Er vi ved at gøre studerende dårligere til at tænke selv?
Emil Probst peger på, at AI både kan styrke studiearbejdet og udfordre elevers og studerendes evne til at tænke selv.
Emil Probst peger på, at AI både kan styrke studiearbejdet og udfordre elevers og studerendes evne til at tænke selv.
I et debatindlæg i Gymnasieskolen beskriver journaliststuderende Emil Probst et tydeligt dobbeltsyn på AI i uddannelsessektoren. Han fremhæver, at AI-værktøjer kan være en stor støtte i studiearbejdet, fordi de kan hjælpe med at forstå svært stof, skabe overblik over omfattende materiale og give idéer til skriveprocessen. På den måde bliver AI en praktisk sparringspartner, der kan gøre arbejdet mere overskueligt for elever og studerende.
Samtidig advarer han mod, at den voksende brug af AI kan få nogle til at vælge den hurtige løsning frem for selv at tænke, analysere og arbejde sig gennem det fagligt krævende. Han understreger, at det ikke kun handler om dovenskab, men også om et stort arbejdspres, meget pensum og et ønske om at nå sine opgaver til tiden. Pointen er derfor, at AI både kan understøtte læring og risikere at svække den, hvis teknologien bruges som erstatning for selvstændigt arbejde.

Sociolog Anette Prehn advarer i Altinget om, at konsekvent brug af AI før egen anstrengelse svækker hjernens læringsevne og skaber det, hun kalder Afviklet Intelligens.
GL-forperson Anders Frikke kræver skærmfri mundtlig eksamen og en halv times håndskrevet opgave ved alle skriftlige eksamener for at sikre elevernes faglighed.
Undervisningsminister Magnus Heunicke vil med en strakspakke flytte gymnasieelevers lektier ind på skolen i AI-frie omgivelser allerede fra næste skoleår.
Dansk Industri mener, at gymnasielærernes erfaringer med svækkede elever er et argument for at bruge AI mere, ikke mindre.
AI-briller bliver i stigende grad brugt til eksamenssnyd i Østasien, hvor de kan aflæse opgavearket og vise sprogmodellens svar direkte på brilleglassene.