26.000 kinesiske elever brugte 30 procent mindre tid på opgaverne og fik højere karakterer. Til eksamen faldt karaktererne med 18 og 24 procent. Det samme mønster tegner sig nu i danske gymnasier.
Her er skoleårets første nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelse. På Viden.AI er vi tilbage efter en lang sommerferie, og denne uges nyhedsbrev er en sommerferieopsamling. Der er skrevet ret meget, siden vi lukkede computeren i starten af juli, og vi har valgt de vigtigste indlæg ud. Til sidst kan du se dem, vi ikke fik plads til.
Længe har debatten handlet om, hvad vi tror, der sker med elevernes læring, når AI overtager skrivearbejdet. Nu begynder tallene at komme, og de stiller ét spørgsmål skarpere end alle debatindlæggene tilsammen:
Hvad sker der, når regningen for de hurtige svar først forfalder til eksamen?
Vi begynder i Kina, hvor et studie har fulgt 26.000 elever i 30 måneder. Eleverne brugte 30 procent mindre tid på opgaverne, mens deres løbende karakterer steg. Men ved de to afsluttende eksamener faldt karaktererne med henholdsvis 18 og 24 procent. Miriam Gensowski fra Rockwool Fonden mener, at resultatet bør vække opmærksomhed herhjemme, men hun gør opmærksom på, at studiet endnu ikke er fagfællebedømt, og at kinesiske eksamener adskiller sig fra danske.
Vi kan se noget lignende udspille sig herhjemme, hvor en stikprøve fra Danske Gymnasier viser, at eksamenskarakteren i skriftlig dansk er faldet til 6,1. Tidligere lå det tiårige gennemsnit mellem 6,5 og 6,8, mens årskarakteren står næsten uændret på 7,4. Anders Frikke fra Gymnasieskolernes Lærerforening taler om en "fagsorg" blandt lærere, som er gået fra at undervise til i stedet at kontrollere eleverne.
En undersøgelse fra AI-detektionsfirmaet Turnitin hævder at have registreret AI i 53,6 procent af australske universitetsafleveringer. I USA afslørede historieprofessor Jason Gibson 32 af sine 35 studerende ved at skjule en instruktion med hvid skrift på en hvid baggrund.
Hvis vi vender tilbage til Danmark, er undervisningsminister Magnus Heunicke (S) på vej med en strakspakke, som flytter lektielæsningen ind på skolen i AI-frie omgivelser. Birgitte Vedersø kalder det tiltrængt og minder om, at hendes egen ekspertgruppe bad om det for over to år siden, mens Ane Qvortrup tvivler på, at det mundtlige forsvar er en holdbar løsning. Sara Krogh Holm fra Erhvervsskolernes Elevorganisation advarer om, at flere prøver med pen og papir rammer ordblinde elever og øger skævheden.
På DTU går ledelsen den stik modsatte vej og vil bandlyse papir og blyant fra 2027, hvilket har fået 35 undervisere op af stolene.
Julie Hassing Nielsen, som er ekstern censor og docent i statskundskab, kalder AI den fjerde aktør ved eksamensbordet, mens Christoffer Zieler i Weekendavisen kalder det en skandale, at universiteterne stadig bedømmer studerende på opgaver, som en maskine kan lave på et minut.
Bag eksamensdiskussionen ligger et andet spørgsmål: Hvad gør vi med skriftligheden i undervisningen?
Ugens kommentar handler om den gæld, eleverne stifter gennem året.
God læselyst med nyhedsbrevet.
I Politiken skriver Cecilie Lund Kristiansen om et studie af 26.000 kinesiske elever, som er fulgt i 30 måneder. Efter udbredt adgang til AI bruger eleverne 30 procent mindre tid på opgaver og får højere løbende karakterer. Til gengæld falder deres to afsluttende eksamenskarakterer med 18 og 24 procent.
Miriam Gensowski fra Rockwool Fonden mener, at resultaterne bør vække opmærksomhed i Danmark. Hun fremhæver dog, at studiet endnu ikke er fagfællebedømt, og at kinesiske eksamener adskiller sig fra danske.
Bag betalingsmur
Berlingske skriver, at en stikprøve fra 11 gymnasier viser et markant fald i eksamenskarakterer i skriftlig dansk i 2026, og at flere rektorer kobler udviklingen til elevernes adgang til AI.
