En ny undersøgelse fra EdWeek Research Center viser, at en stigende andel undervisere oplever at modtage klager, som de mener er udarbejdet ved hjælp af AI. 6% af de adspurgte undervisere er sikre på, at de har modtaget en AI-genereret klage, mens yderligere 10% har mistanke om det, men uden at kunne bevise det.

Det er især skole- og distriktsledere, der rapporterer at have modtaget disse klager. Henholdsvis 16% og 19% angiver, at det helt sikkert er sket. Blandt lærere er det kun 2%, der er sikre på, at de har modtaget en AI-genereret klage.

Mange oplever, at AI-genererede klager ofte er lange, juridisk formulerede og indeholder komplekse anklager, som kræver betydelige ressourcer og juridisk vurdering at besvare.

Et konkret eksempel fra en skoleleder viser, at en klage, som tidligere kunne besvares på 15 minutter, nu kan tage op til fire timer, eksklusive den tid en advokat bruger på sagen. En fjerdedel af de adspurgte undervisere oplever, at det tager længere tid at besvare klager, som formodes at være AI-genererede.

Schools Are Fielding Complaints Generated by AI. How You Can Tell

Educators shared their experiences with this challenge in a recent EdWeek Research Center survey.

Education WeekArianna Prothero

Gymnasielærer Lene Svanholm Rosenbeck svarer i et debatindlæg i Politiken på gymnasieelev Alexander Kruse Hansens kritik af, at undervisningen i gymnasiet ikke følger med samfundets udvikling. Hun anerkender elevens engagement, men afviser kritikken og forklarer, hvorfor klassisk faglighed stadig er nødvendig og relevant.

Hun understreger især, at undervisningen i fag som økonomi og grammatik ikke blot består af udenadslære, men formidler viden, der giver eleverne redskaber til at forstå og forholde sig kritisk til samfundet. Undervisning i spanske bøjningsformer bidrager for eksempel til at styrke sproglig selvtillid og evnen til at klare sig uden teknologiske hjælpemidler.

I debatindlægget forsvarer hun desuden beslutningen om i visse undervisningssituationer at minimere brugen af teknologi for at skabe nærvær, fællesskab og fordybelse.

Samtidig afviser hun idéen om at erstatte lærere med AI og fastholder, at undervisning først og fremmest handler om menneskelige møder og kritisk tænkning.

Gymnasielærer:Tak for at minde mig om, hvor vigtigt mit arbejde er

Debatindlæg | Læs Politikens mange forskellige debatindlæg. Det enkelte indlæg er udtryk for skribentens holdning. Du kan også få bragt dit debatindlæg.

Politiken - Den levende avis

Niels Bertelsen, formand for Prosa (Forbundet af It-professionelle), opfordrer i en kommentar undervisningsministeren og digitaliseringsministeren til at prioritere teknologiforståelse og AI i folkeskolen. Ifølge Niels Bertelsen er AI og især sprogmodeller som ChatGPT allerede blevet en integreret del af unges hverdag, både i skolelivet og i fritiden. Det betyder, at det ikke længere handler om, hvorvidt elever skal bruge AI, men hvordan de lærer at bruge den rigtigt og ansvarligt.

Niels Bertelsen kritiserer, at Danmark mangler en strategi for at integrere AI i undervisningen, og han fremhæver, at andre lande som USA og England allerede er længere fremme.

Hvis vi vil klæde børnene på til fremtiden, skal AI på skoleskemaet - Altinget

Sprogmodeller og kunstig intelligens er allerede en del af børns hverdag. Spørgsmålet er ikke, om de skal bruge teknologien, men om de lærer at bruge den rigtigt, skriver Niels Bertelsen.

Altinget

AI-pioneren Yoshua Bengio advarer i Weekendavisen mod, at hurtig teknologisk udvikling kan føre til misbrug, tab af kontrol og en farlig koncentration af magt. Han opfordrer især Europa til at tage aktivt ejerskab over AI og sikre ansvarlig brug gennem uddannelse, politik og offentlig debat. Bengio understreger, at forståelsen af AI’s risici ikke må forbeholdes eksperter, men derimod skal være almen viden, også blandt unge.

