Ugens nyheder: Den første AI-årgang

Hermed skoleårets sidste nyhedsbrev, inden vi går på sommerferie. Her på bloggen har vi fulgt med i udviklingen siden 2022, hvor ChatGPT dukkede op. Siden er der sket rigtig meget, og skoleårets afslutning har i høj grad været præget af, at det er den første AI-årgang, der er blevet student. Dermed er de elever, der igennem hele deres gymnasietid har haft adgang til teknologien, færdige med deres uddannelse.

Og i Berlingske står 25 lærere fra hele landet frem og siger, at eleverne kan mindre, end deres årskarakterer antyder. En dansklærer er ude og konstaterer, at det skriftlige hjemmearbejde reelt er dødt.

Hvad gør uddannelserne så ved det? Svaret handler mest om eksamen:

AU-lektor Carsten Bergenholtz fortæller, at de bedste chatbots i dag leverer besvarelser på 12-talsniveau ud fra én prompt, og han fraråder nu klassiske hjemmeeksamener.
På Svendborg Gymnasium kobler rektor Jesper Hasager Jensen nye prøveformer til drengenes faglige efterslæb.
Og presset rammer også bagefter. Rektor Brian Juul fra Slotshaven Gymnasium ser nu karakterklager skrevet med AI, der ligner juridiske dokumenter.

Men eksamen er ikke det eneste svar. Nogle skoler flytter samtalen væk fra kontrol:

På Odense Tekniske Gymnasium har Claus Scheuer-Larsen købt computere uden internetadgang for at bygge friktion ind i opgaverne, og han spørger, hvad der er så centralt i et fag, at det ikke må udliciteres til en chatbot.
Astrid Galsgaard og Anders Buch skriver, at debatten for længe har stået fast mellem snyd og effektivisering og overser det egentlige spørgsmål: Hvad er uddannelse til for?

Dansk Industri trækker i den modsatte retning. Anne Fløe læser lærernes erfaringer som benzin på bålet for at åbne klasselokalet mere op, ikke som grund til at bremse.

Det er meget forskellige svar på den samme virkelighed.

Også i udlandet er der blik på AI, og i vores søgning efter nyheder til nyhedsbrevet er vi faldet over disse:

I The Atlantic beskriver Jenny Anderson og Mike Goldstein et 5-procents problem. Kun fem procent af eleverne bruger AI-tutorer, som de er tænkt, og det er som regel dem, der i forvejen er motiverede.
I Canada går man den modsatte vej og lover alle studerende gratis AI-træning og adgang til egne AI-agenter.
I Kina strammer man grebet og kræver nu kontrol af alle briller ved en optagelsesprøve med over ti millioner deltagere, efter AI-briller er blevet et redskab til snyd.

Tre lande, tre helt forskellige svar.

Og når nyhederne er læst, har vi til sidst samlet nogle af de bøger, vi selv tager med i sommerhuset og i liggestolen. God inspiration, hvis du mangler noget til ferien.

Vi vender selvfølgelig tilbage i august, men også, hvis der sker noget stort i løbet af juli måned. Jeg har selv en lille artikel i tankerne om bias i de forskellige sprogmodeller, og om hvordan modellerne ikke bare afspejler teknologi, men også værdier, sprog, lande og de befolkninger, hvis tekster de er trænet på.

God læselyst med nyhedsbrevet, og god sommer.

Gymnasielærere mener AI har svækket årets studenter

I Berlingske står 25 anonyme gymnasielærere fra hele landet frem og fortæller, at årets studenter har taget skade af AI. Det er den første årgang, der gennem hele gymnasietiden frit har kunnet bruge sprogmodeller som ChatGPT og Claude, og lærerne siger samstemmende det samme: Eleverne kan mindre, end deres årskarakterer antyder.

Det skriftlige hjemmearbejde er reelt dødt, konstaterer en dansklærer. Afleveringerne kan ikke længere bruges til at bedømme noget som helst.