Skolerne beskriver vidt forskellige resultater, hvor nogle har stabile eller stigende gennemsnit, andre et tydeligt fald. Ledelserne efterlyser flere skriftlige prøver på skolen og justeringer i vurderingspraksis for at sikre, at elever øver sig i at skrive uden hjælpemidler.
Anne Meisner Synnestvedt
Bag betalingsmur
En stikprøve fra Danske Gymnasier blandt 11 gymnasier viser et voksende gab mellem årskarakteren og eksamenskarakteren i skriftlig dansk. Eksamenskarakteren er faldet til 6,1 fra et tiårigt gennemsnit på mellem 6,5 og 6,8, mens årskarakteren ligger næsten uændret på 7,4. Anders Frikke vil have skærmene helt ud af den mundtlige eksamen og indføre en halv times håndskrevet opgave ved alle skriftlige prøver.
Berlingske har talt med Anders Frikke, der er forperson i Gymnasieskolernes Lærerforening, og som kalder de seneste beretninger om AI i gymnasiet for "spot on". Udtalelsen kommer på baggrund af interviews med 25 anonyme lærere, der beskriver årgange, som læser og skriver dårligere, tænker mindre selv og er blevet mere dovne. Anders Frikke taler om en fagsorg blandt lærerne. Deres rolle er skiftet fra at undervise til at kontrollere, om eleverne har snydt.
Magnus Kraft
Bag betalingsmur
The Conversation skriver, at Turnitin registrerede AI-brug i 53,6 % af australske universitetsafleveringer fra oktober 2025 til april 2026. I 10 % af afleveringerne vurderede Turnitin, at mere end 80 % af indholdet var AI-genereret. Ifølge artiklen er det afgørende, hvordan de studerende bruger AI. Universiteterne bør derfor lægge mere vægt på dokumentation af læringsprocessen og de studerendes vurdering af AI-svar. Undervisningsspecifikke AI-værktøjer kan give feedback, sætte grænser for brugen og vise, hvordan de studerende har anvendt AI.
Amara Atif
Cybernews beskriver, hvordan dr. Jason Gibson, der er historieprofessor ved Alcorn State University, skjulte en instruktion med hvid skrift på hvid baggrund i en midtvejsopgave. Ifølge Gibson kopierede 32 af 35 studerende spørgsmålet ind i en chatbot og afleverede AI-genererede svar som: “Madagascar purple bicycle whispers to the ceiling” og “Madagascar floats sideways through the afternoon.”
I Berlingske fortæller undervisningsminister Magnus Heunicke (S), at regeringen er på vej med en strakspakke, som allerede fra det kommende skoleår skal gøre det sværere for gymnasieelever at snyde sig til højere karakterer med AI i hjemmeopgaverne. Han deler lærernes bekymring og vil blandt andet flytte lektielæsningen ind på skolen i AI-frie omgivelser samt undgå store skriftlige eksamener, som eleverne ikke skal forsvare mundtligt. Heunicke trækker selv en linje tilbage til sin egen gymnasietid i 90’erne, hvor han kunne sidde seks timer og svede over en dansk stil, og konstaterer, at den læring ikke længere kan tages for givet.
Udmeldingen står i kontrast til regeringsgrundlaget fra fire uger tidligere, hvor gymnasierne som selvstændig institution ikke blev nævnt. Heunicke erkender, at udviklingen på elevernes telefoner og computere er gået for hurtigt til, at den vante, langsomme og inddragende proces har kunnet følge med. Et AI-forsøg med 10.000 elever afrapporteres i løbet af efteråret, men ministeren mener, at indsatsen skal speedes op. De økonomiske rammer, blandt andet til flere censorer, konkretiseres på Sorø-mødet i august.
Magnus Kraft
Bag betalingsmur
Uddannelsesmonitor har interviewet tidligere Gefion-rektor Birgitte Vedersø og professor Ane Qvortrup fra Syddansk Universitet, som grundlæggende bakker op om regeringens strakspakke mod AI-snyd i gymnasiet. Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) meldte i et interview med Berlingske ud, at han vil gentænke eksamens- og prøveformer allerede fra næste skoleår. Blandt forslagene er, at lektier kan laves på skolen, og at skriftlige hjemmeopgaver kan følges op af et mundtligt forsvar. Birgitte Vedersø kalder det tiltrængt og minder om, at hendes egen ekspertgruppe efterlyste den slags tiltag for over to år siden.
