I et indlæg på bloggen The Future of Higher Education stiller Jeppe Klitgaard Stricker skarpt på, hvordan nye AI-værktøjer som Sora 2 og Comet er designet til at fjerne modstand, og hvorfor det kan underminere de processer, der gør læring meningsfuld og udviklende i uddannelsessystemet.

Når læring bliver friktionsfri, mister elever og studerende muligheden for at udvikle essentielle kompetencer som kritisk tænkning, tålmodighed og evnen til at håndtere intellektuel modstand.

Jeppe Klitgaard Stricker advarer om, at en generation opvokset med AI, som aldrig siger fra, kan få svært ved at navigere i virkelige akademiske og sociale fællesskaber, hvor modstand er en nødvendig del af udviklingen.

When A Generation Comes To Expect Intelligence Without Resistance

And Why That’s a Problem for Higher Education

The Future of Higher EducationJeppe Klitgaard Stricker

AI er i færd med at ændre grundlaget for ledelse hvilket vækker faglig sorg hos mange ledere. Det beskriver Stine Bjerre Herdel fra Djøf i et indlæg hvor hun deler erfaringer fra workshops med ledere som reagerer med både nysgerrighed og modstand når AI-værktøjer præsenteres. Værktøjerne kan blandt andet overtage mødeopsamlinger identificere overbelastede medarbejdere og tilbyde coaching og på den måde udfordre oplevelsen af hvad ledelse egentlig er.

Det vækker modstand fordi nogle opgaver opleves som kernen i det at være leder især de relationelle og menneskelige aspekter. Herdel opfordrer derfor til at ledere ikke afviser teknologien pr. automatik men i stedet forholder sig aktivt og reflekteret til hvor AI kan understøtte kerneopgaven og hvor det ikke bør tage over.

Begrebet faglig sorg bliver centralt i forståelsen af den omstilling mange står midt i og det handler ikke kun om kompetencer men også om identitet. Derfor er det vigtigt at ledere har den nødvendige viden til at kunne træffe kvalificerede beslutninger om hvilke værktøjer de vil bruge og hvordan de vil bruge dem. Den teknologiske udvikling kræver ledelsesmæssig dømmekraft og den forudsætter tid prioritering og opbakning fra den øverste ledelse.

Faglig sorg må ikke holde ledere fra AI - Mandag Morgen

Hun virkede provokeret, kvinden til workshoppen. “Står du der og siger, at ledere i fremtiden bare skal erstattes af data og robotter?”

Mandag Morgen

Museet ENIGMA lancerer et landsdækkende undervisningsforløb med titlen "AI & DIG", der skal ruste udskolingselever til en kreativ og kritisk tilgang til AI. Forløbet åbner officielt den 24. oktober 2025 og vil i første omgang finde sted på museet i København, hvorefter det vil turnere videre til biblioteker over hele landet fra foråret 2026.

Formålet er at klæde eleverne på til at håndtere de etiske og samfundsmæssige dilemmaer, AI medfører, som fx misinformation, snyd i skolen og erstatning af sociale relationer. Gennem en række opgaver og rollespil, hvor eleverne danner et "Råd for Fremtidens Mennesker og Maskiner", arbejder de med virkelighedsnære problemstillinger og formidler deres anbefalinger til digitaliseringsministeren.

Forløbet er gratis og dækker fagmål i dansk, matematik, historie og samfundsfag. Det er udviklet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og Tankespil og støttet af TrygFonden med knap 4 mio. kr.

Ud over læringsforløbet indeholder projektet også en mobil udstilling samt en række debatarrangementer, der henvender sig til både unge og voksne. Udstillingen vil kunne opleves gratis på biblioteker i hele landet, mens debatterne tager fat på spørgsmål som fx hvorvidt AI bør integreres i folkeskolen.

AI og Dig

AI (Kunstig intelligens) er på rekordtid flyttet ind i vores liv – derhjemme, i skolen, i nyhederne og på vores uundværlige telefoner. Den er imponerende og kan hjælpe os med alt muligt. Men hvor skal vi mennesker sætte grænserne for teknologien og hvad skal den ikke hjælpe os med?

Digitaliseringsstyrelsen har netop udgivet en samlet vejledningspakke om de typer af AI-brug, der er forbudt i henhold til EU’s AI-forordning. Formålet er at gøre det lettere for myndigheder, virksomheder og institutioner at forstå og efterleve reglerne i en dansk kontekst.

