Er vi ved at gøre studerende dårligere til at tænke selv?
Emil Probst peger på, at AI både kan styrke studiearbejdet og udfordre elevers og studerendes evne til at tænke selv.
Emil Probst peger på, at AI både kan styrke studiearbejdet og udfordre elevers og studerendes evne til at tænke selv.
I et debatindlæg i Gymnasieskolen beskriver journaliststuderende Emil Probst et tydeligt dobbeltsyn på AI i uddannelsessektoren. Han fremhæver, at AI-værktøjer kan være en stor støtte i studiearbejdet, fordi de kan hjælpe med at forstå svært stof, skabe overblik over omfattende materiale og give idéer til skriveprocessen. På den måde bliver AI en praktisk sparringspartner, der kan gøre arbejdet mere overskueligt for elever og studerende.
Samtidig advarer han mod, at den voksende brug af AI kan få nogle til at vælge den hurtige løsning frem for selv at tænke, analysere og arbejde sig gennem det fagligt krævende. Han understreger, at det ikke kun handler om dovenskab, men også om et stort arbejdspres, meget pensum og et ønske om at nå sine opgaver til tiden. Pointen er derfor, at AI både kan understøtte læring og risikere at svække den, hvis teknologien bruges som erstatning for selvstændigt arbejde.

Lektor Niels Jakob Pasgaard opfordrer universiteterne til at pakke computerne væk og forsvare dannelsens analoge modstandskraft over for AI.
Jeppe Klitgaard Stricker efterlyser en afklaring af, hvad uddannelse skal kunne, før vi indfører generativ AI i undervisningen.
En anonym gymnasieelev fortæller i Berlingske om udbredt snyd med AI til opgaver og eksaminer, også til den store eksamensopgave SRP.
Kathrine Tschemerinsky efterlyser i Weekendavisen klare regler for AI og nultolerance i skolen fra elevernes første skoledag.
Professor Cathrine Hasse og lektor Charlotte Engberg argumenterer for, at humaniora bliver vigtigere, netop som teknologien breder sig.