AI er det område, hvor flest gymnasielærere efterspørger efteruddannelse
EVA's nye rapport viser, at 36 procent af gymnasielærerne i høj grad ønsker mere efteruddannelse i AI, hvilket gør det til det mest efterspurgte almendidaktiske område.
EVA's nye rapport viser, at 36 procent af gymnasielærerne i høj grad ønsker mere efteruddannelse i AI, hvilket gør det til det mest efterspurgte almendidaktiske område.
En ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut med titlen Gymnasielæreres efteruddannelse i praksis viser, at AI er det område, hvor flest gymnasielærere ønsker mere efteruddannelse. 36 procent af lærerne ønsker i høj grad at styrke deres AI-kompetencer, mens kun 14 procent tidligere har modtaget den type efteruddannelse.

Dermed placerer AI sig foran klasseledelse, undervisningsdifferentiering og variation i undervisningen, som ellers traditionelt fylder meget i debatten om lærernes kompetencer. Undersøgelsen bygger på svar fra 1.259 lærere og 243 ledere samt casebesøg på en række gymnasier.
Rapporten viser også et tydeligt mønster på tværs af anciennitet. De mest erfarne lærere efterspørger AI-kompetencer mest. 40 procent af lærerne med 20 års anciennitet eller mere ønsker i høj grad mere efteruddannelse i AI, mod 29 procent blandt dem med under fem års erfaring. Ifølge rapporten hænger forskellen sammen med, at de yngre lærere selv har fået mere AI-relateret efteruddannelse undervejs.
Fordelt på fagtyper er behovet størst i de humanistiske fag, hvor 40 procent ønsker styrkede AI-kompetencer, mod 38 procent i samfundsvidenskab og 30 procent i naturvidenskab. På ledelsesniveau er billedet endnu tydeligere. 89 procent af lederne har sat AI på dagsordenen i den skolebaserede kompetenceudvikling de seneste tre år, hvilket gør det til det højest prioriterede tema.
I interviewene fortæller lærere og ledere, at AI både handler om at håndtere snyd og om at udnytte teknologiens muligheder i undervisningen. En lærer beskriver, at en hel klasse afleverede opgaver skrevet med AI, og at det adskiller sig markant fra tidligere, hvor kun enkelte elever kopierede fra hinanden. Samme lærer mener dog, at det vil være ærgerligt, hvis løsningen bliver at gå tilbage til papir og blyant. Andre bruger ChatGPT som træningsmakker i argumentationsteori eller som læringsassistent i regnearbejde.
På tværs af interviewene er pointen, at lærerne savner konkrete anvisninger og oplever, at ansvaret for AI er placeret hos den enkelte uden klare retningslinjer fra ministeriet. Lederne bekræfter billedet og efterlyser en fælles strategi, så håndteringen af AI ikke overlades til den enkelte lærer. I resuméet anbefaler EVA at fastholde og styrke AI som tema for efteruddannelse fremover.
