I et debatindlæg i Nordjyske argumenterer Preben Olund Kirkegaard, docent og forskningsleder ved læreruddannelsen på UCN, for at AI ikke svækker lærerens rolle, men tværtimod gør den endnu vigtigere. AI bruges i stigende grad af både elever og lærere, men teknologien ændrer grundlæggende, hvordan undervisning og læring foregår. Elever får svar fra en teknologi, som ikke forstår, vurderer eller tager ansvar. Det gør det vanskeligere for læreren at følge elevens læringsproces og stiller samtidig større krav til elevens dømmekraft.

Preben Olund Kirkegaard fremhæver, at læreren i stigende grad skal guide eleverne til at skelne mellem rigtige og forkerte svar, forstå hvad kvalitet er og styrke deres kritiske sans. Læreren bliver i mindre grad leverandør af information og i højere grad vejleder i fortolkning og refleksion.

AI i skolen ændrer lærerens rolle, men gør den ikke mindre vigtig

NordjyskePreben Olund Kirkegaard

TV 2 har talt med rektor Brian Juul om det opslag, han delte på LinkedIn, hvor han udtrykker bekymring over elevernes brug af AI i undervisningen. På Slotshaven Gymnasium har 11 elever i 3.g fået skriftlige advarsler for at bruge AI som en genvej i forbindelse med en større skriftlig opgave. Brian Juul vurderer, at opgaverne er skrevet i et sprog og med begreber, som eleverne ikke selv ville bruge. Han ser det som tegn på, at AI bliver anvendt uden at eleverne forstår indholdet.

Brian Juul mener, at problemet ikke kun gælder hans skole. Han oplever, at mange gymnasier står med samme udfordring, og han peger på, at der mangler klare politiske retningslinjer for, hvordan AI skal anvendes i undervisningen. Det skaber usikkerhed og en uens tilgang på tværs af skoler.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye anerkender problemstillingen. Han fortæller, at der allerede er igangsat forskellige initiativer. Det omfatter blandt andet eksamener, hvor eleverne skal bruge papir og blyant. Derudover bliver nye tiltag testet lokalt, før man beslutter, om de skal indføres i hele landet.

Læs hele Brian Juuls opråb på TV 2:

Rektor i opråb om snyd med AI på gymnasier

Brugen af kunstig intelligens skaber forvirring , mener gymnasieelever.

TV 2 DANMARKUlrikke von der Recke Beckmann

En Ritzaunyhed, som deles i flere aviser, fortæller, at 770 studerende siden 2023 er blevet bortvist fra svenske universiteter for at bruge AI til snyd.

I 2025 alene drejer det sig om 467 bortvisninger, ifølge en ny opgørelse fra det svenske medlemsmagasin Universitetsläraren. Hertil kommer 75 advarsler for brug af AI. Stockholms Universitet topper listen med flest sager, hvilket tilskrives både universitetets størrelse og øget opmærksomhed på problemet. Underviserne har her fået kurser, workshops og vejledninger i korrekt brug af AI.

Også andre universiteter, herunder Linköping, melder om flere AI-relaterede disciplinærsager og justering af undervisnings- og eksamensformer. I alt har 27 ud af 35 undersøgte videregående uddannelsesinstitutioner ændret eksamensformerne som følge af AI.

Sverige er dermed et af de lande i Europa, hvor universiteterne reagerer mest systematisk på AI-snyd.

770 personer er blevet bortvist for AI-snyd i Sverige

Alene i år er 467 personer blevet bortvist for at snyde med AI på de videregående uddannelser i Sverige.

Kristeligt DagbladRitzau

Studenternas AI-fusk mer än fördubblat - Universitetsläraren

Sedan 2023 har 770 fall av fusk med hjälp av AI-verktyg lett till avstängning vid landets lärosäten, 467 av dem har skett i år. De flesta universitet och högskolor har nu förändrat sina examinationsformer i någon utsträckning, visar Universitetslärarens granskning.

UniversitetslärarenLinus Hellerstedt

På folkeskolen.dk fortæller to lærere, hvordan de bruger AI som støtte i forberedelsen og i arbejdet med undervisningsdifferentiering.

Sandra Rygaard og Julie Brahe Hansen oplever begge, at AI giver dem mere tid og bedre overblik i forberedelsen, samtidig med at det bliver lettere at tilpasse undervisningen til elevernes forskellige niveauer.

