En skole i Grindsted tester AI som et redskab til at skabe mere udfordrende undervisning for højtbegavede elever, men eksperter understreger, at læreren stadig er afgørende.
På Vestre Skole i Grindsted afprøver lærere og ledelse et nyt AI-værktøj, der skal hjælpe med at tilpasse undervisningen til højtbegavede elever. Målet er at give eleverne mere meningsfulde udfordringer og samtidig hjælpe lærerne i en travl hverdag. Ifølge læreren Hanne Holm er det ikke nok blot at give dem sværere opgaver. De har i stedet brug for opgaver, der kræver mere refleksion og en anden måde at tænke på.
Skoleleder Birgitte Edens peger samtidig på, at højtbegavede elever ofte kan være svære at få øje på, og at deres adfærd nogle gange bliver misforstået. AI-værktøjet skal hjælpe lærerne med idéer til undervisningen og forslag til, hvordan de kan tilpasse opgaver til denne elevgruppe.
Psykolog Dea Franck vurderer, at tanken bag værktøjet giver mening, fordi højtbegavede elever har brug for mere komplekse opgaver. Hun understreger dog også, at AI ikke kan erstatte lærerens faglige dømmekraft og kendskab til eleverne. Artiklen peger derfor på AI som et muligt støtteredskab i undervisningen, men ikke som en løsning, der kan stå alene.
Et studie fra Aarhus Universitet viser, at AI kan forbedre svagere studerendes eksamenssvar, men samtidig gøre de dygtigste studerendes besvarelser dårligere.
Martin Ågerup vurderer, at AI kan skabe store gevinster i uddannelsessektoren, men at det kræver nye måder at organisere undervisning og opgaveløsning på.
Ordbogen har lanceret den danske AI-platform educhat.dk til folkeskolen. Platformen har dansk datalagring og adgang via Unilogin, og Ordbogen A/S er nomineret til Dataetikprisen 2026.
Forsker Jacob Sherson advarer mod en udvikling, hvor AI overtager vidensarbejdet og mennesker reduceres til et godkendelseslag oven på automatiske systemer.
Gymnasiefællesskabet får ni millioner kroner fra Villum Fonden til at efteruddanne 2.500 gymnasielærere i AI og udvikle en fælles sprogmodel til eleverne.