AI i skolen kræver et stærkere fundament
Jesper Graugaard mener, at folkeskolen mangler et digitalt fundament, datasikkerhed og teknologiforståelse, før AI kan bruges forsvarligt i undervisningen.
Jesper Graugaard mener, at folkeskolen mangler et digitalt fundament, datasikkerhed og teknologiforståelse, før AI kan bruges forsvarligt i undervisningen.
I Skolemonitor argumenterer Jesper Graugaard, der er initiativtager til Chromebook-sagen og GDPR-aktivist, for, at folkeskolen mangler både en klar retning og et fagligt grundlag for at indføre AI på en ansvarlig måde. Han peger på, at skoler og kommuner i flere år har haft svært ved at håndtere digital teknologi, især når det gælder databeskyttelse, styring og pædagogisk formål. På den baggrund stiller han spørgsmål ved, om AI overhovedet bør få en større plads i folkeskolen nu.
En ny undersøgelse fra Tekst & Node viser, at 43 procent af danske kontormedarbejdere bruger andres ophavsretligt beskyttede materiale, når de prompter AI-værktøjer.
En koalition af mere end 250 eksperter og organisationer kræver et femårigt moratorium for brugen af generativ AI i amerikanske og canadiske skoler fra førskole til 12. klasse.
En ny undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at fire ud af ti unge mellem 18 og 29 år har brugt en chatbot til samtaler om deres psykiske trivsel.
Zetland samler den aktuelle forskning i bevidsthed og viser, at AI-udviklingen har gjort spørgsmålet om, hvad og hvem der er bevidst, mere presserende end nogensinde før.
314.000 danskere har fået AI-kompetencer på et år og dermed nået en tredjedel af målet om en million opkvalificerede inden 2028.