I et debatindlæg skriver klinisk psykolog Astrid Galsgaard og docent Anders Buch, at debatten om AI i uddannelse for længe har været låst fast mellem snyd og effektivisering. Ifølge forfatterne overser begge positioner det egentlige spørgsmål: Hvad er uddannelse til for? De roser Danske Gymnasiers nye AI-udspil, fordi det tør erkende, at AI er blevet et grundvilkår, som kræver helt nye prøveformer og ikke blot mere kontrol. De mener, at universiteter og professionshøjskoler bør følge gymnasiernes eksempel. Gør de ikke det, opstår der et uholdbart misforhold mellem uddannelsesniveauerne.

Kommentar: Skal AI være med til at uddanne fremtidens professionelle?

“Vi har brug for et uddannelsessystem, der tager AI alvorligt uden at hæmme eller omgå menneskelige læreprocesser”, skriver Astrid Galsgaard, klinisk psykolog og ph.d i teknopsykologi, og Anders Buch, docent ph.d., VIA university college og affilieret forsker ved Jönköping Universitet i denne kommentar.

DM Fagforening (Digi)

I et debatindlæg i Uddannelsesmonitor skriver direktør Jens Peder Kristensen, at AI allerede er overalt i undervisningssystemet, og at et forbud mod teknologien derfor er urealistisk. Han foreslår i stedet at udvikle AI-hjælpelærere, der kender både opgaven og eleven, så læreren kan bevare styring, mens alle elever får individuel støtte.

Han fremhæver et eksempel fra en klasse med 25 elever, hvor læreren ikke havde tid til at hjælpe alle. Her ville en AI-hjælpelærer være et værktøj, der kunne understøtte lærerens pædagogiske arbejde, og eleven kunne hjælpes videre i stedet for at sidde fast.

Han mener, at teknologien teknisk er inden for rækkevidde og advarer mod, at AI uden pædagogisk integration kan erstatte den refleksion, som bygger elevernes viden.

Direktør: Lærere og undervisere har ikke tid til alle. Det kan ai hjælpe med

Det er i praksis ikke muligt at undgå, at eleverne anvender ai uden for skolen, så det er faktisk kun i skoletiden, der er mulighed for at sikre læring, uden at ai ødelægger det.

Jens Peder Kristensen,stifter og direktør, KeyResearch, rådgiver om ai og autonome robotter25. juni 2026kl. 04.30

I Gymnasieskolen beskrives det, hvordan flere skoler og organisationer arbejder med at gøre AI til en støtte for læring frem for en genvej, der overtager den.

• Claus Scheuer-Larsen, underviser og it-ansvarlig på Odense Tekniske Gymnasium, siger, at arbejdet ikke skal begynde med teknologien, men med fagene, og at man må finde ud af, hvad der er så centralt i et fag, at det ikke må udliciteres til en chatbot. Skolen har indkøbt computere uden internetadgang for at bygge friktion ind i opgaverne.
• Henning Romme Lund, AI-vejleder på Roskilde Gymnasium, siger, at eleverne skal bruge AI til at tænke med, ikke til at tænke for dem, og at skolen skelner mellem læringsfremmende og læringshæmmende brug. Hans kollega Torben Geilman, uddannelseschef samme sted, fortæller, at snydedagsordenen næsten har sat alting i stå og skaber mistillid.
• Thomas Hüche Dragsbæk, lærer på Silkeborg Gymnasium, siger, at arbejdet er rykket fra principdiskussioner til et praktisk spørgsmål om, hvad der virker, blandt andet gennem en “it-menu” med korte forløb.

Fra organisationerne tegnes det større billede.

• Maja Bødtcher-Hansen, forperson for Danske Gymnasier, mener, at AI ændrer gymnasiets grundvilkår og kræver en omlægning af måden, man driver gymnasium på. Hun beskriver tre læringsrum – undervisning, hjemmearbejde og eksamen – som skal hænge sammen på en ny måde, og efterlyser bred efteruddannelse.
• Anders Frikke, forperson for GL – Gymnasielærerne, vil slå ring om kritisk faglig dialog, kritisk tænkning og demokratisk dannelse. Han advarer mod amerikanske og kinesiske black box-modeller og foreslår en hybrid eksamensform med et håndskrevet element.