Mange troede, at AI kunne udligne social arv og give elever fra ressourcesvage hjem den samme hjælp, som de bedrestillede altid har haft adgang til derhjemme. Sådan er det ikke gået. De stærke elever bruger teknologien med omtanke. De svageste lader den overtage arbejdet og forlader gymnasiet med næsten ingenting i bagagen.

AU-lektor fraråder klassiske hjemmeeksamener

I Omnibus fortæller AU-lektor Carsten Bergenholtz, at chatbotterne dumpede hans eksamensspørgsmål i marts 2022. Få måneder senere vendte billedet. I dag kan de bedste chatbots levere besvarelser på 10- og 12-talsniveau ud fra én enkelt prompt, og dygtige studerende kan skrive et speciale på en dag.

Derfor har Carsten Bergenholtz og hans kolleger på Aarhus BSS stort set droppet de længere hjemmeeksamener. Vejen frem er ikke pen og papir, men korte stedprøver, projektopgaver tæt knyttet til undervisningen og længere mundtlige forsvar, hvor de studerende skal vise, at de forstår det, de har afleveret.

Rektor kobler nye eksamensformer til drengenes faglige efterslæb

I et debatindlæg i Uddannelsesmonitor argumenterer Jesper Hasager Jensen, rektor på Svendborg Gymnasium, for, at elevernes stigende ulovlige brug af AI kræver hurtige ændringer af eksamensformer og skriftligt hjemmearbejde.

Han ser dog ændringerne som et svar på mere end snyd. Prøver uden forberedelsestid og portfolioeksamener med tilladt AI tester både faglige kompetencer og elevernes evne til at forholde sig til deres egen AI-brug.

Kombinationen af ydre og indre motivation vil ifølge ham især gavne drenge, som halter fagligt efter pigerne.

Rektor: Vi har brug for nye eksamensformer nu – for drengenes og skolekulturens skyld

Forhåbentlig vil Magnus Heunicke som ny undervisningsminister gå til arbejdet med ai-udfordringerne som noget af det første og være klar til at foretage gennemtænkte nye ændringer, skriver rektor.

Jesper Hasager Jensen,rektor på Svendborg Gymnasium26. juni 2026kl. 04.00

AI gør karakterklager sværere at afvise

Gymnasieskolen skriver, at AI har forandret den måde, eleverne klager over karakterer på. Under de mundtlige eksamener i juni begyndte rektor Brian Juul fra Slotshaven Gymnasium at lægge mærke til klager, der mindede om juridiske dokumenter.

De var længere og mere formelle og henviste til bekendtgørelser og forvaltningsloven på et niveau, han knap nok selv beherskede. Antallet steg fra syv-otte klager sidste år til knap 20 i år. På Greve Gymnasium genkender rektor Claus Ellekær Sommer-Madsen billedet og vurderer, at kun en enkelt af årets cirka 25 klager er skrevet uden væsentlig hjælp fra AI.

For Brian Juul ligger bekymringen i, hvad teknologien gør ved elevens egen forståelse af sagen. En chatbot tager ikke stilling til, om klagen er rimelig, men kan skrive eleven længere ind i overbevisningen om, at karakteren er for lav. På den måde kan en oprindelig utilfredshed vokse til en juridisk sag, hvor afstanden mellem skole og elev bliver større.

Skoler søger AI, der fremmer læring

I Gymnasieskolen beskrives det, hvordan flere skoler og organisationer arbejder med at gøre AI til en støtte for læring frem for en genvej, der overtager den.

Claus Scheuer-Larsen, underviser og it-ansvarlig på Odense Tekniske Gymnasium, siger, at arbejdet ikke skal begynde med teknologien, men med fagene, og at man må finde ud af, hvad der er så centralt i et fag, at det ikke må udliciteres til en chatbot. Skolen har indkøbt computere uden internetadgang for at bygge friktion ind i opgaverne.
Henning Romme Lund, AI-vejleder på Roskilde Gymnasium, siger, at eleverne skal bruge AI til at tænke med, ikke til at tænke for dem, og at skolen skelner mellem læringsfremmende og læringshæmmende brug. Hans kollega Torben Geilman, uddannelseschef samme sted, fortæller, at snydedagsordenen næsten har sat alting i stå og skaber mistillid.
Thomas Hüche Dragsbæk, lærer på Silkeborg Gymnasium, siger, at arbejdet er rykket fra principdiskussioner til et praktisk spørgsmål om, hvad der virker, blandt andet gennem en “it-menu” med korte forløb.