Han ser undervisning som et centralt værktøj til at skabe den nødvendige bevidsthed. Skoler og uddannelsesinstitutioner bør derfor give elever redskaber til at forstå og forholde sig kritisk til AI’s indflydelse på samfund, økonomi og etik. Det handler ifølge Yoshua Bengio ikke om at skabe frygt, men om at opbygge handlekraft og ansvarlighed i den næste generation.

Professorens ubekvemme erkendelse | Weekendavisen

Trussel. Kunstig intelligens kan potentielt »dræbe milliarder af mennesker« og ændre den globale magtbalance, advarer Yoshua Bengio, verdens mest citerede nulevende videnskabsmand og en af de tre godfathers inden for udviklingen af AI.

WeekendavisenKasper Saugmann

En artikel af Jason Koebler i 404 Media beskriver, hvordan AI i stigende grad anvendes som redskab i kampen mod fri adgang til viden og uddannelse i USA.

Et konkret eksempel er softwaren Class-Shelf Plus fra firmaet CLCD, der bruger AI til at identificere “sensitive” bøger i skolebiblioteker. Systemet præsenteres som et værktøj til at hjælpe skoler med at overholde lovgivning om bogforbud, men fungerer i praksis som en automatisk censurmekanisme, der kan sortere bøger om for eksempel køn, seksualitet, race og historiske temaer fra.

Lærere og bibliotekarer advarer om, at sådanne AI-systemer reelt styrker politisk censur og svækker den menneskelige dømmekraft. Ifølge flere kilder i artiklen anvendes AI som et “neutralt” værktøj, men ender med at forstærke ideologiske dagsordener, hvor viden, kritisk tænkning og ekspertise bliver mistænkeliggjort.

Denne udvikling kobles til højrefløjens kampagner mod undervisning i emner som racisme, ligestilling og LGBTQ+-rettigheder. Bevægelsen anvender nu AI til at effektivisere censuren.

Bibliotekarer fortæller, at de oversvømmes af AI-genererede bøger og aggressive salgspitch fra teknologivirksomheder, samtidig med at de kæmper mod trusler, chikane og nedskæringer. Flere peger på, at AI-boomet og den ideologiske kamp mod viden gensidigt forstærker hinanden.

Artiklen advarer mod en fremtid, hvor information filtreres gennem få AI-platforme, ejet af store teknologivirksomheder med politiske interesser, og hvor uddannelse og biblioteker mister deres rolle som uafhængige kilder til kritisk viden.

AI Is Supercharging the War on Libraries, Education, and Human Knowledge

“Fascism and AI, whether or not they have the same goals, they sure are working to accelerate one another.”

404 MediaJason Koebler

Formand for foreningen Digitalt Kompas Thomas Breinholt advarer i Altinget om de vidtrækkende konsekvenser, som techgiganternes udbredelse har haft på samfundet.

Han påpeger, at sociale medier og digitale platforme har ændret vores sociale adfærd, forringet børns koncentrationsevne og bidraget til et hårdere debatklima. Børn udsættes i stigende grad for skadeligt indhold, og samtidig forringes deres sociale relationer og fysiske leg. Han efterlyser derfor en skærpet håndhævelse af EU-lovgivningen og strengere sanktioner mod techvirksomheder.

I samarbejde med JP/Politikens Hus afholdte Digitalt Kompas en national høring med både danske og internationale eksperter, heriblandt Margrethe Vestager og Christel Schaldemose. Eksperterne foreslår blandt andet en forhøjet aldersgrænse for brug af sociale medier, bedre beskyttelse af børn mod datahøst og afhængighedsskabende algoritmer samt statslig støtte til fysisk fællesskab i form af gratis fritidsaktiviteter.

Et centralt forslag er, at brugere skal identificere sig, for eksempel via MitID, når de anvender sociale medier, så anonyme angreb og spredning af misinformation kan begrænses.