AI bruges som sparringspartner, idéudvikler og redskab til at skabe differentierede undervisningsforløb. Begge lærere understreger, at teknologien skal anvendes med faglig dømmekraft og altid tilpasses den konkrete elevgruppe.

De opfordrer samtidig flere lærere til at afmystificere teknologien og afprøve AI på samme måde, som man arbejder med læremidler. Det handler om at tilpasse materialet og gøre det til sit eget, så det stemmer overens med elevernes behov og undervisningens formål.

Lærere: Kunstig intelligens giver os mere tid til de sjove forberedelses­opgaver

AI kan hjælpe med den tidskrævende undervisningsdifferentiering, når du forbereder din undervisningen. På den måde får du frigjort tid til de mere sjove forberedelsesopgaver, fortæller to lærere.

FolkeskolenLudvig Riber Have

AI og virtuelle undervisere vinder frem i britiske skoler, hvor teknologien bruges til at afhjælpe lærermangel og mindske arbejdspresset. På The Valley Leadership Academy undervises eleverne i matematik af en lærer, der befinder sig 300 km væk, og det har ført til strejker blandt skolens ansatte.

Matematiklærer Emily Cooke formulerer bekymringen på denne måde

Will your virtual teacher be there to dance with you at prom, hug your mum during results day, or high-five you in the corridor because they know you won the match last night?

Hun og mange andre mener, at skærmbaseret undervisning ikke kan erstatte den menneskelige kontakt og støtte, som fysisk tilstedeværende lærere giver.

Are remote teachers and AI deepfakes the answer to recruitment issues?

From deepfake teachers to remote maths lessons - how are schools using tech and AI in the classroom?

BBC News

Folkeskolen.dk skriver, at hver femte censor i historie på læreruddannelsen i år har registreret brug af AI i eksamensopgaver. Brugen er steget markant siden sidste år, og i halvdelen af tilfældene har det skabt problemer i bedømmelsen.

Rune Christiansen, formand for censorkorpset i historie, peger på, at der mangler fælles retningslinjer for, hvordan AI må anvendes i opgaverne.
Historiefaget er særligt sårbart over for snyd med AI, fordi kildekritik er en central kompetence. Mange af de problematiske tilfælde skyldes manglende kildeangivelser eller såkaldte kildehallucinationer, hvor AI opfinder artikler, der ikke eksisterer. Censorerne opdager også mistænkelig brug af AI, når sproget ændrer karakter eller når opgaven fremstår usammenhængende.

Hver femte censor i historie på læreruddannelsen rapporterer om AI-brug

Brugen af generativ kunstig intelligens i de lærerstuderendes eksaminer i historie er eksploderet. Censorformand efterlyser retningslinjer.

FolkeskolenAndreas Brøns Riise

Djøfbladet skriver, at flere studier på Aarhus Universitet ændrer eksamensformerne for at imødekomme de udfordringer, AI medfører. Hjemmeopgaver erstattes i stigende grad af fysiske stedprøver og mundtlige eksamener. Det sker både for at forhindre snyd og for at beskytte de studerende mod ubegrundede beskyldninger om AI-brug.

Universitetet har opgivet AI-detekteringsværktøjer, da de ikke er præcise nok og satser i stedet på overvågning og kontrol i fysiske eksamenssituationer.
Undervisere og studerende efterlyser klarere retningslinjer for, hvornår og hvordan AI må anvendes i opgaver og eksamener. AI bliver samtidig en naturlig del af undervisningen fremover, og universitetet arbejder derfor på at integrere brugen af AI i fagbeskrivelser og studieordninger.

Studier ændrer eksamener pga. AI

Kunstig intelligens er nu så fast en del af studerendes hverdag, at mange studier er nødt til at lave om på eksamensformerne. Det skal både forhindre snyd og beskytte de studerende mod falske anklager.

DjøfbladetJulius Krause

Et nyt toårigt projekt skal hjælpe danske medier med at arbejde mere strategisk og innovativt med AI.

Projektet har modtaget 4,2 millioner kroner i støtte fra Google News Initiative og ledes af Center for AI ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) i samarbejde med Instituttet for Fremtidsforskning. Målet er at klæde redaktioner bedre på til at bruge AI på en meningsfuld måde i det daglige arbejde og samtidig lægge grunden for fælles innovation med fokus på fremtiden på tværs af mediebranchen.

