En skole i Grindsted tester AI som et redskab til at skabe mere udfordrende undervisning for højtbegavede elever, men eksperter understreger, at læreren stadig er afgørende.
På Vestre Skole i Grindsted afprøver lærere og ledelse et nyt AI-værktøj, der skal hjælpe med at tilpasse undervisningen til højtbegavede elever. Målet er at give eleverne mere meningsfulde udfordringer og samtidig hjælpe lærerne i en travl hverdag. Ifølge læreren Hanne Holm er det ikke nok blot at give dem sværere opgaver. De har i stedet brug for opgaver, der kræver mere refleksion og en anden måde at tænke på.
Skoleleder Birgitte Edens peger samtidig på, at højtbegavede elever ofte kan være svære at få øje på, og at deres adfærd nogle gange bliver misforstået. AI-værktøjet skal hjælpe lærerne med idéer til undervisningen og forslag til, hvordan de kan tilpasse opgaver til denne elevgruppe.
Psykolog Dea Franck vurderer, at tanken bag værktøjet giver mening, fordi højtbegavede elever har brug for mere komplekse opgaver. Hun understreger dog også, at AI ikke kan erstatte lærerens faglige dømmekraft og kendskab til eleverne. Artiklen peger derfor på AI som et muligt støtteredskab i undervisningen, men ikke som en løsning, der kan stå alene.
En ny undersøgelse fra Tekst & Node viser, at 43 procent af danske kontormedarbejdere bruger andres ophavsretligt beskyttede materiale, når de prompter AI-værktøjer.
En koalition af mere end 250 eksperter og organisationer kræver et femårigt moratorium for brugen af generativ AI i amerikanske og canadiske skoler fra førskole til 12. klasse.
En ny undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at fire ud af ti unge mellem 18 og 29 år har brugt en chatbot til samtaler om deres psykiske trivsel.
Zetland samler den aktuelle forskning i bevidsthed og viser, at AI-udviklingen har gjort spørgsmålet om, hvad og hvem der er bevidst, mere presserende end nogensinde før.
314.000 danskere har fået AI-kompetencer på et år og dermed nået en tredjedel af målet om en million opkvalificerede inden 2028.