Vejledningspakken består af én hovedvejledning samt fem supplerende vejledninger, der dækker de specifikke, forbudte praksisser:

• Hovedvejledning om de forbudte former for AI-praksis efter AI-forordningens artikel 5
• Vejledning om forbud mod AI, der anvender skadelige manipulerende teknikker
• Vejledning om forbud mod AI, der udnytter særlige sårbarheder
• Vejledning om forbud mod AI, der foretager social bedømmelse
• Vejledning om forbud mod AI, der foretager en ikke-målrettet indsamling af ansigtsbilleder
• Vejledning om forbud mod AI, der udleder følelser på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner

For den enkelte underviser er almindelig brug af værktøjer som ChatGPT, Copilot, Canva eller lignende ikke omfattet af forbuddene.

Derimod er et EdTech-system, der måler en elevs opmærksomhed via webcam, forbudt. Det samme gælder, hvis et AI-værktøj analyserer en elevs stemme eller ansigt under mundtlige fremlæggelser for at give feedback på fx "engagement", "usikkerhed" eller "følelsesmæssigt udtryk". Det betyder også, at det i praksis lukker af for al eksamenstræning, hvor man bliver optaget, og en AI analyserer stemmen eller ansigtet for at give feedback.

Vejledningerne indeholder desuden fiktive eksempler, der skal hjælpe organisationer med at vurdere, om en bestemt praksis kan være i strid med reglerne. Materialet supplerer EU-Kommissionens retningslinjer og omfatter de områder, Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med.

Nye vejledninger om forbudt brug af AI

Der er nu en vejledningspakke med seks vejledninger om de former for brug af kunstig intelligens, der er forbudt som følge af AI-forordningen.

Videnskab.dk skriver om det nye fænomen AI-slop, som dækker over store mængder lavkvalitetsindhold produceret af kunstig intelligens. Det kan være billeder, videoer, lydoptagelser eller tekster, der ved første øjekast virker ægte, men som ofte er misvisende eller opdigtede. Formålet er sjældent at oplyse, men snarere at udnytte sociale mediers algoritmer og tjene penge på klik og visninger.

AI-slop udgør et voksende problem for troværdigheden og informationskvaliteten på nettet. Platforme som Wikipedia og magasiner som Clarkesworld har oplevet en overflod af AI-genereret tekst, som belaster redaktionelle systemer og skubber ægte indholdsskabere ud. Samtidig udvander AI-slop kunstneres arbejde og svækker vores evne til at skelne mellem ægte og falsk information.

Har du hørt om ‘AI slop’? Muligvis ikke, men du har garanteret set det alligevel

Billigt, hurtigt og misvisende AI-genereret indhold af lav kvalitet truer troværdigheden online.

Videnskab.dkAdam Nemeroff

Australiens undervisningsminister, Jason Clare, advarer om en ny og bekymrende tendens, hvor AI-chatbots mobber børn og i visse tilfælde endda opfordrer dem til selvmord. Han beskriver udviklingen som “skræmmende” og mener, at AI er ved at “supercharge” mobning, hvilket betyder, at den bliver mere intens og vanskeligere at opdage og stoppe. Ifølge Clare er problemet ikke længere kun børn, der mobber hinanden, men også systemer, som aktivt ydmyger og skader unge brugere.

Advarslen kommer i forbindelse med lanceringen af Australiens nye nationale anti-mobbeplan, der pålægger skoler at reagere på mobbesager inden for 48 timer og styrker lærernes kompetencer gennem målrettet træning. Der afsættes fem millioner australske dollars til både undervisningsmaterialer og en national oplysningskampagne. Målet er at give lærere, forældre og elever bedre værktøjer til tidligt at identificere og stoppe mobning.

Regeringens tiltag hænger også sammen med den kommende nationale aldersgrænse for sociale medier. Den betyder, at børn under 16 år fra den 10. december ikke længere må oprette profiler. Clare understreger, at indsatsen mod mobning og psykisk mistrivsel nu også skal tage højde for AI’s rolle i børns digitale liv.

