I en kronik i Altinget retter folkeskolelæreren Jonas Stenberg Lauritsen en skarp kritik mod SkoleGPT. Han mener, at modellen er med til at underminere centrale værdier som åndsfrihed og kritisk tænkning, fordi den forsøger at undgå at støde snarere end at oplyse. Ved hjælp af konkrete eksempler fra undervisningen viser han, hvordan modellen ofte reagerer med overforsigtighed, faktuelle fejl og moralisering. Det kommer især til udtryk, når modellen konfronteres med politisk, kulturelt eller identitetspolitisk følsomme emner. For eksempel svarer den frit på spørgsmål om buddhisme, men undgår tilsvarende spørgsmål om islam.

Her oplever han, at SkoleGPT ikke er fagligt pålidelig, da den i visse tilfælde forvrænger fakta eller giver uklare og vildledende svar, især når den tager normative hensyn. Han fremhæver, at dette svækker elevernes mulighed for at lære om AI, kildekritik og bias, selvom det netop er en af modellens erklærede hensigter.

Lærer: SkoleGPT er fagligt upålidelig, inkonsekvent og moraliserende. Det kvæler den kreative og kritiske tænkning - Altinget

SkoleGPT kan ikke håndtere emner, der viger fra det ufarlige. Når skole-AI’en hellere vil undgå at støde end at oplyse, risikerer vi at erstatte kritisk tænkning med moralisering og selvcensur, skriver folkeskolelærer Jonas Stenberg Lauritsen.

Altinget

I Gymnasieskolen skriver Monica Irene Krarup Olesen, lektor ved Professionshøjskolen UCN, at debatten om AI i gymnasiet hidtil primært har handlet om at forhindre snyd. Denne tilgang risikerer dog at overse dybere spørgsmål om didaktik og læringssyn.

AI er ikke blot et teknologisk værktøj men også et kulturelt redskab, der påvirker den måde, elever tænker, arbejder og deltager fagligt.

Når elever bruger AI til at generere analyser og argumenter, bliver det svært at fastholde forestillingen om læring som individuel præstation, dokumenteret i et konkret produkt.

Derfor bør AI i gymnasiet ikke først og fremmest ses som et kontrolproblem men som en mulighed for at gentænke didaktikken og den faglige praksis.

Fra kontrol til deltagelse – gymnasiet i en AI-medieret læringskultur

UCN-billede.jpgMonica Irene Krarup Olesen

En ny rapport fra Brookings Institution advarer om, at AI’s nuværende anvendelse i skolerne kan gøre mere skade end gavn, særligt inden for børns kognitive og sociale udvikling. Rapporten bygger på interviews og fokusgrupper med elever, lærere, forældre og eksperter fra 50 lande samt en gennemgang af flere hundrede forskningsartikler. Rapportens konklusioner beskrives som et premortem, da AI’s fulde langsigtede virkninger endnu ikke er kendt.

På den positive side fremhæves AI’s potentiale til at støtte sprogindlæring og skrivning, især for elever med særlige behov eller som lærer et andetsprog. AI kan også lette lærernes arbejdsbyrde ved at automatisere opgaver som oversættelse, planlægning og opgavestyring. I visse tilfælde kan AI forbedre adgangen til undervisning, for eksempel for piger i Afghanistan eller elever med dysleksi.

Rapporten understreger dog, at AI i undervisningen primært bør supplere og ikke erstatte læreren. Den største bekymring er, at eleverne mister evnen til at tænke selvstændigt. AI kan føre til en form for kognitiv afhængighed, hvor eleverne i stigende grad overlader tænkningen til teknologien og dermed risikerer en forringelse af kritisk tænkning, kreativitet og faglig forståelse.

AI’s påvirkning af elevernes sociale og emotionelle udvikling vækker også bekymring. Især chatbotter er designet til at bekræfte brugeren og udfordrer derfor ikke eleverne i deres sociale dannelse eller meningsdannelse. Det kan svække evnen til at håndtere uenighed og udvikle empati.