Efter planen skal projektet levere en række af outputs, der både understøtter læring, deling og videreudvikling. Herunder:

• AI Readiness Scorecard, som er et enkelt værktøj, der gør det lettere for redaktioner at se, hvor de står, og hvor der er udviklingsmuligheder.
• Ethics Toolkit med redskaber, der gør det nemmere at håndtere de etiske spørgsmål, der følger med AI.
• Playbook med metoder og anbefalinger.
• Ressourcebibliotek, der samler materialer fra hele forløbet.

Pengene fordeles med 2,7 millioner kroner til DMJX, 1 million til Instituttet for Fremtidsforskning og 500.000 kroner til fælles formidling. Selvom finansieringen stammer fra Google, er det understreget, at projektet forbliver uafhængigt og ikke påvirkes udefra.

Læs mere her:

Millionstøtte til AI-udvikling i danske medier | Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - DMJX

Center for AI ved DMJX og Instituttet for Fremtidsforskning har sammen fået en bevilling fra Google News Initiative til et toårigt program, der skal sætte gang i eksperimenter og kompetenceudvikling p

Danmarks Medie & JournalisthøjskoleDan Hansen Presse- og kommunikationsansvarlig

DR skriver, at falske nyheder om Flügger og sanktioneret maling til Rusland spredte sig i november via hackede hjemmesider i blandt andet Kirgisistan, Kenya og Brasilien. Siderne fik tilføjet manipulerede overskrifter, som Googles robotter opfattede som troværdige. AI-modellen Gemini begyndte derefter at gengive historierne som fakta og afvise DR’s afsløringer som ondsindede beskyldninger.

It-sikkerhedseksperter kalder det AI-forurening. Det betegner en målrettet manipulation hvor falske signaler fra tilsyneladende troværdige kilder får AI-modeller til at acceptere usande fortællinger. Mistanken retter sig mod Rusland som ifølge forskere længe har forsøgt at påvirke chatbots og AI-systemer.

Flügger afviser enhver involvering og Google oplyser at de bekæmper vildledning men ikke kunne genskabe det konkrete eksempel.

Pludselig dukkede nyhed op, der kaldte Flügger-beskyldninger for ‘ondsindede’: ‘Googles AI er blevet forgiftet’

Russere forsøger at manipulere og misinformere om dansk sanktionssag, vurderer eksperter.

DREmil Søndergård Ingvorsen

Den danske chatbot Lex, som specialiserer sig i at give adgang til faktabaseret viden, skifter i december 2025 fra ChatGPT til open source-baserede AI-modeller. Bag beslutningen ligger et ønske om øget datasikkerhed, større gennemsigtighed og uafhængighed af amerikanske techgiganter som OpenAI.

De nye modeller som chatbotten fremover baserer sig på er væsentligt mindre end ChatGPT. Det betyder også at svarene i nogle tilfælde kan være af lidt lavere kvalitet. Alligevel fremhæver forskere at skiftet giver en række væsentlige fordele. Modellerne bruger markant færre ressourcer og det resulterer i en væsentligt lavere miljøbelastning.

Samtidig bliver løsningen hostet lokalt. Søgemodellen kører på Aarhus Universitets egne servere og genereringsmodellen hostes i EU.

Lex-chatbotten skifter motor – Mere Lex

Fra OpenAI til Gemma I december 2025 migrerer den danske chatbot væk fra OpenAI over til en open source-model, Gemma, der kan hostes lokalt. Når den danske chatbot skifter den bagvedliggende “motor” ud med en åben sprogmodel, gør det os mindre sårbare, siger Ole Mølgaard, sekretariatschef på Lex.. “Et væsentligt formål med udviklingen af den danske chatbot er at gøre os mindre afhængige af udenlandske techgiganter, hvis værdier og forretningsmodeller, vi ikke […]

Mere Lex

Filosoffen Thomas Telving retter i et debatindlæg i Politiken en skarp kritik af OpenAI's udbredelse af ChatGPT og kalder de seneste tre år en gigantisk pædagogisk trafikulykke.

Han sammenligner lanceringen af ChatGPT med at sende 100 millioner biler ud på vejene uden færdselsregler, kørekort og infrastruktur. Hovedpointen er, at når elever bruger AI til at skrive for sig, mister de den sproglige træning, som ifølge filosoffen John Dewey er afgørende for at udvikle klar tænkning.

