Eleverne snyder sig ikke uden om arbejdet. De tror, de har udført det. Ugens nyhedsbrev handler om den kognitive gæld, der opstår, når AI klarer tænkningen først.
Her er ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelse, hvor vi samler de artikler og nyheder, vi har udvalgt i denne uge.
I Kristeligt Dagblad henviser lektor Kristine Bundgaard til en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, som viser, at hver tredje gymnasieelev bruger AI dagligt. 40 procent af AI-brugerne er bekymrede for, at de bliver dovne, og 26 procent frygter, at det bliver sværere at fordybe sig i tekster. Eleverne kan mærke, at noget glider.
I denne uge har jeg fokus på spørgsmålet: Hvad sker der, når eleverne aldrig får opbygget et fagligt grundlag, som de senere skal kunne vurdere deres AI-resultater ud fra?
I samme artikel fortæller Thomas Conradsen og Morten Mikkelsen om elever, som bruger AI til at lave referater af lange tekster i stedet for selv at læse dem. Seniorforsker Jesper Bremholm fra Nationalt Videncenter for Læsning kalder det en reel trussel mod evnen til at læse og analysere, og gymnasielærer Flemming B. Olsen argumenterer for, at skolen helt bør droppe hjemmelektier og flytte arbejdet ind i klassen.
I USA kræver en koalition af 250 amerikanske og canadiske eksperter en femårig pause i brugen af generativ AI i skoler fra førskole til 12. klasse. Emily Cherkin fra University of Washington fanger kernen. Det mest bekymrende ved AI i skolen er ikke, at børnene outsourcer opgaver til teknologien. Det er, at de aldrig når at opbygge de færdigheder, som de senere ville kunne vælge at lade AI håndtere. Samme observation gør den amerikanske skriveprofessor Kristi Girdharry, der i The Conversation beskriver, hvordan studerende ikke selv kan mærke, når de tager mentale genveje i deres egen tænkning.
Det kan derfor godt lyde som en modsætning, når Jan Simonsen, landechef for Salesforce Danmark, skriver i Børsen, at dømmekraft bliver den vigtigste kompetence i en tid, hvor AI kan løse opgaver øjeblikkeligt. AI-forskeren Ethan Mollick mener også, at AI ikke fjerner job, men forskyder, hvad det er værdifuldt at kunne. Dømmekraft opbygges gennem år med arbejde med stof, formuleringer og problemer, og en fælles undersøgelse fra MIT og Harvard viser, hvordan brugen af AI ophober kognitiv gæld og svækker den selvstændige tænkning over tid. Hvis grundlaget smuldrer, har dømmekraften intet at stå på.
AI-Kompetencerådet oplyser, at 314.000 danskere har opbygget AI-kompetencer på et år. Men hvad sker der, hvis eleverne aldrig når at opbygge grundlaget?
I ugens kommentar vender jeg tilbage til Emily Cherkins pointe. For det er ikke AI, der afgør, om eleverne opbygger dømmekraft. Det er os.
God læselyst med nyhedsbrevet.
I Kristeligt Dagblad skriver Thomas Conradsen og Morten Mikkelsen, at gymnasieelever og studerende i stigende grad bruger AI til at lave referater af lange tekster i stedet for selv at læse dem.
Artiklen er en del af serien Fremtidens læsere.
Mikkel Aslak Koudal Andersen, konsulent for teknologiforståelse ved VIA University College, er overbevist om, at brugen af AI-genererede referater er meget udbredt på både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Han mener, at uddannelsessystemet famler i blinde, og at en konsekvens kan være flere mundtlige prøver, fordi det er lettere at vurdere, om eleven faktisk har forstået stoffet.
Kristine Bundgaard, lektor i sprogteknologi ved Aalborg Universitet, henviser til en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, som viser, at hver tredje gymnasieelev bruger AI dagligt. 40 procent af AI-brugerne er bekymrede for, at de bliver mere dovne, og 26 procent frygter, at det bliver sværere for dem at fordybe sig i tekster. Hun peger også på, at AI-værktøjerne kan udelade væsentlige dele eller hallucinere og dermed frembringe urigtige oplysninger.
Jesper Bremholm, seniorforsker ved Nationalt Videncenter for Læsning, ser den voksende brug af AI-genererede resuméer som en reel trussel mod evnen til at læse og analysere tekster på gymnasie- og universitetsniveau. Når elever nøjes med en side med hovedpointer i stedet for selv at læse teksten, kan det ifølge ham sætte deres kritiske sans under pres.
Bag betalingsmur
I et debatindlæg i Gymnasieskolen argumenterer Flemming B. Olsen for, at skolen bør gøre op med den traditionelle lektiekultur og flytte opgaverne ind i klasselokalet.