AI chatbots are hurting children, Australian education minister warns as anti-bullying plan announced

Jason Clare says artificial intelligence is ‘supercharging bullying’ to a ‘terrifying’ extent

The GuardianCait Kelly

Microsoft har netop lanceret en række nye AI-funktioner i Microsoft 365 Copilot, som er målrettet undervisningssektoren. Et af de centrale nye værktøjer er Undervis (Teach), der skal hjælpe lærere med at spare tid på forberedelse og differentiere undervisningsmaterialet.

Undervis gør det muligt at generere lektionsplaner, quizzer og vurderingskriterier, og brugerne kan nemt justere sprog, sværhedsgrad, længde og tilpasning til læringsmål.

Eleverne får i november adgang til funktionen Study and Learn. Værktøjet kan bruges til at forstå, øve og lære indhold på en interaktiv måde ved hjælp af flashcards, quizzer og øvelser.

Læs mere her:

New AI experiences and academic offering for Microsoft 365 Copilot | Microsoft Education Blog

Explore new AI-powered experiences at no additional cost for educators and students—plus an academic offering for Microsoft 365 Copilot.

Microsoft Education BlogDeirdre Quarnstrom

Uddannelsesinstitutionen U/NORD investerer i den danske AI-platform Miira, som fremover skal bruges af både elever og ansatte på institutionens skoler i blandt andet Lyngby og Hillerød. Fra 1. november 2025 får alle 4.500 elever adgang til deres egen AI-tutor, som skal støtte dem i opgaveløsning uden at give færdige svar. Målet er at fremme en ansvarlig og fagligt styrkende brug af AI i undervisningen.

Projektet skal rulles ud i løbet af skoleåret 2025/2026 og er et led i U/NORDs strategi om at ruste eleverne til et fremtidigt arbejdsmarked med fokus på kreativitet, effektivitet og innovation.

Elever får tutor, der ikke findes

Ifølge U/NORDs direktør, Flemming Zachariasen, er det vigtigt at uddanne eleverne til at bruge kunstig intelligens på en måde, der styrker deres faglighed og kreativitet.

Sjællandske NyhederAf sn.dk

Miira - Skolernes AI

Skolernes AI

Rapporten Hand in Hand – Schools’ Embrace of AI Connected to Increased Risks to Students bygger på omfattende spørgeskemaundersøgelser blandt lærere, elever og forældre i USA. Den dokumenterer, hvordan AI i skolerne bruges til både undervisning, administration og personlig støtte. Samtidig viser den, hvordan teknologien skaber nye former for sårbarhed.

Ifølge rapporten siger næsten hver femte amerikanske high school-elev, at de selv eller en ven har haft en romantisk relation til AI. Hele 42 procent oplyser, at de har brugt AI som en form for selskab eller digital ven. Denne tendens er særligt udbredt blandt elever på skoler med omfattende brug af AI.

Det rejser vigtige spørgsmål om trivsel, især fordi 31 procent af eleverne oplyser, at de bruger skolens egne enheder eller software til private samtaler med AI. Ifølge Laird skyldes det, at eleverne ofte ikke er klar over, at de interagerer med et værktøj og ikke med en person. Desuden er deres AI-læsefærdigheder begrænsede. Hun advarer om, at “vores forskning viser, at de fleste elever og lærere kun får meget basal træning i AI.”

https://www.npr.org/2025/10/08/nx-s1-5561981/ai-students-schools-teachers

https://cdt.org/insights/hand-in-hand-schools-embrace-of-ai-connected-to-increased-risks-to-students/

I The Guardian beskriver Julia Carrie Wong, hvordan stadig flere børnefamilier bruger AI-værktøjer som ChatGPT til at fortælle historier, tegne billeder og føre samtaler med deres børn.

Forskere og eksperter i artiklen udtrykker bekymring og påpeger, at tidlig kontakt med generativ AI kan gøre det vanskeligt for børn at skelne mellem virkelighed og fantasi. Børn mellem tre og seks år har i forvejen svært ved at forstå forskellen mellem levende væsener og teknologi, og nogle tror ligefrem, at AI kan “tale” med dem og har egne følelser og intentioner. Dette kan skabe en illusion af en ægte relation og empati, som i værste fald kan udvikle sig til følelsesmæssig afhængighed.

OpenAI og Mattel er allerede gået sammen om AI-drevne produkter (kilde), mens nye startups udvikler alt fra interaktive bamser til fortælleapparater, der lærer børns interesser at kende og skaber skræddersyede historier.