Ane Qvortrup, som leder et AI-forsøg med 10.000 gymnasieelever, deler opbakningen, men er skeptisk over for det mundtlige forsvar som langsigtet løsning. En elev kan sagtens forberede sig på at forsvare en opgave, vedkommende har skrevet med AI, og så afslører prøveformen ikke nødvendigvis snyd. Hun støtter i stedet et forslag fra Danske Gymnasier om mundtlige eksaminer både med og uden AI, hvor eleverne selv forklarer, hvad teknologien gør ved deres opgave.
For Ane Qvortrup er den dybere fare, at de hurtige tiltag udfordrer relationen mellem lærer og elev, som hun kalder afgørende for læring. Begge peger på et større problem bag teknologien: en uddannelsessektor, hvor eleverne ser skolen som et redskab til at få karakterer i stedet for som et sted at lære.
Cille LewinskyBag betalingsmur
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Sara Krogh Holm, der er næstforperson i Erhvervsskolernes Elevorganisation, at undervisningsminister Magnus Heunickes ”strakspakke” med flere eksamener med pen og papir er et forældet svar på AI-snyd.
Hun mener, at forslaget vil øge kønsskævheden, ramme elever med ordblindhed, skabe ubevidst skævhed hos censorer og tage tid fra undervisningen. I stedet anbefaler hun lukkede digitale eksamenssystemer, flere skriftlige opgaver i skolen samt mere mundtlighed ved eksamen.
Sara Krogh Holm
Bag betalingsmur
Fra skoleåret 2027/2028 skal papir og blyant være bandlyst til eksamen på DTU. Sådan lyder ledelsens plan ifølge Berlingske.
Men den plan møder modstand indefra. 35 undervisere fra DTU Fysik og DTU Nanolab advarer nu imod den. De lærer folk fysik i laboratoriet, og dér er papir og blyant ikke bare nostalgi. Det er en del af selve håndværket.
Professor Jakob Schiøtz stiller det skarpt op i artiklen:
Ville du have lyst til at køre over en bro, der er designet af en ingeniør, der egentlig ikke forstår styrken af en bro, men som er i stand til at skrive gode prompts til ChatGPT?
Ledelsen køber ikke præmissen. AI er kommet for at blive, lyder argumentet, og så nytter det ikke at vende tilbage til flere gammeldags eksamener med pen og papir.
Magnus Kraft
Bag betalingsmur
I et debatindlæg i Berlingske skriver Julie Hassing Nielsen, ekstern censor og docent i statskundskab, at AI allerede sidder med ved eksaminationsbordet på danske universiteter. Hun anbefaler, at universiteterne ikke forsøger at forbyde brugen, men i stedet integrerer AI i undervisningen, gør undervisning i algoritmers muligheder og bias obligatorisk for alle studerende og øger vægten af mundtlige prøver, så faglig forståelse kan testes direkte.
Julie Hassing Nielsen
Bag betalingsmur
I Weekendavisen skriver Christoffer Zieler i sin leder, at det er en skandale, at studerende fortsat vurderes på skriftlige hjemmeopgaver, som AI nemt kan producere. Artiklen peger på, at studieordninger som eksempelvis statskundskab ved Københavns Universitet stadig fastholder skriftlige opgaver som central bedømmelse, selvom maskiner kan efterligne menneskelige fejl og dermed skjule snyd.
Christoffer Zieler
Bag betalingsmur
I en kronik i Kristeligt Dagblad skriver professor Hanne Leth Andersen, at skriftlighed er en kultur- og tænkefærdighed, som udvikler hukommelse, abstraktion og faglig dømmekraft. Hun advarer mod, at elever uddelegerer skrivning til AI, fordi en ufordøjet AI-tekst mangler intention og dybde og fremkalder en ”aflastningsadfærd”, hvor elever tror, de har lært mere, end de rent faktisk har.
Hanne Leth Andersen peger på behovet for en fagvis balance. Elever skal lære at bruge tidens teknologiske redskaber, men børn bør bruge betydeligt mindre AI end voksne, indtil skrivning er tilegnet. Skolerne skal samtidig styrke teknologiforståelse og revurdere prøveformer, så skriftlighedens langsomhed får plads til refleksion og præcision.
