Et stort AI-baseret forskningsprojekt viser, at litteraturen fra Det Moderne Gennembrud rummer oversete perspektiver på køn og religion, som ændrer forståelsen af perioden.
Forskere fra Københavns Universitet har digitaliseret og analyseret 850 romaner fra perioden 1870 til 1900 ved hjælp af algoritmer og AI. Projektet viser, at vores billede af Det Moderne Gennembrud har været præget af et relativt lille udvalg af kendte forfattere som Herman Bang og Amalie Skram. Når forskerne i stedet undersøger et langt bredere tekstmateriale, dukker der andre temaer, stemmer og værker frem, som tidligere er blevet overset.
Et af de vigtigste fund er, at kvindelige forfattere ikke kun skildrede kvinders liv som præget af undertrykkelse, sorg og afmagt. Denne tendens findes stadig, men analysen peger også på en tydelig strømning, hvor kvinders liv fremstilles mere positivt, blandt andet gennem stærke venskaber og religiøsitet.
Projektet fremhæver samtidig, hvordan AI kan ændre litteraturforskningen ved at gøre det muligt at arbejde med meget store tekstmængder. De digitale metoder har hjulpet forskerne med at identificere glemte romaner og forfattere samt med at nuancere forståelsen af periodens store temaer som køn, ligestilling og religion.
En ny undersøgelse fra Tekst & Node viser, at 43 procent af danske kontormedarbejdere bruger andres ophavsretligt beskyttede materiale, når de prompter AI-værktøjer.
En koalition af mere end 250 eksperter og organisationer kræver et femårigt moratorium for brugen af generativ AI i amerikanske og canadiske skoler fra førskole til 12. klasse.
En ny undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at fire ud af ti unge mellem 18 og 29 år har brugt en chatbot til samtaler om deres psykiske trivsel.
Zetland samler den aktuelle forskning i bevidsthed og viser, at AI-udviklingen har gjort spørgsmålet om, hvad og hvem der er bevidst, mere presserende end nogensinde før.
314.000 danskere har fået AI-kompetencer på et år og dermed nået en tredjedel af målet om en million opkvalificerede inden 2028.