Gymnasieskolen skriver, at AI har forandret den måde, eleverne klager over karakterer på. Under de mundtlige eksamener i juni begyndte rektor Brian Juul fra Slotshaven Gymnasium at lægge mærke til klager, der mindede om juridiske dokumenter.

De var længere og mere formelle og henviste til bekendtgørelser og forvaltningsloven på et niveau, han knap nok selv beherskede. Antallet steg fra syv-otte klager sidste år til knap 20 i år. På Greve Gymnasium genkender rektor Claus Ellekær Sommer-Madsen billedet og vurderer, at kun en enkelt af årets cirka 25 klager er skrevet uden væsentlig hjælp fra AI.

For Brian Juul ligger bekymringen i, hvad teknologien gør ved elevens egen forståelse af sagen. En chatbot tager ikke stilling til, om klagen er rimelig, men kan skrive eleven længere ind i overbevisningen om, at karakteren er for lav. På den måde kan en oprindelig utilfredshed vokse til en juridisk sag, hvor afstanden mellem skole og elev bliver større.

Gymnasier advarer om ny byrde: AI-klager fulde af paragraffer

GS_Udfordret_eksamenssnyd_bannerTekst_ Serge Savin Foto_ Shutterstock (Arkiv)

Canadas regering har offentliggjort sin nationale AI-strategi med titlen AI for All, som gør uddannelse og kompetencer til en af seks bærende søjler. Strategien lover gratis, grundlæggende AI-træning til alle borgere og sætter konkrete mål: AI-undervisningen skal nå en million studerende på videregående uddannelser, og over 3.000 undervisere skal trænes med færdige læringspakker til klasselokalet. Et centralt løfte er, at alle studerende på videregående uddannelser skal have adgang til pålidelige AI-agenter, så de møder arbejdsmarkedet med praktisk erfaring.

Canada’s National Artificial Intelligence Strategy: AI for All

Canada’s AI strategy and universities: Beyond literacy, students need to be fluent with AI

AI fluency implies a deep and critical understanding of emerging AI concepts and applications to equip students to innovate and create alongside AI systems.

The ConversationAli Shiri

I et debatindlæg i Uddannelsesmonitor argumenterer professorerne Lene Tanggaard og Ole Sejer Iversen sammen med Allan Kortnum, forperson for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, for, at den varslede nationale AI-strategi haster.

Forfatterne advarer mod, at strategien drukner i spørgsmål om snyd, kontrol og eksamener.

Hvis uddannelsessystemet ikke tager føringen, vil algoritmer og teknologivirksomheder ikke bare forme unges forståelse af AI, men også selve den måde, de lærer på.

Forperson og professorer: Hvis vi venter for længe, overlader vi undervisningen i ai til sociale medier

Brugen af ai handler først og fremmest om læring og om, hvilke kompetencer vi ønsker, at unge mennesker skal udvikle i en verden, hvor svar ikke længere er en knap ressource.

I Weekendavisen skriver Lasse Vrist om de lærerstuderende, der bruger AI til at springe over, hvor gærdet er lavest, gennem studiet. En af dem er Alma (opdigtet navn), der er 24 år og kommende dansklærer. Hun har ikke afleveret en eneste opgave uden kunstig intelligens.

Hun oplever ikke selv, at hun snyder, men da Weekendavisen ringer til Københavns Professionshøjskole, viser det sig til hendes egen overraskelse, at hun rent faktisk gør.

Samtidig kunne censorledelsen for læreruddannelserne efter sidste års eksamener konstatere, at de studerende var blevet mistænkeligt gode.

Snyd på skoleskemaet

Karakterbrist. Der er opstået et dilemma på læreruddannelserne. Fremtidens lærere skal forhindre snyd med kunstig intelligens, men bruger den selv til at snyde.