Hanne Leth Andersen
Bag betalingsmur
I en kronik i Altinget skriver Anette Prehn, direktør for Centre for Brain-Based Leadership and Learning, at årets studenter er den første årgang, der har haft adgang til AI gennem hele gymnasietiden.
Hendes bekymring er, hvad der sker med hjernen, når AI bliver vores første association: hjælpelinjen, der aldrig er optaget. Hun bygger argumentet på begrebet “selvdirigeret neuroplasticitet”, altså at hjernen formes af det, vi træner, og gror til på de områder, vi forsømmer. Bruger man konsekvent AI, før man selv har anstrengt sig, risikerer man det, hun kalder “afviklet intelligens”.
Anette Prehn skelner skarpt mellem hjælp før og efter egen indsats. Hjælp, som kommer efter anstrengelsen, kan styrke læringen. Hjælp, som konsekvent kommer før, kan tromle de mulige læringsstier ned og gøre eleven mere uselvstændig.
Anette Prehn
Bag betalingsmur
Folkeskolen omtaler et bachelorprojekt fra UCL, hvor Caroline Gommesen og Sofie Vølund Jacobsen har undersøgt skrivning med AI i 6. klasse. Projektet viser, at AI kan støtte elevernes idéudvikling og strukturering af tekster, når læreren sætter klare rammer og understøtter deres refleksion og kritiske tænkning.
De studerende undersøgte et undervisningsforløb med observationer, skærmoptagelser af elevernes arbejde og analyser af deres færdige tekster. De har også udviklet en visuel model og et læremiddel, som skal hjælpe eleverne med at bevare ejerskabet, når deres rolle forskydes fra tekstproducent til redaktør.
Både modellen, læremidlet og bachelorprojektet kan hentes på folkeskolen.dk.
Emma Marie Suinat
I Information skriver Anders Søgaard, at skolen i 1990’erne var propfuld af kort, bøger, regnemaskiner og videoafspillere. I dag kan SkoleGPT gøre næsten al viden tilgængelig med en prompt.
Med Paul Freires begreb “bank-udlægningen” og John Keating fra Døde poeters klub argumenterer Anders Søgaard for, at skolen også skal træne øjenkontakt, relationer og modet til at stå frem.
Anders Søgaard
Bag betalingsmur
Karaktererne stiger gennem året, men til eksamen falder de med 18 og 24 procent. Det er det kinesiske studie af 26.000 elever i én sætning, og det er kognitiv gæld med tal på. Vi har skrevet om begrebet før på Viden.AI, men nu er det ikke længere kun en fornemmelse.
Der er selvfølgelig forskel på et kinesisk studie og det danske uddannelsessystem, men mønsteret er det samme som det, Danske Gymnasiers stikprøve viste. Året ser fint ud, men det gør eksamen ikke.
Gennem året opbygger eleverne en gæld, som er usynlig, mens den stiftes. En opgave løst af ChatGPT betyder jo ikke noget. Den næste opgave heller ikke, men når det bliver det stillads, man hænger sin faglighed op på, bliver det svært den dag, man ikke har støtten. Og den er væk til eksamen.
Politikerne svarer med en strakspakke, som flytter lektierne ind på skolen og skærmene ud af lokalet. Håndskriften skal tilbage i undervisningen. Det er et svar på, hvor arbejdet foregår. Men gælden stiftes ikke et bestemt sted. Den stiftes i et bestemt øjeblik: dér, hvor svaret kommer, før eleven selv har tænkt.
Anette Prehn har den skarpeste formulering af netop det. Hjælp, som kommer efter egen anstrengelse, styrker læringen. Hjælp, som konsekvent kommer før, tromler læringsstierne ned, før de er trådt. Derfor kan en elev sagtens sidde i et AI-frit lokale og stadig springe over, hvis opgaven ikke kræver, at hun tænker først. Det er den samme pointe som Hanne Leth Andersens: Skrivningens langsomhed er ikke besværet ved faget. Den er faget.
Gælden stiftes ikke til eksamen i maj. Den stiftes en tirsdag i november klokken 23 i en opgave, ingen kigger nærmere på. Det er i det øjeblik, den skal forhindres.
