I Uddannelsesmonitors valgserie siger Moderaterne, at AI skal spille en mindre rolle i læringsprocessen, mens pen, papir og grundlæggende færdigheder skal spille en større rolle.
I Uddannelsesmonitors valgserie siger Moderaternes undervisnings- og uddannelsesordfører Rasmus Lund-Nielsen, at AI ikke blot er et nyt hjælpemiddel, men en teknologi, der kan overtage vigtige dele af den læring, som uddannelsen skal give eleverne.
Han advarer mod, at elever bruger AI til at skrive opgaver, analysere tekster eller løse problemer på en måde, der svækker deres egen tænkning og dømmekraft. Derfor ønsker han klare rammer for brugen af AI, mere undervisning og flere prøver med pen og papir samt et stærkere fokus på grundlæggende læse, skrive og regnefærdigheder.
Samlet tegner interviewet et billede af et parti, der ønsker mere praksisnær undervisning, mindre central styring og en mere forsigtig tilgang til AI i uddannelsessektoren.
Gymnasielærer Turi Kirstine Schäffer kobler ti års faldende læse- og koncentrationsevne hos eleverne til deres skærmforbrug og ser AI som en forstærkning af problemet.
Birgitte Vedersø og Ane Qvortrup bakker op om ministerens AI-strakspakke, men advarer om, at mundtligt forsvar hverken nødvendigvis afslører snyd eller løser sektorens dybere problem.
Christian Egander Skov har opgivet at være censor, fordi AI gør de studerendes opgaver korrekte, men fagligt umulige at skelne fra hinanden.
Sociolog Anette Prehn advarer i Altinget om, at konsekvent brug af AI før egen anstrengelse svækker hjernens læringsevne og skaber det, hun kalder Afviklet Intelligens.
GL-forperson Anders Frikke kræver skærmfri mundtlig eksamen og en halv times håndskrevet opgave ved alle skriftlige eksamener for at sikre elevernes faglighed.