Gymnasielærere rammes af fagsorg
Gymnasielærernes formand, Anders Frikke, beskriver i Zetland, hvordan AI har skabt fagsorg blandt lærerne og fået skriftligt hjemmearbejde til at miste sin mening.
Gymnasielærernes formand, Anders Frikke, beskriver i Zetland, hvordan AI har skabt fagsorg blandt lærerne og fået skriftligt hjemmearbejde til at miste sin mening.
I Zetland fortæller chefredaktør Lea Korsgaard om et begreb, hun hørte for første gang i en samtale med Anders Frikke, dansk- og historielærer på Middelfart Gymnasium og HF og formand for landets gymnasielærere. Begrebet er fagsorg, og det dækker over den følelse af tab, der opstår, når eleverne ikke længere er i dialog med faget, men med teknologien. Som Frikke siger: “Så smuldrer ens fag og dermed også noget af ens identitet, noget af ens sjæl.”
Anders Frikke beskriver, hvordan tillidsforholdet mellem lærer og elev er vendt 180 grader, og hvordan lærerne har fået en politibetjentrolle, de ikke ønsker. Anders Frikke trækker en større linje op, fordi skriftligheden ifølge ham ikke kun er en faglig færdighed, men en tænkningens teknologi, hvor evnen til at folde en argumentationsrække ud nu er truet. De første lærere har allerede sagt op med henvisning til AI.

Den første årgang med adgang til AI gennem hele gymnasiet dimitterer i sommer, og to ud af tre elever indrømmer at have snydt i skriftlige afleveringer.
Den første gymnasieårgang, der har haft adgang til generativ AI gennem hele sin gymnasietid, går nu til skriftlig eksamen uden AI.
Tre rektorer fortæller om snyd, mistillid og behovet for nye eksamensregler, mens Dansk Industri ønsker AI langt mere integreret i undervisningen.
AI kan være en stærk støtte i undervisningen, men Marie Lund Alveberg advarer mod, at teknologien kan komme til at erstatte elevernes egen tænkning.
Flere partier vil nu se på, hvordan gymnasiets eksamener og undervisning kan tilpasses en virkelighed, hvor eleverne bruger AI i hverdagen, men ikke må bruge det til eksamen.