I en kronik i Information skriver lektor Søren Otto, at diskussionen om ChatGPT og forbud overskygger spørgsmålet om gymnasiets rolle i et samfund præget af AI. Han argumenterer for, at adgang til information ikke længere er flaskehalsen. Skolen må i stedet udvikle elevernes kritiske dømmekraft, så de kan vurdere kvaliteten og forudsætningerne for AI-genererede svar.

Læs kronikken her:

Et forbud mod ChatGPT løser intet for et gymnasium uden kritisk tænkning

Kunstig intelligens afslører spændingen mellem fortidens skolemodel og fremtidens behov. Gymnasiet skal ikke kun give elever viden, men udvikle deres kompetencer til at navigere og analysere dens overflod

Dagbladet InformationSøren Otto

I en podcast fra Altinget diskuterer Caroline Tranberg og Frida Flinch debatten på Sorø-mødet. Undervisningsminister Magnus Heunicke bad her uddannelsestoppen om input til en national AI-strategi og præsenterede sin strakspakke mod snyd med AI.

Lyt til podcasten her:

Heunickes topmøde endte i en debat om, hvor “amish” skolen skal gå - Altinget

Undervisningsministeren havde inviteret 150 topfolk fra uddannelses Danmark til det traditionsrige Sorø-møde for at diskutere AI i skolen. I dagens podcast kommer du med inden for murene og får forklaret, hvorfor debatten endte med at handle om, hvor skolen skal stille sig på en skala fra Elon Musk til Amish.

AltingetCaroline Tranberg

I Information gennemgår Louise Schou Drivsholm et lynudgivet MIT-studie ledet af Nataliya Kosmyna. Her skrev 54 deltagere korte essays med ChatGPT, Google uden AI eller helt uden hjælp, mens forskerne målte aktiviteten i 32 hjerneområder. ChatGPT-gruppen havde markant lavere hjerneaktivitet, klarede sig dårligere og følte mindre ejerskab over teksterne.

Nataliya Kosmyna efterlyser hurtigere regulering og advarer om, at AI-brug kan svække kritisk tænkning og problemløsning.

Et amerikansk studie viste det sort på hvidt. Når vi bruger kunstig intelligens, er hjernen nærmest … slukket

Resultatet er måske ikke så overraskende, men konsekvenserne kan blive omfattende

Dagbladet InformationLouise Schou Drivsholm

Ingeniøren advarer i sin leder mod at give folkeskolens elever fri adgang til ChatGPT og lignende generativ AI. Budskabet er, at for tidlig brug risikerer at underminere grundlæggende færdigheder. De anbefaler at trække på erfaringerne fra iPad-udrulningen 2012–2016 og kræver dokumenterede gevinster, før AI rulles bredt ud i folkeskolen.

Vi må ikke gentage iPad-katastrofen: ChatGPT skal ud af folkeskolen | Ingeniøren

Så er vi her igen.Sommerferien er slut, børnene er tilbage i skolen, og alle de voksne er på herrens mark i forhold til hvor meget eller hvor lidt, de skal lade ungerne bruge en ny og tilsyneladende smart teknologi.Imens undervisningsminister Magnus Heunicke (S) på falderebet i sidste uge lancerede en straks-pakke til de danske gymnasier, der skal forhindre den værste AI-snyd på den korte bane, mangler regeringen stadig at fremlægge en samlet strategi for kunstig intelligens på tværs af den danske uddannelsessektor.Der kan være mange nuancer i, hvordan AI kan understøtte læring på de videregåe

IngeniørenAdam Fribo

I et debatindlæg i Skolemonitor advarer Carlo Grevy om Alexander von Oettingens sammenligning af skolen med AI. Alexander Von Oettingen er rektor for UC Syd og var forperson for ekspertgruppen bag beslutningsgrundlaget for Fagfornyelsen.

Adaptive platforme kan tilpasse forklaringer, registrere fejl og give automatisk feedback. Carlo Grevy frygter, at teknologien vil overtage den faglige formidling, mens læreren får ansvar for omsorg og fællesskab, og eleverne optimeres til målbare resultater.

Forfatter og ph.d.: Tankeeksperiment om skolen som ai er bekymrende

Påstanden om, at skolen selv er en form for kunstig intelligens, kommer ikke fra sidelinjen, men fra en central figur i skoleverdenen – og dermed får forståelsen institutionel kraft, skriver debattør.