WeekendavisenLasse Vrist

I Journalisten skriver Minna Skau, at de tre danske journalistuddannelser på DMJX, RUC og SDU oplever stor nysgerrighed og ansvarlighed blandt de studerende i mødet med AI. Institutleder Henrik P. Berggren fra DMJX fortæller, at problemerne med snyd er mindre, end man kunne frygte, mens studieleder Louise Kjærgaard fra SDU oplever, at flere studerende skriver direkte i deres opgaver, at de ikke har brugt AI, fordi de vil lave arbejdet selv.

”Det kan godt være, jeg er naiv”: Sådan opfatter journalistuddannelserne AI til eksamener

I disse dage sveder journaliststuderende over eksamen i Aarhus, Roskilde og Odense.Det foregår i nogen grad med hjælp fra kunstig intelligens, som kan være kilde til snyd og fejl. Men de tre journalistuddannelser oplever egentlig en stor grad af nysgerrighed og ansvarlighed fra de studerendes side.”Det kan godt være, jeg er naiv. Men jeg oplever […]

JournalistenSebastian Goos

I en kronik i Altinget skriver Jan Alexis Nielsen, institutleder og professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, at den særlige viden, det kræver at undervise i et fag, prioriteres for lavt i Danmark. Hans pointe er, at lærernes fagdidaktiske dømmekraft bliver afgørende nu, hvor AI ændrer, hvad det vil sige at skrive, regne og arbejde undersøgende, og hvor EPX’en samtidig skal udvikles. Han opfordrer regeringen til at bruge den kommende naturvidenskabsstrategi til at tage lærernes faglighed lige så alvorligt som elevernes resultater.

Professor: Lærernes evne til at undervisere har aldrig været vigtigere. Men den prioriteres lavt - Altinget Uddannelse

Den særlige viden, det kræver at undervise i et fag, tillægges ikke stor nok betydning. Det kan regeringen ændre på. Den kommende naturvidenskabsstrategi giver mulighed for at vise, hvad en reel satsning på faglighed kan rumme, skriver Jan Alexis Nielsen.

Altinget UddannelseJan Alexis Nielsen

Jyllands-Posten fortæller om den 18-årige Hugo (opdigtet navn), som i nogle fag lader AI løse omkring 90 procent af sine afleveringer. I engelsk og dansk overlader han næsten alt til ChatGPT og NotebookLM, og når en opgave bliver for perfekt, sletter han kommaer eller beder modellen om at efterligne hans egen ujævne skrivestil, så det ligner hans eget arbejde.

Hans dansklærer mistænker ham hver gang, men kan ikke bevise noget. Til en mundtlig eksamen i samfundsfag, hvor han skrev synopsen med AI, fik han 12.

Hans dansklærer har lugtet lunten, men har ingen beviser. Og Hugo er langtfra den eneste med noget på samvittigheden

I nogle fag får den 18-årige Hugo AI til at løse 90 pct. af sine opgaver.

Jyllands-PostenWilliam Øster Enstrøm

Reuters skriver, at den norske regering fra det kommende skoleår indfører et næsten fuldstændigt forbud mod, at elever i de yngste klasser bruger generativ AI.

Forbuddet gælder elever i alderen 6 til 13 år (1. til 7. klasse), mens elever i alderen 14 til 16 år kun må bruge værktøjerne forsigtigt og under lærernes opsyn. Først på de ældste klassetrin skal eleverne lære at bruge AI hensigtsmæssigt, så de er forberedt på videre uddannelse og arbejdsliv.

Statsminister Jonas Gahr Støre begrunder beslutningen med, at AI øger risikoen for, at de yngste børn springer vigtige trin i deres læring over. Ifølge ham er det vigtigste i skolen, at børnene lærer at læse, skrive og regne.

