En skole i Grindsted tester AI som et redskab til at skabe mere udfordrende undervisning for højtbegavede elever, men eksperter understreger, at læreren stadig er afgørende.
På Vestre Skole i Grindsted afprøver lærere og ledelse et nyt AI-værktøj, der skal hjælpe med at tilpasse undervisningen til højtbegavede elever. Målet er at give eleverne mere meningsfulde udfordringer og samtidig hjælpe lærerne i en travl hverdag. Ifølge læreren Hanne Holm er det ikke nok blot at give dem sværere opgaver. De har i stedet brug for opgaver, der kræver mere refleksion og en anden måde at tænke på.
Skoleleder Birgitte Edens peger samtidig på, at højtbegavede elever ofte kan være svære at få øje på, og at deres adfærd nogle gange bliver misforstået. AI-værktøjet skal hjælpe lærerne med idéer til undervisningen og forslag til, hvordan de kan tilpasse opgaver til denne elevgruppe.
Psykolog Dea Franck vurderer, at tanken bag værktøjet giver mening, fordi højtbegavede elever har brug for mere komplekse opgaver. Hun understreger dog også, at AI ikke kan erstatte lærerens faglige dømmekraft og kendskab til eleverne. Artiklen peger derfor på AI som et muligt støtteredskab i undervisningen, men ikke som en løsning, der kan stå alene.
I podcasten Undervisning og Formidling fortæller Malte Von Sehested om diskussionerne på Sorø-mødet.
Malte Clausen argumenterer for, at kontrollen med AI afgøres i driften, hvor opdateringer kan aktivere Copilot uden en lokal beslutning.
Amerikanske skoledistrikter køber flere AI-værktøjer, selv om forskere advarer om svækket tænkning og manglende dokumentation for den pædagogiske effekt.
I en leder i Information bakker Louise Schou Drivsholm op om regeringens strakspakke og advarer om en "fortabt AI-generation".
Endnu ikke offentliggjorte tal fra Grundskolepanelet viser, at 23 procent af eleverne bruger chatbots til at få svar på opgaver.