Hanne Leth Andersen vil sikre skriftlighed frem for AI
Hanne Leth Andersen advarer i Kristeligt Dagblad mod, at elever uddelegerer skriftlig læring til AI.
Hanne Leth Andersen advarer i Kristeligt Dagblad mod, at elever uddelegerer skriftlig læring til AI.
I en kronik i Kristeligt Dagblad skriver professor Hanne Leth Andersen, at skriftlighed er en kultur- og tænkefærdighed, som udvikler hukommelse, abstraktion og faglig dømmekraft. Hun advarer mod, at elever uddelegerer skrivning til AI, fordi en ufordøjet AI-tekst mangler intention og dybde og fremkalder en ”aflastningsadfærd”, hvor elever tror, de har lært mere, end de rent faktisk har.
Hanne Leth Andersen peger på behovet for en fagvis balance. Elever skal lære at bruge tidens teknologiske redskaber, men børn bør bruge betydeligt mindre AI end voksne, indtil skrivning er tilegnet. Skolerne skal samtidig styrke teknologiforståelse og revurdere prøveformer, så skriftlighedens langsomhed får plads til refleksion og præcision.

Bag betalingsmur
I Jyllands-Posten advarer Sara Krogh Holm om, at flere eksamener med pen og papir vil øge kønsskævheden og ramme elever med ordblindhed.
Jason Gibson skjulte en instruktion i en opgave og afslørede 32 af 35 studerende, som afleverede svar fra en chatbot.
Klas A. M. Eriksson skriver i Göteborgs-Posten, at AI udfordrer universiteternes rolle som masseuddannelsesinstitutioner. Han vil flytte flere praktiknære uddannelser til gymnasier og erhvervsskoler.
Politiken omtaler et studie, som forbinder kinesiske elevers adgang til AI med fald i afsluttende eksamenskarakterer på 18 og 24 procent.
Et bachelorprojekt fra UCL undersøger brugen af AI i skriveundervisningen i 6. klasse. AI kan støtte idéudvikling og struktur, men eleverne skal samtidig bevare ejerskabet til teksten.