Ugens nyheder: Hvad vil vi med AI, når kontrollen er på plads?

Hermed er ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelse.

I sidste uge droppede jeg nyhedsbrevet og skrev i stedet om mine indtryk fra Sorø-mødet. I artiklen To lette løsninger og ét svært spørgsmål fra Sorø-mødet 2026 gennemgik jeg mødets vigtigste diskussioner, fra Stefan Hermanns tre udfordringer til elevformændenes stærke bidrag. Malte von Sehested deler også sine indtryk i podcasten Undervisning og Formidling, og Altinget forklarer i sin podcast, hvorfor debatten endte med at handle om, hvor skolen skal placere sig på en skala fra Elon Musk til amish. Samtidig sendte Magnus Heunicke sin strakspakke af sted.

Men hvad vil vi egentlig med AI i skolen, når kontrollen er på plads?

Hele sektoren taler om de udfordringer, som AI bringer med sig ind i klasselokalet. Professor Ane Qvortrup fra SDU har fremlagt foreløbige resultater fra evalueringen af ministeriets AI-initiativer, som viser, at 37 procent af gymnasieeleverne har svært ved at undvære AI, når de skal i gang med en skriftlig opgave. Kun 17 procent mener, at AI står i vejen for deres læring.

I grundskolen bruger 44 procent af eleverne i 6. og 8. klasse chatbots i skolearbejdet, og 23 procent bruger dem til at få svaret i stedet for selv at løse opgaven. Et MIT-studie, som Information gennemgår, indikerer, at de deltagere, som skrev deres essays med ChatGPT, havde markant lavere hjerneaktivitet og følte mindre ejerskab til deres tekster.

Men kontrollen løser ikke problemet alene.

Merete Riisager og Christian Stadil mener i Weekendavisen, at AI først skal være pensum, før den bliver et hjælpemiddel. Ifølge lektor Søren Otto i Information er gymnasiets opgave at udvikle elevernes dømmekraft, ikke at forbyde teknologien. Og AI-forsker Sine Zambach sammenligner situationen med at undervise elever i at spille på et instrument, man ikke selv behersker. Hendes pointe er, at lærernes kompetencer skal løftes, hvis strategien skal virke.

Netop dér støder ambitionerne på virkeligheden. Allan Kortnum, som er forperson for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, kritiserer i Berlingske, at gymnasielærere hverken kan få eller købe adgang til statens eget AI-kørekort, fordi midlerne er øremærket til andre uddannelser.

Ingeniøren advarer samtidig mod at give folkeskolens elever fri adgang til ChatGPT, før gevinsterne er dokumenteret, mens DI Digital omvendt frygter en strategi, der alene består af restriktioner.

God læselyst med nyhedsbrevet.

Podcast: refleksioner fra Sorø-mødet

I podcasten Undervisning og Formidling spørger Anders Peter Nielsen Malte von Sehested om hans indtryk fra Sorø-mødet, hvor politikere, lærere, elevrepræsentanter og aftagere drøftede AI i uddannelse.

Malte von Sehested fremhæver især behovet for hurtig opkvalificering af lærerne og prøver, som afspejler det, eleverne skal kunne.

Ifølge Malte von Sehesteds gengivelse har 90–95 procent af gymnasieeleverne brugt AI, og 67 procent af dem oplevede selv deres brug som snyd. Han advarer mod, at eleverne bruger AI til at springe læringsarbejdet over. Eksempler fra Estland og Norge indgik også i mødet, hvor deltagerne drøftede behovet for hurtig handling og løbende justeringer.

Sorø-mødet diskuterede grænsen for AI i skolen

I en podcast fra Altinget diskuterer Caroline Tranberg og Frida Flinch debatten på Sorø-mødet. Undervisningsminister Magnus Heunicke bad her uddannelsestoppen om input til en national AI-strategi og præsenterede sin strakspakke mod snyd med AI.

Lyt til podcasten her:

Gymnasier får skærmovervågning og mundtligt forsvar mod AI-snyd

Undervisningsministeriet skriver i en pressemeddelelse, at Magnus Heunicke lancerer tre tiltag mod AI-snyd på gymnasierne. Pakken omfatter skærmovervågning under eksamen, mundtligt forsvar af SSO'en på hf samt flere skriftlige opgaver under kontrollerede forhold på skolen.

Maja Bødtcher-Hansen, der er forperson for Danske Gymnasier, støtter tiltagene, men kalder dem utilstrækkelige. Regeringen vil senere fremlægge en national strategi for AI i skole- og uddannelsessektoren.

Uklare AI-regler skaber mistillid blandt gymnasieelever

På SDU's hjemmeside stiller professor Ane Qvortrup tre spørgsmål, som både elever, lærere og forældre bør interessere sig for. I artiklen fremlægges de foreløbige resultater fra evalueringen af Undervisningsministeriets fire AI-initiativer.

60 % angiver, at "der er mange, der bruger AI-apps/chatbots til at snyde med deres skolearbejde"
37 % svarer "enig" eller "meget enig" til, at de "har svært ved at undvære AI-værktøjer til at hjælpe mig i gang, når jeg udarbejder skriftlige opgaver"
27 %: "Jeg har svært ved at undvære AI-værktøjer til at finde fejl i mine tekster"
22 %: "Jeg har svært ved at undvære AI-værktøjer til at forkorte tekster"
Kun 17 % mener, at "brug af AI-værktøjer står i vejen for min læring"

Herudfra forklarer Ane Qvortrup, at det blandt andet handler om at have klare grænser og sikre, at der tales om, hvordan AI bruges, og hvilke regler der gælder, men også om, hvordan AI påvirker elevernes faglige trivsel, og hvordan AI påvirker elevernes skriftsprog.

