Læringschef Jette Andersen Nedergaard mener, at AI i folkeskolen kræver investeringer i lærernes kompetencer og undervisning bygget på åbne problemstillinger frem for reproduktion.
I et debatindlæg i Skolemonitor argumenterer Jette Andersen Nedergaard, læringschef i Kata Fonden, for, at den egentlige udfordring med AI i folkeskolen ikke er teknologien, men de metoder, der undervises efter. AI udfordrer især undervisning, hvor elever skal reproducere viden eller finde ét korrekt svar, for den type opgaver kan en chatbot løse hurtigt.
Når eleverne i stedet arbejder undersøgende med åbne problemstillinger, bliver AI et redskab, som kræver forståelse og dømmekraft at bruge kvalificeret.
Lærerens rolle bliver dermed vigtigere. Ikke som leverandør af færdige svar, men som vejleder, der stiller spørgsmål og udfordrer elevernes antagelser.
Sociolog Anette Prehn advarer i Altinget om, at konsekvent brug af AI før egen anstrengelse svækker hjernens læringsevne og skaber det, hun kalder Afviklet Intelligens.
GL-forperson Anders Frikke kræver skærmfri mundtlig eksamen og en halv times håndskrevet opgave ved alle skriftlige eksamener for at sikre elevernes faglighed.
Undervisningsminister Magnus Heunicke vil med en strakspakke flytte gymnasieelevers lektier ind på skolen i AI-frie omgivelser allerede fra næste skoleår.
Dansk Industri mener, at gymnasielærernes erfaringer med svækkede elever er et argument for at bruge AI mere, ikke mindre.
AI-briller bliver i stigende grad brugt til eksamenssnyd i Østasien, hvor de kan aflæse opgavearket og vise sprogmodellens svar direkte på brilleglassene.