Er vi ved at gøre studerende dårligere til at tænke selv?
Emil Probst peger på, at AI både kan styrke studiearbejdet og udfordre elevers og studerendes evne til at tænke selv.
Emil Probst peger på, at AI både kan styrke studiearbejdet og udfordre elevers og studerendes evne til at tænke selv.
I et debatindlæg i Gymnasieskolen beskriver journaliststuderende Emil Probst et tydeligt dobbeltsyn på AI i uddannelsessektoren. Han fremhæver, at AI-værktøjer kan være en stor støtte i studiearbejdet, fordi de kan hjælpe med at forstå svært stof, skabe overblik over omfattende materiale og give idéer til skriveprocessen. På den måde bliver AI en praktisk sparringspartner, der kan gøre arbejdet mere overskueligt for elever og studerende.
Samtidig advarer han mod, at den voksende brug af AI kan få nogle til at vælge den hurtige løsning frem for selv at tænke, analysere og arbejde sig gennem det fagligt krævende. Han understreger, at det ikke kun handler om dovenskab, men også om et stort arbejdspres, meget pensum og et ønske om at nå sine opgaver til tiden. Pointen er derfor, at AI både kan understøtte læring og risikere at svække den, hvis teknologien bruges som erstatning for selvstændigt arbejde.

Flere partier vil nu se på, hvordan gymnasiets eksamener og undervisning kan tilpasses en virkelighed, hvor eleverne bruger AI i hverdagen, men ikke må bruge det til eksamen.
Danske Gymnasier foreslår blandt andet én samlet årskarakter, kortere skriftlige eksamener uden hjælpemidler samt mulighed for at bruge AI i forberedelsen til mundtlige eksamener.
AI har ramt skolens hjemmeopgaver hårdt, men problemet med hjælp udefra fandtes længe før ChatGPT.
Berlingske-kommentator Søren Jacobsen Damm advarer om, at ærlige gymnasieelever taber karakterræset til klassekammerater, der snyder med AI, og efterlyser nationale regler nu.
Universitetscensorer efterlyser nye eksamensformer og læringsmål, der tager højde for, at AI nu er en del af de studerendes opgaveskrivning.