Matomo

Forebyg ChatGPT-snyd: 10 gode råd til opgavetyper

· 8 min read
Forebyg ChatGPT-snyd: 10 gode råd til opgavetyper

I vores til dato mest populære, artikel, "Plagiat og ChatGPT – Hvordan afsløres brug af AI i skriftlige opgaver?", er der en masse bud på, hvordan vi kan opdage misbrug af ChatGPT ved opgavebesvarelser.

En mulighed er selvfølgelig at forbyde ChatGPT og lignende værktøjer helt - både i undervisningen, hjemmeopgaver og til eksamen. Men elever har altid snydt og gjort brug af ulovlige metoder i eksamenssituationer: De har gemt små sedler i ærmet, har fået andre til at skrive afleveringsopgaver, har brugt internettet, når det ikke var tilladt osv. Der er folk, der har lavet små virksomheder, hvor de tilbyder at skrive opgaver som SRP, SOP og EOP, og der findes sider som studienet.dk, hvor eleverne kan få inspiration til deres opgaver, ved at købe opgaver andre har skrevet. Der gøres flittigt brug af værktøjer som Ouriginal og Lectios plagiatkontrol, til at forsøge at afsløre snyd. Men når der er en mulighed for at snyde, vil der være elever, der gør det!

🔒
Denne artikel i øjeblikket bag medlemslogin, fordi der gennemgås en række muligheder for at opdage ChatGPT. På Viden.AI ønsker vi ikke, at søgetjenester eller indholdet i denne artikel deles på andre sider. Derfor er det bag login. Man kan oprette gratis medlemsskab med e-mail.

I denne artikel vil vi se på, hvordan vi kan stille opgaver, så det bliver sværere at bruge ChatGPT og lignende sprogmodeller til at snyde. Efterhånden som kunstig intelligens og sprogmodeller bliver bedre, vil det selvfølgelig være sværere at komme snyd til livs. Der er dog nogle overvejelser, man kan gøre, når opgaverne formuleres til eleverne. Vi kommer med ti gode råd, som på ingen måde er færdigdidaktiserede eller afprøvet i detaljer. Rådene er tænkt som inspiration og er udviklet på baggrund af erfaringer.

1. Aktualitet i opgaver

ChatGPT er trænet på et datasæt fra medio 2021og har derfor ikke (eller i det mindste begrænset) viden om hændelser, der er sket efter dette tidspunkt. Det ses tydeligt, når vi beder om noget forholdsvis aktuelt: