationen.

Lyt med her:

Gymnasieforskning: Lærerværelset: #35 Har du også en chatbot, der retter dine elevers opgaver?

Det har Anja. I denne episode undersøger Lærerværelset, hvordan undervisere kan bruge kunstig intelligens uden for klasselokalet.

GymnasieforskningGymnasieforskning

Lars Frisdahl, uddannelseskonsulent hos Fonden for Entreprenørskab, og Mathias Lund, AI-projektleder og læringskonsulent hos CBS, argumenterer for, at AI allerede er en fast del af hverdagen i skoler og på uddannelsesinstitutioner. Derfor er dialog om ansvarlig brug ikke nok. Der er brug for en tydelig pædagogisk og strategisk retning.

De peger på, at AI let skubber undervisningen mod mere output, for eksempel hurtigere afleveringer og flottere produkter. Men mere produktion er ikke det samme som mere læring. Hvis skolen ensidigt fokuserer på det, der kan måles og leveres, risikerer man at svække arbejdet med dømmekraft, forståelse og demokratisk deltagelse. Spørgsmålet bør derfor være, hvem eleverne lærer for, og hvordan deres viden kan skabe værdi for andre.

Debatindlægget fremhæver, at dannelse uden handlekompetence kan blive abstrakt, mens handleorientering uden dannelse kan blive tom produktion. Entreprenørskabs- og innovationsdidaktik nævnes som tilgange, der kan forbinde viden med ansvarlig handling i virkelige sammenhænge. Når elever arbejder med konkrete modtagere uden for skolen, ændres opgavens karakter, fordi formål, etik og målgruppe bliver centrale elementer. På den måde kobles teknologisk forståelse og kritisk dømmekraft til konkret handling.

Uddannelseskonsulenter: Uden dannelse risikerer AI at reducere læring til produktion

Der er brug for at rammesætte den nye teknologi i skolen og på uddannelserne – og det kræver tydelig pædagogisk og strategisk, lyder det fra dagens debattører.

I podcasten Bæredygtig Business taler vært Steffen Max Høgh med medieanalytiker Christiane Vejlø om frygt, håb og ansvar i udviklingen af AI. Samtalen kredser om flere niveauer af bekymring, herunder risikoen for jobtab, trusler mod menneskeheden og mere eksistentielle spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske i en tid, hvor teknologien kan forlænge livet og ændre vores relationer. I forhold til skolen understreges vigtigheden af undervisning i konsekvensanalyse, kildekritik og etik, så flere end de teknologisk interesserede elever får indsigt i AI.

I et interview til Udddannelsesmonitor forkarer Flemming B. Olsen, som i mere end 15 år har forsket i lektier og har skrevet ph.d. om emnet ved Syddansk Universitet, mener, at det ikke længere giver mening at lade elever på ungdomsuddannelser lave hjemmearbejde. Ifølge ham har udviklingen inden for AI gjort problemstillingen akut, fordi mange elever bruger AI til at løse deres opgaver derhjemme.

Samtidig afviser han, at hjemmearbejde i sin nuværende form nødvendigvis lærer elever at arbejde selvstændigt. Mange oplever lektier som en tvang i fag, de ikke interesserer sig for, og vælger derfor AI som genvej. Hvis arbejdet foregår i skolen, kan læreren følge processen, tale med eleverne om deres brug af AI og i højere grad bedømme arbejdsprocessen frem for det færdige produkt.

Forslaget vil ændre lærerrollen. Lærere skal i højere grad vurdere proces, refleksion og brug af værktøjer frem for kun det endelige resultat. Ifølge Flemming B. Olsen kræver det nye løsninger, som kan variere fra fag til fag, men han peger på projekter, hvor modellen allerede er afprøvet med positive erfaringer.

Lektieforsker opfordrer til at fjerne lektielæsning: Det giver ikke længere mening

Det er – særligt på grund af kunstig intelligens – på tide at fjerne lektielæsningen fra hjemmet og flytte det over i skolen, vurderer lektieekspert.

Psykolog Johnny Werngreen skriver i et debatindlæg i Politiken, at det mest bemærkelsesværdige ved EVA’s nye undersøgelse ikke er, at gymnasieelever bruger AI, men at skolesystemet stadig er indrettet, som om de ikke gør. Gymnasiet er eksamensstyret, og når prøverne stadig bygger på en logik fra før AI, følger undervisningen med. Resultatet er, at elever oplever opgaverne som meningsløse ritualer frem for reel læring.

Han er kritisk over for undervisningsminister Mattias Tesfayes udtalelser om “åndsfyrsterne i rektorkredse”, som han mener implicit placerer ansvaret hos skolerne, mens ministeriet selv beholder styringsredskaberne. Rektorer kan fortolke og justere, men de kan ikke på egen hånd ændre eksamensformer eller nationale mål.

Løsningen kræver, at prøveformer gentænkes, at læringsmålene bliver tydeligere, og at skolerne får et egentligt mandat til at afprøve nye evalueringsformer. Fortsætter man som nu, vil det ende med, at eleverne bebrejdes for at navigere rationelt i et system, der ikke har indrettet sig efter den virkelighed, de lever i.

Selvfølgelig bruger gymnasieelever ai til eksaminer og afleveringer. Indret dog systemet derefter

Hvis værktøjerne findes, må prøverne måle det, mennesker kan med værktøjerne og ikke uden dem.

Politiken - Den levende avis

Anja Lea Olsen skriver i Gymnasieskolen om, hvordan generative AI-værktøjer har udfordret tilliden til de store skriftlige opgaver som dokumentation for elevernes selvstændige kompetencer.

Hvis AI ses som et snydeproblem, peger løsningen mod mere kontrol og overvågning, men det kan skabe mistillid og kunstige arbejdsvilkår.

Hvis AI derimod integreres åbent, øges relevansen i forhold til videregående uddannelser og arbejdsmarkedet, men det ændrer samtidig, hvad karakteren måler og gør bedømmelsen mere kompleks.

Med henvisning til VIVE’s evaluering fremhæves det, at elever bruger AI nuanceret og ofte oplever uklarhed om reglerne. Pointen er, at vi ikke kan maksimere kontrol, retfærdighed, autenticitet og gennemførlighed på én gang. AI og bedømmelse er derfor ikke et problem med en endelig løsning, men et grundvilkår der kræver bevidste prioriteringer.

AI og skriftlige opgaver – hvad nu hvis vi stiller det forkerte spørgsmål?

Anders-Skov-Sigsgaard-blogger-scaled-aspect-ratio-348-234Anja Lea Olsen