En anden central problematik er ulighed, hvor skoler med få midler får adgang til mindre pålidelige AI-værktøjer, mens velhavende skoler kan betale for mere nøjagtige løsninger. Det kan forstærke den sociale ulighed i uddannelsessystemet.

Læs mere her:

A new direction for students in an AI world: Prosper, prepare, protect | Brookings

This report explores the potential risks generative AI poses to students and outlines what we can do now to minimize them.

BrookingsSee More

Jurastuderende Gustav Rudolph Røgild fra Københavns Universitet (KU) udtrykker bekymring over, at universitetet er for langsomt til at integrere AI i undervisningen. Han frygter, at det vil dele de studerende i et A- og et B-hold, hvor nogle selv opsøger viden om AI, mens andre ikke får det som en del af deres uddannelse.

Universitetet erkender efterslæbet og har nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til, hvordan AI kan integreres i undervisningen.

Ifølge Gustav Rudolph Røgild handler det ikke kun om at være klar til arbejdsmarkedet. Det drejer sig også om retssikkerhed og om juristers evne til at forstå og navigere i komplekse faktuelle og teknologiske spørgsmål.

Læs debatindlægget her:

Bekymret studerende: Kan universitetet klæde os på til AI?

Det Juridiske Fakultet på KU er bagud med AI-undervisningen, mener studerende Gustav Rudolph Røgild, der frygter, at det vil dele de studerende i et A- og B-hold. Universitetet anerkender problemet, men mener også, at løsningerne er på vej.

DjøfbladetFreja Lillevang Sørensen

I et debatindlæg på Uddannelsesmonitor advarer Per Farbøl, der er rektor på Stenhus Gymnasium, mod en ukritisk integration af AI i undervisningen. Han argumenterer for, at kampen om AI ikke blot handler om at forhindre snyd, men om det grundlæggende værdigrundlag for undervisningen.

Han trækker paralleller til de sociale mediers udvikling, hvor en lille gruppe teknologiske aktører har formået at skabe afhængighed og flytte fokus væk fra nærvær, fordybelse og kritisk tænkning. Med AI ser han en lignende risiko, nemlig at eleverne overlader refleksion, dialog og læringsprocesser til teknologien.

Ifølge Per Farbøl står skolerne nu over for et valg om, hvorvidt undervisningen skal baseres på fælles faglige og pædagogiske principper eller på individuelle interaktioner med AI. Skal elevernes læring bygge på forståelse og dialog eller på at finde ’det rigtige svar’ via AI? Hvis ikke undervisningsverdenen vælger sin retning, risikerer man, at beslutningen tages af teknologiske aktører eller politiske hensyn.

Rektor: Ai stormer frem over alt – også i undervisningsverdenen. Hvordan skal vi så forholde os til det?

Vi skal vælge side i kampen om fundamentet for vores undervisning – gør vi ikke det, så vælger andre for os.

Lektor Kim Toft Hansen fra Aalborg Universitet har modtaget en bevilling på 18 millioner norske kroner fra Nordforsk til projektet GAIYA.

Projektet skal undersøge, hvordan gymnasieelever i Norden og Baltikum anvender generativ AI, og hvordan det påvirker undervisningen og de digitale kompetencer. Det har særligt fokus på digital dannelse og kønsligestilling.

Et centralt formål er at analysere, hvordan digitale forskelle mellem køn opstår og kan modvirkes. Tidligere forskning viser, at drenge ofte tager ny teknologi til sig hurtigere end piger, hvilket kan føre til digitale uligheder i både skole- og arbejdsliv. Derfor fokuserer projektet på legende læring, digital pædagogik og udviklingen af inkluderende undervisningsstrategier.

GAIYA-projektet ser generativ AI som en kulturel og social teknologi og ikke blot som et teknisk værktøj. Det skal munde ud i politiske anbefalinger, åbne undervisningsmaterialer og en styrket forståelse af, hvordan teknologien kan anvendes ansvarligt og ligestillet i fremtidens undervisning.

Projektet løber fra 2026 til 2030.

Unge og generativ AI: Forskere vil kortlægge digitale uligheder i uddannelsessystemet.