Norge afsætter samtidig penge til flere bøger og vender dermed udviklingen væk fra tablets.

https://www.reuters.com/technology/norway-imposes-near-ban-ai-elementary-school-2026-06-19/

I Uddannelsesmonitor skriver Søren Pjengaard, chefkonsulent ved VIA University College, at uddannelsessystemet ofte organiseres, som om mennesker lærer på samme måde, i samme tempo og gennem de samme undervisningsformer.

Vi taler varmt om mangfoldighed og inklusion, men tilpasser i praksis mennesket til systemets logikker. Hans pointe er, at undervisning ikke kun er metode, men et møde mellem mennesker, fag og verden, som kræver nærvær og dømmekraft over for den enkelte elev.

Chefkonsulent: Undervisning i en ai-tid kræver endnu mere didaktisk fantasi

Alle taler om mangfoldighed, variation og inklusion, men vi organiserer oftest uddannelser, hvor mennesker skal tilpasses systemets logikker, strukturer og progressioner, skriver chefkonsulent.

Søren Pjengaard,chefkonsulent, VIA University College18. juni 2026kl. 05.55

I et debatindlæg i Skolemonitor argumenterer Jette Andersen Nedergaard, læringschef i Kata Fonden, for, at den egentlige udfordring med AI i folkeskolen ikke er teknologien, men de metoder, der undervises efter. AI udfordrer især undervisning, hvor elever skal reproducere viden eller finde ét korrekt svar, for den type opgaver kan en chatbot løse hurtigt.

Når eleverne i stedet arbejder undersøgende med åbne problemstillinger, bliver AI et redskab, som kræver forståelse og dømmekraft at bruge kvalificeret.

Lærerens rolle bliver dermed vigtigere. Ikke som leverandør af færdige svar, men som vejleder, der stiller spørgsmål og udfordrer elevernes antagelser.

Læringschef: Ai i skolen kræver ikke forbud – men bedre undervisning

Hvis ai skal styrke elevernes læringsudbytte, kræver det betydelige investeringer i lærernes kompetenceudvikling, skriver læringschef i Kata Fonden.

Uddannelsesmonitor skriver om en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet, hvor 84 procent af de studerende svarer, at de bruger generativ AI dagligt eller ugentligt i deres studiearbejde. Otte ud af ti vurderer, at teknologien kan fremme deres læring, og tre fjerdedele mener, at de er gode til at bruge den kritisk og ansvarligt.

Bag tallene gemmer sig dog en udbredt usikkerhed: 54 procent af de studerende er bekymrede for at blive anklaget for snyd, og det fylder i deres studiepraksis.

Mere end 4200 studerende og 766 undervisere har svaret på undersøgelsen.

Ny undersøgelse: Universitetsstuderende bruger hyppigt ai

Langt de fleste studerende på Aalborg Universitet bruger kunstig intelligens, viser ny undersøgelse. Men frygten for snyd lurer blandt de studerende.

Cille Lewinsky

I Gymnasieskolen advarer Mikkel Flyverbom, professor på Copenhagen Business School og ekspert i digitale forandringer, mod, at elever i stigende grad bruger chatbots som outsourcingværktøjer, der laver deres arbejde for dem. En stor del af læringen kommer ifølge ham af at gennemføre tidskrævende og besværlige opgaver, og det er ofte selve processen og friktionen, der skaber læring.

Han efterlyser derfor mere afgrænsede og fagligt forankrede teknologier, dele af undervisningen helt uden AI og flere ressourcer til menneskelig kontakt, så AI bliver ét redskab blandt mange.

AI sætter gymnasiets grundformål på prøve

20260527_1114580-scaled-aspect-ratio-348-234Tekst_ Martin Harvøe Kristensen Foto_ Rie Neuchs

I The Conversation advarer W. Ian O’Byrne, lektor i literacy ved College of Charleston, mod en voksende type AI-skoler i USA, hvor adaptiv software overtager store dele af skoledagen. På skoler som Alpha School lærer eleverne kernefag ved hjælp af AI-værktøjer en til to timer om dagen, mens resten af tiden går med workshops ledet af voksne guider, som sjældent er uddannede lærere.

