Regeringen har sat AI øverst på uddannelsesdagsordenen, og en national strategi er på vej. Men hvad skal strategien egentlig kunne, før den virker? Estland har et klart råd: Glem ikke lærerne.
Hermed ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelse.
Som altid skriver vi, når hverdagen tillader det, og derfor er der gået lidt tid siden sidste nyhedsbrev. En del af forklaringen er, at vi har kastet os over et par bogprojekter, og vi har derfor måttet skubbe andet til side.
Claus har sammen med Malene Moesgaard Ludvigsen og Michael Møller skrevet en ny bog til mediefag, hvor der også er et kapitel om brugen af kunstig intelligens i medieproduktion. Bogen findes her:
Samtidig har vi to andre bogprojekter i trykken, som udkommer inden længe, og vi glæder os til at kunne fortælle om dem.
Selvom vi har været lidt tavse på bloggen, har der været en masse nyheder de seneste 14 dage. Husk, at du altid kan følge oversigten her.
Den nye regering har sat AI øverst på uddannelsesdagsordenen, og en national strategi er på vej. Vi har undersøgt, hvad regeringsgrundlaget skriver om kunstig intelligens i skolen, og samlet det i en artikel. Christina Egelund, som blev genudpeget som uddannelses-, forsknings- og digitaliseringsminister, udtalte på Folkemødet, at AI lige nu er sektorens største udfordring. Derfor er omdrejningspunktet for denne uges nyhedsbrev også, hvad en strategi egentlig skal kunne, før den virker.
Der har været bred opbakning til retningen. Professor Ole Sejer Iversen kalder planen om at gøre teknologiforståelse til et selvstændigt fag for en glædesbesked, og både Danske Gymnasier, Dansk Erhverv og Københavns Professionshøjskole bakker op. Magnus Hermann fra Danske Skoleelever siger dog, at de fine ord skal omsættes til undervisning, og at lærerne skal efteruddannes.
Derfor var det også interessant at læse Gymnasieskolens artikel, hvor de er taget til Tallinn i Estland for at høre om projektet AI Leap, som afslutter sit første år. Rådet til Danmark er klart: Inkludér lærerne fra dag ét.
Gymnasieskolen har i en artikelserie spurgt, hvordan vi lærer med AI. Her giver jeg mit bud sammen med Carsten Bergenholtz fra Aarhus Universitet og Tine Wirenfeldt Jensen fra DPU.
Der er dog også bekymringer om, hvad der sker, når eleverne udliciterer deres tænkning til en maskine. Anders Frikke, formand for Gymnasielærerne, frygter netop det, og han kalder det nuværende eksamenssystem værgeløst over for AI.
Mens strategien tegnes på nationalt niveau, kæmper gymnasiesektoren for at blive hørt. Det nye regeringsgrundlag nævner knap nok gymnasierne, og mens Maja Bødtcher-Hansen læser tavsheden som ro, er Anders Frikke skuffet.
Vi er også faldet over to andre interessante artikler:
God læselyst med nyhedsbrevet.
Uddannelsesmonitor beskriver, hvordan den genudpegede uddannelses-, forsknings- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) mellem to debatter på Folkemødet anerkender, at AI lige nu er uddannelsessektorens største udfordring.
Regeringen vil indføre en ny national AI-strategi, som ifølge regeringsgrundlaget både skal være et “værn” mod uhensigtsmæssig brug og gribe teknologiens muligheder. Hvilket ministerium der skal være tovholder, er endnu uafklaret, men Egelund slår fast, at hendes eget ressort bliver drivende og kommer til at samarbejde med flere ministerier.
Cille LewinskyI Magasinet Skolen samles reaktionerne på regeringens plan om en national strategi for AI i hele skole- og uddannelsessektoren, hvor en central del er at gøre teknologiforståelse til et selvstændigt og timesat fag i folkeskolen. Ole Sejer Iversen, professor og leder af Det Nationale Videnscenter for Digital Teknologiforståelse på Aarhus Universitet, kalder udmeldingen en glædesbesked og fremhæver behovet for at styrke teknologiforståelse i folkeskolen.
Gymnasieskolen er taget til Estland, hvor det nationale program AI Leap er ved at afslutte sit første år. Programmet skal lære elever og lærere at bruge AI, så teknologien styrker læringen i stedet for at erstatte den. På pilotskolen Rae Gümnaasium uden for Tallinn arbejder eleverne med et særligt udviklet værktøj, som ikke giver direkte svar, men stiller modspørgsmål.
