FN-rapport sætter tal på AIs miljøaftryk

En ny rapport fra FN-universitetets institut UNU-INWEH (United Nations University Institute for Water, Environment and Health) sætter tal på det miljøaftryk, som AI efterlader gennem sit energiforbrug. Pointen er, at AI ikke kun er kode, men også fysisk infrastruktur i form af datacentre, chips, kølevand og strøm. Forskerne opgør for første gang kulstof, vand og areal samlet og fremhæver, at en grøn strømkilde ikke automatisk betyder lavt vand- eller arealforbrug.

De vigtigste tal fra rapporten:

Verdens datacentre brugte omkring 448 TWh strøm i 2025. Hvis de var et land, ville de være verdens 11.-største elforbruger.
AI udgjorde cirka 20 procent af det forbrug og ventes at nå 40 procent i 2030.
Den daglige brug, ikke træningen af modellerne, er den store synder. Inferens står for 80 til 90 procent af AI’s samlede energiforbrug.
ChatGPT alene behandler omkring 2,5 milliarder forespørgsler dagligt.
En enkelt AI-genereret video i høj opløsning kan trække lige så meget strøm som titusindvis af simple tekstopgaver.
Kun 32 lande huser specialiserede AI-datacentre, og over 90 procent af kapaciteten ligger i USA og Kina.

Rapporten advarer samtidig mod en reboundeffekt: Når modellerne bliver billigere og hurtigere, stiger forbruget blot, så det samlede aftryk vokser på trods af effektiviseringer. Forskerne peger også på en global skævhed, hvor nabosamfundene til anlæggene ofte bærer de lokale omkostninger i form af pres på vandressourcer og forurening, mens fordelene tilfalder andre.