Vi kan ikke lade AI overtage elevernes tænkning
AI kan være en stærk støtte i undervisningen, men Marie Lund Alveberg advarer mod, at teknologien kan komme til at erstatte elevernes egen tænkning.
AI kan være en stærk støtte i undervisningen, men Marie Lund Alveberg advarer mod, at teknologien kan komme til at erstatte elevernes egen tænkning.
Den norske lektor Marie Lund Alveberg peger i et debatindlæg på, at AI giver skolen store muligheder, men også skaber en grundlæggende udfordring. Hvis elever bruger teknologien til at producere færdige svar uden selv at arbejde med stoffet, risikerer skolen at forveksle flotte produkter med reel læring.
Hun fremhæver, at læring stadig kræver aktiv bearbejdning, indsats og friktion. AI kan gøre det lettere at springe netop den del af arbejdet over, hvor forståelsen opstår.
Derfor skal skolen ikke kun spørge, hvordan AI kan bruges, men også hvad det vil sige at lære og tænke i en tid, hvor elever altid har adgang til hurtige svar.

Gymnasielærer Turi Kirstine Schäffer kobler ti års faldende læse- og koncentrationsevne hos eleverne til deres skærmforbrug og ser AI som en forstærkning af problemet.
Birgitte Vedersø og Ane Qvortrup bakker op om ministerens AI-strakspakke, men advarer om, at mundtligt forsvar hverken nødvendigvis afslører snyd eller løser sektorens dybere problem.
Christian Egander Skov har opgivet at være censor, fordi AI gør de studerendes opgaver korrekte, men fagligt umulige at skelne fra hinanden.
Sociolog Anette Prehn advarer i Altinget om, at konsekvent brug af AI før egen anstrengelse svækker hjernens læringsevne og skaber det, hun kalder Afviklet Intelligens.
GL-forperson Anders Frikke kræver skærmfri mundtlig eksamen og en halv times håndskrevet opgave ved alle skriftlige eksamener for at sikre elevernes faglighed.