Er vi ved at gøre studerende dårligere til at tænke selv?
Emil Probst peger på, at AI både kan styrke studiearbejdet og udfordre elevers og studerendes evne til at tænke selv.
Emil Probst peger på, at AI både kan styrke studiearbejdet og udfordre elevers og studerendes evne til at tænke selv.
I et debatindlæg i Gymnasieskolen beskriver journaliststuderende Emil Probst et tydeligt dobbeltsyn på AI i uddannelsessektoren. Han fremhæver, at AI-værktøjer kan være en stor støtte i studiearbejdet, fordi de kan hjælpe med at forstå svært stof, skabe overblik over omfattende materiale og give idéer til skriveprocessen. På den måde bliver AI en praktisk sparringspartner, der kan gøre arbejdet mere overskueligt for elever og studerende.
Samtidig advarer han mod, at den voksende brug af AI kan få nogle til at vælge den hurtige løsning frem for selv at tænke, analysere og arbejde sig gennem det fagligt krævende. Han understreger, at det ikke kun handler om dovenskab, men også om et stort arbejdspres, meget pensum og et ønske om at nå sine opgaver til tiden. Pointen er derfor, at AI både kan understøtte læring og risikere at svække den, hvis teknologien bruges som erstatning for selvstændigt arbejde.

Merete Riisager opfordrer til en grundlæggende gentænkning af undervisningen, så eleverne ikke blot får hjælp til at producere svar, men også tilegner sig ny viden.
Generativ AI gør det nødvendigt at gentænke, hvordan elever lærer, skriver og bliver vurderet.
Hvad skal skolen egentlig forberede børn på, når AI kan ændre arbejdsmarkedet hurtigere, end vi kan nå at forstå det?
Norsk ekspertudvalg anbefaler flere kontrollerede eksamensformer og fraråder brugen af AI-detektorer.
Et studie fra Aarhus Universitet viser, at AI kan forbedre svagere studerendes eksamenssvar, men samtidig gøre de dygtigste studerendes besvarelser dårligere.