Digitalt Kompas: Techgiganternes udvikling er farlig for vores børn, land og demokrati - Altinget

De digitale platforme har ændret vores måde at leve, tale og tænke på. Nu må vi beslutte, hvordan vi tager kontrollen tilbage, skriver Thomas Breinholt, formand for Digitalt Kompas.

Altinget

Gymnasieelev Alexander Kruse Hansen efterlyser i et debatindlæg i Politiken en skole, der tør følge med samfundets udvikling. Han beskriver, hvordan teknologi, digitalisering og AI forandrer hverdagen i et hastigt tempo, mens undervisningen i gymnasiet stadig bygger på gamle traditioner. Eleverne sidder stadig i rækker, læreren underviser fra tavlen, og viden vurderes gennem eksamener, der primært tester hukommelse frem for refleksion.

Ifølge Alexander Kruse Hansen bør skolen ikke lade sig styre af teknologien, men bruge den som en anledning til at styrke elevernes evne til at tænke kritisk, reflektere og forstå de forandringer, der præger verden. Hvis skolen ikke forandrer sig, risikerer den at blive stående i fortiden, mens verden bevæger sig fremad.

Gymnasieelev:Vi bliver undervist, som om verden står stille

Debatindlæg | Læs Politikens mange forskellige debatindlæg. Det enkelte indlæg er udtryk for skribentens holdning. Du kan også få bragt dit debatindlæg.

Politiken - Den levende avis

En artikel i Nature undersøger, om AI kan betragtes som kreativ, eller om den blot efterligner menneskelig kreativitet. Gennem eksempler som et AI-komponeret klaverstykke og systemer, der skriver digte og designer eksperimenter, viser forskningen, at AI kan skabe originale og effektive produkter, men uden den menneskelige proces bagved.

Ifølge forskere som James Kaufman og Mark Runco mangler AI det, der kendetegner ægte kreativitet, nemlig intention, følelser, autenticitet og evnen til at lære af fejl. Når AI skaber musik eller kunst, sker det ud fra mønstre i data og ikke på baggrund af oplevelse eller personlig vision. Andre forskere, som Simon Colton, mener dog, at AI kan opnå kreativitet, hvis modellerne får større autonomi og evnen til at sætte egne mål.

Debatten rækker dybt ind i undervisnings- og kulturfeltet. Flere forskere advarer mod, at samfundet risikerer at forveksle produkt med proces og dermed nedtone de menneskelige kvaliteter, som kreativitet bygger på. Det kan især få konsekvenser for uddannelse, hvor elever lærer at tænke selvstændigt, tage chancer og udtrykke sig individuelt. Andre ser dog AI som en mulighed for at demokratisere kreativitet og give flere adgang til at udtrykke sig gennem skabende processer.

Can AI be truly creative?

Chatbots and AI models are challenging ideas about who — or what — can create art, music and more.

NatureJo Marchant

I en kronik i Information advarer tre undervisere fra Københavns Professionshøjskole om, at ukritisk brug af generativ AI kan svække de studerendes faglige og kognitive udvikling. Debatten om AI i uddannelsessektoren har hidtil fokuseret på universiteterne. Ifølge forfatterne er konsekvenserne mindst lige så alvorlige på professionsuddannelserne, fordi det er her, de mennesker uddannes, som skal sikre kvaliteten i fremtidens velfærd.

Kronikken fremhæver, at fagligt stærke studerende kan anvende AI som støtte til idéudvikling og strukturering. Fagligt svagere studerende risikerer derimod at bruge teknologien som en genvej, der hæmmer læring og refleksion. Det kan føre til større forskelle i uddannelsessystemet både fagligt og socialt, især fordi økonomisk stærkere studerende har adgang til mere avancerede AI-værktøjer.

Artikler fra Infomedia

RÆSON har lanceret en ny podcastserie med titlen "Hvad gør jeg i morgen?", hvor journalist Philippa Rošić sammen med eksperter og unge stemmer undersøger, hvordan næste generation skal navigere i en verden præget af hurtig teknologisk forandring.

I afsnittet diskuteres AI’s rolle i undervisningen, et emne, der allerede påvirker hverdagen for størstedelen af landets unge.

