Flere partier vil se på gymnasiets eksamener og undervisning
Flere partier vil nu se på, hvordan gymnasiets eksamener og undervisning kan tilpasses en virkelighed, hvor eleverne bruger AI i hverdagen, men ikke må bruge det til eksamen.
Flere partier vil nu se på, hvordan gymnasiets eksamener og undervisning kan tilpasses en virkelighed, hvor eleverne bruger AI i hverdagen, men ikke må bruge det til eksamen.
Flere politiske partier er klar til at se nærmere på, hvordan gymnasiets eksamener og undervisning kan tilpasses en hverdag, hvor AI allerede indgår i mange elevers skolearbejde. Debatten kommer, efter at Danske Gymnasier og Gymnasielærerne har udtrykt bekymring for, hvordan årets 3.g’ere vil klare deres afgangseksamener. Det er den første årgang, der har haft adgang til AI gennem hele gymnasietiden, samtidig med at AI ikke må bruges til eksamen.
Flere partier anerkender behovet for ændringer, men lægger vægt på forskellige løsninger.
Der er bred politisk interesse for at finde løsninger, men endnu ikke enighed om, hvorvidt vægten skal ligge på kortere eksamener, flere prøver uden hjælpemidler, tydeligere AI-retningslinjer eller ændrede karakterformer.

Danske Gymnasier foreslår blandt andet én samlet årskarakter, kortere skriftlige eksamener uden hjælpemidler samt mulighed for at bruge AI i forberedelsen til mundtlige eksamener.
AI har ramt skolens hjemmeopgaver hårdt, men problemet med hjælp udefra fandtes længe før ChatGPT.
Berlingske-kommentator Søren Jacobsen Damm advarer om, at ærlige gymnasieelever taber karakterræset til klassekammerater, der snyder med AI, og efterlyser nationale regler nu.
Universitetscensorer efterlyser nye eksamensformer og læringsmål, der tager højde for, at AI nu er en del af de studerendes opgaveskrivning.
AI-forskeren Yoshua Bengio advarer i Berlingske mod en udvikling, hvor AI imiterer mennesket og svækker både læring, agens og demokratisk magtspredning.