Dansk Industri vil åbne mere op for AI trods læreres bekymring
Dansk Industri mener, at gymnasielærernes erfaringer med svækkede elever er et argument for at bruge AI mere, ikke mindre.
Dansk Industri mener, at gymnasielærernes erfaringer med svækkede elever er et argument for at bruge AI mere, ikke mindre.
I Berlingske fortæller Emil Bo Rask, at 25 gymnasielærere for nylig beskrev, hvordan tre år med AI har svækket elevernes kritiske tænkning og stavning samt gjort dem mere dovne. I Dansk Industri er konklusionen den stik modsatte. Lærernes erfaringer er ikke et argument for at bremse op, men derimod benzin på bålet i debatten om at åbne klasselokalet for teknologien. Det siger Anne Fløe, chef for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser i DI. DI’s mål er at ruste de unge til et arbejdsmarked, hvor AI bliver allestedsnærværende. Men den antagelse holder ikke nødvendigvis. Økonomerne Jesper Rangvid og Michael Svarer har påpeget, at produktivitetsgevinsterne langtfra viser sig i det tempo, mange har forudsagt.

Gymnasielærer Turi Kirstine Schäffer kobler ti års faldende læse- og koncentrationsevne hos eleverne til deres skærmforbrug og ser AI som en forstærkning af problemet.
Birgitte Vedersø og Ane Qvortrup bakker op om ministerens AI-strakspakke, men advarer om, at mundtligt forsvar hverken nødvendigvis afslører snyd eller løser sektorens dybere problem.
Christian Egander Skov har opgivet at være censor, fordi AI gør de studerendes opgaver korrekte, men fagligt umulige at skelne fra hinanden.
Sociolog Anette Prehn advarer i Altinget om, at konsekvent brug af AI før egen anstrengelse svækker hjernens læringsevne og skaber det, hun kalder Afviklet Intelligens.
GL-forperson Anders Frikke kræver skærmfri mundtlig eksamen og en halv times håndskrevet opgave ved alle skriftlige eksamener for at sikre elevernes faglighed.