Danske Gymnasier foreslår blandt andet én samlet årskarakter, kortere skriftlige eksamener uden hjælpemidler samt mulighed for at bruge AI i forberedelsen til mundtlige eksamener.
Danske Gymnasier mener, at gymnasiernes eksamener og karaktergivning hurtigt bør ændres, fordi AI har gjort det sværere at vurdere elevernes faktiske faglige niveau. De nuværende 3.g-elever har haft adgang til værktøjer som ChatGPT gennem hele deres gymnasietid, og derfor beskriver Danske Gymnasiers formand, Maja Bødtcher-Hansen, situationen som akut.
Organisationen foreslår blandt andet, at elever fremover skal have én samlet årskarakter i hvert fag i stedet for separate karakterer for skriftligt og mundtligt arbejde. Begrundelsen er, at lærere i dag har vanskeligt ved at vurdere elevernes skriftlige niveau, fordi hjemmeopgaver ofte kan være udarbejdet med hjælp fra AI.
Forslagene skal præsenteres for den kommende undervisningsminister og de relevante ordførere, når en ny regering er på plads. Målet er at tilpasse eksamensformen til en virkelighed, hvor AI allerede er en fast del af elevernes skolearbejde.
Gitte Olsgaard
Gymnasielærer Turi Kirstine Schäffer kobler ti års faldende læse- og koncentrationsevne hos eleverne til deres skærmforbrug og ser AI som en forstærkning af problemet.
Birgitte Vedersø og Ane Qvortrup bakker op om ministerens AI-strakspakke, men advarer om, at mundtligt forsvar hverken nødvendigvis afslører snyd eller løser sektorens dybere problem.
Christian Egander Skov har opgivet at være censor, fordi AI gør de studerendes opgaver korrekte, men fagligt umulige at skelne fra hinanden.
Sociolog Anette Prehn advarer i Altinget om, at konsekvent brug af AI før egen anstrengelse svækker hjernens læringsevne og skaber det, hun kalder Afviklet Intelligens.
GL-forperson Anders Frikke kræver skærmfri mundtlig eksamen og en halv times håndskrevet opgave ved alle skriftlige eksamener for at sikre elevernes faglighed.