‘My son genuinely believed it was real’: Parents are letting little kids play with AI. Are they wrong?

Some believe AI can spark their child’s imagination through personalized stories and generative images. Scientists are wary of its effect on creativity

The GuardianJulia Carrie Wong

Københavns Professionshøjskole (KP) har udviklet AI-botten Poul, der bruges til at træne studerende i professionel kommunikation på Sundhedsadministrativ koordinator-uddannelsen (SAK). Poul adskiller sig fra mere generiske chatbots ved at være kontekstspecifik og baseret på et teoretisk fundament. Det betyder, at botten kan reagere realistisk, for eksempel ved at afslutte samtalen, hvis en studerende opfører sig uhøfligt.

Formålet er at simulere autentiske samtaler med patienter, hvilket udfordrer de studerende fagligt og styrker deres refleksionsevne. De første tests fra januar 2025 har vist positive resultater med øget engagement og bedre sammenhæng mellem teori og praksis. AI-botten blev første gang præsenteret ved en konference i marts og skal i december 2025 vises frem på den internationale OEB-konference i Berlin.

Forskergruppen arbejder nu videre med at udvikle en didaktisk model, så AI-simulation som denne kan integreres bredt i undervisningen. Ifølge KP’s institutchef Martin Sønderlev Christensen er projektet et eksempel på, hvordan AI kan anvendes innovativt og didaktisk til at skabe praksisnær undervisning i stor skala.

AI-botten Poul kan blive sur og lægge røret på - ElektronikFOKUS

Københavns Professionshøjskole har udviklet en banebrydende AI-bot, der træner studerende i professionel kommunikation – og som reagerer realistisk, hvis man er uhøflig Hvad sker der, hvis man er uhøflig over for en kunstig intelligens? På Københavns Professionshøjskole (KP) kan den nye AI-bot Poul faktisk blive fornærmet og afbryde samtalen – præcis som en rigtig patient […]

ElektronikFOKUSRolf Sylvester-Hvid

Google har lanceret Gemini Enterprise, som er en ny AI-platform, der samler alle virksomhedens AI-værktøjer i én løsning. Formålet med Gemini Enterprise er at gøre det lettere for organisationer at udnytte AI på tværs af teams, arbejdsgange og datakilder.

Platformen fungerer som en central adgang til AI for medarbejdere via chat-interface, der understøtter automatisering, dataanalyse og integration med både Google Workspace og Microsoft 365.

Google har også lanceret platformen Google Skills, som samler næsten 3.000 kurser og laboratorier fra forskellige Google-initiativer. Det inkluderer blandt andet Google Cloud, Google DeepMind og Google for Education.

Platformen er udviklet med det formål at give adgang til AI-læring for studerende, undervisere, udviklere og virksomheder.

Læs mere herunder:

Gemini at Work 2025

Today, at our Google Cloud event, we’re announcing Gemini Enterprise, the new front door for AI in the workplace.

blog.googleSundar Pichai - Oct 09, 2025

Google Skills, your new home for AI learning | Google Cloud Blog

Introducing Google Skills, a new learning platform designed to help people develop the AI skills they need to be successful in today’s job landscape, and to enable businesses to find and develop the talent they need to thrive.

Google Cloud

I Deadline diskuterede Helene Friis Ratner, Thomas Telving og Mikkel Flyverbom, hvordan chatbots og andre former for generativ AI påvirker uddannelse og læring.

Et centralt synspunkt er, at AI ofte har en tendens til at reducere uddannelse til ren informationsoverførsel, hvor de menneskelige og sociale dimensioner af læring bliver overset.

DRTV - Deadline: Skaber kloge maskiner dumme studerende?

Hvad gør det ved studerendes evne til at tænke kritisk, at kloge maskiner løser deres opgaver? Professor Mikkel Flyverbom og lektor Helene Friis Ratner er gæster hos Astrid Berg. Udløber: 6. nov 2025

DRTV

Vi slap et monster løs med de sociale medier – lad os ikke begå samme fejl igen

Kunstig intelligens fylder mere og mere på uddannelsesinstitutionerne, men vi mangler en diskussion af, hvordan vi undgår faldgruberne, lyder det fra medlem af Dataetisk Råd.