Han henviser til det velkendte princip om kognitiv aflastning, hvor brugen af en lommeregner gjorde os dårligere til hovedregning, og hvor AI risikerer at svække vores evne til at tænke.

Som modtræk foreslår han tre indsatsområder.

1. Styrk elevernes motivation og tilpas evalueringerne, så det ikke kan betale sig at lade AI skrive opgaverne.
2. Bevæg jer væk fra generelle chatbots, og udvikl i stedet AI, der er målrettet læring.
3. Genoptræn elevernes koncentration gennem faste læsesessioner.

Filosof:I tre år har vi været vidner til en gigantisk pædagogisk trafikulykke

For tre år siden besluttede et amerikansk teknologifirma, at vores børn ikke længere skulle lære at skrive. Skriftsproget kan stadig reddes, men kun hvis vi synes, det er vigtigt nok.

Politiken - Den levende avis

Den nyeste rapport fra Future of Life Institute, AI Safety Index Winter 2025, vurderer sikkerhedsarbejdet hos otte af verdens førende AI-virksomheder og konkluderer, at sikkerhedsforanstaltningerne langt fra matcher de hastigt voksende teknologiske evner.

På en skala, der svarer til det amerikanske karaktersystem, opnår kun tre virksomheder karakteren C eller C+. Det svarer til middel, mens de øvrige får D eller lavere.

Anthropic ligger samlet øverst med karakteren C+ og udmærker sig især i kategorierne informationsdeling (A-) og risikovurdering (B), mens xAI, Meta og Alibaba Cloud er blandt de dårligste til at beskytte mod aktuelle skader og til at implementere grundlæggende sikkerhedsrammer.

AI Safety Index Winter 2025 - Future of Life Institute

The Winter 2025 edition of our AI Safety Index, in which AI experts rate eight leading AI companies on key safety and security domains.

Future of Life Institute

CAISA, Det Nationale Center for AI i Samfundet, har netop udgivet et forskningsbrief der kortlægger danskernes brug af og holdninger til generativ AI i 2025. Briefet er baseret på en international spørgeskemaundersøgelse med over 2.000 danskere og giver et detaljeret indblik i, hvor hurtigt AI-værktøjer som ChatGPT, Gemini og Copilot er blevet en del af hverdagen for mange.

Brugen er steget markant siden 2024. I 2025 har 34 % af voksne danskere brugt mindst ét AI-værktøj i løbet af den seneste uge, hvilket er en fordobling på blot ét år. ChatGPT er klart mest udbredt, især blandt unge og højtuddannede. Mange bruger AI til at få information eller skabe indhold, mens kun få bruger det til at få nyheder. Samtidig oplever over halvdelen AI-genereret indhold i søgemaskiner uden aktivt at have opsøgt det.

Tilliden til AI er blandet. De mest brugte værktøjer som ChatGPT og Copilot har generelt flere tilhængere end skeptikere, mens AI fra sociale medier som Meta AI og Snapchat møder stor mistillid. Generelt er det dog kun et mindretal, der har en stærk holdning, og næsten halvdelen føler sig ikke godt informeret om AI.

Når det handler om forventninger til AI’s konsekvenser, er danskerne mere optimistiske end borgere i for eksempel Frankrig og Storbritannien. Især unge ser positivt på, hvad AI kan betyde for deres eget liv og samfundet. Men tilliden er lav, når det handler om politikeres og myndigheders brug af AI.

Find hele forskningsbriefet her:

CAISA | Brugen af generativ KI i Danmark 2025

Research brief | Læs denne og andre forskningsudgivelser fra Det Nationale Center for AI i Samfundet (CAISA).

Brugen af generativ KI i Danmark 2025

En ny undersøgelse fra Humaniora og Teologi på Københavns Universitet viser, at 46 % af de studerende aldrig har oplevet undervisning med fokus på generativ AI. Dette sker på trods af, at 74 % af dem, der bruger teknologien, aktivt inddrager den i deres studie.

Rapporten, der bygger på svar fra 353 studerende, afslører en klar efterspørgsel efter mere åbenhed. 61 % ønsker at tale om potentialer og risici i undervisningen, og næsten halvdelen er bekymrede for at komme til at overtræde reglerne ved et uheld. De studerende bruger primært chatbots til at få forklaret begreber, brainstorme idéer og udarbejde resuméer, men de savner vejledning i, hvad der er tilladt.

