Fremtidens lærere skal selv lære at navigere i AI
Læreruddannelserne genindfører overvågede stedprøver i gymnastiksalene, efter at AI har gjort hjemmeeksamen svær at stole på.
Læreruddannelserne genindfører overvågede stedprøver i gymnastiksalene, efter at AI har gjort hjemmeeksamen svær at stole på.
I Weekendavisen skriver Lasse Vrist om de lærerstuderende, der bruger AI til at springe over, hvor gærdet er lavest, gennem studiet. En af dem er Alma (opdigtet navn), der er 24 år og kommende dansklærer. Hun har ikke afleveret en eneste opgave uden kunstig intelligens.
Hun oplever ikke selv, at hun snyder, men da Weekendavisen ringer til Københavns Professionshøjskole, viser det sig til hendes egen overraskelse, at hun rent faktisk gør.
Samtidig kunne censorledelsen for læreruddannelserne efter sidste års eksamener konstatere, at de studerende var blevet mistænkeligt gode.

Bag betalingsmur
Gymnasielærer Turi Kirstine Schäffer kobler ti års faldende læse- og koncentrationsevne hos eleverne til deres skærmforbrug og ser AI som en forstærkning af problemet.
Birgitte Vedersø og Ane Qvortrup bakker op om ministerens AI-strakspakke, men advarer om, at mundtligt forsvar hverken nødvendigvis afslører snyd eller løser sektorens dybere problem.
Christian Egander Skov har opgivet at være censor, fordi AI gør de studerendes opgaver korrekte, men fagligt umulige at skelne fra hinanden.
Sociolog Anette Prehn advarer i Altinget om, at konsekvent brug af AI før egen anstrengelse svækker hjernens læringsevne og skaber det, hun kalder Afviklet Intelligens.
GL-forperson Anders Frikke kræver skærmfri mundtlig eksamen og en halv times håndskrevet opgave ved alle skriftlige eksamener for at sikre elevernes faglighed.