Regeringsgrundlaget lover en strategi for AI i hele uddannelsessektoren. Det er en reel håndsrækning. Men det afgørende bliver, hvad den kommer til at handle om.
Danmark har fået en ny regering, og firkløverregeringens grundlag rummer en lang række politiske hensigter, der berører kunstig intelligens på uddannelsesområdet.
Kunstig intelligens har sit eget kapitel og nævnes på tværs af blandt andet sundhed, erhverv og kultur. Herunder samler vi det, grundlaget skriver om kunstig intelligens i skole- og uddannelsessektoren, så overblikket findes ét sted.
Det centrale punkt står som initiativ 10 under kapitlet "Børnenes Danmark". Regeringen vil udarbejde en national strategi for brugen af kunstig intelligens i hele skole- og uddannelsessektoren. Samtidig skal undervisningen i teknologiforståelse i folkeskolen styrkes.
Ifølge grundlaget skal strategien have flere formål. Den skal danne rammen om at gribe de muligheder, teknologien skaber, for eksempel differentierede undervisningsforløb. Samtidig skal den være et værn mod uhensigtsmæssig brug af kunstig intelligens i klasseværelset og til prøver og eksamener. Den skal også sætte fokus på digital suverænitet og på, at anvendelsen af ny teknologi i uddannelserne sker med løsninger, der er udviklet i en dansk skole- og læringstradition. Det kan ifølge teksten ske ved at støtte danske og europæiske udviklingsprojekter.
Strategien nævnes også i regeringsgrundlagets selvstændige kapitel om kunstig intelligens, kapitel 12, hvor den indgår i en samlet oversigt over AI-initiativer på tværs af grundlaget. I kapitlet beskriver regeringen AI som både en stor mulighed og en udfordring, og det fremgår, at kunstig intelligens forventes at skabe “dybe og varige forandringer” af både arbejdsmarkedet og uddannelserne.
Uddannelsesområdet berøres også andre steder i grundlaget. I afsnittet om et mere fleksibelt arbejdsliv lægger regeringen op til at drøfte en sporskiftefond, der skal understøtte omskoling og sporskifte, blandt andet for den del af arbejdsstyrken, hvor kunstig intelligens forventes at ændre kompetencekravene. I kapitlet om kunstig intelligens nævnes også et AI-kørekort, som regeringen vil tilbyde i samarbejde med civilsamfundsorganisationer.
Regeringsgrundlaget fastlægger ikke strategiens nærmere indhold. Det fremgår, at den skal udarbejdes, men ikke, hvornår den foreligger, eller hvilke konkrete krav den vil stille til skoler og uddannelser.