Læs mere på Gymnasieskolen:
Tekst_ Martin Harvøe Kristensen Foto_ Martin Harvøe Kristensen
Gymnasieskolen har i en artikelserie spurgt, hvordan vi lærer med AI. Lektor Carsten Bergenholtz fra Aarhus Universitet fortæller, at problemet ikke er, at AI er dårlig, men at den er for god og løser for mange af opgaverne for eleverne. Ekstern lektor Tine Wirenfeldt Jensen fra DPU advarer mod at gøre AI-brug til et tabu og opfordrer lærerne til at gå ind i samtalen frem for at efterlade eleverne alene. Den fælles pointe er, at læringen kræver friktion, og at det er læreren, som skal sætte rammen.
Jeg har selv bidraget med mit perspektiv, og jeg mener, at en strategi skal være en ramme og en retning, ikke faste regler, som hurtigt forældes. Rammen skal følges op af tid og pædagogisk støtte. Ellers lander ansvaret hos den enkelte lærer. Du finder artiklen her.
4. juni 2026 kl. 18:38
I Uddannelsesmonitor svarer Anders Frikke, formand for Gymnasielærerne, på lektor Casper Thode Mortensens kritik af, at GL skulle have forholdt sig passivt til AI i gymnasiet. Han afviser kritikken og fremhæver, at GL har markeret sig i den offentlige debat, bidraget til at sikre en national AI-strategi i regeringsgrundlaget og hentet erfaringer fra blandt andet Estland, hvor man kombinerer en digital strategi med en stærk satsning på lærerkompetencer.
Han frygter dog for elevernes evne til at tænke struktureret, når de udliciterer deres tænkning til en maskine. Samtidig mener han, at det nuværende eksamenssystem er værgeløst over for AI.
Anders Frikke,Gymnasieskolen har talt med tre centrale aktører om det nye regeringsgrundlag, som næsten ikke siger noget direkte om gymnasierne. Danske Gymnasiers forperson, Maja Bødtcher-Hansen, læser tavsheden som ro og opbakning til de vedtagne reformer. GL’s forperson, Anders Frikke, er omvendt skuffet over, at gymnasierne knap nok er nævnt, og han frygter, at folkeskolen kommer til at fylde det hele hos den nye undervisningsminister, Magnus Heunicke. Hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier advarer forperson Allan Kortnum om, at tidspresset frem mod 2030 kan gøre epx til “en kopi i stedet for en original”.
Tekst_ Serge Savin Foto_ Jacob Nielsen, pressefotos
På Videnskab.dk skriver Eldrid Borgan fra forskning.no om et nyt studie i The Lancet, som har gennemgået 2,5 millioner biomedicinske artikler og fundet 4.046 opdigtede referencer fordelt på 2.810 artikler. Problemet er vokset markant siden 2023: fra omkring 4 falske referencer pr. 10.000 artikler til 56,9 pr. 10.000 i begyndelsen af 2026. Næsten ingen af artiklerne er siden blevet rettet. Et internationalt forskerhold ledet af Maxim Topaz fra Columbia University står bag studiet, og han understreger, at de kun har ridset i overfladen.
Tove Godskesen, professor ved Universitetet i Nordland, kalder de hallucinerede referencer et teknisk problem, der bliver moralsk, når forskeren ikke læser den kilde, vedkommende alligevel henviser til. Hun advarer om, at henvisninger til forskning, der ikke findes, kan blive til “zombiestudier”, der lever videre og citeres igen og igen.
Eldrid Borgan
En ny rapport fra FN-universitetets institut UNU-INWEH (United Nations University Institute for Water, Environment and Health) sætter tal på det miljøaftryk, som AI efterlader gennem sit energiforbrug. Pointen er, at AI ikke kun er kode, men også fysisk infrastruktur i form af datacentre, chips, kølevand og strøm. Forskerne opgør for første gang kulstof, vand og areal samlet og fremhæver, at en grøn strømkilde ikke automatisk betyder lavt vand- eller arealforbrug.
De vigtigste tal fra rapporten:
Rapporten advarer samtidig mod en reboundeffekt: Når modellerne bliver billigere og hurtigere, stiger forbruget blot, så det samlede aftryk vokser på trods af effektiviseringer. Forskerne peger også på en global skævhed, hvor nabosamfundene til anlæggene ofte bærer de lokale omkostninger i form af pres på vandressourcer og forurening, mens fordelene tilfalder andre.
