Ugens nyheder: Kontrol eller tillid
Snyd, kommafejl og fagsorg fylder i ugens debat om AI i gymnasiet. Og i min kommentar er pointen, at det, der for alvor går i stykker, ikke er eksamen, men relationen mellem lærer og elev.
Snyd, kommafejl og fagsorg fylder i ugens debat om AI i gymnasiet. Og i min kommentar er pointen, at det, der for alvor går i stykker, ikke er eksamen, men relationen mellem lærer og elev.
Hermed ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelse. Igen har ugen budt på stort fokus på snyd med AI til eksamen. Og igen er det store spørgsmål, hvad en aflevering egentlig kan bruges til, når AI har overtaget både tænkningen og produktet.
I Berlingske fortæller en anonym elev, som avisen kalder Noah, at han bruger AI til stort set alle opgaver og prøver. Han fortæller også, at han laver bevidste kommafejl, så afleveringen ikke ser for god ud. Samtidig kan ExamCookie ikke fange ham, fordi AI alligevel styrer hele computeren.
Også Weekendavisen har en stor artikel, der beskriver det som Snyderens tidsalder. Det paradoksale er, at gymnasielærer Søren Arne Thygesen nu glæder sig over en kommafejl. Besvarelserne er blevet markant bedre siden efteråret 2022, men netop fejlen tyder på et menneske bag teksten.
Det er ikke kun en udfordring i Danmark. Seniorforsker Igor Chirikov fra UC Berkeley har offentliggjort en undersøgelse med mere end 95.000 deltagere. To tredjedele brugte generativ AI, og blandt de daglige brugere sagde 26 procent, at de havde snydt, mod 7 procent blandt de månedlige brugere.
Hos lærerne sætter udviklingen sig som mere end frustration. I Zetland fortæller Anders Frikke om fagsorg. Det er følelsen af tab, når eleverne ikke længere er i dialog med faget, men med teknologien. Forholdet mellem lærer og elev er vendt 180 grader, og lærerne er derfor blevet mistroiske politibetjente. På Virum, Ordrup og Aurehøj Gymnasium oplever rektorerne den samme mistillid og lader nu eleverne skrive i hånden under kontrollerede rammer.
Dansk Industri vil gøre AI til et tilladt redskab, også til eksamen, og samtidig vil de indføre et obligatorisk fag i teknologiforståelse.
Flere partier vil se på eksamensformerne, men de er uenige om alt fra kortere prøver til mere pen og papir. På LinkedIn opfordrer Jeppe Klitgaard Stricker til at fastholde uddannelse som dannelse. Eleverne skal ikke kun aflevere svar, men også kunne tænke kritisk og vurdere kilder.
I Weekendavisen efterlyser Kathrine Tschemerinsky nultolerance, mens professor Cathrine Hasse og lektor Charlotte Engberg i Kristeligt Dagblad minder om, at humaniora er det, som lader os forstå, hvad teknologien gør ved os.
Alt dette leder frem til ugens kommentar, hvor jeg ser nærmere på kommafejlen og den tillid mellem lærer og elev, der er ved at forsvinde.
God læselyst med nyhedsbrevet.
I Berlingske fortæller en anonym gymnasieelev, kaldet “Noah”, at han bevidst laver kommafejl i sine afleveringer. Hans lærer blev mistænksom, fordi kommateringen var for god, og gik ud fra, at en sprogmodel stod bag.
Eleven beskriver et gymnasium, hvor AI er til stede i alle timer, og hvor han bruger teknologien til stort set alle opgaver og prøver, selv om reglerne betegner det som snyd.
Skolernes modtræk har ikke gjort indtryk på ham. Når klassen har skrivedage med overvågningsprogrammet ExamCookie eller skal skrive i lukkede tekstfelter, peger han på, at AI alligevel kan styre hele computeren og lave opgaven.

Bag betalingsmur
I Weekendavisen beskrives det, hvordan den årgang, som dimitterer fra gymnasiet til sommer, er den første, der har haft adgang til generativ AI gennem hele uddannelsen.
Artiklen lader anonyme elever fortælle åbent om deres praksis. En elev forklarer, at AI har udlignet mulighederne i forhold til klassekammerater med ressourcestærke forældre eller dyre tutorer, mens en anden beskriver, hvordan eleverne bevidst gør AI-genererede opgaver dårligere ved at fjerne kommaer og skifte svære ord ud.
Gymnasielærer Søren Arne Thygesen fortæller, at elevernes besvarelser er blevet markant bedre siden efteråret 2022, og at han nu glæder sig over kommafejl, fordi de tyder på, at eleven selv har skrevet opgaven. Han kalder selve kontrakten for undervisningen brudt.

