Berlingske-kommentator Søren Jacobsen Damm advarer om, at ærlige gymnasieelever taber karakterræset til klassekammerater, der snyder med AI, og efterlyser nationale regler nu.
I en leder i Berlingske skriver gastronomiredaktør og kommentator Søren Jacobsen Damm, at AI ikke blot har gjort det lettere at snyde i gymnasiet. Det største problem er ifølge ham et andet: De ærlige elever, som afstår fra ureguleret AI-hjælp, risikerer at blive overhalet af klassekammerater, som får topkarakterer for AI-assisterede opgaver og dermed adgang til de mest eftertragtede uddannelser. Han sammenligner situationen med et våbenkapløb, hvor det bliver svært for den enkelte elev ikke at lade sig friste.
Hans løsning er ikke at fjerne AI fra undervisningen, men at adskille teknologien fra eksamen. Årskarakteren bør fylde mindre, mens eksamener uden digitale hjælpemidler bør veje tungere. Han efterlyser nationale, politiske beslutninger nu, ikke om fem år, så misbrug af AI ikke udhuler værdien af landets uddannelser.
Søren Jacobsen Damm
Bag betalingsmur
Gymnasielærer Turi Kirstine Schäffer kobler ti års faldende læse- og koncentrationsevne hos eleverne til deres skærmforbrug og ser AI som en forstærkning af problemet.
Birgitte Vedersø og Ane Qvortrup bakker op om ministerens AI-strakspakke, men advarer om, at mundtligt forsvar hverken nødvendigvis afslører snyd eller løser sektorens dybere problem.
Christian Egander Skov har opgivet at være censor, fordi AI gør de studerendes opgaver korrekte, men fagligt umulige at skelne fra hinanden.
Sociolog Anette Prehn advarer i Altinget om, at konsekvent brug af AI før egen anstrengelse svækker hjernens læringsevne og skaber det, hun kalder Afviklet Intelligens.
GL-forperson Anders Frikke kræver skærmfri mundtlig eksamen og en halv times håndskrevet opgave ved alle skriftlige eksamener for at sikre elevernes faglighed.