Panelet består af Anders Søgaard, professor i datalogi ved Københavns Universitet og ekspert i AI og sprogmodeller, Helene Friis Ratner, professor ved DTU’s Institut for Teknologi, samt Freja Sinclair, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Samtalen kredser om de centrale spørgsmål, som undervisere og elever står over for. Hvordan kan AI bruges til at styrke læring i stedet for at erstatte den? Hvordan sikrer man faglighed, kritisk tænkning og etisk anvendelse i en tid, hvor teknologien udvikler sig hurtigere end skolens rammer?

Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning ved Syddansk Universitet igangsætter et evalueringsprojekt, der undersøger forsøg med brug af generativ AI i undervisning og vurdering i gymnasiesektoren.

Baggrunden er en anbefaling fra april 2024 om at integrere AI-værktøjer i undervisning og evaluering i ungdomsuddannelserne – dog med en erkendelse af, at konkret viden om det praktiske “hvordan” stadig mangler.

Projektet omfatter fire konkrete forsøg:

• Brug af generativ AI i studieretningsopgaven i 2.g på STX.
• Synopsis i Samfundsfag A på STX med generativ AI.
• Portfolioer med og uden generativ AI i Dansk på STX og HHX.
• Standpunktskarakterer i fagene Biologi B, Fysik B, Kemi B og Naturgeografi B på STX og HTX.

Evalueringen kombinerer kvalitative og kvantitative metoder for at skabe robust viden om, hvordan AI-værktøjer faktisk påvirker undervisnings- og vurderingspraksis.

Projektteamet består bl.a. af chefkonsulent Anne Bang-Larsen, ph.d.-studerende Tina Warming Thisgaard, videnskabelig assistent Alex Alonso Dalbøl og centerleder, professor Ane Qvortrup.

Nyt evalueringsprojekt i Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning: Forsøg med brug af kunstig intelligens i undervisningen 🧠💡 I april 2024 anbefalede ekspertgruppen om ChatGPT og… | Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning

Nyt evalueringsprojekt i Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning: Forsøg med brug af kunstig intelligens i undervisningen 🧠💡 I april 2024 anbefalede ekspertgruppen om ChatGPT og andre digitale værktøjer med Birgitte Vedersø i spidsen, at vi integrerer kunstig intelligens i undervisnings- og evalueringspraksis i ungdomsuddannelserne. Imidlertid er det en stor udfordring, at vi ikke ved nok om den måde, det konkret kan anvendes i undervisning og evaluering og hvilken betydning det har. Den stadigt beskedne danske forskning i AI har et fokus på elevernes selvrapporterede oplevelse og brug af AI, og er er brug for mere forskning i konkrete undervisnings- og vurderingspraksisser. Den internationale forskning viser, at det er en sådan viden, der er vigtig for kvalificeret udvikling af brugen af AI. Derfor er vi enormt glade for, at vi har fået mulighed for at evaluere de nye forsøg igangsat af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Det vil give gymnasiesektoren grundig viden om: 🔹 Generativ kunstig intelligens i studieretningsopgaven i 2.g på stx. 🔹 Synopsis med generativ kunstig intelligens i samfundsfag A på stx. 🔹 Portfolio med og uden generativ kunstig intelligens i danskundervisningen på stx og hhx. 🔹 Èn standpunktskarakter i biologi B, fysik B, kemi B og naturgeografi B på stx og htx. I centret vil vi evaluere forsøgene gennem en kombination af kvalitative og kvantitative metoder for at sikre, at vi får solid viden om, hvordan vi fremover bedst kan håndtere AI i gymnasiet. I projektet deltager fra Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning: chefkonsulent Anne Bang-Larsen, ph.d.-studerende Tina Warming Thisgaard, videnskabelig assistent Alex Alonso Dalbøl og centerleder og professor Ane Qvortrup. Kontakt endelig centerkoordinator Anne Sophie Thingberg Ammentorp, hvis du vil høre mere om projektet.

