Maria Appel Bangshøj advarer mod at gentage erfaringerne fra indførelsen af læringsplatforme og peger på, at AI kræver tydelig ledelse, fælles rammer og et stærkt didaktisk fokus.
Forlagsredaktør Maria Appel Bangshøj fra Dafolo peger i Skoleliv på, at AI i stigende grad fylder i skolen, men at arbejdet med teknologien organiseres meget forskelligt fra skole til skole. Nogle skoler har tydelige rammer og en fælles retning, mens andre overlader ansvaret til den enkelte lærer.
Hun sammenligner situationen med indførelsen af læringsplatforme i 2016, hvor mange skoler brugte såkaldte superbrugere til at hjælpe deres kolleger. Erfaringen viste dog, at det var svært at skabe reelt ejerskab hos alle medarbejdere, fordi forandringen var kompleks og krævede meget tid.
Derfor fremhæver hun et dobbelt didaktisk ansvar i arbejdet med AI. Ledelsen skal skabe klare rammer og en tydelig retning for arbejdet, så lærerne ikke står alene med opgaven. Samtidig skal lærerne både bruge AI fagligt i undervisningen og hjælpe eleverne med at forstå, hvornår og hvordan det giver mening at bruge teknologien.
Pointen er, at læring ikke opstår af teknologien i sig selv, men af den måde, undervisningen planlægges og gennemføres på. Derfor bør AI i skolen først og fremmest ses som et ledelsesansvar og en fælles didaktisk opgave.
Christoffer Zieler advarer i Weekendavisen om, at universiteter fortsat bedømmer studerende på skriftlige opgaver, som AI let kan producere.
Forælder og tidligere lærer Trine Sofie Kjeldahl kritiserer Skovlyskolen for at bruge AI til at rette elevers danskopgaver.
Julie Hassing Nielsen opfordrer danske universiteter til at integrere AI og øge vægten af mundtlige prøver for at sikre faglig forståelse.
I Jyllands-Posten advarer Sara Krogh Holm om, at flere eksamener med pen og papir vil øge kønsskævheden og ramme elever med ordblindhed.
Hanne Leth Andersen advarer i Kristeligt Dagblad mod, at elever uddelegerer skriftlig læring til AI.