Flere partier vil se på gymnasiets eksamener og undervisning
Flere partier vil nu se på, hvordan gymnasiets eksamener og undervisning kan tilpasses en virkelighed, hvor eleverne bruger AI i hverdagen, men ikke må bruge det til eksamen.
Flere partier vil nu se på, hvordan gymnasiets eksamener og undervisning kan tilpasses en virkelighed, hvor eleverne bruger AI i hverdagen, men ikke må bruge det til eksamen.
Flere politiske partier er klar til at se nærmere på, hvordan gymnasiets eksamener og undervisning kan tilpasses en hverdag, hvor AI allerede indgår i mange elevers skolearbejde. Debatten kommer, efter at Danske Gymnasier og Gymnasielærerne har udtrykt bekymring for, hvordan årets 3.g’ere vil klare deres afgangseksamener. Det er den første årgang, der har haft adgang til AI gennem hele gymnasietiden, samtidig med at AI ikke må bruges til eksamen.
Flere partier anerkender behovet for ændringer, men lægger vægt på forskellige løsninger.
Der er bred politisk interesse for at finde løsninger, men endnu ikke enighed om, hvorvidt vægten skal ligge på kortere eksamener, flere prøver uden hjælpemidler, tydeligere AI-retningslinjer eller ændrede karakterformer.

I podcasten Undervisning og Formidling fortæller Malte Von Sehested om diskussionerne på Sorø-mødet.
Malte Clausen argumenterer for, at kontrollen med AI afgøres i driften, hvor opdateringer kan aktivere Copilot uden en lokal beslutning.
Amerikanske skoledistrikter køber flere AI-værktøjer, selv om forskere advarer om svækket tænkning og manglende dokumentation for den pædagogiske effekt.
I en leder i Information bakker Louise Schou Drivsholm op om regeringens strakspakke og advarer om en "fortabt AI-generation".
Endnu ikke offentliggjorte tal fra Grundskolepanelet viser, at 23 procent af eleverne bruger chatbots til at få svar på opgaver.