Modellen lover personaliseret læring, hvor hver elev får det rette stof på det rette tidspunkt. Men W. Ian O’Byrne påpejer, at børn lærer gennem besvær, fejl og konflikt, og at AI-skolerne risikerer at fjerne netop den modstand.

AI schools like Alpha promise efficiency, but can’t replicate the messy process that helps kids learn

AI schools try to tailor learning to match students’ abilities. But they can’t help young people learn who they are.

The ConversationW. Ian O’Byrne

Årets Sorø-møde der afholdes den 6. - 7. august kommer i år til at handle om AI i skole- og uddannelsessektoren. Temaet var oprindeligt dagtilbudsområdet, men er blevet ændret, efter at en ny firkløverregering lægger op til en national AI-strategi i sit regeringsgrundlag.

Kunstig intelligens er hovedtema på årets Sorø-møde

Årets hovedtema er ændret fra at omhandle dagtilbudsområdet til i stedet at omhandle kunstig intelligens, som følge af, at der er kommet en ny regering.

Christian Nobel

Magnus Heunicke vil uddanne »den bedste generation i Danmarks historie«

For den nyudpegede undervisningsminister, Magnus Heunicke, er epx »meget, meget afgørende«. Men også ai står øverst på ministerens dosmerseddel.

Cille Lewinsky

Claus Baggersgaard skriver i Forskerforum, at en ny rapport fra Akademikerne konkluderer, at flere almindelige måder at bruge AI i undervisningen kan være i strid med ophavsretten. Det gælder blandt andet materiale, som uploades til træning, og AI-genereret indhold, som gengiver beskyttet materiale.

Rapporten anbefaler ikke at bremse brugen af AI, men at gøre den lovlig gennem kollektive licenser og aftaletillæg. Morten Rosenmeier, der er professor i ophavsret og forperson for Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde, siger, at aftaler er på vej. Tekst & Node og VISDA udvikler allerede sådanne tillæg til uddannelsesinstitutioner.

I Uddannelsesmonitor svarer Anders Frikke, formand for Gymnasielærerne, på lektor Casper Thode Mortensens kritik af, at GL skulle have forholdt sig passivt til AI i gymnasiet. Han afviser kritikken og fremhæver, at GL har markeret sig i den offentlige debat, bidraget til at sikre en national AI-strategi i regeringsgrundlaget og hentet erfaringer fra blandt andet Estland, hvor man kombinerer en digital strategi med en stærk satsning på lærerkompetencer.

Han frygter dog for elevernes evne til at tænke struktureret, når de udliciterer deres tænkning til en maskine. Samtidig mener han, at det nuværende eksamenssystem er værgeløst over for AI.

GL-formand i replik: Kald mig bare dystopisk. Men jeg frygter for udlicitering af selvstændig tænkning

Vi har i GL fokuseret på at standse ai-ulykken nu og her, fordi de eksisterende prøveformer og sikkerhedsforanstaltninger ikke er tilstrækkelige, skriver formand Anders Frikke i denne replik.

Anders Frikke,

Uddannelsesmonitor beskriver, hvordan den genudpegede uddannelses-, forsknings- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) mellem to debatter på Folkemødet anerkender, at AI lige nu er uddannelsessektorens største udfordring.

Regeringen vil indføre en ny national AI-strategi, som ifølge regeringsgrundlaget både skal være et “værn” mod uhensigtsmæssig brug og gribe teknologiens muligheder. Hvilket ministerium der skal være tovholder, er endnu uafklaret, men Egelund slår fast, at hendes eget ressort bliver drivende og kommer til at samarbejde med flere ministerier.

Travl Egelund mellem Folkemødet-debatter: Ai er sektorens største udfordring

Kunstig intelligens er uddannelsessektorens største udfordring, anerkender genudpeget uddannelses- og forskningsminister, hvis ministerium skal være med til at drive den nye nationale ai-strategi.

Cille Lewinsky