Klas A. M. Eriksson skriver i Göteborgs-Posten, at AI udfordrer universiteternes rolle som masseuddannelsesinstitutioner. Han vil flytte flere praktiknære uddannelser til gymnasier og erhvervsskoler.
I et lederindlæg i Göteborgs-Posten argumenterer Klas A. M. Eriksson for, at AI udfordrer universiteternes rolle som masseuddannelsesinstitutioner.
Siden begyndelsen af 1980’erne er andelen, som går fra gymnasiet til en videregående uddannelse, steget fra cirka 20 procent til næsten 50 procent. Eriksson fremhæver samtidig stigende arbejdsløshed blandt unge akademikere og efterspørgsel efter kvalificerede håndværkere. Han foreslår derfor at flytte flere praktiknære uddannelser til gymnasier og erhvervsskoler, mens universiteterne fokuserer på akademisk spidskompetence og dannelse.
Jason Gibson skjulte en instruktion i en opgave og afslørede 32 af 35 studerende, som afleverede svar fra en chatbot.
Politiken omtaler et studie, som forbinder kinesiske elevers adgang til AI med fald i afsluttende eksamenskarakterer på 18 og 24 procent.
Et bachelorprojekt fra UCL undersøger brugen af AI i skriveundervisningen i 6. klasse. AI kan støtte idéudvikling og struktur, men eleverne skal samtidig bevare ejerskabet til teksten.
DTU vil udfase eksamener med pen og papir fra 2027/2028, og 35 undervisere protesterer i en fælles erklæring.
Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at et markant antal elever i 9. klasse dumpede både dansk og matematik i 2025.