AI i skolen kræver et stærkere fundament
Jesper Graugaard mener, at folkeskolen mangler et digitalt fundament, datasikkerhed og teknologiforståelse, før AI kan bruges forsvarligt i undervisningen.
•
1 min læsetid
I Skolemonitor argumenterer Jesper Graugaard, der er initiativtager til Chromebook-sagen og GDPR-aktivist, for, at folkeskolen mangler både en klar retning og et fagligt grundlag for at indføre AI på en ansvarlig måde. Han peger på, at skoler og kommuner i flere år har haft svært ved at håndtere digital teknologi, især når det gælder databeskyttelse, styring og pædagogisk formål. På den baggrund stiller han spørgsmål ved, om AI overhovedet bør få en større plads i folkeskolen nu.
Manden bag Chromebook-sagen: Mit indblik i skolers og kommuners håndtering af teknologi har gjort mig dybt skeptisk over for ai
Digitaliseringen af folkeskolen bør gavne elevernes læring, beskytte data og give et solidt fundament til at navigere i en fremtid, hvor ai vil forandre arbejdsmarkedet og samfundet, skriver debattør.
Læs også
Se alle nyheder →Merete Riisager: AI kræver en grundlæggende gentænkning af projektpædagogikken
Merete Riisager opfordrer til en grundlæggende gentænkning af undervisningen, så eleverne ikke blot får hjælp til at producere svar, men også tilegner sig ny viden.
AI ændrer betingelserne for læring og bedømmelse
Generativ AI gør det nødvendigt at gentænke, hvordan elever lærer, skriver og bliver vurderet.
Stop med at uddanne børn til en verden, der ikke længere findes
Hvad skal skolen egentlig forberede børn på, når AI kan ændre arbejdsmarkedet hurtigere, end vi kan nå at forstå det?
Norsk AI-udvalg: AI kræver nye eksamener og nye studiekompetencer
Norsk ekspertudvalg anbefaler flere kontrollerede eksamensformer og fraråder brugen af AI-detektorer.
AI kan hjælpe svagere studerende, men svække de stærkeste
Et studie fra Aarhus Universitet viser, at AI kan forbedre svagere studerendes eksamenssvar, men samtidig gøre de dygtigste studerendes besvarelser dårligere.