LinkedInCenter for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning

En ny undersøgelse blandt medlemmer af Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) viser stor opbakning til brugen af AI på arbejdspladsen. 74 procent bruger allerede AI, og næsten halvdelen gør det dagligt. Over halvdelen oplever øget arbejdsglæde, og mange fremhæver også forbedringer i kreativitet, kritisk tænkning og faglige evner.

Det overrasker dog forskeren Nanna Inie, at så mange vurderer, at AI generelt forbedrer kvaliteten af deres arbejde, da andre studier viser det modsatte.

Undersøgelsen afslører også en generationsforskel, hvor de yngste medlemmer under 30 år er mere skeptiske over for AI’s indflydelse på kreativitet og kritisk tænkning end de ældre. Samtidig bekymrer de sig i højere grad over klima- og miljøpåvirkningen. Nanna Inie tolker det som et udtryk for, at de yngre forstår AI’s styrke og kompleksitet og derfor møder teknologien med en sund skepsis.

Gør AI os dummere? Nej, siger IDAs medlemmer. Jo, siger forsker

IDAs medlemmer oplever, at AI styrker deres faglighed, men forsker advarer: På lang sigt risikerer vi at miste vigtige evner.

Af Gertrud Damgaard

Djøfbladet skriver om en sag fra Tromsø Kommune i Norge, hvor kunstig intelligens blev brugt til at udarbejde en rapport, der foreslog at lukke otte skoler. Det viste sig, at rapporten byggede på fiktive kilder, og at en kommunal medarbejder havde brugt ChatGPT i udarbejdelsen. En ekstern undersøgelse konkluderede, at kommunen ikke var klar til at bruge kunstig intelligens. Sagen har vakt bekymring i Danmark, hvor politikerne ellers har et mål om at blive førende i brugen af kunstig intelligens i det offentlige og spare 30.000 årsværk inden 2035.

Rolf Lyneborg Lund, der er ekstern lektor ved Aalborg Universitet, advarer i Djøfbladet om, at noget lignende let kunne ske i Danmark. Han påpeger, at modeller med kunstig intelligens ofte tillægges for stor autoritet, selv om brugerne ikke nødvendigvis forstår deres begrænsninger. Det kan føre til fejlagtige beslutninger, især hvis kunstig intelligens anvendes i komplekse problemstillinger, hvor den ikke er egnet.

Dansk ekspert advarer efter norsk AI-skandale

En kommune i Norge blev opdaget i AI-fusk i en rapport, der foreslog at lukke skoler. I Danmark vil vi være førende inden for AI i den offentlige sektor, men en forsker peger på, at tiden ikke er moden.

DjøfbladetJulius Krause

Elon Musks AI-firma xAI har lanceret Grokipedia, en ny AI-drevet onlineencyklopædi, der ifølge Musk skal fungere som et alternativ til Wikipedia med mindre “propaganda”. Grokipedia benytter AI til at generere lange leksikale artikler, men flere opslag er præget af højreorienterede synspunkter og kontroversielle påstande – især om emner som race, kønsidentitet og medier.

Flere af opslagene afviger fra etableret viden og videnskabelig konsensus. Eksempelvis fremføres det fejlagtigt, at porno forværrede AIDS-epidemien, og at sociale medier muligvis bidrager til en stigning i antallet af transpersoner.

Platformen er også kritisk over for etablerede medier som CNN, The New York Times og Wired, der i opslagene beskrives som venstreorienterede og ideologisk forudindtagede.

Elon Musk’s Grokipedia Pushes Far-Right Talking Points

The new AI-powered Wikipedia competitor falsely claims that pornography worsened the AIDS epidemic and that social media may be fueling a rise in transgender people.

WIREDReece Rogers

Gymnasieskolen har i en ny artikel talt med den amerikanske historiker Jason Resnikoff, som advarer mod ukritisk brug af kunstig intelligens i undervisningen. Resnikoff, som forsker i teknologiens betydning for arbejdslivet, mener, at kunstig intelligens kan underminere lærerens rolle og faglighed, hvis ikke lærere og fagforeninger tager styringen.