Videregående uddannelser bør følge gymnasiernes

I et debatindlæg skriver klinisk psykolog Astrid Galsgaard og docent Anders Buch, at debatten om AI i uddannelse for længe har været låst fast mellem snyd og effektivisering. Ifølge forfatterne overser begge positioner det egentlige spørgsmål: Hvad er uddannelse til for? De roser Danske Gymnasiers nye AI-udspil, fordi det tør erkende, at AI er blevet et grundvilkår, som kræver helt nye prøveformer og ikke blot mere kontrol. De mener, at universiteter og professionshøjskoler bør følge gymnasiernes eksempel. Gør de ikke det, opstår der et uholdbart misforhold mellem uddannelsesniveauerne.

Dansk Industri vil åbne mere op for AI trods læreres bekymring

I Berlingske fortæller Emil Bo Rask, at 25 gymnasielærere for nylig beskrev, hvordan tre år med AI har svækket elevernes kritiske tænkning og stavning samt gjort dem mere dovne. I Dansk Industri er konklusionen den stik modsatte. Lærernes erfaringer er ikke et argument for at bremse op, men derimod benzin på bålet i debatten om at åbne klasselokalet for teknologien. Det siger Anne Fløe, chef for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser i DI. DI’s mål er at ruste de unge til et arbejdsmarked, hvor AI bliver allestedsnærværende. Men den antagelse holder ikke nødvendigvis. Økonomerne Jesper Rangvid og Michael Svarer har påpeget, at produktivitetsgevinsterne langtfra viser sig i det tempo, mange har forudsagt.

AI-tutorer løser ikke elevernes manglende motivation

I The Atlantic skriver Jenny Anderson og Mike Goldstein, at de store amerikanske løfter om AI som personlig tutor for hver eneste elev på kloden aldrig blev indfriet. Udfordringen er, at AI ikke kan løse det, der er kernen i al undervisning. En chatbot kan sagtens stille en opgave, der rammer elevens niveau præcist. Men den kan ikke få eleven til at sætte sig ned og løse den.

I artiklen kaldes det et 5-procents problem, eftersom kun fem procent af eleverne bruger teknologien, som den er tænkt. De er som regel allerede motiverede og kommer fra ressourcestærke hjem. Dermed risikerer AI at øge uligheden frem for at mindske den.

Canada giver alle studerende gratis AI-træning og adgang til egne AI-agenter

Canadas regering har offentliggjort sin nationale AI-strategi med titlen AI for All, som gør uddannelse og kompetencer til en af seks bærende søjler. Strategien lover gratis, grundlæggende AI-træning til alle borgere og sætter konkrete mål: AI-undervisningen skal nå en million studerende på videregående uddannelser, og over 3.000 undervisere skal trænes med færdige læringspakker til klasselokalet. Et centralt løfte er, at alle studerende på videregående uddannelser skal have adgang til pålidelige AI-agenter, så de møder arbejdsmarkedet med praktisk erfaring.

AI-briller åbner ny front i kampen mod eksamenssnyd

Hos CNN beskriver John Liu, hvordan AI-briller er ved at blive et redskab til eksamenssnyd, og at presset er størst i Østasien, hvor en enkelt prøve kan afgøre en ung persons fremtid. To gange på en måned blev personer i Sydkorea taget i at bruge smarte briller til en engelsktest. I Taiwan blev en ansøger til en eftertragtet lægeuddannelse afsløret, da eksamensvagter undrede sig over hans blik og opdagede, at brillestellet afgav varme.