DRKarina Marie Lin Halskov

Et debatindlæg i Børsen, skrevet af Pernille Knudsen fra Dansk Erhverv og Allan Kortnum fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, argumenterer for, at AI skal være en integreret del af undervisningen, både i gymnasiet og allerede fra grundskolen. Forfatterne fremhæver, at AI ikke længere er et fremtidsredskab, men en nødvendig kompetence i nutidens og fremtidens arbejdsliv. Derfor bør elever ikke forhindres i at anvende AI i opgaveskrivning og problemløsning i skolen.

“Kunstig intelligens skal ind i undervisningen og med ud på arbejdsmarkedet”

“Kunstig intelligens skal ind i undervisningen og med ud på arbejdsmarkedet”Elever fra handelsgymnasierne, hhx, præsenterer i dag deres bedste bud på forretningsidéer for byggemarkedet Davidsen ved da

Dagbladet BørsenPernille Knudsen, direktør, Dansk Erhverv Allan Kortnum, forperson, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Professor Justin Reich fra MIT advarer i et debatindlæg mod at lade sig rive med af AI-hypen i undervisningen uden grundig afprøvning og dokumentation. Med udgangspunkt i historiske eksempler, fra Edisons filmstrips i 1920’erne til internettets indtog og fejlslagne web-læsefærdighedsstrategier, viser Reich, hvordan nye teknologier ofte bliver oversolgt, før deres effekt er undersøgt.

Han fremhæver, at AI ikke er blevet inviteret ind i skolen, før pædagogikken er på plads. Som han skriver: “It crashes the party and then starts rearranging the furniture.” Det stiller store krav til lærerne, som ifølge Reich ikke bør stå alene med ansvaret for at finde ud af, hvordan AI skal bruges.

På baggrund af interviews med omkring 100 lærere i USA peger han på tre principper for en klog vej frem: ydmyghed, eksperimentering og løbende vurdering. Lærere og skoler bør teste AI i små, kontrollerede eksperimenter, dokumentere effekten og være åbne for at justere praksis undervejs.

What past education technology failures can teach us about the future of AI in schools

It can take years to collect evidence that shows effective uses of new technologies in schools. Unfortunately, early guesses sometimes go seriously wrong.

The ConversationJustin Reich

Ifølge Nick Ladany, rektor og forsker, står universiteter over for en grundlæggende forandring med introduktionen af “AI-professorer”. Disse AI-baserede undervisere vil kunne tilbyde personlig, fleksibel og kontinuerlig undervisning baseret på store mængder data og pædagogisk viden og dermed ændre den måde studerende lærer og interagerer med undervisere på.

Han peger på, at mange universitetsundervisere ikke er uddannede i pædagogik, men snarere i forskning, og at AI-professorer kan udfylde dette tomrum. De kan være tilgængelige døgnet rundt, tilpasse sig individuelle læringsstile, opdatere sig selv i realtid og anvende evidensbaserede undervisningsmetoder. Samtidig kan de undervise både i fagligt stof og i overordnede kompetencer som kritisk tænkning og tværfaglig problemløsning. Dog skal der være menneskelig kontrol, så AI-professorer ikke spreder fejlagtige oplysninger, et problem der også findes hos menneskelige undervisere, bemærker Ladany.

Meet The AI Professor: Coming To A Higher Education Campus Near You

The integration of AI in higher education is explored and considered in relation teaching and learning. Meet the AI avatar professor

ForbesNick Ladany

Et nyt initiativ skal ruste undervisere på erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) til at undervise både i og med AI. Center for It i Undervisningen (CIU) står sammen med en række faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg bag et nyt digitalt læringsunivers, AI kørekortet.

Målet er at give undervisere en solid forståelse af AI, så de både kan bruge teknologien som pædagogisk redskab og undervise elever og kursister i dens anvendelse.

AI kørekortet kombinerer CIU’s digitale og didaktiske ekspertise med udvalgenes branchekendskab, så materialet bliver både fagligt og praksisnært. AI kørekortet skal give undervisere viden om blandt andet prompt engineering, etik, kritisk tilgang og didaktisk brug af AI. Læringsforløbene består af videoer, interaktive tests og chatbots og kan bruges individuelt eller som en del af skolernes kompetenceudvikling.

