AI gør karakterklager sværere at afvise
AI gør elevernes karakterklager mere juridiske og sværere at afvise på flere danske gymnasier.
AI gør elevernes karakterklager mere juridiske og sværere at afvise på flere danske gymnasier.
Gymnasieskolen skriver, at AI har forandret den måde, eleverne klager over karakterer på. Under de mundtlige eksamener i juni begyndte rektor Brian Juul fra Slotshaven Gymnasium at lægge mærke til klager, der mindede om juridiske dokumenter.
De var længere og mere formelle og henviste til bekendtgørelser og forvaltningsloven på et niveau, han knap nok selv beherskede. Antallet steg fra syv-otte klager sidste år til knap 20 i år. På Greve Gymnasium genkender rektor Claus Ellekær Sommer-Madsen billedet og vurderer, at kun en enkelt af årets cirka 25 klager er skrevet uden væsentlig hjælp fra AI.
For Brian Juul ligger bekymringen i, hvad teknologien gør ved elevens egen forståelse af sagen. En chatbot tager ikke stilling til, om klagen er rimelig, men kan skrive eleven længere ind i overbevisningen om, at karakteren er for lav. På den måde kan en oprindelig utilfredshed vokse til en juridisk sag, hvor afstanden mellem skole og elev bliver større.

Gymnasielærer Turi Kirstine Schäffer kobler ti års faldende læse- og koncentrationsevne hos eleverne til deres skærmforbrug og ser AI som en forstærkning af problemet.
Birgitte Vedersø og Ane Qvortrup bakker op om ministerens AI-strakspakke, men advarer om, at mundtligt forsvar hverken nødvendigvis afslører snyd eller løser sektorens dybere problem.
Christian Egander Skov har opgivet at være censor, fordi AI gør de studerendes opgaver korrekte, men fagligt umulige at skelne fra hinanden.
Sociolog Anette Prehn advarer i Altinget om, at konsekvent brug af AI før egen anstrengelse svækker hjernens læringsevne og skaber det, hun kalder Afviklet Intelligens.
GL-forperson Anders Frikke kræver skærmfri mundtlig eksamen og en halv times håndskrevet opgave ved alle skriftlige eksamener for at sikre elevernes faglighed.