Bag betalingsmur
Seniorforsker Igor Chirikov fra UC Berkeley står bag det hidtil største studie af universitetsstuderendes brug af AI, som er offentliggjort i Science. Mere end 95.000 studerende på 20 forskningstunge amerikanske universiteter deltog i undersøgelsen, og omkring to tredjedele brugte generativ AI. Mindst 9 procent af brugerne fortalte, at de havde brugt teknologien til at snyde, og andelen steg, jo oftere de brugte den. Blandt de daglige brugere sagde 26 procent, at de havde snydt, mod 7 procent af dem, der kun brugte AI månedligt.
Igor Chirikov fremhæver dog en anden forskel som vigtigere end snyd. Studerende fra lavindkomstfamilier, etniske mindretal og kvinder brugte AI mindre, og den ulighed kan vokse, efterhånden som de stærkeste modeller bliver dyrere. Når mange arbejdsgivere efterspørger erfaring med AI, risikerer studerende uden råd til de bedste værktøjer at sakke bagud, ikke på grund af deres evner, men på grund af deres adgang.
Han advarer samtidig mod generelle forbud, der ifølge ham hverken stopper snyd eller ruster de studerende, og anbefaler i stedet, at de enkelte fag udvikler egne regler og prøveformer, der ikke kan klares med AI.

I Zetland fortæller chefredaktør Lea Korsgaard om et begreb, hun hørte for første gang i en samtale med Anders Frikke, dansk- og historielærer på Middelfart Gymnasium og HF og formand for landets gymnasielærere. Begrebet er fagsorg, og det dækker over den følelse af tab, der opstår, når eleverne ikke længere er i dialog med faget, men med teknologien. Som Frikke siger: “Så smuldrer ens fag og dermed også noget af ens identitet, noget af ens sjæl.”
Anders Frikke beskriver, hvordan tillidsforholdet mellem lærer og elev er vendt 180 grader, og hvordan lærerne har fået en politibetjentrolle, de ikke ønsker. Anders Frikke trækker en større linje op, fordi skriftligheden ifølge ham ikke kun er en faglig færdighed, men en tænkningens teknologi, hvor evnen til at folde en argumentationsrække ud nu er truet. De første lærere har allerede sagt op med henvisning til AI.

På Virum, Ordrup og Aurehøj Gymnasium oplever ledelserne, at det er blevet sværere at vurdere, hvad eleverne selv kan, når opgaver afleveres velskrevne og gennemarbejdede, muligvis med hjælp fra AI.
Rektorerne fortæller, at det har skabt større mistillid mellem lærere og elever, fordi snyd er blevet sværere at opdage. Derfor gennemfører flere gymnasier nu skriveøvelser og prøver på skolen, hvor eleverne arbejder under kontrollerede rammer eller skriver i hånden.
Derfor efterlyser rektorerne også nye regler, fordi de nuværende rammer ikke passer til den virkelighed, elever og lærere står i. Dansk Industri ønsker, at AI i langt højere grad bliver en fast del af gymnasiet, blandt andet gennem teknologisk dannelse, et obligatorisk fag om teknologiforståelse og en mere åben adgang til AI i undervisning og ved eksamen.

