Vi kan ikke lade AI overtage elevernes tænkning
AI kan være en stærk støtte i undervisningen, men Marie Lund Alveberg advarer mod, at teknologien kan komme til at erstatte elevernes egen tænkning.
AI kan være en stærk støtte i undervisningen, men Marie Lund Alveberg advarer mod, at teknologien kan komme til at erstatte elevernes egen tænkning.
Den norske lektor Marie Lund Alveberg peger i et debatindlæg på, at AI giver skolen store muligheder, men også skaber en grundlæggende udfordring. Hvis elever bruger teknologien til at producere færdige svar uden selv at arbejde med stoffet, risikerer skolen at forveksle flotte produkter med reel læring.
Hun fremhæver, at læring stadig kræver aktiv bearbejdning, indsats og friktion. AI kan gøre det lettere at springe netop den del af arbejdet over, hvor forståelsen opstår.
Derfor skal skolen ikke kun spørge, hvordan AI kan bruges, men også hvad det vil sige at lære og tænke i en tid, hvor elever altid har adgang til hurtige svar.

Lektor Niels Jakob Pasgaard opfordrer universiteterne til at pakke computerne væk og forsvare dannelsens analoge modstandskraft over for AI.
Jeppe Klitgaard Stricker efterlyser en afklaring af, hvad uddannelse skal kunne, før vi indfører generativ AI i undervisningen.
En anonym gymnasieelev fortæller i Berlingske om udbredt snyd med AI til opgaver og eksaminer, også til den store eksamensopgave SRP.
Kathrine Tschemerinsky efterlyser i Weekendavisen klare regler for AI og nultolerance i skolen fra elevernes første skoledag.
Professor Cathrine Hasse og lektor Charlotte Engberg argumenterer for, at humaniora bliver vigtigere, netop som teknologien breder sig.