Hans udgangspunkt er presset på børn og unges mentale sundhed, men argumentet skærpes af den stigende udbredelse af AI i skolearbejdet. Når eleverne sidder alene derhjemme, bliver AI ifølge ham en fristende genvej til hurtige resultater uden reel fordybelse, og det skaber et betydeligt læringstab, samtidig med at det gør det umuligt for læreren at vurdere elevens faktiske udvikling. Hans løsning er at flytte arbejdet ind i klassen, hvor læreren kan vejlede eleverne i brugen af teknologien og sikre, at AI anvendes som en konstruktiv sparringspartner frem for et snydeværktøj.
Flemming B. Olsen peger også på, at en lektiefri skole er et skridt mod større social lighed, fordi den faglige støtte kommer fra uddannede professionelle frem for fra forældrenes ressourcer eller adgangen til avancerede digitale værktøjer i hjemmet.
Flemming B. Olsen
I Fortune skriver Catherina Gioino, at en koalition af mere end 250 eksperter og organisationer i USA og Canada kræver et femårigt moratorium for alle elevrettede generative AI-produkter i skoler fra førskole til 12. klasse. Koalitionen ledes af den Boston-baserede børnerettighedsorganisation Fairplay, og produkter, der ikke består sikkerhedstest i løbet af pausen, skal ifølge forslaget forbydes permanent.
Emily Cherkin, screen time-konsulent og underviser ved University of Washingtons Evans School of Public Policy, peger på, at generativ AI er et uprøvet produkt, som gives til børn i uddannelsens navn, uden at gevinsterne er dokumenteret. Hendes centrale pointe er, at problemet ikke kun er, at børnene kognitivt outsourcer opgaver til AI, men også at de aldrig opbygger de færdigheder, som de ellers senere ville kunne outsource.
Rapporten henviser til en fælles undersøgelse fra MIT og Harvard, som viser, at brugen af AI ophober kognitiv gæld og svækker den selvstændige tænkning over tid, samt til OECD-forskning, der peger på, at elever, som bruger ChatGPT som studieværktøj, klarer sig dårligere til prøver end elever uden adgang.
Koalitionen peger også på en strukturel modsætning i branchen. AI-virksomhederne udelukker selv mindreårige i deres servicevilkår, men markedsfører samtidig produkterne til skoler. Anthropics vilkår udelukker brugere under 18 år.
Alligevel er MagicSchool AI, en af de mest udbredte K-12-platforme i USA, bygget på Anthropics modeller. Den femårige pause skal give tid til uafhængige tredjepartsrevisioner, et offentligt register over AI-værktøjer i skolerne og nye regulatoriske rammer, som ifølge koalitionen endnu ikke findes.
Catherina Gioino
I The Conversation skriver Kristi Girdharry om sine erfaringer med generativ AI i undervisningen siden 2023. Hun beskriver sig selv som hverken for eller imod AI og peger på, at selv de mest kraftfulde værktøjer kun er så gode som de læringsmiljøer, vi skaber omkring dem.
Hun skriver, at studerende ofte ikke kan mærke, hvornår de tager mentale genveje i deres egen tænkning. Hun henviser til en undersøgelse fra British Journal of Educational Technology, som viser, at studerende, der brugte ChatGPT, forbedrede deres essaykarakterer på kort sigt, men ikke opnåede reel videnstilvækst. Forskerne kaldte fænomenet metakognitiv dovenskab.
Hendes rolle har ændret sig fra at være en neutral medlærende til at være en vejleder med et fagligt standpunkt. Kristi Girdharry beder bevidst studerende om at skrive uden AI, ikke som en renhedsprøve, men fordi de først kan forstå, hvad AI gør ved deres tænkning, når de ved, hvad den kan uden.
Kristi Girdharry
I et debatindlæg i Børsen skriver Jan Simonsen, landechef for Salesforce Danmark, at AI er ved at overtage en række af de opgaver, som nyuddannede typisk løser i begyndelsen af deres karriere.
Hans pointe er, at det ikke gør nyuddannede overflødige, men at det stiller nye krav til, hvordan virksomheder tænker roller og rekruttering. Vejen ind på arbejdsmarkedet er under forandring, og erhvervsledere har et ansvar for aktivt at skabe nye stillinger, der kombinerer menneskelig dømmekraft med AI-kapacitet.
Han oplever, at mange jobopslag stadig efterspørger klassiske kompetencer som kommunikation og kritisk tænkning, mens nye færdigheder som AI-fluency ikke nævnes. AI-fluency handler ifølge ham om at bruge AI som tænke- og sparringspartner, der udfordrer antagelser og åbner for strategiske muligheder, man ellers ikke selv ville have set.
Hans centrale budskab er, at dømmekraft bliver den vigtigste kompetence, når AI kan udføre opgaver næsten øjeblikkeligt. Det handler om at vurdere tone og brand i AI-genereret kommunikation, identificere mangler i automatiserede analyser og stille opfølgende spørgsmål, der åbner for nye strategiske muligheder.
De mest værdifulde medarbejdere bliver ifølge Jan Simonsen ikke dem, der arbejder hurtigst, men dem, der ved, hvornår AI skal følges, og hvornår den skal udfordres.
