I The Conversation skriver ph.d.-studerende Nurul Hassan Mohammad fra Ontario Institute for Studies in Education ved University of Toronto, at debatten om AI i uddannelse mangler et vigtigt perspektiv. Mens institutioner fokuserer på snyd og detektion, sker der et dybere skifte, som handler om identitet.

Han beskriver, hvordan skrivning ikke blot er en teknisk færdighed, men også en måde, hvorpå studerende positionerer sig som kommende fagprofessionelle. En tilbagevendende bekymring blandt de studerende er, at AI-genererede udkast er teknisk stærke, men “ikke lyder som mig”.

It’s better writing, yeah, it sounds good and helps get a better grade. But it’s kinda generic. Like anyone could’ve written it, not just me.

Nurul Hassan Mohammad advarer om, at hvis AI-genereret skrivning bliver den underforståede standard for godt arbejde, risikerer de studerende at placere fagligheden i værktøjet frem for i sig selv.

Han foreslår, at undervisere flytter fokus fra produkt til proces, blandt andet ved at bede studerende sammenligne et AI-genereret afsnit med deres eget og forklare, hvad der ændrer sig i tone, klarhed og ræsonnement.

College students are noticing their AI-smoothed writing sounds strong — and not like them
Over two years of interviews with a cohort of STEM college students, many described feeling something personal was lost after using AI to improve their writing.
The ConversationNurul Hassan Mohammad

Del dette indlæg