Undersøgelsen peger også på et læringsdilemma, hvor 63 % ser AI som et nyttigt redskab, men mange er bekymrede for balancen mellem hjælp og erstatning for egen indsats. Studerende med ordblindhed fremhæver dog teknologien som særligt frisættende.

Rapporten anbefaler, at universiteterne aftabuiserer emnet og skaber rum for dialog.

Studerendes erfaringer med, brug af og perspektiver på Generativ AI: ved Det Humanistiske og Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, foråret 2024.

Københavns Universitets ForskningsportalPedersen, Annette

Radar skriver, at AI-chatbots som Google Gemini og Microsoft Copilot er blevet udrullet på danske skoler, når techgiganterne har besluttet det, uden at skoler eller ministeriet er blevet informeret.

Det har fået Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, til at efterlyse en klar vision og en tydelig politik på området. Hun opfordrer derfor undervisningsministeren til at inddrage Alliancen for Teknologiforståelse i arbejdet med at formulere de fremtidige rammer.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye erkender problemet og vil nu tage kontakt til digitaliseringsministeren og KL for at undgå en gentagelse af tidligere tiders naive digitaliseringsbegejstring.

AI udrulles i skoler, når Big Tech trykker på knappen: »Vi kører mod afgrunden« | Radar

Skoleledere og eksperter efterspørger en egentlig AI-politik for folkeskolen. Lige nu bestemmer de amerikanske tech-giganter, lyder kritikken.

RadarPeter Christian Bech-Nielsen

Politiken skriver, at elever på mange folkeskoler siden oktober har haft direkte adgang til Googles AI via deres skolecomputere, uden at lærere, skoler eller kommuner har taget stilling til, om det overhovedet er pædagogisk forsvarligt.

Det var Jesper Graugaard, der tilfældigt opdagede, at hans søn i 9. klasse brugte Googles chatbot. Den er hurtigt blevet populær blandt eleverne, fordi den leverer analyser og bograpporter på få sekunder i et sprog, der ligner elevopgaver.

Eksperterne i artiklen er enige om, at eleverne skal have et fagligt fundament, før AI giver mening. Birgitte Vedersø advarer om, at for tidlig brug kan svække læring og kognitiv udvikling, fordi AI gør det nemt at springe vigtige læringsprocesser over. Hun peger også på behovet for teknologiforståelse som et obligatorisk fag.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye kalder udviklingen en gentagelse af tidligere tiders naive digitaliseringsbegejstring. Han varsler nu en national drøftelse og dialog med KL og digitaliseringsministeren for at sikre, at skoler ikke igen bliver digitale forsøgskaniner.

Jesper Graugaard opdagede tilfældigt, at ai-chatbots har sneget sig ind i klasselokalet med et sekunds-løsninger

Eksperter er alarmeret over, at elever mange steder i landet lokkes til at bruge ai-værktøjer på skolecomputere, uden at lærere, skoler eller kommuner har taget stilling til fornuften.

Politiken - Den levende avis

KL har udgivet en opdateret version af deres guide om generativ AI, der giver kommunerne et samlet overblik over, hvordan offentligt tilgængelige AI-tjenester som ChatGPT og Copilot samt kommunernes egne løsninger kan anvendes på en ansvarlig måde. Guiden fungerer som et inspirationsværktøj, der beskriver både teknologiens potentialer og de nødvendige opmærksomhedspunkter i kommunal praksis.

Læs guiden her:

Opdateret guide om generativ AI giver opmærksomhedspunkter og anvendelsesmuligheder

Kan vi bruge AI? Må vi bruge AI? Bør vi bruge AI? Hvordan kan kommuner bruge generative AI-tjenester som ChatGPT og Copilot – og hvordan sikres en ansvarlig praksis? KL’s opdaterede ‘Guide om generativ AI’ til kommunerne giver overblik over muligheder, opmærksomhedspunkter og de nye krav til AI-færdigheder.

