Gymnasielærere rammes af fagsorg
Gymnasielærernes formand, Anders Frikke, beskriver i Zetland, hvordan AI har skabt fagsorg blandt lærerne og fået skriftligt hjemmearbejde til at miste sin mening.
Gymnasielærernes formand, Anders Frikke, beskriver i Zetland, hvordan AI har skabt fagsorg blandt lærerne og fået skriftligt hjemmearbejde til at miste sin mening.
I Zetland fortæller chefredaktør Lea Korsgaard om et begreb, hun hørte for første gang i en samtale med Anders Frikke, dansk- og historielærer på Middelfart Gymnasium og HF og formand for landets gymnasielærere. Begrebet er fagsorg, og det dækker over den følelse af tab, der opstår, når eleverne ikke længere er i dialog med faget, men med teknologien. Som Frikke siger: “Så smuldrer ens fag og dermed også noget af ens identitet, noget af ens sjæl.”
Anders Frikke beskriver, hvordan tillidsforholdet mellem lærer og elev er vendt 180 grader, og hvordan lærerne har fået en politibetjentrolle, de ikke ønsker. Anders Frikke trækker en større linje op, fordi skriftligheden ifølge ham ikke kun er en faglig færdighed, men en tænkningens teknologi, hvor evnen til at folde en argumentationsrække ud nu er truet. De første lærere har allerede sagt op med henvisning til AI.

Lektor Niels Jakob Pasgaard opfordrer universiteterne til at pakke computerne væk og forsvare dannelsens analoge modstandskraft over for AI.
Jeppe Klitgaard Stricker efterlyser en afklaring af, hvad uddannelse skal kunne, før vi indfører generativ AI i undervisningen.
En anonym gymnasieelev fortæller i Berlingske om udbredt snyd med AI til opgaver og eksaminer, også til den store eksamensopgave SRP.
Kathrine Tschemerinsky efterlyser i Weekendavisen klare regler for AI og nultolerance i skolen fra elevernes første skoledag.
Professor Cathrine Hasse og lektor Charlotte Engberg argumenterer for, at humaniora bliver vigtigere, netop som teknologien breder sig.