AI i skolen kræver et stærkere fundament
Jesper Graugaard mener, at folkeskolen mangler et digitalt fundament, datasikkerhed og teknologiforståelse, før AI kan bruges forsvarligt i undervisningen.
Jesper Graugaard mener, at folkeskolen mangler et digitalt fundament, datasikkerhed og teknologiforståelse, før AI kan bruges forsvarligt i undervisningen.
I Skolemonitor argumenterer Jesper Graugaard, der er initiativtager til Chromebook-sagen og GDPR-aktivist, for, at folkeskolen mangler både en klar retning og et fagligt grundlag for at indføre AI på en ansvarlig måde. Han peger på, at skoler og kommuner i flere år har haft svært ved at håndtere digital teknologi, især når det gælder databeskyttelse, styring og pædagogisk formål. På den baggrund stiller han spørgsmål ved, om AI overhovedet bør få en større plads i folkeskolen nu.
I podcasten Undervisning og Formidling fortæller Malte Von Sehested om diskussionerne på Sorø-mødet.
Malte Clausen argumenterer for, at kontrollen med AI afgøres i driften, hvor opdateringer kan aktivere Copilot uden en lokal beslutning.
Amerikanske skoledistrikter køber flere AI-værktøjer, selv om forskere advarer om svækket tænkning og manglende dokumentation for den pædagogiske effekt.
I en leder i Information bakker Louise Schou Drivsholm op om regeringens strakspakke og advarer om en "fortabt AI-generation".
Endnu ikke offentliggjorte tal fra Grundskolepanelet viser, at 23 procent af eleverne bruger chatbots til at få svar på opgaver.