Folkeskolelærer Per Dyrlund Arnoldi rejser i Berlingske Tidende en grundlæggende bekymring over brugen af AI i lærerens kommunikation med forældre. Han sætter spørgsmålstegn ved, hvem der reelt taler, når AI genererer forældrebeskeder, og om det svækker den tillid og autenticitet som skole-hjem-samarbejdet bygger på. Ifølge Per Dyrlund Arnoldi risikerer lærere at miste faglig dømmekraft og professionalisering, når AI overtager opgaver, der ellers kræver refleksion og menneskelig vurdering.

Især platforme som Teacherspace, der tilbyder færdige AI-genererede svar til forældre og lektionsplaner, bekymrer ham. Han påpeger desuden, at AI-modeller kan være farvede af kulturelle og politiske værdier, der ikke nødvendigvis stemmer overens med danske skoletraditioner. Arnoldi mener, at det kan påvirke både læring og etik, uden at brugerne nødvendigvis opdager det.

Omvendt mener Jesper Hellem Bergmann fra Teacherspace, at AI kan være med til at frigive tid og ressourcer til det vigtigste, nemlig nærvær og differentieret undervisning. Han fremhæver, at deres system er tilpasset danske forhold og understreger, at det er læreren, der stadig bærer ansvaret.

Debatten rammer et centralt punkt i den aktuelle udvikling. Pressede lærere ser AI som en hjælp, men der mangler en grundig diskussion om, hvordan teknologien påvirker lærerrollen og de relationer som skolen bygger på.

Han har undervist i folkeskolen gennem 30 år og er dybt bekymret over læreres brug af ai: »Det er yderst respektløst«

På landets folkeskoler bruges kunstig intelligens som et arbejdsredskab for lærere til at løse alt fra forberedelse af undervisning til kommunikation med forældre. Folkeskolelærer Per Dyrlund Arnoldi kalder udviklingen »dybt farlig« og advarer om konsekvenser som tab af faglighed og en svækket tillid til skolesystemet.

BerlingskeMarie-Louise Tønder

Francesco Agnellini, lektor i Digital and Data Studies ved Binghamton University, skriver på The Conversation, at mere end halvdelen af alle nye artikler på nettet nu genereres af AI. Det viser en ny undersøgelse fra firmaet Graphite, som har analyseret over 65.000 artikler. Indholdet er typisk lavkomplekst, for eksempel nyhedsopdateringer, produktbeskrivelser og how-to-guides. Formålet er oftest at informere eller overbevise snarere end at udtrykke originalitet.

Francesco Agnellini opfordrer til at se ud over både dommedagsreaktioner og jubelreaktioner og i stedet fokusere på, hvordan mennesker bruger teknologien, samt hvilke kulturelle og magtmæssige konsekvenser det har. Han peger på, at AI i stigende grad fungerer i samspil med menneskelige skribenter, hvilket udvisker grænsen mellem menneskeligt og maskinelt forfatterskab.

Samtidig advarer han mod sproglig ensretning og tab af individuelle stemmer, især blandt skribenter, der ikke skriver på engelsk.

Han skriver, at menneskelig originalitet og tydelig stil vil få større betydning, både kulturelt og teknologisk, i takt med at AI bliver en uundgåelig del af skriveprocesser.

More than half of new articles on the internet are being written by AI – is human writing headed for extinction?

As AI floods the internet with text, it could mean human voices will matter more – not less.

The ConversationFrancesco Agnellini

Jeppe Klitgaard Stricker skriver på sin blog The Future of Higher Education, at techgiganternes visioner for AI i undervisningen ikke er neutrale fremskrivninger. Det er forslag, som allerede er ved at blive implementeret uden pædagogisk debat.

Han advarer derfor mod, at teknologien er ved at forme fremtidens uddannelse, uden at underviserne bliver hørt.

For eksempel peger han på, at virksomhedernes AI-initiativer ofte præsenteres som uundgåelige løsninger på reelle udfordringer i uddannelsessystemet, som mangel på differentieret undervisning, lærerressourcer og elevengagement. Men samtidig ignoreres de pædagogiske og menneskelige konsekvenser.

Der er ingen, der stiller spørgsmålet, om en “friktionsfri” og hyperpersonaliseret læring i virkeligheden svækker fællesskab, faglig dannelse og evnen til at lære gennem fejl.

When Educational Futures Are Being Built Without Us

When tech companies present their visions of AI-enhanced education, they’re not making predictions.

The Future of Higher EducationJeppe Klitgaard Stricker