Kørekortet lanceres inden årets udgang og udvides senere med fagspecifikke moduler, så undervisere kan tilpasse læringen til deres branche og fagområde.

Læs mere her: https://videnscenterportalen.dk/ciu/ai-korekort/

I et debatindlæg af Mikkel Haarder (Dansk Industri), Mads Eriksen Storm (Dansk Erhverv), Lars Bo Henriksen (Lederne) og Maja Bødtcher-Hansen (Danske Gymnasier) fremhæves det, at Danmark står over for store udfordringer på sprogområdet. Selvom mange elever har haft tysk eller fransk i flere år, er der kun få, som føler sig i stand til at føre en meningsfuld samtale. Samtidig vælger færre unge at tage sprogfag på højt niveau eller fortsætte med sprogstudier på universitetet.

De peger på, at AI kan levere hurtige oversættelser og formulere tekster på fremmedsprog, men uden sproglig forståelse risikerer man fejl og misforståelser. Derfor bliver det afgørende at udvikle nye kompetencer, hvor eleverne lærer både at mestre sproget og at vurdere, hvornår AI kan bruges som redskab.

Debatindlægget understreger også behovet for en samlet koordinering på sprogområdet, noget der tidligere har ligget hos Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF). Men hvis centret nedlægges, er det store spørgsmål, hvem der skal samle viden, skabe overblik og guide udviklingen af sprogundervisningen.

Debat: Sprogcenters rolle som koordinerende krumtap og vidensformidler er uundværlig

I Danmark skal vi selvfølgelig kunne flere fremmedsprog. Det kalder på en fortsat strategi og investering i hele uddannelsessystemet og på nogen, der holder et vågent øje med udviklingen.

En sag i Norge viser, at brugen af ChatGPT i Tromsø kommune har ført til en principiel afgørelse om gennemsigtighed. I marts 2025 blev det afsløret, at en rapport om skolestruktur indeholdt referencer til forskning, der slet ikke eksisterede. ChatGPT havde hallucineret kilder. Da journalister bad om indsigt i chatloggene, nægtede kommunen og kaldte dem elektroniske spor. I september afviste Statsforvalteren denne begrundelse og fastslog, at AI-samtaler er offentlige dokumenter. Gennemgangen viste desuden, at store dele af rapporten var direkte AI genereret uden kvalitetssikring.

Denne afgørelse understreger, at reglerne om gennemsigtighed og dokumentation også gælder for AI genereret materiale. Spørgsmålet er, hvordan vi ville reagere i Danmark, hvis en kommune havde brugt AI på samme måde, og om vi ville få indsigt i materialet.

Innsynsbloggen: KI-samtaler er omfattet av innsynsretten

KI-skandalen i Tromsø kommune viser hvor viktig det er at de grunnleggende reglene som skal sikre åpenhet og allmennhetens rettigheter følges når norske kommuner og offentlige organer tar i bruk KI-verktøy til saksbehandling.

faktiskRune Ytreberg

Jeppe Klitgaard Stricker skriver i et nyt interessant blogindlæg, at OpenAI sandsynligvis vil indføre reklamer i ChatGPT-resultater i de kommende år. Formålet er at tjene milliarder på annoncering. Dette kan være med til at ændre, hvordan AI bruges i undervisning og forskning, hvor den kan miste sin position som neutral formidler af viden og i stedet blive styret af kommercielle interesser.

Han peger på, at problemet ikke blot er bannere eller pop-up-annoncer, men at hele indholdet af svarene kan formes af betalende aktører uden brugernes viden. Det kan betyde, at eksempelvis klimaoplysninger fremhæver energiselskabers perspektiver, eller at karrierevejledning favoriserer bestemte arbejdsgivere. I modsætning til traditionelle søgemaskiner, hvor annoncer er tydeligt markeret, vil AI levere sammenhængende svar, hvor reklame og information blandes.

For universiteter rejser det spørgsmålet, om de fortsat kan anvende kommercielle AI-platforme i undervisningen, eller om de må investere i uafhængige og annoncefri alternativer. Samtidig advarer Jeppe Klitgaard Stricker om risikoen for et todelt uddannelsessystem, hvor kun ressourcestærke institutioner kan beskytte sig mod reklamepåvirkning.

The Age of Sponsored Knowing

And What This Means To Higher Education

The Future of Higher EducationJeppe Klitgaard Stricker