Lektor Kim Toft Hansen modtager bevilling på 18 millioner norske kroner af Nordforsk til forskningsprojektet GAIYA, som skal undersøge, hvordan generativ AI kan integreres i undervisningen af gymnasieelever i Norden og Baltikum.

Aalborg Universitet

LEGO Education lancerer i april et nyt undervisningskoncept med fokus på teknologiforståelse og kunstig intelligens. Materialerne er udviklet til grundskolen og er opdelt i tre sæt for indskoling, mellemtrin og udskoling. Løsningen er baseret på praksisfaglig og samarbejdsorienteret læring, hvor eleverne arbejder sammen om at undersøge, bygge og programmere.

Idéen bag LEGO Education er at skabe en afbalanceret tilgang, som kombinerer fysiske aktiviteter med digital programmering, uden krav om elevlogin eller datalagring.

Den medfølgende Coding Canvas-app giver mulighed for blokprogrammering og støtter eleverne i deres udvikling af teknologisk forståelse.

Teknologiforståelse & AI-læringsløsninger til grundskolen | LEGO® Education

LEGO® Education Teknologiforståelse & AI engagerer eleverne i begreber inden for teknologiforståelse på en måde, der skaber aha-oplevelser, og støtter samtidig lærere med lektioner og ressourcer tilpasset Fælles Mål.

LEGO® Education

LEGO® Education lancerer en praktisk læringsløsning til teknologiforståelse og AI

Lærere på alle klassetrin i grundskolen kan se fordele ved praktisk undervisning i teknologiforståelse og AI, men de mangler de rette værktøjer til at engagere…

PR NewswireLEGO Education

Uddannelsesmonitor har et år efter, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udsendte sine anbefalinger til brugen af AI i undervisningen, spurgt tre skoler om, hvordan AI anvendes som pædagogisk værktøj. IBC, Vestfyns Gymnasium og ZBC fortæller, at fokus er skiftet fra kontrol over til læring og refleksion.

På IBC arbejder man med projektet Hybrid intelligens, hvor AI kombineres med menneskelig intelligens. Projektet undersøger, hvordan læring kan understøttes ved at opdele opgaver i delprocesser og anvende AI til idéudvikling, struktur og sparring.

Seks 1.g-klasser på Vestfyns Gymnasium deltager i et projekt, hvor eleverne arbejder med portfoliobaseret skriftlighed både med og uden AI. Formålet med øvelserne er at genskabe tilliden til egen skriftlighed og styrke elevernes evne til kritisk refleksion over AI’s output.

På ZBC har man i flere år arbejdet med at ruste lærerne til at bruge AI gennem workshops og nu også via asynkrone materialer. Skolen oplever store forskelle i anvendelsen af AI, men ser en stigende forståelse af, at teknologien ikke er en trussel, men et redskab, som kræver bevidst og kritisk anvendelse.

De tre institutioner deler ønsket om at udvikle en undervisningspraksis, hvor AI understøtter elevernes læring og motivation, samtidig med at læreren bevarer sin rolle som vejleder og faglig guide.

Et år efter ai-anbefalingerne: Sådan arbejder tre institutioner med kunstig intelligens

Rundt om i landet prøver skoler at få eleverne til at bruge ai til læring frem for snyd, så det ikke ender »uden for pædagogisk kontrol«. Læs her, hvordan forskellige institutioner griber arbejdet an.

Christian Hendriksen, lektor ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS, skriver i en kronik i Information, at AI‑afsløret snyd blandt elever ikke bør ses som et teknologisk problem, men som et symptom på et uddannelsessystem, der belønner output frem for indsigt. Han argumenterer for, at løsningen ikke ligger i mere kontrol, men i en grundlæggende gentænkning af vores institutioner, så de fremmer nysgerrighed, tillid og reel læring frem for blot at optimere præstation og effektivitet.

Når elever som Romeo Strawbridge bruger ChatGPT til afleveringer, er det ikke nødvendigvis et udtryk for dovenskab eller uærlighed, men et logisk resultat af et system, hvor fokus er på at levere det rigtige output frem for at forstå indholdet. AI gør det muligt at “spille spillet” mere effektivt, og det rejser derfor spørgsmålet, om den måde, vi strukturerer uddannelse og vurdering på, er hensigtsmæssig.