Han deltog for nylig i en lærerkonference i København, hvor han advarede mod, at kunstig intelligens kan føre til mere skjult arbejde og øget standardisering, og ikke den lettelse, mange ellers håber på. Han ser en fare i, at platforme med kunstig intelligens primært bruges til dataindsamling og kontrol, og at undervisningen risikerer at blive tilpasset teknologien i stedet for omvendt.

Værktøjer med kunstig intelligens bliver ifølge Resnikoff ofte præsenteret som løsninger, der sparer tid, men i virkeligheden kræver de nye former for arbejde, som lærerne ikke bliver kompenseret for. Derudover frygter han, at elever mister faglig fordybelse, når de overlader tænkning og skrivning til kunstig intelligens.

Han opfordrer fagforeninger til at kræve indflydelse på, hvordan og hvornår kunstig intelligens må anvendes, og han efterlyser en form for rettighedserklæring for arbejdstagere i en tid præget af kunstig intelligens. Kunstig intelligens handler ikke bare om teknologi, men også om magt, og beslutninger om undervisning bør træffes af lærerne og ikke af administratorer eller teknologivirksomheder.

Historiker advarer mod AI: Vi risikerer at amputere lærerarbejdet

GS_Udsyn_Kunstig_Intelligens_Lesli_bannerTekst_ Martin Harvøe Kristensen Foto_ Privat

I en kronik i Gymnasieskolen skriver Brian Stevn Hansen, at elever ikke blot skal lære at skrive for at producere korrekte tekster. De skal skrive for at blive bevidste afsendere, der kan udtrykke sig personligt og meningsfuldt i en verden præget af generativ AI.

Han stiller spørgsmålet: Hvorfor skal man overhovedet lære at skrive, når ChatGPT alligevel gør det bedre? Men som med at spille guitar handler det ikke kun om at være dygtig. Det handler også om udtryk, nærvær og deltagelse. Generativ AI kan hjælpe med formuleringer, men mangler det menneskelige aspekt, nemlig følelser, holdninger og erfaringer.

Hvis eleven kun agerer som forbruger af teknologi og ikke selv bliver en skabende aktør, går noget væsentligt tabt.

I kronikken peger han på, at den klassiske kommunikationsmodel fortsat er relevant, men at vægtningen bør flyttes fra fokus på budskab og modtager til et større fokus på afsenderen. Det er vigtigt, at elever lærer at stå frem som personer med en stemme og et synspunkt, også selvom deres tekster ikke er perfekte.

Spurgt

2023_Magasin6_Kronik_Banner2-aspect-ratio-348-234Tekst_ Brian Stevn Hansen Foto_ Privat

Et omfattende internationalt studie, som er koordineret af European Broadcasting Union (EBU) og ledet af BBC, viser, at der er markante fejl i måden, hvorpå AI-assistenter formidler nyhedsindhold.

De har undersøgt 22 public service-medier fra 18 lande og evalueret over 3.000 svar fra ChatGPT, Copilot, Gemini og Perplexity. Resultatet viser, at 45 procent af alle svar indeholdt mindst ét væsentligt problem. Blandt de mest udbredte fejl var manglende eller vildledende kildehenvisninger (31 %), unøjagtigheder (20 %) samt en fejlagtig adskillelse af fakta og holdninger.

Undersøgelsen suppleres af et såkaldt “toolkit”, som skal hjælpe både udviklere og brugere med at identificere og forbedre svar fra AI-assistenter.

Samtidig opfordrer EBU EU og nationale myndigheder til at sikre, at gældende lovgivning om informationskvalitet og mediemangfoldighed håndhæves. Der arbejdes nu på at fortsætte monitoreringen fremadrettet, da udviklingen inden for AI går meget hurtigt.

Hent de to rapporter her:

Stort BBC-studie: AI-nyheder er smækfyldt med fejl | Ingeniøren

Hvis ikke man kan få nok af fake news, så er det bare om at bruge AI.

