I Gymnasieskolen beskrives det, hvordan flere skoler og organisationer arbejder med at gøre AI til en støtte for læring frem for en genvej, der overtager den.

  • Claus Scheuer-Larsen, underviser og it-ansvarlig på Odense Tekniske Gymnasium, siger, at arbejdet ikke skal begynde med teknologien, men med fagene, og at man må finde ud af, hvad der er så centralt i et fag, at det ikke må udliciteres til en chatbot. Skolen har indkøbt computere uden internetadgang for at bygge friktion ind i opgaverne.
  • Henning Romme Lund, AI-vejleder på Roskilde Gymnasium, siger, at eleverne skal bruge AI til at tænke med, ikke til at tænke for dem, og at skolen skelner mellem læringsfremmende og læringshæmmende brug. Hans kollega Torben Geilman, uddannelseschef samme sted, fortæller, at snydedagsordenen næsten har sat alting i stå og skaber mistillid.
  • Thomas Hüche Dragsbæk, lærer på Silkeborg Gymnasium, siger, at arbejdet er rykket fra principdiskussioner til et praktisk spørgsmål om, hvad der virker, blandt andet gennem en “it-menu” med korte forløb.

Fra organisationerne tegnes det større billede.

  • Maja Bødtcher-Hansen, forperson for Danske Gymnasier, mener, at AI ændrer gymnasiets grundvilkår og kræver en omlægning af måden, man driver gymnasium på. Hun beskriver tre læringsrum – undervisning, hjemmearbejde og eksamen – som skal hænge sammen på en ny måde, og efterlyser bred efteruddannelse.
  • Anders Frikke, forperson for GL – Gymnasielærerne, vil slå ring om kritisk faglig dialog, kritisk tænkning og demokratisk dannelse. Han advarer mod amerikanske og kinesiske black box-modeller og foreslår en hybrid eksamensform med et håndskrevet element.

Del dette indlæg