Christian Hendriksen mener, at vi ikke bør reagere på AI med mere kontrol, men i stedet gentænke vores systemer. Det handler om at fremme nysgerrighed, refleksion og reel læring frem for at optimere efter karakterer, KPI’er og præstation. Hvis AI frigør kognitiv kapacitet, bør vi bruge den på det, der ikke kan automatiseres – nemlig relationer, samtaler, meningsfuld undren og engagement.

Når elever bruger AI til at snyde, siger det mere om uddannelsessystemet end om kunstig intelligens

Når AI bruges til snyd, er vores typiske reaktion at sætte ind med teknologiske løsninger og mere kontrol. Men AI er først og fremmest symptomet på et samfund, der sætter resultater over indsigt

Dagbladet InformationChristian Hendriksen

The Independent skriver, at en stigende andel af lærere i USA bruger AI-detekteringsværktøjer til at identificere snyd blandt elever, men forskning og erfaringer viser, at disse værktøjer ofte er upålidelige og kan skade uskyldige studerende.

En undersøgelse fra Center for Democracy and Technology viser, at 43 procent af lærerne i 6. til 12. klasse brugte AI-detektion i skoleåret 2024/25, selvom teknologien ofte giver både falske positive og negative resultater.

Studerende som Marley Stevens og Ailsa Ostovitz er eksempler på unge, der er blevet fejlanklaget og har oplevet alvorlige konsekvenser, både akademisk og mentalt. Marley Stevens mistede sit studielegat efter at være blevet straffet for brug af Grammarly, mens Ailsa Ostovitz er blevet anklaget tre gange, selvom hun selv har skrevet sine opgaver.

Et studie fra European Network for Academic Integrity konkluderer, at selv de bedste AI-detekteringsværktøjer ikke egner sig som dokumentation for akademisk snyd. Værktøjerne er lette at omgå og fejlvurderer ofte både menneske- og maskinskrevet tekst.

Derfor anbefales det at fokusere på forebyggelse og udvikling af alternative evalueringsformer, hvor læringsprocessen er i centrum og ikke blot det færdige produkt.

Who loses when AI detection tools fail?

Nearly half of US teachers use AI detection tools

The IndependentMike Bedigan

I The Conversation skriver professor Pablo Sanguinetti, at AI ikke blot er teknologi, men også formet af de ord og billeder, vi bruger til at beskrive det. Ifølge Pablo Sanguinetti risikerer vi at misforstå, anvende og regulere AI forkert, fordi den offentlige fortælling er præget af metaforer og myter, som ikke stemmer overens med virkeligheden.

Han kritiserer især idéen om AI som autonom og menneskelignende, en opfattelse med rødder i både mytologi og science fiction. Denne tilgang fjerner fokus fra det faktum, at AI bygger på menneskelig arbejdskraft, data og infrastruktur og ikke har hverken vilje, bevidsthed eller følelser. Når vi taler om AI som et selvstændigt væsen, risikerer vi at glemme, at det i virkeligheden er et redskab under menneskelig kontrol.

Derfor foreslår han, at vi ændrer den måde, vi taler om AI på, både sprogligt og kulturelt. Vi bør beskrive AI med mere præcise begreber som “databehandling” og “beregning” frem for ord som “tænker”, “drømmer” og “skaber”. Det gælder især i undervisning, medier og politik, hvor fortællingen om AI påvirker beslutninger og forventninger.

Hvis vi ikke ændrer narrativet, risikerer vi, at samfundsdebatten om AI, herunder etiske og reguleringsmæssige spørgsmål, bygger på misforståelser.

We’re talking about AI all wrong. Here’s how we can fix the narrative

Artificial brains, humanoid robots and ‘assistants’ are misleading myths – and they directly affect how we use AI.