Jan Simonsen, landechef, Salesforce Danmark
Bag betalingsmur
I Berlingske skriver Christoffer Løntoft Baun om tjenesten RentAHuman, hvor AI-systemer kan hyre rigtige mennesker til at udføre opgaver i den fysiske verden. Over 600.000 mennesker er tilmeldt tjenesten, og artiklen bruger den som afsæt for et interview med AI-forskeren Ethan Mollick fra Wharton School.
Ethan Mollick mener, at debatten overdramatiserer udviklingen. Han afviser forestillingen om, at alt arbejde forsvinder, og peger på, at hverken dampmaskinen, lommeregneren eller internettet førte til færre job.
Hans centrale pointe er, at AI forskyder, hvad der betragtes som værdifulde kompetencer. Det er ikke længere særlig værdifuldt at kunne skrive helt basal kode, men det ødelægger ikke programmørfaget. Det ændrer, hvad en programmør skal kunne.
Christoffer Løntoft Baun
Bag betalingsmur
I Børsen skriver AI-Kompetencerådet, at 314.000 danskere har tilegnet sig AI-kompetencer det seneste år. Dermed er en tredjedel af målet om at opkvalificere 1 million danskere inden udgangen af 2028 nået.
Ifølge Lilian Mogensen, forperson for AI-Kompetencerådet, er omkring seks ud af ti opkvalificeringer sket blandt digitale generalister, det vil sige medarbejdere, som bruger AI i deres daglige arbejde, snarere end blandt tekniske specialister.
Lilian Mogensen fremhæver, at opkvalificering ikke længere sker via generelle introduktionsseminarer, men i stedet kobles direkte til den enkelte medarbejders arbejdsopgaver. Hun advarer samtidig om, at Danmark risikerer at skabe et digitalt A- og B-hold, hvis ikke flere grupper får adgang til AI-kompetencer.
Thomas Zigler
Bag betalingsmur
I dette nyhedsbrev bed jeg mærke i Kristi Girdharrys artikel, hvor hun beder de studerende skrive det første udkast uden AI. Det er ikke, fordi hun er modstander af AI, men fordi de studerende først kan mærke, hvad AI gør ved deres tænkning, når de ved, hvad de selv kan uden.
Her rammer vi det, der skaber friktion mellem undervisere og elever lige nu, nemlig en faglig sorg. Underviseren har kendt en verden uden AI og kan mærke forskellen på noget, der er tænkt, og noget, der blot er hentet.
Jeg har tidligere skrevet om, at eleverne springer over gærdet. Professor Thomas Hildebrandt formulerede det skarpere i en kommentar på LinkedIn, end jeg selv havde gjort. Generativ AI har i mange tilfælde ikke fjernet gærdet. Den har gjort det muligt at overbevise os selv og andre om, at vi er kommet over på den anden side, uden at det faktisk er sket. Det er en mere alvorlig diagnose. Det, vi ser i klasserne, er ikke elever, der snyder sig uden om arbejdet. Det er elever, der tror, at de har udført det. De føler, at de har lært noget. De føler, at de er blevet bedre. Prompten kommer før tanken, og resultatet ligner noget, der er tænkt.
Det er her, den kognitive gæld opstår. Ikke som et fravær af arbejde, men som en illusion af arbejde.
Mange siger nu, at dømmekraft bliver den vigtigste kompetence i en AI-tid. Det gælder blandt andre Jan Simonsen i Børsen og Ethan Mollick fra Wharton. Men dømmekraft er ikke bare kritisk tænkning som metode. Det er evnen til at mærke, at der overhovedet er noget at tænke kritisk over. Den evne opstår ikke spontant den dag, man får brug for den. Den bygges op gennem år med langsom læsning, dårlige udkast og tilbagevenden til det, man ikke forstod første gang.
Det mest bekymrende ved AI i skolen er ikke, at eleverne outsourcer opgaver til teknologien. Det er, at de aldrig når at opbygge de færdigheder, som de senere ville kunne vælge at lade AI håndtere. Gælden ses ikke på karakterbladet. Den ses ikke i afleveringen. Den viser sig først dér, hvor dømmekraften skal bruges, og hvor der ikke er noget grundlag at læne sig op ad.
Tænk fem år frem. En nyuddannet sidder med et AI-genereret analyseudkast og skal vurdere, om det holder. Men hvordan skal hun kunne mærke, at analysen halter, når hun aldrig selv har skrevet en sætning, der halter?
Derfor bliver det et valg, som underviseren er nødt til at tage. Ikke om AI skal være i klassen. Det er den allerede. Men om, hvornår hjernen skal arbejde alene, og hvornår AI må komme til. Noget skal være uden AI, og noget skal være med. Det kan ikke være enten eller. Det er dér, gærdet skal rejses igen, bevidst og didaktisk, fordi det ikke rejser sig af sig selv.
Spørgsmålet er ikke, om vi skal bruge AI. Det gør vi. Spørgsmålet er, om vi sikrer os, at der stadig er noget under teknologien, der kan vurdere den.