Carlo GrevyPh.d., forfatter og leder af Institut for Skole og Liv13. august 2026kl. 05.38

DI Digital opfordrer politikerne til at inddrage ed-tech-leverandører, når regeringen forhandler en national AI-strategi for skole- og uddannelsessektoren. Organisationen advarer mod en strategi, som alene består af restriktioner, og efterlyser viden om teknologiens muligheder og begrænsninger i undervisningen. DI Digital fremhæver også behovet for at efteruddanne lærerne og hjælpe dem i gang med værktøjerne.

Glem ikke den digitale branche, når skolens AI-strategi skal skrives - DI Digital

Regeringen er i gang med en national strategi for kunstig intelligens i hele uddannelsessektoren. Der er mange reelle bekymringer ved AI i skolen, men skal vi finde løsninger, der virker i praksis, bliver politikerene nødt til at inddrage de leverandører, der kender teknologien og ved, hvordan den skal bruges rigtigt i undervisningen.

Dansk Industri

På SDU's hjemmeside stiller professor Ane Qvortrup tre spørgsmål, som både elever, lærere og forældre bør interessere sig for. I artiklen fremlægges de foreløbige resultater fra evalueringen af Undervisningsministeriets fire AI-initiativer.

• 60 % angiver, at "der er mange, der bruger AI-apps/chatbots til at snyde med deres skolearbejde"
• 37 % svarer "enig" eller "meget enig" til, at de "har svært ved at undvære AI-værktøjer til at hjælpe mig i gang, når jeg udarbejder skriftlige opgaver"
• 27 %: "Jeg har svært ved at undvære AI-værktøjer til at finde fejl i mine tekster"
• 22,3 %: "Jeg har svært ved at undvære AI-værktøjer til at forkorte tekster" Kun
• 17 % mener, at "brug af AI-værktøjer står i vejen for min læring"

Herudfra forklarer Ane Qvortrup, at det blandt andet handler om at have klare grænser og sikre, at der tales om, hvordan AI bruges, og hvilke regler der gælder, men også om, hvordan AI påvirker elevernes faglige trivsel, og hvordan AI påvirker elevernes skriftsprog.

Er AI blevet dit barns nye lektiemakker?

De fleste gymnasieelever bruger AI i skolearbejdet. Professor Ane Qvortrup peger på tre spørgsmål, som elever, lærere og forældre bør kende.

sduanhoesdu.dk

I podcasten Undervisning og Formidling spørger Anders Peter Nielsen Malte Von Sehested om hans indtryk fra Sorø-mødet, hvor politikere, lærere, elevrepræsentanter og aftagere drøftede AI i uddannelse.

Malte Von Sehested fremhæver især behovet for hurtig opkvalificering af lærerne og prøver, som afspejler det, eleverne skal kunne.

Ifølge Malte Von Sehesteds gengivelse har 90–95 procent af gymnasieeleverne brugt AI, og 67 procent af dem oplevede selv deres brug som snyd. Han advarer mod, at eleverne bruger AI til at springe læringsarbejdet over. Eksempler fra Estland og Norge indgik også i mødet, hvor deltagerne drøftede behovet for hurtig handling og løbende justeringer.

Malte var med til Sorø-mødet – hør hans oplevelser og tanker

Undervisning og formidling · Episode

Spotify

I et debatindlæg i Version2 skriver Malte Clausen, at en Microsoft-opdatering aktiverede Copilot i Sundhedsdatastyrelsens Outlook uden en lokal beslutning eller forudgående risikovurdering. Aktiveringen muliggjorde et databrud, som styrelsen anmeldte til Datatilsynet den 13. maj.

Ingen valgte Copilot: Sagen hos Sundhedsdatastyrelsen viser et hul i hele AI-debatten | Version2

Ansvar forudsætter en beslutning og et navn under den. Men sagen om en Microsoft-opdatering, der har koblet AI-assistenten Copilot til Sundhedsdatastyrelsens Outlook – og dermed forårsaget et databrud i styrelsen – illustrerer, hvordan AI komplicerer den traditionelle tilgang. For Copilot fulgte med den Microsoft 365-licens, som myndighederne allerede havde. Ingen købte værktøjet. Ingen skrev en business case. Ingen lavede en risikovurdering forud, for ingen vidste, at der var noget at vurdere. Funktionen ankom med en opdatering.Styrelsen anmeldte selv bruddet til Datatilsynet den 13. maj.