The ConversationPablo Sanguinetti

IT-fagforeningen PROSA opfordrer til, at Danmark udvikler en national strategi for brugen af AI i undervisningen. Forbundssekretær Michael Holm mener, at AI kan revolutionere læring og tekstforståelse, men kun hvis teknologien anvendes rigtigt. Han advarer mod planløs brug, der kan skade elevernes kritiske tænkning og forståelse. Michael Holm peger på Estland som forbillede, hvor ChatGPT er tilpasset undervisningsbrug og fungerer ved at stille spørgsmål i stedet for at levere svar.

I stedet for at diskutere forbud og snyd bør fokus være på, hvordan AI kan understøtte læring og motivation. Han foreslår derfor, at elever selv lærer at kode chatbots, og at lærere får kompetencer til at bruge AI aktivt i undervisningen, for eksempel til at skabe egne test og læringsforløb. Teknologiforståelse bør derfor opprioriteres og ligestilles med fag som dansk og matematik.

PROSA advarer samtidig mod techgiganternes kommercielle interesser, som ofte er styret af dataindsamling snarere end af læring.

AI i skolerne – det er nu vi skal rykke

AI og chatbots fylder allerede meget i opgaveløsningen for skoleelever og studerende. Men hvor er planen, især den store nationale plan for at høste frugterne bedst muligt af en fantastisk teknologi i undervisningen, uden samtidig at skade elevernes evne til kritisk tænkning, forståelse af teknologien og læring? Det spørgsmål stiller de…

PROSA – din IT-fagforening

I Gymnasieskolen beskriver lærer Anja Lea Olsen, hvordan AI har tydeliggjort en grundlæggende udfordring i skolepraksis. I årevis har vi brugt hjemmeopgaver som mål for elevers faglige niveau uden reelt at vide, hvordan de er blevet til. Med AI’s evne til at levere velformulerede og korrekte svar er denne praksis blevet uholdbar. Vi ved nemlig ikke længere, om det afleverede produkt er udtryk for elevens egne evner.

AI er dog ikke årsagen til problemet. Den gør blot en eksisterende praksis synlig. Hjemmeopgaver har altid været præget af forskellig hjælp, ressourcer og tid, men er alligevel blevet vurderet som sammenlignelige. Derfor argumenterer Anja Lea Olsen for et grundlæggende skifte i vurderingsformerne fra fokus på produktet til fokus på læringsprocessen.

Hun foreslår, at man i højere grad arbejder med procesvurdering gennem mundtlige forklaringer, faglige samtaler, udkast og feedback. Samtidig bør skolerne øge brugen af både diagnostiske og summative test under kontrollerede forhold, så karaktererne gives på et mere retvisende grundlag.

AI bliver dermed ikke et problem, men en mulighed for at gentænke, hvad vi egentlig vurderer i undervisningen. I stedet for at reagere med mere kontrol og mistillid opfordrer indlægget til at fokusere på at gøre tænkning og faglighed synlig i processen og til at lade AI blive en anledning til at sætte læring frem for præstation i centrum.

AI og lektie-apokalypsen

Anja-Lea-Olsen-WEB-aspect-ratio-348-234Anja Lea Olsen

EVA skriver i et debatindlæg i Altinget, at karakterer kun er ét blandt flere evalueringsredskaber og langt fra altid det mest velegnede. Når undervisningen i stigende grad præges af generativ AI og praksisfaglighed, kan løbende feedback have en langt større effekt på elevernes læring og trivsel.

EVAs egne undersøgelser viser, at især løbende mundtlig feedback styrker både motivation, faglig selvtillid og læring. Det er lærerens tilstedeværelse og sparring undervejs i arbejdsprocessen, som skaber de bedste betingelser for faglig udvikling.

I debatindlægget fremhæves et gymnasieforsøg, hvor elever i 1.g fik formativ feedback i stedet for karakterer. Evalueringen viser, at det øgede sandsynligheden for, at eleverne både gennemførte gymnasiet og påbegyndte en videregående uddannelse.

