Et studie fra Aarhus Universitet viser, at AI kan forbedre svagere studerendes eksamenssvar, men samtidig gøre de dygtigste studerendes besvarelser dårligere.
Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at brugen af AI i en eksamenslignende situation kan have vidt forskellige konsekvenser for studerende afhængigt af deres faglige niveau.
Resultatet var markant: De fagligt svagere studerende klarede sig bedre, mens de fagligt stærkere klarede sig dårligere. For nogle gav GenAI struktur, formuleringer og et brugbart sted at starte. For andre skabte det overload ved at tilføre for meget plausibelt materiale, som skulle sorteres og bearbejdes under pres. Pointen er, at god brug af GenAI i undervisning ikke kun handler om bedre prompts, men om at designe opgaver, hvor AI understøtter tænkning i stedet for at forstyrre den. Nogle gange er den vigtigste GenAI-kompetence ganske enkelt at vide, hvornår man ikke skal bruge det.
Studiet er gennemført af blandt andre lektor Carsten Bergenholtz fra Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS og udgivet i tidsskriftet Academy of Management Learning & Education. Omkring 140 studerende deltog i forsøget, hvor de først skulle løse en skriftlig caseopgave uden hjælpemidler. Derefter løste de en lignende opgave, hvor nogle tilfældigt fik adgang til en chatbot, mens andre ikke gjorde. Forskerne brugte den første opgave til at vurdere de studerendes faglige niveau og sammenlignede derefter deres præstationer.
Det korte svar fra studiet er: Ikke alle studerende bliver bedre med hjælp fra GenAI.
