Et stort AI-baseret forskningsprojekt viser, at litteraturen fra Det Moderne Gennembrud rummer oversete perspektiver på køn og religion, som ændrer forståelsen af perioden.
Forskere fra Københavns Universitet har digitaliseret og analyseret 850 romaner fra perioden 1870 til 1900 ved hjælp af algoritmer og AI. Projektet viser, at vores billede af Det Moderne Gennembrud har været præget af et relativt lille udvalg af kendte forfattere som Herman Bang og Amalie Skram. Når forskerne i stedet undersøger et langt bredere tekstmateriale, dukker der andre temaer, stemmer og værker frem, som tidligere er blevet overset.
Et af de vigtigste fund er, at kvindelige forfattere ikke kun skildrede kvinders liv som præget af undertrykkelse, sorg og afmagt. Denne tendens findes stadig, men analysen peger også på en tydelig strømning, hvor kvinders liv fremstilles mere positivt, blandt andet gennem stærke venskaber og religiøsitet.
Projektet fremhæver samtidig, hvordan AI kan ændre litteraturforskningen ved at gøre det muligt at arbejde med meget store tekstmængder. De digitale metoder har hjulpet forskerne med at identificere glemte romaner og forfattere samt med at nuancere forståelsen af periodens store temaer som køn, ligestilling og religion.
Flere partier vil nu se på, hvordan gymnasiets eksamener og undervisning kan tilpasses en virkelighed, hvor eleverne bruger AI i hverdagen, men ikke må bruge det til eksamen.
Danske Gymnasier foreslår blandt andet én samlet årskarakter, kortere skriftlige eksamener uden hjælpemidler samt mulighed for at bruge AI i forberedelsen til mundtlige eksamener.
AI har ramt skolens hjemmeopgaver hårdt, men problemet med hjælp udefra fandtes længe før ChatGPT.
Berlingske-kommentator Søren Jacobsen Damm advarer om, at ærlige gymnasieelever taber karakterræset til klassekammerater, der snyder med AI, og efterlyser nationale regler nu.
Universitetscensorer efterlyser nye eksamensformer og læringsmål, der tager højde for, at AI nu er en del af de studerendes opgaveskrivning.