EVA: Feedback styrker både læring og trivsel mere end karakterer - Altinget

Den nye karakterskala kan rette op på nogle af skavankerne ved den gamle. Men den ændrer ikke ved det grundlæggende: Karakterer er kun ét blandt flere evalueringsredskaber, og ikke det bedst egnede i alle situationer, skriver Christina Barfoed-Høj og Camilla Thorgaard.

Altinget

I Gymnasieskolen mener forskeren Mette Alma Kjærsholm Boie fra DPU, at øget autoritet og adfærdsregulering ikke er vejen frem i klasseledelse, særligt ikke i mødet med nutidens mangfoldige elevgrupper. Hun peger i stedet på behovet for øget pædagogisk fokus og fælles faglige processer, hvor eleverne oplever at blive inviteret ind i meningsfulde læringsfællesskaber.

Nutidens elever er forskellige, både i motivation, fagligt niveau og trivsel, og derfor er det ifølge Mette Alma Kjærsholm Boie afgørende, at læreren fungerer som faglig kapacitet og deltager i processer, hvor der arbejdes med spørgsmål, undren og kildekritik i stedet for at levere færdige svar. Det gælder især i en tid, hvor generativ AI, som ChatGPT, ændrer den måde, elever arbejder med opgaver på.

I stedet for at øge kontrollen bør lærere facilitere læringsrum, hvor elever er aktive medskabere af viden og oplever gensidig afhængighed. Klasseledelse handler derfor ikke om magt, men om faglighed og relation. Hun understreger samtidig, at det ikke altid er muligt at nå alle elever, men at lærere må fokusere på det, de kan påvirke, nemlig undervisningen og fællesskabet i klassen.

Forsker om klasseledelse: Mere autoritet er ikke løsningen over for nutidens elever

Louise_Dinesen_foto-aspect-ratio-348-234Tekst_ Johan Rasmussen Foto_ Privat

Prosabladet skriver om, hvordan Estland har igangsat et nationalt uddannelsesprogram kaldet AI-springet. Formålet er at sikre, at AI bruges aktivt til læring og ikke blot til at give færdige svar til eleverne.

I øjeblikket bruger over 90 procent af de estiske gymnasieelever AI-chatbots i skolearbejdet, ofte til at få lavet opgaverne for sig. For at imødegå dette samarbejder Estland med virksomheder som OpenAI og lokale universiteter om at tilpasse sprogmodeller, så de guider eleverne gennem spørgsmål fremfor blot at levere færdige svar.

Programmet bygger på forskning blandt andet fra MIT, som viser, at brug af AI til opgaveskrivning kan mindske kognitiv forståelse og kritisk tænkning. Derfor er målet at undgå, at eleverne udvikler såkaldt kognitiv gæld, som kan hæmme deres læring på lang sigt.

Direktøren for AI-springet Ivo Visak peger på, at det nuværende karaktersystem kan motivere elever til at bruge genveje frem for at engagere sig i reel læring og understreger, at motivation er afgørende i AI’s tidsalder.

På estiske gymnasier skal chatbots stille spørgsmål, ikke give svar

Hvordan sikrer man bedst udbytte af AI i undervisningen? Estland har sat gang i et ”AI-spring”-uddannelsesprogram. Målet er at sikre, at AI-bliver brugt til læring, og ikke til at outsource svar og tænkning. Derfor har det baltiske land i samarbejde med virksomheder som OpenAI tilrettet sprogmodeller til undervisningsbrug, da målinger viser, at 90 procent af eleverne allerede benytter chatbots. Det sker for at komme på forkant på et tidspunkt, hvor AI-værktøjer bliver brugt og udrullet i stor stil på skoler i hele verden.

Prosabladet LogoNicolai Scharling

Finland har udvidet sit mangeårige fokus på medielæsning i skolen med et nyt indsatsområde, nemlig AI-læsning. Allerede fra børnehavealderen lærer finske børn at genkende falske nyheder og analysere medieindhold. Nu integreres AI-specifik undervisning, så børn lærer at spotte AI-genererede billeder, videoer og tekster, en færdighed der ifølge lærere og eksperter er afgørende i en tid med udbredt misinformation og deepfakes.