Hver fjerde elev bruger AI til at få svar på skoleopgaver

I Folkeskolen skriver Naja Dandanell om endnu ikke offentliggjorte tal fra Grundskolepanelet. De viser, at 44 procent af eleverne i 6. og 8. klasse bruger chatbots i skolearbejdet, mens 23 procent bruger dem til at få svaret i stedet for selv at løse opgaven.

Tallene blev præsenteret på Sorømødet. Her efterlyste politikere hurtigere arbejde med en national strategi og diskuterede skriftlige opgaver i skoletiden, retningslinjer samt prøver og vurderingsformer.

MIT-studie forbinder ChatGPT med lavere hjerneaktivitet under essayskrivning

I Information gennemgår Louise Schou Drivsholm et lynudgivet MIT-studie ledet af Nataliya Kosmyna. Her skrev 54 deltagere korte essays med ChatGPT, Google uden AI eller helt uden hjælp, mens forskerne målte aktiviteten i 32 hjerneområder. ChatGPT-gruppen havde markant lavere hjerneaktivitet, klarede sig dårligere og følte mindre ejerskab over teksterne.

Nataliya Kosmyna efterlyser hurtigere regulering og advarer om, at AI-brug kan svække kritisk tænkning og problemløsning.

AI skal være pensum, ikke elevens genvej

I et debatindlæg i Weekendavisen argumenterer fhv. undervisningsminister Merete Riisager og Christian Stadil for, at AI først og fremmest skal være pensum. Elever skal forstå sprogmodellers virkemåde, bias og begrænsninger, før de bruger teknologien som fagligt hjælpemiddel.

Under princippet “Skills before screens” foreslår forfatterne forberedelse hjemme og faglig bearbejdning i undervisningen. De anbefaler desuden skriftlige prøver uden digitale hjælpemidler, mundtlige prøver med fokus på argumentation samt kontrollerede case-prøver.

Gymnasiet bør lære elever at vurdere AI

I en kronik i Information skriver lektor Søren Otto, at diskussionen om ChatGPT og forbud overskygger spørgsmålet om gymnasiets rolle i et samfund præget af AI. Han argumenterer for, at adgang til information ikke længere er flaskehalsen. Skolen må i stedet udvikle elevernes kritiske dømmekraft, så de kan vurdere kvaliteten og forudsætningerne for AI-genererede svar.

Læs kronikken her:

Sine Zambach vil styrke lærernes AI-kompetencer

I Uddannelsesmonitor opfordrer adjunkt og AI-forsker Sine Zambach til tre indsatsområder i regeringens kommende nationale AI-strategi. Lærerne skal have bedre AI-kompetencer, eksamensformerne skal justeres, og elevernes brug af AI skal have tydelige rammer.

Sine Zambach foreslår blandt andet flere mundtlige forsvar, så hjemmeopgaver ikke står alene. Hun fremhæver også pædagogiske og tekniske værktøjer, som stiller eleverne spørgsmål og udfordrer dem i stedet for at levere færdige svar.

Ai-forsker opfordrer til større ai-literacy: »Det er ligesom at undervise elever i at spille på et instrument, man ikke selv kan spille på«

Årets Sorø-møde igangsætter debatten om regeringens kommende ai-strategi. Det er vigtigt, at den strategi tager udgangspunkt i tre centrale områder, mener forsker og oplægsholder ved mødet.

Cille Lewinsky

Bag betalingsmur

Gymnasielærere udelukkes fra statens AI-kørekort

I Berlingske kritiserer Allan Kortnum, der er forperson for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, at gymnasielærere hverken kan få eller købe adgang til statens AI-kørekort. Kurset bruges allerede af undervisere på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser.

Center for IT i undervisningen forklarer, at midlerne til platformen er øremærket erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser.

Siden lanceringen i 2025 har 3.000 undervisere påbegyndt kurset, og centeret har registreret 7.390 tilgange. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyser, at pengene ikke kan bruges til gymnasiale uddannelser under de nuværende rammer.

Ingeniøren advarer mod ChatGPT i folkeskolen

Ingeniøren advarer i sin leder mod at give folkeskolens elever fri adgang til ChatGPT og lignende generativ AI. Budskabet er, at for tidlig brug risikerer at underminere grundlæggende færdigheder. De anbefaler at trække på erfaringerne fra iPad-udrulningen 2012–2016 og kræver dokumenterede gevinster, før AI rulles bredt ud i folkeskolen.

Inddrag ed-tech-leverandører i skolens AI-strategi

DI Digital opfordrer politikerne til at inddrage ed-tech-leverandører, når regeringen forhandler en national AI-strategi for skole- og uddannelsessektoren. Organisationen advarer mod en strategi, som alene består af restriktioner, og efterlyser viden om teknologiens muligheder og begrænsninger i undervisningen. DI Digital fremhæver også behovet for at efteruddanne lærerne og hjælpe dem i gang med værktøjerne.