Version2Malte Clausen

I The Christian Science Monitor skriver Aaron Glantz, at amerikanske skoledistrikter køber flere AI-produkter fra startups og techgiganter. Markedet for AI i K-12 nåede 730 millioner dollars i 2026 og forventes at vokse med 40 procent om året, men mange kommercielle værktøjer mangler uafhængige, randomiserede forsøg, som dokumenterer deres pædagogiske effekt.

Studier fra Stanford og Wharton advarer om svækket selvstændig tænkning og faldende præstationer, når elever ikke længere har adgang til AI. USA har ingen føderale standarder på området. Derfor står skoledistrikterne selv med ansvaret for at vurdere værktøjernes effekt, sikkerhed og behandling af elevdata.

Education’s AI ‘gold rush’ comes with risks for students

As Silicon Valley titans and startups cash in, educators and parents struggle to decide which artificial intelligence tools help – or harm.

The Christian Science MonitorAaron Glantz

I Information skriver Louise Schou Drivsholm, at regeringen har præsenteret en strakspakke mod AI-snyd i gymnasierne. Pakken indfører mundtlige forsvar til alle større skriftlige hjemmeopgaver og overvågning af elevers skærme under eksamen. Gymnasierne opfordres også til at lade elever lave flere skriftlige opgaver på skolen, mens regeringen varsler en national AI-strategi for hele skole- og uddannelsessektoren.

Louise Schou Drivsholm advarer om, at udviklingen truer dannelse og kritisk tænkning. Hun beskriver ”faglig sorg” blandt erfarne lærere og nævner faldende skriftlige eksamenskarakterer. Derfor efterlyser hun akut handling for de tusindvis af elever, som begynder i 1.g i næste uge. På længere sigt skal unge lære at bruge AI konstruktivt uden at overlade deres tænkning til teknologien.

Heldigvis har vi en regering, der forstår, hvilken trussel AI udgør mod vores uddannelsessystem

Det kræver akut handling, hvis ikke vi skal ende med en fortabt AI-generation, som måske er eksperter i at prompte, men som ingen chance har for at forholde sig til det, maskinerne spytter ud

Dagbladet InformationLouise Schou Drivsholm

I Folkeskolen skriver Naja Dandanell om endnu ikke offentliggjorte tal fra Grundskolepanelet. De viser, at 44 procent af eleverne i 6. og 8. klasse bruger chatbots i skolearbejdet, mens 23 procent bruger dem til at få svaret i stedet for selv at løse opgaven.

Tallene blev præsenteret på Sorømødet. Her efterlyste politikere hurtigere arbejde med en national strategi og diskuterede skriftlige opgaver i skoletiden, retningslinjer samt prøver og vurderingsformer.

Nye tal: Hver fjerde elev får AI til at løse skoleopgaver

Elever og studerende gjorde stærkt indtryk på politikerne ved årets Sorømøde. Moderaternes ordfører vil tilbage til undervisning med pen og papir.

FolkeskolenKaren Ravn

I et debatindlæg i Weekendavisen argumenterer Merete Riisager og Christian Stadil for, at AI først og fremmest skal være pensum. Elever skal forstå sprogmodellers virkemåde, bias og begrænsninger, før de bruger teknologien som fagligt hjælpemiddel.

Under princippet “Skills before screens” foreslår forfatterne forberedelse hjemme og faglig bearbejdning i undervisningen. De anbefaler desuden skriftlige prøver uden digitale hjælpemidler, mundtlige prøver med fokus på argumentation samt kontrollerede case-prøver.

Vejen til viden

Sorø-møde. AI skal ind i pensum – og ud af elevens opgave.

WeekendavisenMerete Riisager

DR skriver, at datacentre brugte anslået 4,5 billioner liter vand i 2025. Ifølge FN-universitetets rapport stod AI for cirka 20 procent af datacentrenes elforbrug, og andelen ventes at nå 40 procent i 2030.

Adjunkt Raghavendra Selvan fra Københavns Universitet beskriver, hvordan nye datacentre presser vandressourcerne i blandt andet Bengaluru. Forskerne efterlyser mere åbenhed fra virksomhederne og fremhæver kølesystemer med lukket kredsløb som et dyrere, men vandbesparende alternativ.

Den samlede miljøpåvirkning fra AI-datacentre er drastisk undervurderet, siger forsker

Vi har i den brede offentlighed været blinde for de miljømæssige omkostninger ved kunstig intelligens og datacentre, påpeger FN-rapport. Ekspert er enig.

DRAnders Dall