Ifølge undervisere er det vigtigt, at elever ikke blot lærer at genkende falsk indhold, men også forstår, hvordan AI skaber det. Derfor fokuserer undervisningen på konkrete redskaber og spørgsmål, der hjælper eleverne med at vurdere troværdigheden af det, de ser online. Finske skoler og institutioner arbejder tæt sammen med både nationale og europæiske sikkerhedsenheder for at sikre, at befolkningen, fra børn til ældre, har redskaberne til at stå imod misinformation.

How Finland is teaching schoolchildren AI literacy

As deepfakes proliferate online, Finland adds AI literacy to its school curriculum to help children as young as 3 to recognise AI-generated fake news.

euronews

Frederick Hess, forsker og redaktør for Education Next, argumenterer for, at AI’s indtog ikke bør ændre skolernes fokus på faglig viden. Tværtimod advarer han mod den udbredte opfattelse, at traditionelle fag og viden er blevet irrelevante, og at undervisningen i stedet skal handle om såkaldte 21st century skills som kommunikation, kreativitet og samarbejde. Ifølge Frederick Hess er det en fejl at nedtone det faglige indhold til fordel for generelle færdigheder og teknologiforståelse alene.

AI forudsætter netop, at brugeren har dyb faglig viden for at kunne vurdere svar, stille relevante spørgsmål og anvende teknologien ansvarligt. Frederick Hess argumenterer derfor for, at skolen skal tilbyde en bred og indholdsrigtig undervisning i klassiske fag som historie, matematik, litteratur og naturvidenskab, ikke som modsætning til nye færdigheder, men som forudsætning for dem.

AI Changes NOTHING About What Students Need to Learn

The disruptive technology of our age will change many things. What schools teach kids should not be one of them.

Education NextFrederick Hess

Skolelederforeningens næstformand Kristian Dissing Olesen opfordrer i Skolemonitor til, at AI i undervisningen behandles som en dannelsesudfordring på linje med læsning, demokrati og kritisk tænkning. Han skriver, at både forældre og elever er blevet langt mere bevidste om AI’s muligheder og risici, og at skolen derfor har et ansvar for at ruste børn til at navigere i en verden hvor AI spiller en central rolle.

Han fremhæver nødvendigheden af fælles nordiske løsninger, fordi ingen institutioner eller lande alene kan håndtere AI’s indflydelse på børns læring og trivsel. Derfor foreslår Skolelederforeningen blandt andet et sikkert offentligt AI-system, nye eksamensformer, styrkede dannelsesindsatser, kompetenceløft til lærere og ledere samt regulerede forsøgsrum hvor teknologien kan testes uden at gå på kompromis med børns data og trivsel.

Skolelederforeningen: AI’s indflydelse på børns læring, faglighed og trivsel kræver fælles løsninger

AI skal tages alvorligt som en dannelsesudfordring på niveau med læsning, demokrati og kritisk tænkning. Vi skal gå fra hensigtserklæringer til handling, mener næstformand i Skolelederforeningen.

Linda Caroll skriver i et blogindlæg om de juridiske og etiske faldgruber ved brugen af AI-genererede billeder. Det er en problematik, mange brugere overser. I indlægget nævner hun blandt andet en designer, der mistede sit job, efter at en fotograf opdagede, at et AI-genereret bogomslag lignede hans billede. Selvom designeren mente, at han selv havde skabt værket ved hjælp af prompts i Midjourney, var han ifølge loven ansvarlig for at have krænket ophavsretten.

Når man prompter en AI, skaber man ikke et nyt værk. Man sammensætter i stedet en statistisk collage af eksisterende, ofte ophavsretligt beskyttede, billeder. Her klapper fælden. Brugeren får ingen ophavsret til billedet, men hæfter juridisk, hvis AI’en har "lånt" for meget fra en nulevende kunstner.

Artiklen er en god påmindelse om, at vi skal bevæge os fra naiv brug til kritisk stillingtagen, også når det gælder billeder.

The ugly truth about using AI to create images

A lot of people using AI to create images don’t understand how it works and they need to so they understand the legal risk every image potentially represents.

borkedLinda Caroll