AI i skolen kræver tydelig ledelse og fælles retning
Maria Appel Bangshøj advarer mod at gentage erfaringerne fra indførelsen af læringsplatforme og peger på, at AI kræver tydelig ledelse, fælles rammer og et stærkt didaktisk fokus.
Maria Appel Bangshøj advarer mod at gentage erfaringerne fra indførelsen af læringsplatforme og peger på, at AI kræver tydelig ledelse, fælles rammer og et stærkt didaktisk fokus.
Forlagsredaktør Maria Appel Bangshøj fra Dafolo peger i Skoleliv på, at AI i stigende grad fylder i skolen, men at arbejdet med teknologien organiseres meget forskelligt fra skole til skole. Nogle skoler har tydelige rammer og en fælles retning, mens andre overlader ansvaret til den enkelte lærer.
Hun sammenligner situationen med indførelsen af læringsplatforme i 2016, hvor mange skoler brugte såkaldte superbrugere til at hjælpe deres kolleger. Erfaringen viste dog, at det var svært at skabe reelt ejerskab hos alle medarbejdere, fordi forandringen var kompleks og krævede meget tid.
Derfor fremhæver hun et dobbelt didaktisk ansvar i arbejdet med AI. Ledelsen skal skabe klare rammer og en tydelig retning for arbejdet, så lærerne ikke står alene med opgaven. Samtidig skal lærerne både bruge AI fagligt i undervisningen og hjælpe eleverne med at forstå, hvornår og hvordan det giver mening at bruge teknologien.
Pointen er, at læring ikke opstår af teknologien i sig selv, men af den måde, undervisningen planlægges og gennemføres på. Derfor bør AI i skolen først og fremmest ses som et ledelsesansvar og en fælles didaktisk opgave.
En ny undersøgelse fra Tekst & Node viser, at 43 procent af danske kontormedarbejdere bruger andres ophavsretligt beskyttede materiale, når de prompter AI-værktøjer.
En koalition af mere end 250 eksperter og organisationer kræver et femårigt moratorium for brugen af generativ AI i amerikanske og canadiske skoler fra førskole til 12. klasse.
En ny undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at fire ud af ti unge mellem 18 og 29 år har brugt en chatbot til samtaler om deres psykiske trivsel.
Zetland samler den aktuelle forskning i bevidsthed og viser, at AI-udviklingen har gjort spørgsmålet om, hvad og hvem der er bevidst, mere presserende end nogensinde før.
314.000 danskere har fået AI-kompetencer på et år og dermed nået en tredjedel af målet om en million opkvalificerede inden 2028.