IngeniørenTania Andersen

Largest study of its kind shows AI assistants misrepresent news content 45% of the time – regardless of language or territory

An intensive international study was coordinated by the European Broadcasting Union (EBU) and led by the BBC

Professor Dan Sarofian-Butin fra Merrimack College i USA har efter tre års forsøg fundet en ny måde at integrere AI i sin undervisning. I stedet for at betragte AI som en trussel mod læring, bruger han det nu aktivt som medunderviser i sit kursus “Ethics, Society & Identity”. Kurset beskæftiger sig med komplekse og kontroversielle emner som meritokrati, race og fattigdom. Hver uge skal hans studerende bruge AI til at udforske temaer gennem specifikke prompts og derefter reflektere over den efterfølgende dialog.

Ifølge Dan Sarofian-Butin har denne tilgang øget både engagement og dybdelæring. AI fungerer som en konstant tilgængelig, tålmodig og nysgerrig samtalepartner, der kan udfordre studerende intellektuelt. Det er ellers svært at sikre i store hold med op mod 100 studerende. Erfaringerne viser, at AI kan fremme kritisk tænkning ved at stille opfølgende spørgsmål og udfordre elevernes egne antagelser.

Teaching Critical Thinking in the Age of AI

“In class, the professor was discussing binaries, but I didn’t really understand what they were. I asked ChatGPT about it, and it helped me figure it out.” This is probably one of the most

RealClearEducationDan Sarofian-Butin

En teknisk fejl i AI-baseret bedømmelse har ført til forkerte karakterer på omkring 1.400 essays i den amerikanske stat Massachusetts. Fejlen blev opdaget i forbindelse med MCAS-prøverne, som er statens standardiserede test, og har påvirket mindst ét essay i 192 skoledistrikter. Flere elever fik fejlagtigt karakteren 0, selv om deres besvarelser reelt lå tæt på topkarakter. Efter henvendelser fra lærere og forældre blev alle essays gennemgået igen manuelt, og alle justeringer resulterede i højere karakterer.

Ifølge Massachusetts’ undervisningsmyndighed bruges AI til at vurdere størstedelen af de indsendte essays med udgangspunkt i tidligere menneskebedømte eksempler. Kun ca. 10 % bliver kontrolleret manuelt. Sagen har vakt kritik fra både lærere og forældre, som udtrykker bekymring for manglende gennemsigtighed, potentielle skævheder i AI-vurderingerne og risikoen for, at kreative eller sprogligt anderledes svar bliver fejlbedømt. En af kritikerne påpeger, at elever advares mod selv at bruge AI, samtidig med at deres egne besvarelser vurderes af netop AI.

MCAS AI grading glitch: See all the affected school districts

Here are the school districts where at least one student was affected by an MCAS exam AI grading glitch that resulted in hundreds of essays scored incorrectly.

NBC10 BostonRyan Kath

I en artikel hos BUPL fortæller Malin Frykman, hvordan pædagogiske ledere aktivt kan tage styringen over brugen af AI i deres ledelsesarbejde. Hun understreger, at AI ikke skal erstatte det menneskelige, men derimod understøtte det pædagogiske arbejde, blandt andet ved at frigøre tid, simulere scenarier og skabe overblik i komplekse beslutninger.

Hun fremhæver, at ledere allerede besidder de vigtigste kompetencer, nemlig pædagogisk forståelse, værdier og evnen til at lede mennesker. Det handler derfor ikke om teknisk ekspertise, men om at bruge AI til at støtte netop disse opgaver.

Hun foreslår, at ledere starter med at reflektere over deres holdning til AI og eksperimentere med simple funktioner som mailskrivning, mødeplanlægning og sparring via chatbots.

Hun understreger dog, at mange tekniske systemer endnu ikke taler ordentligt sammen, men at det er en udfordring, som vil blive løst over tid. Hendes anbefaling er at arbejde kontinuerligt og nysgerrigt med teknologien, lidt hver uge, frem for at nøjes med årlige kurser.

AI kan også bruges i ledelse: Sådan tager du styringen

Pædagogiske ledere skal være med til at sætte dagsordenen for, hvordan de skal bruge AI i ledelse. Og de har evnerne, for det handler først og fremmest om pædagogik, siger svensk ekspert i ledelse og AI. Hun foreslår blandt andet at bruge AI til at simulere virkeligheden.

BUPL| Foto: Colourbox