Bag betalingsmur
I et nyt udspil foreslår Dansk Industri, at AI bliver en integreret del af gymnasiet. Alle elever skal have et selvstændigt, obligatorisk fag i digital teknologiforståelse på mindst C-niveau, og AI skal som udgangspunkt være et tilladt redskab for både elever og lærere, også til eksamen. Udspillet kommer i forlængelse af den kommende epx-uddannelse og rummer i alt fire forslag til at styrke stx, hhx og htx.
For at AI kan bruges åbent, vil Dansk Industri gøre det lettere at ændre prøveformerne, så eleverne blot skal kende prøveformen senest et år før eksamen. Samtidig skal tilliden mellem lærere og elever genoprettes. Ud over AI peger organisationen på skærpede faglige krav, større fokus på elevernes videre uddannelsesvalg og en markant styrkelse af matematik og naturvidenskab.
Bag betalingsmur
Flere politiske partier er klar til at se nærmere på, hvordan gymnasiets eksamener og undervisning kan tilpasses en hverdag, hvor AI allerede indgår i mange elevers skolearbejde. Debatten kommer, efter at Danske Gymnasier og Gymnasielærerne har udtrykt bekymring for, hvordan årets 3.g’ere vil klare deres afgangseksamener. Det er den første årgang, der har haft adgang til AI gennem hele gymnasietiden, samtidig med at AI ikke må bruges til eksamen.
Flere partier anerkender behovet for ændringer, men lægger vægt på forskellige løsninger.
Der er bred politisk interesse for at finde løsninger, men endnu ikke enighed om, hvorvidt vægten skal ligge på kortere eksamener, flere prøver uden hjælpemidler, tydeligere AI-retningslinjer eller ændrede karakterformer.
Jeppe Klitgaard Stricker skriver på LinkedIn om den første gymnasieårgang, der har haft adgang til generativ AI gennem hele gymnasietiden og nu skal til eksamen uden AI. Han ser eksamenerne som en vigtig prøve på elevernes selvstændige faglige kunnen og efterlyser tydeligere politiske og pædagogiske rammer.
Han opfordrer til at fastholde uddannelse som dannelse. Eleverne skal ikke kun kunne aflevere svar, men også kunne tænke kritisk, vurdere kilder, analysere argumenter og forstå, hvorfor de ved det, de ved. Det handler ikke kun om eksamensresultater, men også om demokratiske kompetencer og samfundets evne til at modstå forenklede svar på komplekse spørgsmål.
En hjemsendt journalist på Berlingske får Kathrine Tschemerinsky til at efterlyse en større samtale om AI. Den begynder i skolen, mener hun, hvor eleverne skal mødes med klare regler og nultolerance over for brud på dem. Kun sådan lærer de at tænke selv.

Bag betalingsmur
I en kronik i Kristeligt Dagblad argumenterer professor Cathrine Hasse og lektor Charlotte Engberg for, at humaniora bliver stadig vigtigere, efterhånden som AI breder sig. AI giver os på få sekunder adgang til alverdens viden, men ikke til den menneskelige erfaring, der ligger uden for det, videnskaben kan kortlægge.
Ifølge forfatterne er humaniora ikke modstand mod teknologi, men en måde at tænke på, der gør os i stand til at forstå, hvad teknologien gør ved os. Derfor er humaniora central for et samfunds evne til at tænke klart og forholde sig kritisk til teknologien.

Bag betalingsmur
En lærer åbner en elevs aflevering.
Før læste han for at finde elevens stemme i teksten og give faglig feedback. Nu læser han for at finde ud af, om eleven overhovedet er der. Han leder efter en kommafejl, en sætning, der er lidt kringlet skrevet, et spor efter det menneske, som indikerer, at eleven selv har skrevet teksten.
Debatten har lige nu efter min mening alt for travlt med at lappe det hul, der nu er blevet synligt. Nogle vil have ExamCookie og lukkede tekstfelter. Nogle vil have pen og papir. Andre vil have nultolerance over for brud på AI-regler i grundskolen.
Jeg har med vilje holdt mig ude af den debat, for alle de løsninger, der kommer frem, er tænkt som måder at gøre læreren til en bedre politibetjent.
Ingen af dem gør ham til lærer igen.
For det, der for alvor går i stykker, er ikke kun eksamens troværdighed. Det er relationen mellem en lærer, der gerne vil se sin elev, og en elev, der gerne vil ses. Og det er netop det, vi ikke må miste i undervisningen. AI kan skrive stilen, men den kan aldrig være grunden til, at et ungt menneske ønsker at blive læst.
Og tilliden forsvinder fra begge sider. Eleven gemmer sig bag bevidste kommafejl, mens læreren gemmer sig bag overvågningsprogrammer. To mennesker, der før mødtes gennem en tekst, skjuler sig nu for hinanden bag den.
Jeg mener derfor ikke, at vi kan kontrollere os tilbage til tillid. Reglerne kan og skal beskytte eksamen, men de kan ikke beskytte relationen.
Og mister vi den relation, har vi mistet det, skolen i virkeligheden er til for.
Jeg har også delt kommentaren på LinkedIn, hvor en god debat allerede er i gang, blandt andet om et skarpt spørgsmål: Hvad sker der, når læreren selv lader AI skrive feedbacken? Læs med, og deltag i debatten.